Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-72-97 om samlever - udland - flyttehjælp - varigt arbejde - særlig tilknytning til vedkommende land

Resume:

Ansøger var ikke berettiget til hjælp til flytteudgifter i forbindelse med flytning til et andet nordisk land.

Det forhold, at ansøgers samlever havde familie dér, kunne ikke begrunde, at ansøger havde en særlig tilknytning til vedkommende land i lovens forstand.

Ansøgers tidsbegrænsede ansættelse på 1½ år bevirkede ikke, at der var tale om varigt arbejde, uanset at han forventede en forlængelse af ansættelsen, da det var de oplysninger om arbejdsforholdets varighed, der forelå på flyttetidspunktet, der måtte lægges til grund ved afgørelsen af, om der var tale om varigt arbejde.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 47, stk. 3

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 85, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var dansk statsborger, samlevede med en kvinde, der havde familie i et andet nordisk land.

Ansøger havde efter en periode uden arbejde den 1. april 1996 fået en tidsbegrænset ansættelse på 1½ år som projektleder dér.

Forud for flytningen søgte ansøger kommunen om hjælp til flytningen i form af flytteudgifter samt indskud på ialt 13.045 kr.

Kommunen gav afslag på ansøgningen og begrundede afslaget med, at ansøger ikke var sikret varige arbejdsmuligheder.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at yde flyttehjælp og begrundende afgørelsen med, at ansøger var dansk statsborger, at hans samlevers familieskab med personer i et andet nordisk land ikke kunne anses som en særlig tilknytning til landet, og at det midlertidige arbejde, han var sikret, ikke kunne betragtes som varige arbejdsmuligheder i lovens forstand.

Ansøger havde i klagen til Ankestyrelsen anført, at ansættelses perioden var på minimum 1½ års varighed, dvs. væsentlig længere end arbejdskravet for at blive berettiget til dagpenge efter reglerne om arbejdsløshedsforsikring. Det anførtes endvidere, at til spørgsmålet om ansættelsen var "sikret", var det i det andet nordiske land, som i Danmark, således at kommunale budgetter blev vedtaget for 1kalenderår ad gangen. Samtidig blev der vedtaget yderligere et 3 årsbudget, hvor den stilling, ansøger var ansat i, var indarbejdet i såvel det aktuelle budget som i flerårsbudgettet - dvs. der opereredes med en tidshorisont på 4 år.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold at en samlever har familie i tilflytningslandet, kan anses for at være en særlig tilknytning i bistandslovens § 47, stk. 3's forstand. Sagen blev endvidere antaget til afklaring af, om 1½ års ansættelse kan anses for at være varige arbejdsmuligheder i lovens forstand.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at ansøgers samlever havde familie i et andet nordisk land, ikke kunne bevirke, at han måtte anses for at have en "særlig tilknytning til vedkommende land".

Ankestyrelsen fandt endvidere, at en tidsbegrænset ansættelse på 1½ år ikke kunne betragtes som varigt arbejde.

Det forhold, at ansøger forventede, at ansættelsen blev forlænget, kunne ikke medføre en ændret vurdering, idet det var de oplysninger om arbejdsforholdets varighed, der forelå på flyttetidspunktet, der måtte lægges til grund ved afgørelsen af, om der var tale om varigt arbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.