Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-125-96 om kontanthjælp - åbenbart urimelig - depositum - forbedring af boligmæssige forhold - skøn

Resume:

En familie med et barn på ét år var berettiget til hjælp til betaling af depositum til en tilbudt lejlighed på 70 kvm. Familien boede på ansøgningstidspunktet i en ét-værelses lejlighed på netto 32 kvm.

Ankenævnet havde ikke været berettiget til at give afslag på hjælp til betaling af depositum alene med henvisning til, at familien i forvejen havde en bolig, uden at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt familiens bolig under hensyn til antallet af familiemedlemmer sammenholdt med boligens størrelse måtte anses for en rimelig bolig.

Under henvisning til familiens størrelse sammenholdt med oplysningerne om den hidtidige boligs beskedne størrelse, havde nævnets skøn været åbenbart urimeligt.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 5 og § 47, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 85, stk. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger var gift, både han og hans ægtefælle var uddannede arkitekter. Familien havde et barn født i januar 1994. Ansøger havde haft arbejde hos Postvæsenet, men havde på ansøgningstidspunktet orlov. Hans ægtefælle fik arbejdsløshedsdagpenge. Begge var efterfølgende kommet i arbejde.

Om familiens boligforhold var det oplyst, at de på ansøgningstidspunktet boede i en ét-værelses lejlighed med køkken og toilet/bruser på netto 32 kvm. Huslejen udgjorde 1.488 kr. månedligt og hertil kom gas/lys på ca. 230 kr. månedligt.

I august 1994 søgte ansøger kommunen om hjælp til betaling af depositum inkl. 3 måneders leje forud, ialt 24.000 kr., idet han var blevet tilbudt en 3-værelses lejlighed. Det var oplyst, at lejligheden var på 70 kvm. , og huslejen udgjorde 3.617 kr. månedlig inkl. a conto varme og antennebidrag.

Kommunen gav telefonisk afslag på hjælp til depositum. Kommunen henviste til, at den nuværende boligsituation ikke var af sådan en karakter, at flytning skønnedes nødvendig.

Kommunen henviste senere til, at ud fra en samlet bedømmelse af sagen fandt man, at familien beboede en efter forholdene rimelig og tilfredsstillende bolig, hvorfor man ikke havde fundet, at betingelserne for hjælp efter bistandslovens § 47 var opfyldt.

Der blev henvist til, at der kunne ydes hjælp til flytning i henhold til bistandslovens § 47, såfremt flytningen skønnedes at medføre en nødvendig forbedring af boligforholdene. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger i forvejen var i besiddelse af en bolig. Nævnet fandt endvidere, at der ikke var tale om et åbenbart urimeligt eller ulovligt skøn fra kommunens side.

Nævnet havde efterfølgende anført, at der ved afgørelsen endvidere var lagt vægt på, at både ansøger og dennes ægtefælle var færdiguddannede som arkitekter, og at de inden for en rimelig tid ville være i stand til selv at ændre på den boligmæssige situation.

Der blev også lagt vægt på, at ansøger selv valgte at gå på forældre orlov og herved yderligere belastede familiens økonomiske situation.

Efter at sagen var indbragt for Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at der ikke var sket en indtægtsnedgang i forbindelse med, at ansøger gik på orlov.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan gives afslag på hjælp til depositum alene med henvisning til, at ansøger har en bolig, uden at gå ind i en nærmere vurdering af, om der efter familiens forhold er tale om en rimelig bolig.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ankenævnet ikke havde været berettiget til at give afslag på hjælp til betaling af depositum alene med henvisning til, at familien i forvejen havde en bolig, uden at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt familiens bolig under hensyn til antallet af familiemedlemmer, sammenholdt med boligens størrelse, måtte anses for en rimelig bolig.

Under henvisning til familiens størrelse sammenholdt med oplysningerne om, at der var tale om en ét-værelses lejlighed på netto 32 kvm. fandt Ankestyrelsen, at nævnets skøn havde været åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt derfor, at ansøger havde været berettiget til hjælp til betaling af depositum til den lejlighed, familien havde fået tilbudt.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.