Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-65-98 om bækkenløsning - ufaglært - egnet uddannelse

Resume:

Ansøger, der efter at have taget HF-eksamen i nogle år havde overvejet, hvilken uddannelse, hun skulle vælge, fik i forbindelse med graviditet bækkenløsning.

Ud fra en samlet vurdering af hendes helbredsmæssige og sociale situation fandt Ankestyrelsen, at hun ikke var berettiget til revalidering. Der blev lagt vægt på, at generne fra lidelsen ikke kunne hindre hende i at tage en egnet uddannelse på normale vilkår. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger ikke befandt sig i en fastlåst social situation, og at hendes overvejelser af, hvilkenuddannelse hun skulle vælge, var uden relation til hendes bækkenløs ning.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det fremgik af journaloplysninger fra kommunen, at ansøger uafhængigt af sine revalideringsplaner havde været i praktik hos frisør og nu ønskede at uddanne sig til frisør. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det forhold, at ansøger var ufaglært, ikke i sig selv kunne begrunde revalidering.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 46

Sagsfremstilling:

Ansøger havde under sin graviditet i 1995/96 fået bækkenløsning og søgte på baggrund af lidelsen kommunen om hjælp til revalidering.

Det fremgik af sagen, at ansøger havde afsluttet HF i 1993. Hun havde overvejelser om en uddannelse til pædagog, skrædder eller anden kreativ uddannelse. Hun havde efter afslutningen af HF bl.a. været i aktiveringstilbud og på daghøjskole.

Kommunen gav afslag på revalidering under henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelserne i bistandslovens § 43. Kommunen henviste samtidig til, at ansøgers valg af uddannelse skønnedes realistisk.

I klagen til ankenævnet gjorde ansøger gældende, at hendes lidelse kunne sammenlignes med slidgigt. Hun kunne ikke udføre almindeligt husarbejde og havde svært ved at gå og sidde. Hun kunne højst klare det 15 minutter ad gangen. Hun skulle også helst have det sådan, at hun kunne ligge ned en halv times tid. Kommunen fastholdt sin afgørelse. Kommunen anførte bl.a., at uddannelsen som skrædder ikke kunne forenes med, at hun højst kunne sidde ned i 15 minutter.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at det af de lægelige oplysninger, som kommunen ikke havde imødegået, fremgik, at ansøger havde en varig lidelse, som måtte anses at medføre væsentlige begrænsninger i hendes erhvervsmuligheder som ufaglært.

Det måtte derfor anses for påkrævet af hensyn til ansøgers muligheder for fremtidig at forsørge sig selv og hendes barn, at der ydedes revalideringshjælp, og hun opfyldte således betingelserne herfor efter bistandslovens § 43, stk. 1.

Nævnet henviste til, at når disse betingelser var opfyldt, kunne der ikke gives afslag på hjælp med den af kommunen anførte begrundelse om, at ansøger i forvejen havde valgt en fornuftig uddannels. Spørgsmålet om valg af uddannelse havde herefter alene betydning for, hvilken af de øvrige bestemmelser i § 43 hjælpen skulle ydes efter.

Med henvisning til kommunens begrundelse havde nævnet videre fundet anledning til at bemærke, at der ikke af det til nævnet fremsendte materiale foreslå nærmere oplysninger om hendes valg af uddannelse, bortset fra skrædderuddannelsen, som efter kommunens egen vurdering ikke var forenelig med hendes lidelse.

Nævnet hjemviste herefter sagen til ny behandling i kommunen med henblik på fastlæggelse af en revalideringsplan. Ansøger ville under en sådan revalideringsplan være berettiget til revalideringsydelse efter reglerne i § 43, stk. 2, jf. stk. 3-5.

I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen bl.a. anført, at det var af principiel betydning at få afgjort, om en ung kvinde, der efter at have bestået HF i 1993, hele tiden havde tilkendegivet, at hun ville videreuddanne sig til pædagog, nu skulle betragtes som ufaglært i revalideringsmæssigt øjemed og ikke som almindelig ung. Det var endvidere anført, at forandringen i hendes forhold var, at hun blev gravid sommeren 1995, og at der i forbindelse med graviditeten opstod en bækkenløsning, som for tiden gav mindre gener. Det var også anført, at kommunen ikke fandt, at ændringen i forsørgerstatus kunne indikere, at hun skulle revalideres, og at man ikke automatisk var revalideringsberettiget som enlig forsørger. Helbred eller sociale forhold skulle konkret gøre det påkrævet, at der blev lagt en individuel plan med økonomisk støtte efter § 43. Det var også anført, at ansøger med mindre skånehensyn ville kunne påtage sig arbejde indenfor en væsentlig del af pædagogernes arbejdsområde.

Kommunen havde endvidere anført, at kommunen begrundede sit ønske om, at sagen blev optaget til principiel behandling med, at en betragtelig del af en ungdomsårgang ikke påbegyndte videregående uddannelse i umiddelbar forlængelse af en adgangsgivende eksamen, men ofte tog arbejde, rejste til udlandet, tog på højskole og andet. En pause mellem adgangsgivende- og kompetencegivende uddannelse var således snarere reglen end undtagelsen.

Kommunen fandt ikke, at denne personkreds blev omfattet af bistandslovens § 43, såfremt der i denne periode opstod forhold, der nok afveg fra vedkommendes tidligere helbreds- eller socialforhold, men som ikke var til hinder for gennemførelse af en almen videregående uddannelse. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om bækkenløsning hos en 24-årig kvinde var en lidelse af en sådan sværhedsgrad og varighed, at der var grundlag for at yde hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 1, til revalidering.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til revalidering efter lovens § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen traf afgørelsen ud fra en samlet vurdering af hendes helbredsmæssige og sociale situation.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at generne fra lidelsen ikke kunne antages at hindre hende i at tage en egnet uddannelse på normale vilkår.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger ikke befandt sig i en fastlåst social situation, og at hendes overvejelser vedrørende hvilken uddannelse hun skulle vælge var uden relation til hendes bækkenlidelse. Ansøger var på tidspunktet for sin graviditet endnuikke gået igang med en uddannelse og havde i årene inden sin HF eksamen gået og overvejet, hvilken uddannelse hun skulle tage.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at det fremgik af journaloplysninger fra kommunen, at ansøger uafhængigt af sine revalideringsplaner havde været i praktik ved frisør og nu ønskede at uddanne sig til frisør.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det forhold, at ansøger var ufaglært, ikke i selv kunne begrunde revalidering efter bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 19. juni 2019, da der er kommet nye regler på området.