Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-73-97 om samtykke - boligløs - boligmæssig forbedring - prøveløsladt - hårdt belastet miljø - flytning

Resume:

Uanset at ansøger efter prøveløsladelse var boligløs, havde B kommune været berettiget til at give afslag på A kommunes anmodning om samtykke til flytning til B kommune.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøger gennem flere år havde været kriminel, og at det værelse, han ønskede at leje, var beliggende i et stærkt belastet miljø. På denne baggrund var der vedansøgerens flytning til B kommune ikke sket en boligmæssig forbed ring.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 47, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 85, stk. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger søgte A kommune om økonomisk hjælp til indskud til et værelse beliggende i B kommune, da han skulle prøveløslades, og således var uden bolig.

A kommune ansøgte herefter B kommune om samtykke til flytningen. A kommune anførte i anmodningen, at ansøger, der afsonede 5 måneders fængsel, igennem flere år havde været kriminel og siddet i fængsel i længere perioder. A kommune fandt betingelserne i bistandslovens § 47 opfyldt, da ansøger var uden bolig ved løsladelsen.

B kommune afslog at give samtykke til flytningen. B kommune anså ikke flytningen som en boligmæssig forbedring, idet det påtænkte lejemål var i et belastet miljø, som typisk beboedes af narkomaner og kriminelle.

Nævnet fandt, at B kommune ikke var forpligtiget til at give samtykke til flytningen, da der ikke var tale om en forbedring af boligforholdene.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger efter det oplyste igennem flere år havde været kriminel, og at det omhandlede lejemål med start efter prøveløsladelsen (uomtvistet) befandt sig i et hårdt belastet miljø.

I klagen til Ankestyrelsen anførte A kommune, at der, uanset lejemålets beliggenhed, var tale om en boligmæssig forbedring i henhold til § 47, idet ansøger ved løsladelsen stod uden bolig, og A kommune på daværende tidspunkt ingen anden mulighed havde for at anvise en bolig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne gives afslag på samtykke til flytning i en situation, hvor pågældende var prøveløsladt og boligløs, og lejemålet var beliggende i et hårdt belastet miljø.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at uanset at ansøger var boligløs, havde B kommune ud fra sit kendskab til kvarteret, hvor lejemålet var beliggende, været berettiget til at give afslag på A kommunes anmodning om samtykke til flytning.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysningen om, at ansøger igennem flere år havde været kriminel, og at det lejede værelse var beliggende i et stærkt belastet miljø.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at der ikke ved ansøgers flytning fra A til B kommune var sket en boligmæssig forbedring.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.