Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-115-97 om ung alder - efteruddannelse - tilknytning til arbejdsmarkedet

Resume:

En 21-årig kvinde var berettiget til revalideringsydelse under gennemførelsen af en 16 ugers efteruddannelse som blomsterdekoratør.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden trods sin unge alder ikke kunne anses for kompenseret ved henvisning til Statens Uddannelsesstøtte og uddannelses- og handicapbetingede udgifter .

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden havde afsluttet en 3½-årig uddannelse som væksthusgartner, og at hun derefter havde haft ca. 4 måneders erhvervsarbejde til overenskomstmæssig løn forud for arbejdsophøret.

Desuden blev der lagt vægt på, at planerne om en efteruddannelse var affødt af en knælidelse, som var opstået i løbet af væksthusgartneruddannelsen, samt at kvindens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet havde berettiget hende til arbejdsløshedsdagpenge på højeste sats efter arbejdsophøret.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 7

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 51, stk. 4

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 12

Sagsfremstilling:

En 21-årig kvinde afsluttede den 1. september 1995 sin uddannelse som væksthusgartner. Under uddannelsen udviklede hun en knælidelse. Efter uddannelsens afslutning var hun i arbejde frem til 1. januar 1996, hvor hun måtte stoppe på grund af sin knælidelse.

Kvinden modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge frem til 18. marts 1996, hvor hun påbegyndte en 16 ugers efteruddannelse som blomsterdekoratør, hvorved hun ville blive i stand til at påtage sig arbejde, som ikke medførte belastende arbejdsstillinger.

I begyndelsen af januar 1996 søgte kvinden om støtte til gennemførelse af blomsterdekoratøruddannelsen. Kommunen fandt hende omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1, og bevilgede hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7 til et 16 ugers kursus på gartnerskole. Hjælpen omfattede kursusgebyr, logi og dokumenterede materialeudgifter samt transport til og fra kurset 1 gang månedligt. Hun blev af kommunen henvist til at leve af SU. Kommunen begrundede afslaget om støtte efter § 43, stk. 2 med henvisning til kvindens unge alder sammenholdt med, at hun ville være SU-berettiget under efteruddannelsen, og at hun kun havde været i erhverv få måneder efter afslutningen af sit læreforhold.

Kvindens fagforening gjorde i klagen til det sociale ankenævn gældende, at kvinden var berettiget til bruttorevalideringsydelseefter bistandslovens § 43, stk. 2 under efteruddannelsen. Fagfore ningen henviste bl.a. til, at kvinden havde haft erhvervsarbejde i 4 måneder og efterfølgende modtog arbejdsløshedsdagpenge på højeste sats.

Ankenævnet fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 og henviste til den af kommunen givne begrundelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplering og præcisering af SM O-68-94 om adgangen til at yde revalideringshjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7 eller stk. 2 til ung med en vis erhvervserfaring.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden havde ret til bruttorevalideringsydelse under gennemførelsen af den 16 uger lange efteruddannelse til blomsterdekoratør, jf. bistandslovens § 43, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden under efteruddannelsen var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1, og at hun trods sin unge alder på ansøgningstidspunktet ikke kunne anses for tilstrækkeligt kompenseret ved henvisning til Statens Uddannelsesstøtte og uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter bistandslovens § 43, stk. 7.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden den 1. september 1995 afsluttede en 3½-årig uddannelse som væksthusgartner, og at hun derefter havde haft ca. 4 måneders erhvervsarbejde til overenskomstmæssig løn forud for arbejdsophøret den 1. januar 1996.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at planerne om en efteruddannelse var affødt af knælidelsen, som først i løbet af væksthusgartneruddannelsen havde vist sig at være arbejdshindrende for den videre beskæftigelse, samt at kvindens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet havde berettiget hende til arbejdsløshedsdagpenge på højeste sats efter arbejdsophøret den 1. januar 1996.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 19. juni 2019, da der er kommet nye regler på området.