Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, § 1 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 9 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 4 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 6 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Afsnit I

Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller
præmier er skattefri

§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.

    Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber, pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal betegne policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og lignende således, at det umiddelbart fremgår, hvilken beskatningsform den pågældende ordning er undergivet.

Kapitel 1

Ordningernes indhold

Pensionsordninger med løbende udbetalinger

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:

1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,

2. i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte,

3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29 B,

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af:

a) alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet,

b) invalidepension,

c) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,

d) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

§ 4. Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftsted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer.

    Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles bopæl med ejeren, som forsikret.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.

    Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år.

§ 5 B. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt alle indbetalinger er foretaget af en tidligere arbejdsgiver og udbetalingerne fra alderspensionen udelukkende udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte fratrædelsestidspunkt.

§ 5 C.2)  Supplerende arbejdsmarkedspensioner efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. dog § 29 B, når indbetalingerne foretages af en offentlig myndighed til Arbejdsmarkedets Tillægspension, en pensionskasse omfattet af § 3 eller et livsforsikringsselskab omfattet af § 4.

§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formål at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3, og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i landet.

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte lov.

    Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Rateforsikringer i pensionsøjemed

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal påføres den tidligere police eller konto. En police som nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.

2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog § 17.

3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60. år. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi.

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

    Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende forsikring eller konto ikke er indtrådt.

2. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved første policedag efter det fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet eller i tilfælde af tidligere indtrådt livstruende sygdom.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

    Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sygdom som nævnt i stk. 1, nr. 3.

§ 11. En kapitalforsikring, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

    Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Rateopsparing i pensionsøjemed

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

2. Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. skal påføres den oprindelige konto eller police. Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse.

4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jf. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død.

5.3) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

    Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb:

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller

2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

    Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Stk. 4. Til kontoen kan knyttes en invalidesumforsikring som nævnt i § 8, stk. 2.

    Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om administrationen af ordningen.

Opsparing i pensionsøjemed

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1.4) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60. år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver i en anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan kun udleveres fra ordningen med henblik på indløsning over for den udstedende forening eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningelovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, eller pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jf. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død.

3.3) Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved det fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af varigt nedsat arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne til at oppebære førtidspension, eller i tilfælde af livstruende sygdom.

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

    Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i § 10, stk. 2.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sygdom som nævnt i stk. 1, nr. 3.

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, og ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

    Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk. 1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

§ 14. (Ophævet)

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden.

Indeksordninger

§ 15. En indeksordning skal være oprettet som en forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende

§ 15 A. Personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, eller som efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8, skal medregne en sådan fortjeneste opnået af vedkommendes ægtefælle ved indkomstopgørelsen, kan oprette pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden opfylde betingelserne i stk. 2-4.

    Stk. 2. Den, der opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes, have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. En efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter dødsfaldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, eller § 59, anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær, jf. 1. pkt., i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed eller været hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, anses den efterlevende ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis have været hovedaktionær i boperioden.

    Stk. 3.5)  Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i overvejende grad have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 4, og for så vidt angår selskaber aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt., finder dog ikke anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

    Stk. 4.5) En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for i overvejende grad at have bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 50 pct. af indtægterne, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, fra den erhvervsmæssige virksomhed opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

    Stk. 5. Pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., oprettes efter det fyldte 60. år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, og nr. 5, 1. pkt., finder ikke anvendelse.

    Stk. 6. Den, der opretter én eller flere pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i alt højst indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne. Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Indbetalingen til en pensionsordning hidrørende fra en given virksomhed kan dog ikke overstige den fortjeneste opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne, som medregnes ved personens indkomstopgørelse.

    Stk. 7. Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal foretages inden for en periode på 10 år. 10-årsperioden begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er afstået.

    Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en erklæring fra en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen af Danske Revisorer eller en person, der kan ligestilles hermed.

Fælles bestemmelser

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).

    Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

    Stk. 3. Forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter m.v. underretter hvert år arbejdstageren om bortseelsesberettigede beløb efter § 19, der indgår ved opgørelsen af beløb efter stk. 1 og 2. Underretning gives senest den 15. december i det år, underretningen vedrører. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens gennemførelse.

§ 17. Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§ 5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:

1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv,

2. at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før det fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse,

3. at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.

    Stk. 2. For et forbehold, som før lovens ikrafttræden er optaget i en pensionsaftale, og som har været foreneligt med § 2 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder stk. 1 kun i det omfang, forbeholdet vedrører forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 13, stk. 2.

Kapitel 2

Den skattepligtige indkomst

§ 18.6)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

    Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

    Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Dette gælder dog ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.

    Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år. 1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A.

    Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.

    Stk. 6. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling, for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori indbetalingen finder sted.

    Stk. 7. Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter stk. 3-5 er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag. De herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte indkomstår. Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller varigt nedsatte funktionsevne og dette efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne. Omregning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller varigt nedsat funktionsevne. Omregning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder dog kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.

    Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene. Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.

    Stk. 3. Bliver en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ophævet efter stk. 2, skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v. på ophævelsestidspunktet tilbageholde 60 pct. af det beløb, der i henhold til stk. 2 kan udbetales. Det tilbageholdte beløb indbetales til Told- og Skattestyrelsen inden 3 måneder efter, at ordningen er ophævet. Den skattepligtige skal underrettes om indbetalingen.

    Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om adgangen til at ophæve ordningen efter stk. 2 og om administrationen efter stk. 3.

§ 19.6) Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 8. pkt.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes ikke beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.

    Stk. 4.2) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes ikke indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som i medfør af §§ 33 b-33 e i lov om social pension foretages af en offentlig myndighed til Arbejdsmarkedets Tillægspension, en pensionskasse omfattet af § 3 eller et livsforsikringsselskab omfattet af § 4.

§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal personens skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører, og de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter reglerne i §§ 19 B og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en arbejdsgiver inden for denne periode har forhøjet tilsagnet eller indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet for den pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt, at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Forhøjelsen udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb, der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen ikke var forhøjet.

    Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal indkomsten forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb, der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten forhøjes for det eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.

    Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses der bort fra de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

    Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til de årlige pensionsindbetalinger.

    Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-4, i det omfang pensionsindbetalingerne inklusive indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 19 C overstiger 20 pct. af den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

    Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til den skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af slutlønnen, der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det indkomstår, hvori det faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af det pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i den pensionskasse eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er oprettet.

    Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der bort fra forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

    Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af pensionstilsagnet.

    Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-3, i det omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det antal år, en person har været omfattet af pensionsaftalen.

    Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pensionskasser og forsikringsselskaber m.v. skal medvirke ved opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10- årsperioden). Udgangen af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder i stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører.

    Stk. 2. For personer, der på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har ejet anparter i et anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 19 E. Skatteministeren kan helt eller delvis fritage for indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes:

1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.

2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.

3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv.

4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo, samt pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter ægtefællens død, jf. § 30, stk. 2.

5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.

    Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring, som omfattes af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker til andre end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme gælder løbende ydelser i henhold til en forsikring, der omfattes af § 7.

    Stk. 3. Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men forsikringen er, i det omfang den hidrører fra de nævnte indbetalinger, indkomstskattepligtig efter § 53.

§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov, kan arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvist.

    Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt. Er der for en person indbetalt beløb til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af § 19, stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved anvendelsen af 1.-3. pkt. for indbetalt af personens arbejdsgiver.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, inden for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen m.v. overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Ved beregning af det overskydende beløb ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til den pågældende. Er der foretaget indbetalinger m.v. til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. i det pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2. Indbetalinger m.v., der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Er der foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.

    Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af ejeren af ordningen.

    Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.

§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en eller flere pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter § 29, stk. 1.

    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for tilbagebetalingen.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af den pågældende indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos den pågældende, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst sidestilles endvidere beløb, som af den pågældende indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstagers ægtefælle eller samlever i de i § 19, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1, og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4.

§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.

Kapitel 3

Afgift

Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden det fyldte 70. år eller første policedag herefter,

2.3) ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, og som efter lov om social pension berettiger ejeren til at oppebære førtidspension, eller som indebærer, at ejeren er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler herom i lov om social pension, eller som berettiger ejeren til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet,

3.3) ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform),

4. ved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom,

5. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2,

6. ved udbetaling efter ejerens død,

7. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter eller

8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Stk. 2. Skatteministeren fastsættes nærmere regler om sygdom som nævnt i stk. 1, nr. 4.

§ 26. Ved afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 1, 6 eller 7, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed, jf. dog stk. 2. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, stk. 1, nr. 1, kun udbetales en del af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Ved afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 1, i tilfælde, hvor Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end det fyldte 60. år, og hvor afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, svares der uanset stk. 1 kun afgift af de kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed og dele deraf, der omfattes af godkendelsen, og som udbetales før det fyldte 60. år. Afgiftsberegning efter 1. pkt. kan kun finde sted én gang, jf. stk. 4. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed og dele deraf inden ejerens fyldte 60. år skal der beregnes afgift efter § 28, medmindre én af betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.

Stk. 3. Ved afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lign.) af alle kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed og dele deraf, der udbetales på grund af den varige nedsættelse af funktionsevnen eller sygdommen. Afgiftsberegning efter 1. pkt. kan kun finde sted én gang, jf. stk. 4. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal der beregnes afgift efter § 28, medmindre én af betingelserne i § 25, stk. 1, er opfyldt. Ved anvendelsen af 2. pkt. anses betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, kun for opfyldt, hvis der er tale om en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af anden årsag end den, der gav anledning til afgiftsberigtigelse af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed efter 1. pkt., eller hvis betingelserne for udbetaling af den pågældende kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke tidligere har været opfyldt. Dette gælder, hvad enten afgiftsberigtigelsen er sket efter § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4.

Stk. 4. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed har andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, hvoraf der ifølge stk. 1-3 også skal foretages afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, skal der foretages afgiftsberegning af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Er den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed afgiftsberigtiget i december, skal der dog foretages afgiftsberegning af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden udgangen af januar i det efterfølgende kalenderår. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i 1. eller 2. pkt. nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.

Stk. 5. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 4, 3. pkt., undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.

Stk. 6. Udbetaling efter § 25, stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, må først ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han eller hun har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er eller kan være indtrådt afgiftspligt for kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i et andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v. give det pågældende forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v. underretning herom.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter, hvilke oplysninger der skal afgives i erklæringen efter stk. 6.

§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1. januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør 25 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter 31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979, fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31. december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972.

    Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til kurs 75.

    Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 27. For en police eller konto, der omfattes af §§ 11 eller 13, gælder følgende særlige regler for den i § 26 A, stk. 1, nævnte del af udbetalingen, der ikke hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31. december 1979:

1. Ved anvendelsen af § 25, stk. 1, nr. 7, træder arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter.

2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal der kun svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse af indbetalingerne som nævnt i §§ 11, stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979. Afgiften udgør 25 pct.

3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den pågældende arbejdsgiver før det fyldte 60. år, inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanges afgiftsberigtiget efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2. Afgiftsberigtigelsen skal i så fald omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 - 31. december 1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25 pct.-afgiften skal der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder beløb, der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger.

5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt i nr. 4 til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 4.

    Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en police eller konto som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4, på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb.

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25- 27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparinger i pensionsøjemed og indeksordninger

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

    Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

    Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt, jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

    Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.

§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

    Stk. 2. Den del af det årlige bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1, skal medregnes under den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sygdom som nævnt i stk. 1, 2. pkt.

§ 29 B.7)  For udbetalinger af følgende engangsbeløb udgør afgiften 40 pct.:

1) Kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter § 9, stk. 1, 2. pkt., og §§ 11, 11 a, 12 og 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2) engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, § 14 e, stk. 1, § 17 h, stk. 4, 1. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2, og § 33 e, stk. 2, i lov om social bistand.

§ 29 C. Ved udbetaling af invalidesum som nævnt i § 8, stk. 2, og § 11 A, stk. 4, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

Fælles bestemmelser om afgift

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.

    Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

    Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddede del i relation til §§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del.

    Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3, betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

    Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

    Stk. 6. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb anbringes i overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 1.

    Stk. 7. Såfremt dispositionen eller overførslen kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling jf. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, dispositionen m.v. vedrører.

    Stk. 8. Den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

    Stk. 9.4) En beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration anses ikke for at være en disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1.

§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.

§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også på ændringer i en pensionsordning, police eller konto, der omfattes af § 7, § 9, § 11 eller § 13, medmindre ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted.

    Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

    Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A, § 29 C eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

    Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares afgiften af den i § 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.

    Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

    Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

    Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften med 60 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr.

    Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk. 7, 2. pkt.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb, hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen afgift.

§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter § 26, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., § 28, § 29 eller § 30, stk. 7, kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af ordningen.

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.

    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives.

    Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

    Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.

    Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

    Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39. De statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med afgiftsberegningen efter § 38.

Stk. 2. En afgiftsberegning efter § 38 kan senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans efter stk. 1 og 2. Reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 og 3 A finder anvendelse.

Stk. 4. Hvis en klage medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der en skattefri rentegodtgørelse på renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

    Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen.

§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 25-29, § 29 A, § 29 B, § 29 C eller § 30, stk. 1, og er den afgiftspligtige fuldt skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, skal afgiften fordeles mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2 eller 3. Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, skal der dog kun ske fordeling efter stk. 2, hvis personen er hjemmehørende i Færøerne efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne. Det afgiftsbeløb, der fordeles til Færøerne efter stk. 2 eller stk. 3, tilfalder Færøernes landskasse.

    Stk. 2. Den samlede afgift fordeles i forhold til den eller de perioder, hvor den afgiftspligtige har været fuldt skattepligtig til henholdsvis Danmark og Færøerne. Har den afgiftspligtige i en periode været fuldt skattepligtig til både Danmark og Færøerne, skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges den del af riget, hvor den afgiftspligtige var hjemmehørende efter bestemmelserne i den mellem Danmark og Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Har den afgiftspligtige i en periode hverken været fuldt skattepligtig til Danmark eller Færøerne, skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges Danmark.

    Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om administrationen af ordningen.

Overførsel

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,

4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år.

    Stk. 2. Det samme gælder overførsel af en indeksordning fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et pengeinstitut m.v. til et andet, i det omfang sådan overførsel kan ske efter de regler, som finansministeren har fastsat herom.

    Stk. 3. Deloverførsel af beløb fra en ordning til en anden ordning behandles uanset stk. 1 ikke som en ud- og indbetaling, hvis overførslen sker

1. til forsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet,

2. til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af en ordning,

3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til en anden ordning efter stk. 1,

4. mellem ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes udbetalt i det nævnte indkomstår.

Stk. 4. Ved deloverførsel af beløb fra en ordning til en anden ordning efter stk. 1, 2 eller 3 anses den overførte del fortrinsvis at hidrøre fra de senest indbetalte bidrag eller præmier.

    Stk. 5. Overførsel fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en ordning for samme person oprettet efter vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber behandles ikke som ud- eller indbetaling. Det samme gælder tilbageførsel af det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v. til en ordning for samme person omfattet af stk. 1, nr. 1.

    Stk. 6. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der hidrører fra det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning omfattet af stk. 1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift. Afgiften udgør 60 pct. uanset indbetalingstidspunktet. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.

    Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 38 og 39 om, hvem afgiftspligten påhviler, om klageadgang m.v. finder tilsvarende anvendelse, når beløbet er indbetalt efter stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes indbetaling af beløbet efter stk. 6 skal ske. Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed klage over afgiftsberegning skal rettes, og hvilken kommune der skal have andel i afgiften efter § 40.

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto, jf. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud.

    Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 60 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

    Stk. 2. En kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 5.

§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.

Kapitel 4

Bonus m.v.

§ 45. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en ordning, som omfattes af kapitel 1.

    Stk. 2. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, samt fortjenester og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed.

§ 46. Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstskat eller afgift af udbetalinger m.v. gælder også beløb, der hidrører fra bonus, renter og salgsavancer m.v.

    Stk. 2. For bonus, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, gælder reglen i § 24.

§ 47. Fra indkomstskattepligten efter § 46, stk. 1, er undtaget bonus, som hidrører enten fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, til en ordning, der omfattes af §§ 7 eller 9, eller fra en arbejdstagers egne indbetalinger før lovens ikrafttræden til en forsikring, der omfattes af § 11.

Kapitel 5

§ 48. (Ophævet)

§ 48 A. (Ophævet)

Afsnit II

Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 49. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31.

§ 49 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af en arbejdsløshedskasse kan der fradrages udgifter til bidrag til efterlønsordningen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 77, stk. 4.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf. stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38 , stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften tilfalder staten.

§ 49 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7.

    Stk. 2.3) Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

    Stk. 3.3) Kontant tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 3, 4. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kontant tilbagebetaling efter forskrifter udstedt med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes tillige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

    Stk. 4.3) Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 3, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

    Stk. 5.3) Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 3, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

    Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

    Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

    Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

    Stk. 9. Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.

§ 50. (Ophævet)

§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

    Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn eller stedbørn under 24 år.

    Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser.

    Stk. 4. Mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Afsnit II A

Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4. pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og

5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

    Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.

    Stk. 3.6) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det efter 3. pkt. opgjorte afkast efter forholdet mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af ordningen. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår.

    Stk. 4. Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 5, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. Det samme gælder livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, invaliditet eller livstruende sygdom inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

    Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 53 B. Uanset § 53 A gælder reglerne i stk. 4 6 for livsforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 1, pensionskasseordninger som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 3, og syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilsvarende gælder udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Stk. 2. Pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1 skal være oprettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller mens den pågældende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1, som er foretaget i den periode, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet eller skal være foretaget af en arbejdsgiver, således at indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For præmier og bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 gælder § 53 A, stk. 2.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra afkast af pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1, herunder renter og bonustilskrivninger.

Stk. 6. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.

Afsnit III

Fælles bestemmelser for forsikring m.v.

§ 54. Reglerne i § 18 og § 49, stk. 1, om fradragsret for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.

§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 3 og 4, og § 53 B, stk. 6, påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af lov om afgift af dødsboer og gaver, de indbetalinger fra en arbejdsgiver m.v., der er nævnt i § 19, de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2, eller indbetalinger fra fonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

    Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

    Stk. 3. Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jf. § 3, med forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne, og forsikringerne behandles i øvrigt efter reglerne i § 53 A.

    Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af ligningslovens § 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død eller invaliditet, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst, såfremt modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i policen m.v.

    Stk. 5. Har en arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af § 19, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne til gruppelivsforsikringen, og denne behandles i øvrigt efter § 53 A.

Afsnit IV

Straffebestemmelser

§ 57. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde afgift,

2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i rette tid,

3. undlader at give underretning som nævnt i § 16, stk. 3, § 26, stk. 6, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2,

4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, før end ejeren har afgivet erklæring som nævnt i § 26, stk. 6, 1. pkt.,

5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der ikke er i overensstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,

6. undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 8, og § 67, stk. 3.

    Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.

§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 59. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 60. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

    Stk. 2. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit IV A

Klagebestemmelser

§ 61 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1972.

    Stk. 2. Lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970, ophæves.

§ 63. Reglerne i stk. 2-4 gælder for:

1. pensionskasseordninger, der virker her i landet, men som ikke er omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.,

2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

    Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra indbetalinger før lovens ikrafttræden til en ordning som nævnt i stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom og bestemme, at indestående i en opsparingsordning i en institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12, nr. 1, inden et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket.

    Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 13 og 27 anvendes også på en opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution, hvor opsparing i pensionsøjemed bliver godkendt af skatteministeren efter § 12, nr. 1.

    Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at en hidtil gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 og ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra arbejdsgiverbidrag til ordningen bibeholdes for et nærmere angivet tidsrum af højst 3 år fra lovens ikrafttræden. Stk. 2 anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger, som er omfattet af en sådan tilladelse.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år, anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i § 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

    Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden udløber senest 15 år efter indbetalings-året.

    Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29- 31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på indbetalinger, der er foretaget før nærværende lovs ikrafttræden. Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.

    Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v.

    Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske afgiftsberigtigelse efter § 30, jf. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi (genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre gæld, som er stiftet før dette tidspunkt.

    Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at begrænse sikkerhedsstillelsen.

    Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972.

    Stk. 4. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 13. september 2002

Svend Erik Hovmand

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2001-2002. Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af pensionsbeskatningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001, kan findes i lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001.

2) Indsættelsen af § 5 C og § 19, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 403 af 6. juni 2002.

3) § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., § 25, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, og § 49 B, stk. 2-5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. maj 2002. § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., har virkning for henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der oprettes den 1. januar 2003 og senere, § 25, stk. 1, nr. 2, har virkning for udbetalinger fra kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed, der sker den 1. januar 2003 og senere, § 25, stk. 1, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2003, og § 49 B, stk. 2-5, har virkning for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag og overførsel af fleksydelsesordninger, når anmodningen herom fremsættes efter lovens ikrafttræden den 11. maj 2002, jf. § 8, stk. 2, 3, 4 og 6, i lov nr. 271 af 8. maj 2002.

4) § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., i den her anførte affattelse og indsættelsen af § 30, stk. 9, trådte i kraft den 19. december 2001. § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., har virkning fra og med indkomståret 2001, og § 30, stk. 9, har virkning fra og med den 5. december 2001, jf. § 7, stk. 2 og 3, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

5) § 15 A, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1., 2. og 4-6 pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 1 og 5, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

6) Indsættelsen af et nyt § 18, stk. 1, 5. pkt., samt § 19, stk. 1, 4. pkt., og § 53 A, stk. 3, 5. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den 23. maj 2002. § 18, stk. 1, 5. pkt., og § 19, stk. 1, 4. pkt., har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, og § 53 A, stk. 3, 5. pkt., har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 3 og 6, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

7) § 29 B i den her anførte affattelse træder i kraft den 1. januar 2003, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 357 af 6. juni 2002. Afgift af engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 29 B, nr. 2, har virkning for ydelser til ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræder den 1. januar 2004 eller senere, jf. ændringslovens § 6, stk. 5.