Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse R-5-08 om børn - mellemkommunal refusion - opretholdelse af anbringelse - revision af handleplan - ubegrundet hjemgivelse

Resume:

Et barn, der boede sammen med sin far, blev anbragt uden for hjemmet af A kommune med begge forældres samtykke. 2 dage senere trak moderen sit samtykke tilbage og barnet blev hjemgivet til hende i B kommune. Der forelå ikke oplysninger om, at der var sket ændringer i forholdene således, at der ikke længere var grundlag for en anbringelse. 5 dage senere anbragte B kommune barnet uden for hjemmet. A kommune var refusionspligtig for udgifterne i anbringelsen, idet A kommunes hjemgivelse var ubegrundet.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 - § 9 c, stk. 5, nr. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 60, stk. 1 og § 68, stk. 4

Sagsfremstilling:

En pige havde boet en årrække med sin far uden væsentlig kontakt med moderen. Der var fælles forældremyndighed. På baggrund af et antal underretninger kontaktede kommunen faderen, og efter et møde blev pigen anbragt uden for hjemmet med begge forældres samtykke.

Grundlaget for anbringelsen var oplysninger om faderens misbrug og omsorgssvigt og pigens mistrivsel.

Efter 2 dages ophold på behandlingsinstitution kontaktede pigen sin mor og ville flytte. Moderen trak herefter sit samtykke til anbringelsen tilbage. A kommune frarådede en hjemgivelse, men da B kommune ikke havde oplysninger om moderens forhold, der talte imod en hjemgivelse, hjemgav A kommune pigen til moderen.

Efter 5 dage hos moderen var pigen, moderen, faderen og B kommune enige om, at pigen skulle anbringes igen, og faderen fulgte herefter pigen tilbage til behandlingsinstitutionen i A kommune.

B kommune afviste at refundere udgifterne til anbringelse og henviste til, at der ikke var tale om en nyanbringelse, men alene om en returnering til det oprindelige anbringelsessted.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og begrundede dette med, at der var sket en hjemgivelse til moderen, og at B kommune herefter havde truffet en ny og endelig afgørelse om anbringelse.

B kommune klagede og anførte, at A kommune ikke undersøgte, hvilke forhold pigen blev hjemgivet til. Kommunen henviste endvidere til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, om refusion ved ubegrundet hjemgivelse.

I forbindelse med genvurderingen oplyste nævnet, at det ikke af sagen fremgik, om A kommune havde opfyldt betingelserne i servicelovens § 68, stk. 4, om hjemgivelsesplan i forbindelse med hjemgivelsen, og at nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at A kommune kendte til forholdene hos moderen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kravene til en hjemgivelsesplan og dokumentationsgrundlaget for, at en sag ikke var omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5.

Afgørelse:

Ankestyrelsen vurderede, at B kommune var handlekommune i forhold til seneste anbringelse, og at A kommune var betalingskommune. B kommune havde således ret til mellemkommunal refusion.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var et krav efter serviceloven, at der i forbindelse med en hjemgivelse blev udarbejdet revision af handleplanen med henblik på den videre indsats efter hjemgivelsen.

A kommunes hjemgivelse opfyldte ikke lovens krav, og hjemgivelsen var ubegrundet.

Ved ubegrundet skulle forstås, at der ikke var oplyst om forhold, der belyste, at der ikke længere var behov for en anbringelse.

Ankestyrelsen henviste til, at A kommune 2 dage forinden havde vurderet, at betingelserne for en anbringelse var opfyldt, og at der ikke var sket ændringer i disse forhold, da moderen trak sit samtykke til anbringelsen tilbage.

Når moderen tilbagekaldte sit samtykke, burde kommunen således have truffet afgørelse efter servicelovens § 60 om, at pigen ikke måtte hjemgives i op til 6 måneder.

Nævnet havde ved genvurdering bemærket, at der ikke var grundlag for at fastslå, at A kommune var bekendt med forholdene hos moderen.

Ankestyrelsen bemærkede hertil, at en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skulle træffes over for begge forældremyndighedsindehavere, og at den skulle træffes på grundlag af forholdene hos dem begge. Hvis kommunen havde undersøgt forholdene hos moderen og vurderet, at det var forsvarligt, at pigen tog ophold her, var der ikke grundlag for at træffe afgørelse om en frivillig anbringelse efter serviceloven.

Uanset at afgørelsen om anbringelse således var truffet på et mangelfuldt faktisk og retligt grundlag, ansås afgørelsen for gyldig, da der var tale om en begunstigende forvaltningsakt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.