Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-47-98 om kontanthjælp - social begivenhed - rådighedsforpligtelse - ledighed

Resume:

Ansøger havde på grund af sin ægtefælles ledighed fået udbetalt supplerende kontanthjælp. Hun havde endvidere fulgt undervisningen på en sprogskole 12 timer om ugen som en aktiveringsforanstaltning.

Efter at hendes ægtefælle var kommet i arbejde, var ansøger ikke længere berettiget til at få udbetalt supplerende kontanthjælp, da den afledede sociale begivenhed var ophørt.

Det forhold, at ansøger havde taget imod tilbuddet om sprogskole og derigennem havde opfyldt sin rådighedsforpligtelse, medførte ikke, at hun fortsat var berettiget til udbetaling af kontanthjælp, da der ikke forelå en selvstændig social begivenhed.

Der blev herved også lagt vægt på, at pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal være opfyldt for at der kan udbetales kontanthjælp.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1 og § 40, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 13, stk. 1 og § 11, stk. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger kom til Danmark ved familiesammenføring i november 1993 og fik supplerende kontanthjælp i november og december måned, da hendes ægtefælle var arbejdsløs.

I august 1995 fik ægteparret en datter. De søgte i den forbindelse kontanthjælp. Da ansøgers ægtefælle havde været arbejdsløs før fødslen, fik ansøger påny udbetalt supplerende kontanthjælp.

Ansøger påbegyndte efter endt barsel i februar 1996 sprogskole, 12 timer ugentligt, som aktiveringsforanstaltning.

I begyndelsen af juni 1996 oplyste ansøger, at hendes ægtefælle var kommet i arbejde den 28. maj samme år. Kommunen standsede herefter udbetalingen af supplerende kontanthjælp, da betingelserne, efter at ægtefællen var kommet i arbejde, ikke længere var opfyldt.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde været udsat for en social begivenhed i forbindelse med, at hun ved familiesammenføring indrejste i Danmark, idet hun ikke havde mistet nogen form for indtægt. Der blev i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøger ved den første ansøgning om supplerende kontanthjælp havde oplyst, at hun ikke havde haft arbejde i sit hjemland, men været forsørget af forældrene. Ansøger hævdede dog senere at have arbejdet i tøjbutik i ca. 2 år, men havde ingen dokumentation for dette.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at standse udbetalingen af kontanthjælp til ansøger i juni 1996 i forbindelse med, at hendes ægtefælle kom i arbejde.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at aktiveringstilbud i henhold til lov om kommunal aktivering betragtes som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Ved at tage imod tilbuddet om sprogskole havde ansøger således opfyldt sin rådighedsforpligtelse i henhold til bistandsloven.

Nævnet bemærkede endvidere, at der ikke forelå oplysninger om, at ansøger ikke havde fulgt den aktivering, som kommunen gav som tilbud i henhold til aktiveringsloven.

Ansøger fandtes allerede på baggrund af disse omstændigheder at have været berettiget til fortsat aktivering/udbetaling af supplerende kontanthjælp. Der var således ikke ved denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt ansøger var berettiget på baggrund af situationen, da hun kom til Danmark.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl. a. , at nævnet havde oplyst, at SM O-140-96 var lagt til grund ved behandlingen af sagen.

Kommunen fandt imidlertid ikke, at sagerne var sammenlignelige, og kommunen fandt, at nævnet med denne afgørelse væsentligt havde udvidet den personkreds, der kunne få hjælp efter bistandslovens § 37.

I SM O-140-96 var der tale om, at en person, der havde opnået ret til kontanthjælp og aktivering som følge af en afledet social begivenhed (ægtefællens arbejdsløshed), i aktiveringsperioden blev ramt af en selvstændig social begivenhed (sygdom). Ankestyrelsen afgjorde, at ansøger havde opnået en selvstændig ret til kontanthjælp, da den selvstændige sociale begivenhed opstod, og der kunne derfor fortsat ydes hjælp, selv om den oprindelige sociale begivenhed (ægtefællens arbejdsløshed) ikke længere var til stede.

I den aktuelle sag var ansøger imidlertid ikke ramt af en selvstændig social begivenhed, og kommunen havde derfor vanskeligt ved at se en sammenligning med SM O-140-96.

Det var således kommunens opfattelse, at nævnet med sin afgørelse udvidede den personkreds, der var berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37, hvorfor afgørelsen havde principiel betydning.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement til SM 0-140 96.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde været berettiget til udbetaling af kontanthjælp efter, at hendes ægtefælle var kommet i arbejde.

Der blev herved lagt vægt på, at ansøger på grund af hendes ægtefælles arbejdsløshed havde været ramt af en afledet social begivenhed, der ophørte i forbindelse med, at ægtefællen fik arbejde.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at det forhold, at ansøger havde taget imod tilbuddet om sprogskole og derigennem opfyldt sin rådighedsforpligtelse, medførte, at hun fortsat var berettiget til udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skulle være opfyldt for at der kunne udbetales kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt endelig, at det forhold, at der var tale om et arbejdstilbud ikke medførte, at der forelå en selvstændig social begivenhed for ansøger, der berettigede hende til udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale ankenævns afgørelse.