Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven) 1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, § 2 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 1 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 og § 20 i lov nr. 409 af 6. juni 2002.

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Stk. 4. Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige virksomhed.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. 2)  Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår. Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

Stk. 3. 3)  Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c- 2 f, og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1 ) 4)   at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. stk. 9 , og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1)4)   at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. stk. 9, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

Stk. 6. 4) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 7. 4) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 8. Såfremt de i stk. 6 og 7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 9. 4) Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.

§ 2 c. 5)  Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

Stk. 3. 3)   6)  Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

Stk. 4. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

Stk. 5. Fortjeneste og tab efter stk. 1-4 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 6. 7)  I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk.1-4 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

§ 2 e. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens § 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Fortjeneste og tab efter stk. 1 opgøres efter § 6.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 f. 8)   9)   10)  Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7 og som ikke er pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber omfattet af denne lovs § 3, stk 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8, 11 og 11 A ikke anvendelse.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 2. 9) For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelser efter 1., 2. og 3. pkt .

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, finder reglerne i lovens § 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. 9) Såfremt den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. 3)  Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktien.

Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf. selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget efter 1. pkt.

Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 9. 7) Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 9, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.

§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier som nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

§ 8. (Ophævet).

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i denne lov med salgssummer.

Stk. 3. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 4. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. (Ophævet).

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:

1.10) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn eller til personer omfattet af § 11 A. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2. Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4.

3. Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4.10) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

5. Aktierne er ikke omfattet af §§ 2 a og 2 c.

6. Hvis der indgår børsnoterede aktier omfattet af §§ 2 eller 4 i overdragelsen, gælder stk. 5-7 kun for den dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for aktierne vedrører forskellige tidspunkter, anses de senest erhvervede aktier for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der omfattes af stk. 5-7.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

Stk. 5. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér.

Stk. 7. Kildeskattelovens § 33 C, stk.   3, 4, 7, 8 og 12, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 8. Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3. Betingelsen i stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Stk. 9. 10) Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter , hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskab, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

§ 11 A. 10) Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra skatteministeren. Skatteministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Stk. 2. 11)  Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Stk. 3. 11) Skatteministeren kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.

Stk. 4. 12)  Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier i skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på dét tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 4. 10) Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1- 2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 10. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 og § 11 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5. 13)   Skatteministeren yder mod betryggende sikkerhed henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet.

Stk. 6. Sikkerhed efter stk. 5 skal stilles over for skatteministeren. Sikkerhed skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Størrelsen af sikkerheden skal afgøres af skatteministeren. Henstand efter stk. 5 er i øvrigt betinget af, at der ved fraflytning indgives selvangivelse til skattemyndigheden. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot være indgivet inden denne frist. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne indgives selvangivelse af fortjenesten eller tabet på disse. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 8, er det en betingelse for henstand, at der indgives meddelelse ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne.

Stk. 7. 13) Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Adgangen til omberegning efter stk. 8 bortfalder.

Stk. 8. Ved efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 9. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 8, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 10. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 11. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden af skattepligt efter stk. 10, uden at der er indgivet selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved fraflytningen.

Stk. 12. Nedsættes skatten efter stk. 8 eller 9, eller bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 10, bortfalder tillægget til henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 13. Aktieretter eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegning efter stk. 8 for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c. (Ophævet).

§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Skatteministeriet, den 21. august 2002

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2001-2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2) Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 2. pkt., § 2, stk. 2, 3. pkt., og § 2, stk. 2, 5. pkt., i den her anførte affattelse træder i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for underskud og tab der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jr. § 19, stk. 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

3) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 2 d, stk. 3, og § 4, stk. 6, i den her anførte affattelse, træder i kraft den 28. juni 2002, jf. bekendtgørelse nr. 455 af 16. juni 2002 om ikrafttræden af lov nr. 409 af 6. juni 2002.

4) Bestemmelserne i § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 2 a, stk. 6 og 7 i den her anførte affattelse og indsættelse af stk. 9 i § 2 a, træder i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 5 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

5) Bestemmelsen i § 2 c har virkning fra den 16. juni 1992 og har alene virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har bestemmelsen i § 2 c dog alene virkning for aktier, der erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med 31. december 1993, jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

6) Bestemmelsen i § 2 d, stk. 3, 1. pkt., er ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 2002. Ændringen træder i kraft den 8. juni 2002

7) Bestemmelserne i § 2 d, stk. 6, 2. pkt., og § 6, stk. 9, i den her anførte affattelse træder i kraft den 8. juni 2002, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

8) Bestemmelsen i § 2 f, 2. pkt., er ændret ved lov nr. 1033 af 17. december 2001, der træder i kraft den 19. december 2001 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

9) Bestemmelserne i § 2 f, 2. pkt., § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., og § 3, stk. 4, i den her anførte affattelse træder i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

10) Bestemmelserne i § 2 f, 4. pkt., § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 11, stk. 9, 1. pkt., § 11, stk. 9, 2. pkt., og 4.-6. pkt., og § 13 a, stk. 4, 4. pkt., i den her anførte affattelse samt indsættelse af § 11 A, træder i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for overdragelser der finder sted 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

11) Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, i den her anførte affattelse træder i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for aktieombytning, der foretages med aktieombytningsdato den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 19, stk. 7, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

12) Bestemmelsen i § 13, stk. 4 i den her anførte affattelse træder i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for aktieombytninger, når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 19, stk. 8 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

13) § 13 a, stk. 5, 8. pkt., og stk. 7, 2. pkt., har i den her anførte affattelse virkning for renter der påløber den 1. januar 2002 eller senere, jf. § 4 og § 9, stk. 3, 1. pkt. i lov nr. 956 af 20. december 1999 samt § 36 og § 47, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts. Rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. udgør for kalenderåret 2002 0,2 pct. D.v.s. at den samlede rente udgør 0,2 pct + 0,4 pct eller 0,6 pct.