Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-39-99 om barn - CD-I-afspiller og CD-Itegnordbog "Basistegn" - hørelidelse - merudgifter til voksne

Resume:

Udgiften til en CD-I-afspiller og CD-I tegnordbog "Basistegn" var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et stærkt hørehæmmet barn.

Ankestyrelsen fandt, at CD-I-afspilleren og CD-I-tegnordbogen med billedlig gengivelse i dag måtte anses for at være et nødvendigt supplement til de tegnsprogskurser, som forældrene kunne overkomme at gå til, med henblik på, at de i tilstrækkelig grad kunne kommunikere med og stimulere barnet sprogligt. Ankestyrelsen lagde vægt på sagkyndige udtalelser.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 23

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om et 8-årigt barn, der led af kraftig nedsat hørelse. Barnet var visiteret til Aalborgskolens børnehave, jf. folkeskolelovens § 20. stk, 2, samt bistandslovens § 95 a. Aalborgskolen anmodede på forældrenes vegne kommunen om støtte efter bistandslovens § 48 til en CD-I afspiller og "Basistegn" til barnet.

Der forelå en beskrivelse fra Aalborgskolen af CD-I-tegnordbog "Basistegn". Det fremgik heraf, at CD-I-tegnordbog - "Basistegn" var en ny type tegnordbog til hjælp for forældre til døve børn m.fl. i den daglige kommunikation samt hjælp til den svære proces, det er at lære tegnssprog.

"Basistegn", som ordbogen hed, indeholdt 2100 danske ord med tilhørende oversættelse til tegn fra dansk tegnsprog. I modsætning til den hidtige kendte " røde tegnordbog", der er i bogform og henvender sig til en bred målgruppe, er "Basistegn" en interaktiv video, der giver en billedlig/filmisk fremstilling (levende gengivelse) af de enkelte tegn via en CD-I-afspiller til en TV-skærm. Derved har aflæseren mulighed for at se hele tegnet korrekt udført fra start til slut og med den rigtige orientering og bevægelse af hænder.

CD-I-pladen kan ikke afspilles i et cd-romdrev på en PC eller en Mac. "Basistegn" erstatter ikke tegnsprogskurser o.lign. og skal betragtes som et godt supplement til tegnsprogskurser. En forudsætning for at kunne anvende CD-I-pladen/ "Basistegn" er, at man anskaffer en CD-I-afspiller med videomodul, samt at man har et TV apparat med videoindgang. Prisen på CD-I-afspilleren var oplyst til 3.820 kr. som afhentningspris og 3.950 kr. som prisen ved forsendelse. CD-I-pladen med "Basistegn" kunne købes ved henvendelse til Aalborgskolen, og prisen for denne var oplyst til 100 kr.

Kommunen gav afslag på hjælp til CD-I-afspilleren samt "Basistegn" og begrundede afslaget med, at der var tale om et hjælpemiddel til forældrene og ikke en merudgift i forbindelse med forsørgelse af et barn i eget hjem. Det udtaltes, at afgørelsen var truffet i overensstemmelse med en udtalelse fra Socialministeriet. Forældrene blev henvist til at søge støtte efter bistandslovens § 46, hvorefter der ville blive foretaget en økonomisk vurdering.

Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at yde hjælp til det ansøgte. Nævnet fandt ikke at kunne fastslå, at der var tale om en nødvendig merudgift.

I klagen til Ankestyrelsen over nævnets afslag efter § 48 henviste forældrene bl.a. til, at andre, som de havde været på kursus sammen med, havde fået bevilget en CD-I-afspiller og basistegn. De henviste endvidere til samfundsudviklingen på det teknologiske område.

Ved telefonisk henvendelse til Ankestyrelsen oplyste forældrene bl.a., at de gik til tegnsprogskursus forår og efterår, to weekender hver gang. De mente således, at CD-I-afspilleren stadig var aktuel for dem, da deres kundskaber i tegnsprog skulle holdes vedlige på samme måde som med sprog. Senere oplyste de telefonisk, at de ikke kunne overkomme at gå til mere end de to weekendkurser forår og efterår, ialt fire weekender årligt under hensyn til deres arbejde og arbejdstider. Bl.a. var den ene af forældrene organist og spillede om søndagen. De havde fået tilskud til den røde tegnsprogsordbog for mange år siden. Denne blev imidlertid beskrevet som forældet og kunne ikke i samme grad som en CD-I- tegnordbog vise, hvorledes hænderne skulle formes til de forskellige ord.

Ankestyrelsen indhentede telefonisk sagkyndige udtalelser fra skolen for hørehæmmede i Aalborg, Døveskolen på Kastelsvej i København og Døves Center for Tegnsprog og Tegnsprogskurser, Kastelsvej i København. Det blev samstemmende herfra udtalt, at CD-I-tegnordbogen ikke måtte eller kunne erstatte tegnsprogskurser, men var et væsentligt supplement til disse, og at det vil være billedlig gengivelse på CD, som i vidt omfang vil være fremtiden. Der var aktuelt planer om produktion af sådanne flere steder. Tegnsprog er et så svært sprog, at forældrene normalt vil have brug for denne undervisning for at kunne følge med i den sproglige udvikling, som barnet har brug for, og for i tilstrækkelig grad at kunne forstå barnet. Fra Aalborgskolen, hvor man kendte forældrene og barnet, blev der givet udtryk for, at forældrene havde behov for CD-I-tegnordbogen for i tilstrækkelig grad at kunne kommunikere og stimulere barnet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en CD-I-afspiller og en CD-I-tegnordbog "basistegn" kunne anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et barn med stærk hørenedsættelse, jf. bistandslovens § 48.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at forældrene var berettiget til økonomisk hjælpefter bistandslovens § 48 til den ansøgte CD-I-afspiller og CD-I tegnordbog - "Basistegn".

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at brugen af CD-I afspilleren og CD-I-tegnordbogen med den billedlige gengivelse af tegnsprog idag for forældrene måtte anses for at være et nødvendigt supplement til tegnsprogskurserne. Anvendelsen af CD-I- tegnordbog skønnedes efter de foreliggende oplysninger at være nødvendig, for at forældrene i tilstrækkelig grad kunne kommunikere med og stimulere barnet sprogligt, og den billedlige gengivelse af de enkelte tegn fandtes efter det oplyste ikke i ansøgernes tilfælde at kunne erstattes af eksisterende tegnordbøger i bogform.

Ankestyrelsen fandt således, at CD-I-afspilleren og CD-I-tegnordbogen "Basistegn" var en nødvendig udgift ved forsørgelsen af barnet.

Ankestyrelsen lagde vægt på de sagkyndige udtalelser, som Ankestyrelsen havde indhentet fra forskellige døveskoler og Døves Center for Tegnsprog og Tegnssprogskurser, og på oplysningerne om, at forældrene ikke i tilstrækkelig grad kunne kommunikere med og forstå barnet på baggrund af de 4 årlige weekend tegnssprogskurser, som forældrene på grund af deres arbejde kunne overkomme at deltage i.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale ankenævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. marts 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.