Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-44-99 om kontanthjælp - handicappet barn - beregningsgrundlag - tabt arbejdsfortjeneste - hjemmehjælperløn

Resume:

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en 33-årig kvinde skulle beregnes med udgangspunkt i den af hende modtagne kontanthjælp/aktiveringsydelse. Hun havde ingen uddannelse, og havde kun haft en ganske sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det seneste dokumenterede arbejdsforhold var 3 måneders arbejde i 1986. Hun havde i øvrigt modtaget kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af ansøgers tidligere bruttoindtægt. Tabt arbejdsfortjeneste beregnet med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, således som det er anført i Socialministeriets vejledning, ville således for ansøgeren indebære en overkompensation.

Love:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1 og § 48, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 28, pkt. 30

Sagsfremstilling:

Ansøger fødte den 17. juni 1996 en søn med et handicap. Hun søgte om tabt arbejdsfortjeneste, og den 19. december 1996 meddelte kommunen hende, at hun overgik til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Bruttobeløbet svarede til kontanthjælp.

Ifølge kommunens oplysninger havde ansøger stort set ikke været i arbejde siden et trafikuheld i 1984. Hun havde søgt pension, men havde fået afslag i 1995. Hun var fundet revalideringsberettiget.

Ansøger klagede over afgørelsen til nævnet, der den 25. juli 1997 hjemviste sagen til kommunen. Nævnet anførte blandt andet, at udgangspunktet for beregning af den tabte arbejdsfortjenste burde have været den seneste arbejds- eller tilsvarende indkomst.

Kommunen traf den 10. november 1997 en ny afgørelse, hvor man fastholdt at beregningsgrundlaget skulle være kontanthjælp/aktiveringsydelse. Kommunen anførte bl.a., at ansøger gennem længere tid havde været ledig og modtaget kontanthjælp/aktiveringsydelse. Der var ikke, og havde ikke, været tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansøger havde fremsendt dokumentation for 3 måneders arbejde i 1986, men denne indtægt kunne ikke anvendes, og en beregning på et andet grundlag ville betyde, at ansøger blev merkompenseret.

Ansøger klagede over denne afgørelse, og gav i et brev en oversigt over hvad hun havde beskæftiget sig med siden afslutningen af skolegangen i 1984. Ifølge denne oversigt havde hun efter 1986 arbejdet 3 måneder som kontorvikar, 8 måneder i en grillbar og 3 måneder i huset.

Center For Små Handicapgrupper anførte i et brev bl.a., at ingen burde fastholdes på kontanthjælp, og henviste i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987, hvorefter erstatningen dog i alle tilfælde måtte sættes i forhold til, hvad det vil koste for social- og sundhedsforvaltningen at lade en hjemmehjælper passe barnet i hjemmet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at selvom udgangspunktet for beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjenste skulle tages i den seneste arbejdsindtægt, sås en arbejdsindkomst af 3 måneders varighed, der lå mere end 10 år tilbage i tiden, ikke at kunne danne grundlag for beregningen. En fiktiv indtægt fandtes heller ikke at kunne anvendes, da den kommende tilknytning til arbejdsmarkedet var uklar.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om beregningsgrundlaget for tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor ansøgeren ikke har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, men modtaget kontanthjælp, i alle tilfælde, hvor man mener der er grundlag for at yde tabt arbejdsfortjeneste, må tage udgangspunkt i hjemmehjælperlønnen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at den tabte arbejdsfortjeneste korrekt var beregnet med udgangspunkt i ansøgers kontanthjælp/aktiveringsydelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at ansøger ville kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis hun ikke havde skullet passe sin handicappede søn hjemme.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det følger af bistandslovens § 48, stk. 3, 2. pkt, at kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den pågældendes tidligere bruttoindtægt.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ansøgers aktuelle indtægtsniveau, da hun begyndte at passe sit barn hjemme, var kontanthjælp. Hun havde efter det oplyste kun haft meget beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet, og ifølge de kommunale oplysninger var det seneste dokumenterede arbejdsforhold 3 måneders arbejde i 1986. Ansøger havde således ikke haft nogen erhvervsindtægt i perioden forud for tidspunktet, hvor hendes barselsorlov ophørte.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at den tabte arbejdsfortjeneste ikke i dette tilfælde kunne beregnes med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. Bistandslovens § 48, stk. 3, henviser til § 48, stk. 1, om nødvendige merudgifter. Der kan således kun ske en kompensation for de øgede udgifter, eller manglende indtægter der er en følge af ansøgers barns lidelse. Hvis ansøger fik tabt arbejdsfortjeneste beregnet ud fra en hjemmehjælperløn, ville hun få dækket mere end hendes tabte indtægter, og hun ville derfor blive overkompenseret.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. marts 2019, da den er erstattet af principafgørelse nr. 169-10.