Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-3-99 om kontanthjælp - varmeefterregning - særlig støtte - tidligere bolig

Resume:

En ansøgning om hjælp til betaling af en varmeefterregning vedrørende en fraflyttet bolig skulle behandles efter reglerne i bistandslovens § 46 (nu aktivlovens § 81) og ikke efter § 37a (nu aktivlovens § 34).

Efterregningen kunne således ikke indregnes i den nettoboligudgift, der lå til grund for beregning af særlig støtte for den måned, hvor regningen forfaldt til betaling.

Der var iøvrigt ikke grundlag for at yde hjælp til varmeefterregningen efter bistandslovens § 46 (nu aktivlovens § 81), da udgiften ikke havde betydning for det nuværende lejemål.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 46 og § 37a

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81 og § 34, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 11b

Sagsfremstilling:

Ansøger og dennes ægtefælle flyttede pr. 31. december 1997 fra den tidligere bolig til den nuværende bolig beliggende i en anden kommune.

Ægtefællerne havde begge modtaget særlig støtte i henhold til bistandslovens § 37a vedrørende den tidligere bolig, hvilket de også fik bevilget vedrørende den nuværende bolig.

Ægtefællerne modtog i februar 1998 en varmeefterregning på 1.871 kr. vedrørende den tidligere bolig. Afregningen vedrørte hele 1997.

Ægtefællerne søgte den nuværende kommune om hjælp til betaling af efterregningen.

Kommunen gav afslag på ansøgningen efter bistandslovens § 46, og henviste til, at regningen vedrørte en anden bolig end den aktuelle bolig og derfor ikke havde afgørende betydning for ægtefællernes aktuelle situation. Nævnet erklærede sig enig med kommunen i, at ansøgningen skulle behandles efter bistandslovens § 46 og ikke efter § 37a.

Nævnet fandt endvidere ikke anledning til at tilsidesætte kommunens afgørelse af, at gæld i forbindelse med fraflytning ikke var en rimelig begrundet enkeltudgift.

Nævnet henviste til SM O-54-95, hvorefter der ved beregning af boligudgifter efter bistandslovens § 37a kun kan medtages udgifter vedrørende den aktuelle bolig, samt til, at det kommunale skøn kun kan tilsidesættes, hvis det er ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Nævnet lagde vægt på, at varmeefterregningen ikke havde betydning for ægtefællernes nuværende lejemål, samt på at regningen ikke skyldtes fejl/forsømmelser fra varmeværkets side.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at aflæsningen faldt sammen med den normale årsaflæsning, så uanset om ægtefællerne flyttede eller var blevet boende, ville de have fået den samme varmeefterregning for 1997 som led i den periodiske efterregulering.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM O-54-95 med henblik på afklaring af, hvorvidt en varmeefterregning kunne indregnes i den nettoboligudgift, der lå til grund for beregning af støtte efter bistandslovens § 37a, når reguleringen vedrørte en fraflyttet bolig.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at den modtagne varmeefterregning kunne indregnes i den nettoboligudgift, der lå til grund for beregning af den særlige støtte efter bistandslovens § 37 a, for den måned, hvor regningen forfaldt til betaling.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at varmeefterregningen vedrørte den tidligere bolig og først forfaldt til betaling, efter at flytning havde fundet sted, jf. det anførte i SM O-54-95, hvorefter der ved beregning af boligudgiften kun kan medtages udgifter vedrørende den bolig, som ansøgeren bebor.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at det anførte i pkt. 11 b i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven vedrørende beregning af det månedlige beløb til varmeudgifter, måtte forstås således, at der var tale om samme bolig.

Ankestyrelsen var herefter enig med kommunen og det sociale nævn i, at ansøgningen skulle behandles efter reglerne i bistandslovens § 46.

Ankestyrelsen var endvidere enig med nævnet i, at kommunens skøn ikke kunne anses for at være hverken ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen lagde ligesom nævnet vægt på, at varmeefterregningen ikke havde betydning for det nuværende lejemål.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.