Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-119-94 om forsørgelsesgrundlag - udmåling - forældremyndighed - overførelse - plejeforhold

Resume:

Udgifter til forsørgelse af et barn, som ansøgeren - efter forældre myndighedsindehaverens død - havde fået tillagt forældremyndigheden over, skulle ydes efter bistandslovens § 46 c (nu aktivlovens § 84) , i det omfang barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud, ikke var tilstrækkelige. Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde forsørgelsespligt over for barnet, og at hjælp derfor skulle ydes uafhængigt af ansøgerens indtægt. Hjælpen skulle ydes efter en konkret vurdering.

Der var ikke grundlag for at yde et fast beløb hver måned.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46c

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 84

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 114, pkt. 9

Sagsfremstilling:

Ansøger havde siden 1. juni 1980 haft barnet (født 10. august 1978) i pleje og modtaget plejeløn. Den biologiske moder afgik ved døden den 1. juli 1990 og ansøger fik efter ansøgning til statsamtet overført forældremyndigheden 10. november 1993.

Ansøgeren fik herefter udbetalt børneydelse m.v. ialt 1.939 kr. pr. måned.

Ankenævnet tiltrådte, at forsørgelsesgrundlaget skulle være ydelser efter børnetilskudslov og børneydelseslov, jf. bistandslovens § 46 c. Nævnet anførte, at der var mulighed for at yde hjælp efter § 46 c efter en konkret vurdering.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af fortolk ningen af bistandslovens § 46 c i en situation, hvor der tidligere forelå et plejeforhold.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at udgifter til dækning af barnets forsørgelse ud over barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 2 - skulle ydes efter bistandslovens § 46 c. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren havde fået tillagt forældremyndigheden over barnet den 10. november 1993, efter at den oprindelige indehaver af forældremyndigheden var afgået veddøden den 1. juli 1990. Ansøgeren havde således ikke forsørgelses pligt over for barnet, og hjælpen blev derfor ydet uafhængig af ansøgerens indtægt.

Ankestyrelsen var endvidere enig i, at de forskellige udgifter til forsørgelse af barnet skulle ydes efter en konkret vurdering. Der var således ikke grundlag for at pålægge kommunen at yde et fast beløb. Ankestyrelsen var opmærksom på, at kommunen havde opfordret ansøgeren til at søge hjælp til sædvanlige anskaffelser.

Ankestyrelsen gik ikke ind i en konkret skønsmæssig vurdering af de enkelte udgifter.