Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-45-98 om ansøgningstidspunkt - udbetalingstidspunkt - forældreorlov - supplerende tilskud - børnepasning - ændring af tilskud

Resume:

Der skulle ydes supplerende tilskud med virkning fra begyndelsen afen bevilget orlov til børnepasning, selv om ansøgningen om det sup plerende tilskud først var indgivet til kommunen godt 3 uger senere.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det alene er en betingelse for retten til det supplerende tilskud, at ansøger modtager orlovsydelse til børnepasning. Retten til det supplerende tilskud udløses således ved udbetaling af orlovsydelsen til børnepasning.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det som udgangspunkt var kommunens beslutning om det supplerende tilskuds størrelse, der var gældende ved påbegyndelsen af orlov til børnepasning, der skulle anvendes ved beregningen af det supplerende tilskud, selv om ansøgningen om tilskuddet først var modtaget godt 3 uger senere i kommunen, og kommunens beslutning om det supplerende tilskuds størrelse i mellemtiden var ændret/forhøjet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at retten til modtagelse af det supplerende tilskud er sammenhængende med tidspunktet for udbetaling af orlovsydelsen.

Ankestyrelsen lagde yderligere vægt på, at ansøger ikke kunne have haft en berettiget forventning om, at ansøgningen ville blive behandlet på grundlag af kommunens ændrede beslutning om tilskuddets størrelse.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 69b

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 39

Sagsfremstilling:

En far fik den 19. april 1996 af Arbejdsformidlingen, jf. lov om orlov, bevilget forældreorlov i perioden 1. maj 1996 - 1. november 1996 til pasning af et barn, født 5. juli 1995. Arbejdsformidlingen havde tidligere bevilget ægtefællen orlov til pasning af samme barn. Ægtefællen modtog på grundlag heraf supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b til og med 2. maj 1996.

Den 8. maj 1996 traf kommunen beslutning om at forhøje det supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b fra 22.000 kr. til 35.000 kr. på årsbasis for forældre til børn i aldersgruppen 0 - 3 år.

Denne beslutning offentliggjordes umiddelbart efter i dagspressen med virkning fra den 10. maj 1996. Den 23. maj 1996 modtog kommunen faderens ansøgning om supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b.

Kommunen fandt, at faderen havde krav på supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b i perioden 3. maj 1996 - 1. november 1996, svarende til 22.000 kr. på årsbasis.

Faderen klagede til nævnet over kommunens afgørelse. Han fandt, at kommunen skulle have beregnet det supplerende tilskud på grundlag af kommunens beslutning, der havde virkning fra 10. maj 1996, og hvorefter det supplerende tilskud på årsbasis var hævet til 35.000 kr.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse i overensstemmelse med faderens påstand.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen først havde modtaget ansøgningen den 23. maj 1996, og at kommunen med virkning fra 10. maj 1996 havde forhøjet det supplerende tilskud til 35.000 kr. på årsbasis.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at faderen havde haft en berettiget forventning om, at hans ansøgning ville blive vurderet efter den praksis, der gjaldt på tidspunktet for kommunens modtagelse af hans ansøgning om det supplerende tilskud.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.

I klagen anførte kommunen bl.a., at det afgørende i sagen var, om faderen måtte antages at have haft en berettiget forventning om, at hans ansøgning ville blive behandlet i overensstemmelse med den praksis, der gjaldt på tidspunktet for kommunens modtagelse af hans ansøgning. Efter kommunens opfattelse kunne dette ikke antages at være tilfældet.

Under behandlingen af sagen bad Ankestyrelsen Socialministeriet om en udtalelse vedrørende fortolkningen af bistandslovens § 69 b.

Socialministeriet har i den anledning udtalt:

". . . Der er i bistandslovens § 69 b ikke krav om, at der skal indsendes ansøgning om at få det supplerende tilskud. Betingelsen er alene, at forældrene dokumenterer, at de modtager orlovsydelse til børnepasningsorlov. Det vil sige, at retten til det supplerende tilskud udløses ved modtagelse af orlovsydelsen.

Da retten til supplerende tilskud er sammenhængende med tidspunktet for udbetaling af orlovsydelse, er det efter Socialministeriets opfattelse kommunens ordning på dette tidspunkt, der skal lægges tilgrund for beregningen af det supplerende tilskud - uanset hvornår or lovshaver henvender sig til kommunen. Det supplerende tilskud udbetales fra orlovsperiodens start.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kommunen kan vælge at beregne det supplerende tilskud efter den nye ordning, da dette vil være en begunstigende forvaltningsakt . . . ".

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilket supplerende tilskud der kan ydes i den situation, hvor der i perioden fra en person får bevilget orlov af Arbejdsformidlingen, jf.lov om orlov, til personen søger om supplerende tilskud efter bi standslovens § 69 b, sker en ændring i kommunens praksis vedrørende det supplerende tilskud.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at faderen skulle ydes det supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b med virkning fra 3. maj 1996, selv om kommunen først modtog hans ansøgning den 23. maj 1996.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at efter ordlyden i bistandslovens § 69 b er det alene en betingelse for retten til detsupplerende tilskud, at ansøger modtager orlovsydelse til børnepas ning. Retten til supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b udløses således ved orlovsydelse til børnepasning.

Yderligere lagde Ankestyrelsen vægt på, at ægtefællen havde modtaget supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b til pasning af samme barn til og med 2. maj 1996, og at der efter bistandslovens § 69 b kun kan udbetales et tilskud pr. barn, som forældre holder orlov for at passe.

Endvidere fandt Ankestyrelsen, at det som udgangspunkt var kommunens beslutning om det supplerende tilskuds størrelse, der var gældende 1. maj 1996, der skulle anvendes ved beregningen af det supplerende tilskud efter bistandslovens § 69 b, selv om kommunen først havde modtaget ansøgningen den 23. maj 1996.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ifølge bistandslovens § 69 b er retten til modtagelse af supplerende tilskud sammenhængende med tidspunktet for udbetalingen af orlovsydelsen.

Efter de foreliggende oplysninger i sagen fandt Ankestyrelsen ikke, at faderen kunne have haft en berettiget forventning om, at hans ansøgning ville blive behandlet efter den beslutning om tilskuddets størrelse, der havde virkning fra 10. maj 1996.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der i denne forbindelse ikke alene kan tages hensyn til, at kommunen først modtog ansøgningen om det supplerende tilskud den 23. maj 1996.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse, idet Ankestyrelsen fandt, at det var kommunens beslutning om størrelsen af det supplerende tilskud, der var gældende indtil 10. maj 1996, der skulle lægges til grund ved beregningen af det supplerende tilskud i orlovsperioden.

Ankestyrelsen tilføjede, at afgørelsen ikke medførte, at faderen skulle tilbagebetale noget af det tilskud, han havde fået tilkendt ved nævnets afgørelse.