Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-62-98 om børnetilskud - børnebidrag - betalingsevne - børnefamilieydelse

Resume:

Børnetilskud, børnebidrag og børnefamilieydelse skulle ikke medregnes i opgørelsen af en forsørgers indtægt ved vurderingen af betalingsevnen i en inddrivelsessag. *)

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 7, stk. 2, § 15, stk. 1, § 15, stk. 3, § 31, stk. 3 og § 31, stk. 4

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 95, stk. 1

Note:

*) Sagen var også antaget til behandling af spørgsmålet, om den henhørte under Ankestyrelsens kompetence. Dette spørgsmål er ikke medtaget i SM'en, da servicelovens § 66 ikke indeholder en endelighedsbestemmelse ligesom BL § 31.

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en enlig mor, som modtog hjælp efter bistandsloven. Hun havde 4 hjemmeboende børn under 18 år.

Hun blev ved kommunens afgørelse pålagt at afdrage en huslejerestance i en husvildebolig med 1000 kr. pr. måned. Det første afdrag skulle betales den 1. september 1996.

Afdragets størrelse var fastsat på grundlag af en budgetberegning, hvori børnefamilieydelse, børnetilskud og børnebidrag var medregnet som husstandsindtægter.

Det anførtes i afgørelsen, at der ville blive foretaget løntilbageholdelse, hvis det fastsatte afdrag ikke var betalt senest den 2. september 1996.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, idet nævnet lagde vægt på, at der ikke var hjemmel til at lade børneydelse, børnetilskud og børnebidrag indgå i opgørelsen over den indtægt, der lægges til grund ved fastsættelse af en afdragsordning.

Kommunen anførte i klagen over nævnets afgørelse, at der ikke sås at være anført noget retligt grundlag for at undtage ydelser til børn fra betalingsevneberegningen.

Kommunen henviste til princippet i retsplejelovens § 509, hvorefter det er husstandens indtægter, som er afgørende for vurderingen af, om der kan opretholdes et beskedent hjem og en beskeden levefod.

Kommunen henviste også til Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 14. marts 1997 om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger. Ifølge dette cirkulære skal børnefamilieydelse, børnetilskud og børnebidrag medtages på indtægtssiden ved betalingsevnevurderingen, og udgifter vedrørende børnene skal medtages på udgiftssiden. Kommunen bemærkede endvidere, at lønindeholdelsen som følge af bistandslovens henvisning til reglerne om inddrivelse af personlige skatter, sker med hjemmel i kildeskattelovens § 73, og at kildeskattelovens § 73 fortolkes således, at det er husstandens indtægter, som er afgørende for, om lønindeholdelse kan finde sted. Kommunen henviste i denne forbindelse til en dom fra Vestre Landsret i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, side 449.

Endelig anførte kommunen, at det måtte anses for uhensigtsmæssigt, at kildeskattelovens § 73 fortolkes forskelligt fra myndighed til myndighed.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den henhørte under Ankestyrelsens kompetence, og hvis dette var tilfældet, behandling af kommunens klage.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at børnetilskud, børnebidrag og børnefamilieydelse ikke kunne medregnes i opgørelsen af en forsørgers indtægt ved vurderingen af forsørgerens betalingsevne i en inddrivelsessag efter bistandslovens § 31, stk. 3, jf. § 7, stk. 2.

Ankestyrelsen henviste til SM O-34-88, der vedrørte et tilsvarende spørgsmål i en sag om en betalingsevnevurdering efter bistandslovens § 27, stk.1. Ankestyrelsen henviste også til SM O-128-96.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for at betragte en del af udgiften til husleje som en udgift, der specielt vedrørte børnene med den virkning, at en del af ydelserne til børnene skulle medregnes ved vurderingen af moderens betalingsevne. Ankestyrelsen henviste herved til SM 0-126-95.

Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at Ankestyrelsen havde været opmærksom på, at det i Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 14.marts 1997 om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindehol delse og afdragsordninger er anført, at børnefamilieydelse, børnetilskud og børnebidrag medtages på indtægtssiden og udgifter vedrørende børnene medtages på udgiftssiden.

Ankestyrelsen var ikke enig i disse retningslinier, da der ved en betalingsevnevurdering ikke kan medregnes ydelser, som ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, jf. § 11 i lov om en børnefamilieydelse, eller ydelser som tilkommer børnene, jf. § 7 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og § 18 i lov om børns retsstilling.

I anledning af kommunens henvisning til afgørelsen i UFR 91.449, bemærkede Ankestyrelsen, at denne afgørelse ikke kunne tages til indtægt for kommunens anbringende om, at børnenes indtægter skulle indgå i den samlede vurdering af husstandens indtægter og udgifter. I denne forbindelse henvistes endvidere til SM O-32-96 (vedrørende et samlevende par).

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.