Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-98 om kontanthjælp - formue - friværdi - lån - ejerbolig

Resume:

Ansøgers parcelhus var pr. 1. januar 1997 vurderet til 800.000 kr. Restgælden i huset var ca. 110.000 kr.

Kommunens afgørelse om, at ansøger på grund af friværdien i huset ikke var berettiget til kontanthjælp, havde ikke været ulovlig eller åbenbart urimelig.

Der blev herved lagt vægt på oplysningen om den store friværdi sammenholdt med oplysningerne om den relativt beskedne restgæld.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at ansøger havde mulighed for at optage lån til dækning af sine behov, uden at låneoptagelsen ville bevirke, at ansøger ville være nødsaget til at sælge sin bolig.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 5 og § 39

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 14, stk. 2

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 69

Sagsfremstilling:

Ansøger, der havde modtaget revalideringshjælp for perioden 1. juli 1995 til 31. juni 1996 til færdiggørelse af sin uddannelse, søgte kommunen om forlængelse af revalideringsydelsen, men fik afslag. Denne afgørelse blev tiltrådt af ankenævnet, der samtidig meddelte, at ansøger ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 og § 37a, da hun fortsat var uddannelsessøgende. Ansøger søgte herefter om kontanthjælp, idet hun oplyste, at hun havde orlov fra studiet i perioden 1. september 1996 til 31. august 1997.

Af ansøgers skatteoplysninger fra 1996 fremgik, at hendes parcelhus var vurderet til 770.000 kr., samt at der var en bankgæld på 106.724 kr. Det fremgik af betalingsoversigt pr. 1. september 1996, at hun da havde et kreditforeningslån med en restgæld på 37.815 kr.

Kommunen bevilgede kontanthjælp i 3 måneder fra den 1. april 1997, indtil sagen var undersøgt.

Kommunen gav herefter afslag på yderligere hjælp efter bistandslovens §§ 37 og 37a. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøger var i besiddelse af en formue på knapt 700.000 kr. som udgjordes af friværdi i hendes parcelhus. Kommunen fandt, at ansøger ikke opfyldte betingelserne efter bistandslovens § 39, stk. 1, for at modtage kontanthjælp henset til beløbets størrelse samt mulighederne for yderligere betydelig realkreditbelåning, og til at hun var enlig. Ansøger henvistes til at sælge eller belåne huset med henblik på fremskaffelse af midler til det fornødne underhold.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde til grund, at ansøger for tiden havde orlov fra universitet, og at hun i 3 måneder fra 1. april 1997 havde modtaget kontanthjælp efter bistandslovens § 37, indtil kommunen havde undersøgt, om betingelserne for (fortsat) udbetaling af kontanthjælp var opfyldt i hendes tilfælde.

Nævnet lagde endvidere til grund, at ejendomsværdien af ansøgers ejerbolig pr. 1. januar 1997 var 800.000 kr., og at restgælden ikke oversteg 110.000 kr.

Nævnet fandt ikke at kunne ændre kommunens afgørelse, hvorefter ansøgers formue i form af friværdi i hendes ejerbolig var til hinder for, at der kunne udbetales løbende kontanthjælp til hende, jf. bistandslovens § 39, stk. 1, og § 15, stk. 5.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en friværdi på ca. 700.000 kr. i en ejerbolig må anses for at være en formue i bistandslovens forstand med den virkning, at ansøger ikke var berettiget til at modtage hjælp efter bistandslovens § 37.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at hvis der er betydelig friværdi i en ejerbolig, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise en ansøger til at optage lån, forudsat at hun vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger på ansøgningstidspunktet var studerende, men havde orlov fra universitet fra den 1. september 1996 til 30. august 1997.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der ikke kunne bortses fra ansøgers formue i form af en friværdi på ca. 700.000 kr. i hendes parcelhus. Ansøger var derfor ikke berettiget til kontanthjælp.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på oplysningerne om den store friværdi sammenholdt med oplysningerne om den relativt beskedne gæld på ca. 110.000 kr. Ankestyrelsen fandt, at ansøger på denne baggrund havde mulighed for at optage lån til dækning af hendes orlov, uden at låneoptagelsen ville bevirke, at hun ville være nødsaget til at sælge sin bolig.

Ankestyrelsen fandt således, at kommunens skøn ikke havde været ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt endvidere ligesom nævnet, at ansøger havde været berettiget til kontanthjælp med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, i den tid, det nødvendigvis ville tage at få et kreditforeningslån gennemført.

Det var herved forudsat, at ansøger i øvrigt opfyldte bistandslovens betingelser for at modtage kontanthjælp, herunder at hun stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.