Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-134-95 om kontanthjælp - udeboende - SU-regler - ophold hos bedsteforældre

Resume:

Ansøger, der siden hun var spæd havde boet hos sine bedsteforældre, var berettiget til at få udmålt kontanthjælp med taksten for unge udeboende.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at de regler, der gælder ved udbetaling af SU i relation til spørgsmålet om en ansøger er udeboende eller hjemmeboende, også må gælde i forbindelse med udbetaling af hjælp efter bistandsloven. Af disse regler fremgår, at en uddannelsessøgende ikke er udeboende, men hjemmeboende, hvis den uddannelsessøgende ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37, stk. 3

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 25, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 6c

Sagsfremstilling:

Ansøger, der siden hun var spæd, havde boet hos sine bedsteforældre, havde i juni 1993 afsluttet handelsgymnasiet. Hun havde under forløbet modtaget SU som udeboende. Hun ansøgte den 1. juli 1993 om kontanthjælp.

Kommunen bevilgede hjælp efter reglerne for unge hjemmeboende under henvisning til, at opholdet hos bedsteforældrene var af en sådan varighed, at det måtte betragtes som ophold hos forældre. Kommunen lagde ligeledes vægt på, at ansøger ikke havde haft boligudgifter i forbindelse med opholdet hos bedsteforældrene.

I klagen til nævnet gjorde ansøger gældende, at hun tidligere havde fået SU som udeboende, og at hun skulle til at betale 600-700 kr. månedlig til sine bedsteforældre for kost, el og varme. Hun kunne ikke forstå, at hun nu, hvor hun skulle have udbetalt kontanthjælp, blev betragtet som hjemmeboende.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at uanset at ansøger ikke boede hos de biologiske forældre eller den ene af dem, og uagtet at Statens Uddannelsesstøtte havde betragtet ansøger som udeboende ved tildeling af stipendier, fandt nævnet, at ansøger efter bistandslovens regler kunne betragtes som hjemmeboende.

Når der blev henset til varigheden af ansøgerens ophold hos bedste forældrene, kunne hun efter nævnets opfattelse sidestilles med unge, der har ophold hos forældrene eller den ene af dem.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en ansøger må betragtes om udeboende i relation til udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 37, når pågældende bor hos sine bedste forældre.

Afgørelse:

Ankestyrelsen henviste i afgørelsen til, at det af bekendtgørelse nr. 870 af 15. november 1993 (nu bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994) om Statens Uddannelsesstøtte fremgår, at en uddannelsessøgende ikke er udeboende, men hjemmeboende, hvis den uddannelsessøgende ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.

Af forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i bistands lovens § 37, stk. 2, fremgår, at de lavere takster til unge under 23 år er fastsat af hensyn til en samordning med niveauet for ydelserne efter Statens Uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at de regler, der gælder ved udbetaling af SU i relation til om en ansøger er udeboende eller hjemmeboende, også måtte gælde i forbindelse med udbetaling af hjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger var berettiget til at få udmålt hjælp som udeboende, da hun ikke boede hos sine forældre eller en af dem.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.