Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-18-97 om kontanthjælp - tilbagebetaling - højskole - ubegrundet opgivelse af arbejde - rådighedsforpligtelse - særlig tilrettelagt uddannelsesaktivitet

Resume:

Ydelser udbetalt under aktivering (i form af højskoleophold) var ikke tilbagebetalingspligtige, da hjælpen var forbundet med en modydelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var hjemmel ibistandsloven til generelt at yde kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt uden hensyn til, om lovens betingelser for at modtage hjælpen i øvrigt var opfyldt.

Love:

Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996 - § 6, stk. 1

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 26, stk. 1, nr. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 93, stk. 3

Sagsfremstilling:

En ung mand søgte i september 1993 kommunen om kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. Han havde indtil juni 1993 læst HF enkelt fag, og det var meningen, at han skulle fortsætte hermed fra august måned 1993. Han havde imidlertid besluttet at holde et sabbatår, hvilket han havde meddelt Statens Uddannelsesstøtte. Hans SU ophørte herefter med udgangen af september måned.

Den 1. oktober 1993 fik han bevilget kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37.

Han fik herefter arbejde med løntilskud på en møbelfabrik med 37 timer om ugen. Udbetaling af kontanthjælp ville herefter ophøre med udgangen af november måned.

Af kommunens journalark fra 10. januar 1994 fremgik det, at arbejdsgiveren havde meddelt kommunen, at ansøger havde opsagt sit arbejde fra 6. januar 1994.

Endvidere fremgik det, at ansøger havde henvendt sig på socialforvaltningen i uge 1 1994 for at høre om muligheden for at få hjælp i forbindelse med deltagelse i højskoleophold. Opholdet skulle vare indtil slutningen af juni 1994. Han forventede herefter at få noget sommerarbejde og starte på HF igen i august måned 1994.

Kommunen orienterede ham om, at såfremt han sagde arbejdet op, var det hans eget valg, og han måtte være indstillet på, at det kunne få betydning i forhold til fremtidig kontanthjælp (eventuelt med tilbagebetalingspligt). Det blev aftalt, at han skulle fremsende en begrundelse for opsigelse og samtidig ansøgning om hjælp under højskoleophold. Den 13. januar 1994 oplyste ansøger til kommunen, at arbejdet på møbelfabrikken var opsagt, da det ikke indebar nogen rimelig relevans for hans fremtidsønsker. Endvidere begrundede han nærmere, hvorfor han mente, at et ophold på højskolen havde relevans.

Ved brev af 19. januar 1994 meddelte kommunen ham, at der kunne ydes kontanthjælp med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, under deltagelse i højskoleophold i perioden januar - juni 1994. Tilbagebetalingspligten blev begrundet med, at ansøger var selvforskyldt arbejdsledig.

Beløbet blev konteret på kontoen for særlig tilrettelagt uddannel sesaktivitet efter § 6 i lov om kommunal aktivering.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling af den kontanthjælp, ansøger modtog fra kommunen fra den 17. januar 1994.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ydelse af kontanthjælpforudsatte, at den, som søgte hjælpen, udnyttede sine arbejdsmulig heder, og nævnet fandt ikke, at der i denne sag var oplyst om forhold, der kunne begrunde en tilsidesættelse af denne forudsætning.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgers gæld til kommunen var på ca. kr. 50.000, og at han måske ikke på daværende tidspunkt havde forstået at informere kommunen godt nok om sinehelbredsmæssige problemer i forbindelse med arbejdet i møbelfabrik kens sprøjteafdeling.

Efter en genvurdering af sagen anførte nævnet, at det, at hjælpen blev konteret på særlig tilrettelagt uddannelsesaktivering efter § 6 i lov om kommunal aktivering, fandtes at være et konteringsmæssigtproblem. Dette var efter nævnets vurdering uden betydning for af gørelsen, da kommunen klart ved sin henvendelse den 10. januar 1994havde meddelt manden afslag på højskoledeltagelse uden tilbagebeta lingspligt for den ydede hjælp.

Det forhold, at kommunen ikke straks stoppede hjælpen til manden og krævede hans tilbagevenden til det beskæftigelsestilbud, som han forlod, eller subsidiært gav ham et nyt beskæftigelsesfremmendetilbud, mente nævnet ikke afskar kommunen fra at kræve tilbage betaling som gjort.

Ansøgers benyttelse af sin kontanthjælpssituation til at tage på højskole, fandt nævnet ikke ophævede pligten til tilbagebetaling, da han ikke derved fandtes at have gjort sådanne reelle bestræbelser på at komme i arbejde igen, at pligten kunne anses for ophørt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det forhold, at en kommune har henført hjælp under deltagelse i højskoleophold til lov om kommunal aktivering § 6 om særlig tilrettelagt uddannelsesaktivitet medførte, at hjælpen som ellers var gjort tilbagebetalingspligtig i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, ikke længere var tilbagebetalingspligtig.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at den hjælp, ansøger havde modtaget under højskoleopholdet, ikke skulle tilbagebetales. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at han på ansøgnings tidspunktet var omfattet af loven om kommunal aktivering, og at kommunen ved sin accept af hans deltagelse i højskoleopholdet (med eller uden tilbagebetalingspligt) uden yderligere betingelser havde tilkendegivet, at han herved opfyldte sin rådighedsforpligtelse, ligesom kommunen havde konteret hjælpen under § 6 i lov om kommunal aktivering.

Da hjælp under aktivering er forbundet med en modydelse, fandt Ankestyrelsen, at hjælpen var uden tilbagebetalingspligt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var hjemmel ibistandsloven til generelt at yde kontanthjælp mod tilbagebeta lingspligt uden hensyn til, om lovens betingelser for at modtage hjælpen i øvrigt var opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. april 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.