Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-100-94 om formue - studerende - tandbehandling - hustrubidrag - b-skat - rimelig begrundet enkeltudgift

Resume:

I forbindelse med en ansøgning om hjælp til tandbehandling var der ved vurderingen af, om der kunne ydes hjælp, ikke grundlag for at bortse fra formue hensat til senere betaling af B-skat.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at ansøger ved ikke at rette henvendelse til skattemyndighederne havde undladt at benytte sig af muligheden for, at der kunne ske en samtidig beskatning af B-indkomsten.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at skatten for 1991 ikke var pålignet på ansøgningstidspunktet, hvorfor ansøger havde fri dispositionsret over sin formue.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 39, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 14, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 10

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var studerende, anmodede i 1991 kommunen om hjælp til tandbehandling med ca. 4.800 kr. på grund af paradentose. Hun var ikke berettiget til SU eller lån på grund af for lang studietid. Hun var fraskilt og modtog hustrubidrag med 3.500 kr. pr. måned, ligesom hun havde en mindre arbejdsindtægt.

Hun havde ikke betalt skat af sine indtægter. I stedet indbetalte hun hver måned 1.500 kr. på en bankkonto til betaling af årets skat ved udgangen af november måned. Aktuelt var der 16.000 kr. på kontoen. Hun oplyste, at hun på denne måde havde et sikkerhedsnet, såfremt hustrubidraget ikke blev indbetalt til tiden.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til ansøgers formue.

Ankenævnet hjemviste sagen til fornyet afgørelse i kommunen, idet nævnet fandt, at der burde træffes afgørelse på baggrund af en økonomisk vurdering, hvori der bortsås fra formue, som var hensat med henblik på senere betaling af B-skat.

Nævnet henviste i denne forbindelse til det anførte i pkt. 10 i den dagældende kontanthjælpsvejledning. Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen bl.a., at der var tale omen likvid formue til fri disposition, og at der hverken i bi standslovens § 39 eller i § 46 var hjemmel til at bortse herfra, blot fordi pengene var hensat til betaling af en eventuel senere skat. Kommunen tilføjede, at der ikke var sikkerhed for, at pengene ikke anvendtes til andet formål.

Ifølge oplysninger fra skatteforvaltningen er der pligt til at givemeddelelse til skattemyndighederne, når en person begynder at er hverve B-indkomst. Skattebetalingen sker herefter først og fremmest ved indeholdelse i personfradraget, hvorefter et eventuelt resterende beløb udskrives i 10 årlige rater.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der i forbindelse med ansøgning om hjælp i henhold til bistandslovens § 46 a skal bortses fra formue, som er hensat med henblik på senere betaling af B-skat.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en sådan formue, som der i henhold til bistandslovens § 39 kunne bortses fra i forbindelse med en ansøgning om hjælp til enkeltydelser i henhold til bistandsloven.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at ansøger ved ikke at rette henvendelse til skattemyndighederne havde undladt at benytte sig af muligheden for, at der kunne ske en samtidig beskatning af B-indkomsten.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at skatten for 1991 ikke var pålignet på ansøgningstidspunktet, hvorfor ansøger havde fri dispositionsret over sin formue.

Ankestyrelsen ændrede derfor ankenævnets afgørelse.