Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-124-94 om kontanthjælp - samlevende - barsel - bidrag - graviditet

Resume:

Ansøger boede i tiden omkring fødslen sammen med faderen til det ventede barn. Faderen var i lære. På grund af samlivet havde stats amtet efter sædvanlig praksis ikke fastsat bidrag efter lov om børns retsstilling.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i bistandsloven var tilstrækkelig klar hjemmel til ved udmålingen af kontanthjælp til ansøger i tiden omkring fødslen at foretage fradrag for bidrag, der ikke var pålagt af statsamtet.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37 og § 38, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 30, stk. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger, der siden februar 1994 havde modtaget kontanthjælp, flyttede i midten af april 1994 sammen med faderen til det barn, hun ventede i august 1994. Faderen var på daværende tidspunkt lærling og havde i de første 14 uger af 1994 tjent ca. 32.000 kr. svarende til en månedlig bruttoløn på ca. 9.300 kr. efter fradrag for AM-bidrag og ATP.

Kommunen meddelte, at kommunen pr. 1. juni, 1. juli og 1. august ville fratrække 841 kr. månedligt i ansøgers kontanthjælp.

Kommunen henviste til lov om børns retsstilling § 19, stk. 1, hvorefter statsamtet kan pålægge faderen at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen.

Ankenævnet fandt ikke, at der skulle fradrages et beløb i ansøgers kontanthjælp. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var fastsat et bidrag efter lov om børns retsstilling, og nævnet havde ikke i bistandslovens bestemmelser fundet grundlag for at fradrage et beløb, der svarede til det nævnte bidrag, og som havde karakter af en fiktiv indtægt.

Nævnet pålagde derfor kommunen at efterbetale ansøger kontanthjælp for månederne juni, juli og august 1994.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at kommunens baggrund for at fratrække underholdsbeløbet i kontanthjælpsberegningen er afgørelsen i SM 0-39-89 og følgende betragtninger;

- at en ægtemand i samme situation ville bidrage til hustruens underhold via sin forsørgerforpligtelse

- at en far, som ikke bor sammen med moderen til et ventet barn, ville blive sat i bidrag eventuelt via bistandslovens § 8.

Kommunen mente ikke, at en samboende mand i en sådan situation skulle stilles bedre end en mand, som var gift med den gravide kvinde, eller som ikke boede sammen med kvinden.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om der kan foretages fradrag i en ansøgers kontanthjælp 2 måneder før og 1 måned efter fødslen i tilfælde, hvor ansøger er samlevende med faderen til det ventede barn, og statsamtet derfor ikke har fastsat bidrag.

Afgørelse:

Da ansøger i tiden omkring fødslen havde boet sammen med faderen til barnet, havde statsamtet efter sædvanlig praksis ikke fastsat bidrag til ansøgers underhold efter bestemmelsen i lov om børns retsstilling § 19, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i bistandsloven var tilstrækkelig klar hjemmel til ved udmålingen af den kontanthjælp, ansøger havde modtaget i tiden omkring fødslen, at foretage fradrag for bidrag der ikke var pålagt af statsamtet.

Kommunen havde derfor ikke været berettiget til at foretage fradrag i ansøgers kontanthjælp for månederne juni, juli og august.

Ankestyrelsen ændrede således sin hidtidige praksis og tiltrådte dermed nævnets afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 9. april 2019, da den er erstattet af principafgørelse 20-19.