Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-30-98 om kontanthjælp - hjemmeboende - ung - selvstændig lejlighed

Resume:

Ansøger, der var under 25 år, fik udbetalt kontanthjælp efter taksten for unge hjemmeboende. Han boede i selvstændig lejlighed, der ifølge BBR-meddelelsen var tillagt forældrenes lejlighed. Der var ikke indgået lejekontrakt, og han havde samme folkeregisteradresse som forældrene.

Ankestyrelsen lagde vægt på de regler, der gælder ved udbetaling af SU i relation til spørgsmålet om en ansøger er udeboende eller hjemmeboende, og fandt at de også må gælde i forbindelse med udbetaling af hjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger måtte anses for at være hjemmeboende.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 3

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 25, stk. 1, nr. 4

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 6

Sagsfremstilling:

Ansøger fik efter et afbrudt revalideringsforløb bevilliget kontanthjælp efter taksten om unge hjemmeboende.

Ansøger boede i en lille selvstændig lejlighed uden selvstændig lejekontrakt, da lejligheden ifølge BBR-meddelelsen var tillagt hans forældres lejlighed. Det fremgik endvidere af en medsendt tegning over lejligheden, at der var separat trappe til ansøgers del af lejligheden, samt at den bestod af et badeværelse, et tekøkken, en gang og 2 værelser. Det fremgik endvidere, at der havde været/var en dør mellem ansøgers stue og hans forældres værelse.

Ansøger havde samme folkeregisteradresse som sine forældre.

Ankenævnet fandt, at hjælpen var udmålt i overensstemmelse med reglerne herfor.

Nævnet fandt på grundlag af de foreliggende oplysninger, at ansøger måtte anses for at være hjemmeboende.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne om, at der alene var tale om én selvstændig lejlighed, hvoraf ansøger beboede en del og hans forældre en anden del af lejligheden. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke var oprettet lejekontrakt.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. gjort gældende, at forældrene ikke havde råd til at betale for ansøgers underhold og bolig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøger kunne anses for udeboende i bistandslovens forstand, i en situation hvor han boede i en selvstændig lejlighed, der var en del af forældrenes lejlighed, med samme adresse som forældrene, og der ikke var indgået lejekontrakt. Lejligheden var heller ikke registreret som en selvstændig lejlighed i BBR, da den var tillagt forældrenes lejlighed.

Afgørelse:

Ankestyrelsen henviste til, at det fremgår af § 10, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995 om StatensUddannelsesstøtte, at en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis den uddannelsessøgende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældre.

Efter bestemmelsen i bistandslovens § 37, stk. 3, ydes et beløb til unge under 25 år på 2.138 kr. til hjemmeboende og 4.370 kr. til udeboende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at baggrunden for indførelsen af reglerne om lavere takster til unge under 25 år var hensynet til en samordning med niveauet for ydelserne efter Statens Uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at de regler, der gælder ved udbetaling af SU i relation til spørgsmålet, om en ansøger er udeboende eller hjemmeboende, også må gælde i forbindelse med udbetaling af hjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger i bistandslovens forstand måtte anses for at være hjemmeboende. Under henvisning hertil var han alene berettiget til at modtage den lave ydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde samme folkeregisteradresse som sine forældre samt, at ansøgers bolig efter BBR-meddelelse var tillagt hans forældres lejlighed og dermed ikke kunne betragtes som en selvstændig bolig.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.