Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-26-96 om kontanthjælp - formue - boligopsparing - ungdomsbolig

Resume:

Ansøger, der var 21 år og boede i en 1-værelses ungdomsbolig, havde en boligopsparing på 14.000 kr.

Under henvisning til, at der var tale om en ungdomsbolig, der skulle fraflyttes, når ansøger fyldte 25 år, var det en egentlig boligopsparing af en beløbsstørrelse, som der var grundlag for at se bort fra.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 38, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 14, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var 21 år og enlig uden børn, søgte kommunen om kon tanthjælp pr. 1. juli 1993, efter at hun i juni 1993 havde afsluttet HF. Hun havde planer om at videreuddanne sig, men ønskede først at få erhvervserfaring. Hun havde siden 1. marts 1992 haft en ungdomsbolig (1-værelses lejlighed).

Hun oplyste i forbindelse med ansøgningen, at hun havde en boligop sparing på ca. 14.000 kr.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om kontanthjælp med henvisning til formuen på boligsparekontrakten, som hun kunne hæve på.

Ankenævnet pålagde kommunen at udbetale kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37 til ansøger fra ansøgningstidspunktet. Nævnet fandt grundlag for at se bort fra den oplyste formue, da det fandtes rimeligt, at formuen anvendtes til boligmæssige forhold.

Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen, at nævnet efter kommunens opfattelse havde ændret kommunens skøn, uden at der var tale om, at skønnet var hverken ulovligt eller åbenbart urimeligt. Kommunen var således af den opfattelse, at en selvstændig 1-værelses lejlighed i et almennyttigt boligselskab var at betragte som en rimelig bolig for en enlig 21-årig, og at formuebestemmelserne i henhold til bistandslovens § 39, stk. 1, om at bortse fra en formue, der er nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, ikke burde finde anvendelse i dette tilfælde.

Ankestyrelsen fik efterfølgende oplyst, at der var tale om en ungdomsbolig i almennyttigt boligbyggeri, og at kriteriet for at bebo boligen var, at man var i alderen 18 - 25 år.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var grundlag for at bortse fra en boligopsparingsformue på 14.000 kr., når ansøger beboede en 1-værelses ungdomsbolig.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have bortset fra den opsparede formue.

Ankestyrelsen lagde herved særlig vægt på, at der var tale om en egentlig boligopsparing af en beløbsstørrelse, som der var grundlag for at bortse fra efter bistandslovens § 39.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger beboede en ung domsbolig, som hun skulle fraflytte, når hun fyldte 25 år.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.