Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-107-98 om kontanthjælp - indgåelse af ægteskab - passivitet - ændring i forholdene - hjemmearbejdende husmor

Resume:

Ansøger var ikke berettiget til supplerende kontanthjælp til ægtefællens uddannelsesydelse, da hun i forbindelse med ægteskabets indgåelse mere varigt havde afbrudt tilknytningen til arbejdsmarkedetfor at blive hjemmearbejdende husmor, og der var ikke i den mellem liggende periode sket ændringer i hendes forhold, der påny kunne give grundlag for udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger forud for ægteskabets indgåelse fik vejledning om, hvordan hun ville være stillet, hvis hun giftede sig, ligesom hun fik brev om, at hun kunne henvende sig til ny sagsbehandler. Hun reagerede imidlertid ikke på kommunens henvendelse. Efter at hun var blevet gift, anmodede hun kommunen om ændring af såvel skattekort som boligsikring.

Ankestyrelsen fandt, at den oprindelige sociale begivenhed, der forud for ægteskabet gav grundlag for kontanthjælp, måtte anses for ophørt.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger, der havde 2 mindre børn, indgik ægteskab i november 1996. Forud herfor modtog hun kontanthjælp. Hun havde senest fået tilbudt aktivering i perioden 1. juli til 31. december 1996, men var sygemeldt i en del af perioden.

I oktober 1996 ønskede hun oplyst, hvordan hendes økonomiske situation ville blive, hvis hun giftede sig. Hun oplyste, at samleveren, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, skulle starte på uddannelse og overgå til uddannelsesydelse.

Forvaltningen fik i november 1996 meddelelse om, at ansøger havde indgået ægteskab. Kontanthjælpen blev derfor standset pr. 30. november 1996. Ansøger fik samtidig brev om, at hun kunne henvende sig til ny sagsbehandler.

Ansøger rettede først henvendelse til kommunen i marts 1997, hvor hun oplyste, at hun valgte at blive hjemmegående efter ægteskabets indgåelse, men at det havde været svært at få økonomien til at hænge sammen. Hun anmodede derfor om supplerende kontanthjælp til ægtefællens uddannelsesydelse. Sagsbehandleren vurderede umiddelbart, at ansøger ikke var berettiget hertil, idet hun selv havde valgt at blive hjemmegående, og at hun dermed ikke havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Der var ikke siden sket en social begivenhed, der berettigede til kontanthjælp.

Det var aftalen, at ansøger skulle kontakte sagsbehandleren igen pr. telefon dagen efter for en endelig afgørelse, hvilket ikke skete.

I oktober 1997 søgte ansøger påny om kontanthjælp, da familien havde svært ved økonomisk at klare sig for ægtefællens uddannelsesydelse.

Sagsbehandleren vurderede fortsat ikke, at ansøger opfyldte betingelserne for kontanthjælp, da der ingen ændringer var sket i forholdene siden sidste henvendelse.

Det fremgik af sagen, at familien med virkning fra december 1996 havde fået omberegnet boligsikringen, ligesom ægtefællen havde fået overført ansøgers skattemæssige fradrag. Parret havde endvidere fået en bryllupsgave på 10.000 kr., der var blevet brugt til dækning af en del af forsørgelsen.

Nævnet fandt ansøger berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 og eventuelt § 37a med virkning fra tidspunktet for hendes henvendelse til kommunen i oktober 1997.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger modtog kontanthjælp forud for ægteskabets indgåelse i november 1996. Indgåelse af ægteskab har ikke i sig selv betydning for retten til kontanthjælp, men alene for hjælpens størrelse. Hun valgte imidlertid at være hjemmegående for at passe børnene. Hun benyttede bryllupsgaven til at dække forsørgelsesbehovet.

Nævnet var på denne baggrund enig med kommunen i, at ansøger ikke var berettiget til kontanthjælp efter indgåelsen af ægteskabet, da hun ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder. Men da hun allerede i marts 1997 henvendte sig til kommunen igen for at høre om mulighederne for kontanthjælp, kunne hun ikke antages varigt at have forladt arbejdsmarkedet, og dermed afbrudt den sociale begivenhed, der forud for ægteskabet var grundlaget for hjælpen.

Nævnet fandt derfor, at kommunen burde have bevilget ansøger kontanthjælp på grundlag af den oprindelige sociale begivenhed ved henvendelsen i marts 1997 forudsat, at hun var indstillet på at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Da ansøger imidlertid i marts 1997 fik oplyst, at hun ikke ville være berettiget til kontanthjælp, selv om hun stillede sig til rådighed for aktivering på normale vilkår, fandt nævnet, at det forhold, at der herefter gik yderligere 7-8 måneder inden hun påny henvendte sig, ikke kunne tages som udtryk for, at ansøger fortsat ikke ønskede at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Selv om ansøger efter det oplyste ikke modtog klagevejledning i forbindelse med den mundtlige afgørelse i marts 1997, fandt nævnet dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge kommunen at yde hjælp med tilbagevirkende kraft til marts 1997, når der herefter forløb 7-8 måneder, inden hun påny søgte hjælp.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a., at hun på et tidspunkt søgte om børnepasningsorlov, men fik afslag, da hun ikke opfyldte visse beskæftigelseskrav. I 1996 spurgte hun sagsbehandleren om, hvordan hun ville være stillet økonomisk, såfremt hun giftede sig. Sagsbehandleren oplyste, at hun kunne modtage supplerende kontanthjælp til ægtefællens indtægt.

Efter brylluppet valgte hun at holde "børnepasningsorlov" så længe bryllupsgaven rakte. Hun afbrød derfor kontanthjælp og aktivering. Efter afslaget på hjælp i marts 1997 måtte hun optage lån hos familien. I forbindelse med henvendelsen i oktober 1997 fik hun besked på at tilmelde sig Arbejdsformidlingen.

På baggrund af nævnets afgørelse ønskede ansøger den supplerende kontanthjælp udbetalt med tilbagevirkende kraft fra henvendelsen i marts 1997.

Kommunen anførte i sin klage, at man ønskede en principiel afgørelse af, hvornår der forelå en varig udtræden af arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt den oprindelige sociale begivenhed kunne anses for bevaret i en situation, hvor ansøger indgik ægteskab og samtidig valgte at være hjemmearbejdende i en periode.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke i forbindelse med henvendelse til kommunen i oktober 1997 havde haft ret til at få bevilget supplerende kontanthjælp til ægtefællens uddannelsesydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger i forbindelse med ægteskabets indgåelse i november 1996 mere varigt havde afbrudt tilknytningen til arbejdsmarkedet for at blive hjemmearbejdende husmor, og at der ikke i den mellemliggende periode var sket nogen ændringer i hendes forhold, der påny kunne give grundlag for udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at ansøger forud for ægteskabets indgåelse fik vejledning om, hvordan hun ville være stillet, hvis hun giftede sig, ligesom hun efter ægteskabets indgåelse fik brev om, at hun kunne henvende sig til ny sagsbehandler. Hun reagerede imidlertid ikke på kommunens henvendelse, og hun afbrød aktiveringen samtidig med, at hun anmodede kommunen om ændring af såvel skattekort som boligsikring. Ansøger havde ikke orienteret sin sagsbehandler om, at hun blot ønskede at holde en kortere orlov for egne midler.

Ankestyrelsen lagde ligeledes til grund, at hun først tilmeldte sig Arbejdsformidlingen efter henvendelsen til kommunen i oktober 1997.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold, at ansøger ikke modtog klagevejledning i forbindelse med kommunens mundtlige afgørelse i marts 1997 kunne tillægges afgørende betydning, da hun ikke som aftalt kontaktede sagsbehandleren påny for at få den endelige afgørelse.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den oprindelige sociale begivenhed, der forud for ægteskabet gav grundlag for kontanthjælp, måtte anses for ophørt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede i øvrigt, at det ville have været i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis ansøger havde fået en skriftlig afgørelse med ankevejledning i forbindelse med hendes ansøgning om kontanthjælp i marts 1997.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. april 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.