Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse U-17-00 om dækning af udgifter til behandling - nødvendig sygebehandling - afledet følge af arbejdsskade - barnløshed - kunstig befrugtning - arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet en sag om dækning af udgifter til behandling i form af kunstig befrugtning, mikroinsemination eller lignende til en skadelidt, der var blevet steril som følge af en arbejdsskade.

Ankestyrelsen fandt grundlag for generelt at fastslå, at behandling af barnløshed ikke kan anses for at være nødvendig sygebehandling for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger i form af sterilitet.

Der blev lagt vægt på, at der kan tilkendes méngodtgørelse for sterilitet i det omfang, der er tale om en varig følge af en anerkendt arbejdsskade. At sikrede som følge af varig sterilitet ikke kan få børn på normal vis må antages at være en afledet følge af den anerkendte arbejdsskade. Det ligger i den forbindelse uden for ordlyden af lovbestemmelsen at dække udgifterne til behandling/afhjælpning af sådanne afledede følger.

Love:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 30, nr. 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en 35-årig mand, der ved en skade i 1989 havde fået et dybt slag mod kønsorganerne. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte en godtgørelse for mén på 10%, mens der blev givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen forhøjede efterfølgende méngraden til 15%, heraf 10% for sterilitet.

Ved brev af 31. juli 1998 til Arbejdsskadestyrelsen havde sikredes advokat anmodet om forhåndstilsagn til dækning af udgifter til fremtidig behandling i form af kunstig befrugtning, mikroinsemination eller lignende.

Ved afgørelse af 23. september 1998 gav Arbejdsskadestyrelsen afslag på dækning af udgifter til kunstig befrugtning, mikroinsemination eller lignende. Der blev lagt vægt på, at der efter styrelsens skøn ikke var rimelig sammenhæng mellem den anmeldte skade og det nuværende behandlingsbehov. I denne vurdering indgik, at sikredes sterilitet allerede var indeholdt i méngodtgørelsen.

I klagen havde sikredes advokat gjort gældende, at sikredes sterilitet havde nødvendiggjort flere og

langvarige undersøgelser og behandlinger, der ikke med rimelighed kunne ske indenfor den udmålte méngodtgørelse. Udgifterne ved sygebehandlingen måtte betales af styrelsen for at formindske arbejdsskadens følger og for tilfredsstillende at kunne bestemme graden af varigt mén.

Efter advokatens opfattelse var de generelle betingelser for dækning af behandlingsudgifter opfyldt, da der var tale om en anerkendt arbejdsskade. Sygebehandlingen var en følge heraf og nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag. Sikredes udgifter til behandling i form af kunstig befrugtning, mikroinsemination eller lignende kunne således ikke dækkes efter lovens § 30, stk. 1.

Begrundelsen var, at lovens krav om at sygebehandlingen skal være påbegyndt under sagens behandling konkret ikke var opfyldt.

Der blev lagt vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af 16. juli 1998 havde truffet afgørelse om mén og tab af erhvervsevne, hvorefter sagen ikke længere kunne anses for at være under behandling, jf. bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994 om dækning af udgifter til sygebehandling og optræning samt proteser m.m. efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 1, stk. 2, nr. 1. Ved brev af 31. juli 1998 til Arbejdsskadestyrelsen havde sikredes advokat anmodet om forhåndstilsagn til dækning af udgifter til fremtidige behandlinger.

Begrundelsen var endvidere, at behandling af barnløshed efter lovens § 30, stk. 1, ikke kunne anses for at være nødvendig sygebehandling for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger.

Der blev bl.a. lagt vægt på, at sikrede havde fået tilkendt 10% i mén for sterilitet i form af manglende venstre og tynd højre sædstreng. Sikrede havde således fået méngodtgørelse for en varig helbredsmæssig tilstand, der bestod i sterilitet. Denne tilstand kunne ifølge sagens oplysninger ikke ændres eller bedres, ligesom ménet ikke kunne nedbringes ved medicinsk behandling. Sikrede havde derfor fået godtgørelse for det varige mén som følge af arbejdsskaden.

At sikrede som følge af de beskadigede sædstrenge ikke kunne få børn på normal vis var en afledet følge af arbejdsskaden. Det lå uden for ordlyden af § 30, stk. 1, at dække udgifterne til behandling/afhjælpning af denne afledede følge.