Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse U-24-02 om MR - skanning - rejseudgifter - sagsoplysning - arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet en sag om skadelidtes ret til dækning af udgifter til en MR-skanning samt rejseudgifter i forbindelse med MR-skanningen.

MR-skanning anvendes ved udredning af sygdomme, når diagnose og behandlingsplan skal lægges. En MR-skanning er ikke en primær undersøgelse og anvendes kun når det ikke er muligt at udrede sygdommen ved en simplere og billigere undersøgelsesmetode, og når der er en formodning om at patienten har en sygdom, der kan behandles.

Ankestyrelsen fastslog, at udgifter til en MR-skanning ikke kunne dækkes efter lovens § 30, stk. 1 om sygebehandling, da en MR-skanning er en undersøgelsesmetode.

Udgifter til en MR-skanning ville kunne dækkes efter § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 4, hvis der i helt særlige tilfælde var behov for en MR-skanning i forbindelse med behandling af arbejdsskadesagen, og en sådan ikke havde været relevant i forbindelse med udredning af sygdommen i sygehusregi. Dækning af udgifter til en skanning forudsatte, at styrelsen efter en konkret lægefaglig vurdering skønnede, at undersøgelsen var nødvendig for sagens behandling og afgørelse.

I den konkrete sag fandtes undersøgelsen ikke nødvendig, og kunne derfor ikke dækkes efter loven. MR-skanningen var ikke sket efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning og rejseudgifterne i forbindelse med undersøgelsen kunne derfor ikke dækkes efter § 22, stk. 2. Da Ankestyrelsen ikke fandt oplysningerne nødvendige for sagens behandling og afgørelse kunne rejseudgifterne heller ikke dækkes efter § 22, stk. 4.

Love:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 22 og § 30

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en pædagog, der i januar 2001 kom til skade med sin venstre albue under sit arbejde i en børnehave. Efter skaden blev hun røntgenundersøgt, og i juli 2001 blev hun opereret i venstre albue. I september 2001 anmodede pædagogen Arbejdsskadestyrelsen om tilsagn til dækning af udgifter til en MR-skanning på 4.500 kr. samt befordring på 480 kr. til et privathospital. Hun følte ikke at tilstanden/funktionen i albuen var forbedret ret meget, og hun ville gerne have den grundigt undersøgt.

Det fremgik af et lægebrev fra september 2001 fra den undersøgende radiolog, at MR-skanningen viste en normal undersøgelse. Ved lægeundersøgelse i november 2001 blev det beskrevet, at hun ikke kunne strække albuen fuldt ud, og hun havde konstante smerter. Arbejdsskadestyrelsen traf på grundlag af denne lægeundersøgelse -lægeerklæring II med albue skema- afgørelse om tilkendelse af en godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at dække pædagogens udgifter til MR-skanning samt rejseudgifter med henvisning til lovens § 30.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om udgifter til en MR-skanning kunne dækkes efter lovens §§ 22 eller 30.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at pædagogen ikke havde ret til dækning af sine udgifter til MR-skanningen samt rejseudgifter, jf. §§ 22 og 30.

Begrundelsen for, at selve skanningen ikke kunne dækkes efter loven var, at undersøgelsen ikke var nødvendig, jf. § 22, stk. 1. Da en MR-skanning er en undersøgelsesmetode, og ikke sygebehandling, kunne en sådan undersøgelse ikke dækkes efter lovens § 30, stk. 1. , om behandlingsudgifter.

Begrundelsen for, at rejseudgifterne ikke kunne dækkes efter loven var, at undersøgelsen (MR-skanningen) ikke var foretaget efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen, og at Ankestyrelsen heller ikke fandt undersøgelsen nødvendig for sagens behandling og afgørelse, jf. § 22, stk. 2 og 4.

Efter lovens § 22, stk. 1, skal skadelidte snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen.

Det følger af lovens § 22, stk. 2, at skadelidtes rejseudgifter ved lægebehandling eller -undersøgelse m.v. kan betales, når behandlingen eller undersøgelsen sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Rejseudgifterne kan endvidere betales, selvom Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse ikke har anmodet om undersøgelsen, når styrelserne alligevel finder oplysningerne nødvendige til brug for sagens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at henvisning til MR-skanning inden for det offentlige sundheds-system sker fra et sygehus, efter at patienten er forundersøgt af en speciallæge, der finder undersøgelsen indiceret og velbegrundet.

Ankestyrelsen fandt, at hvis der i helt særlige tilfælde var behov for en MR-skanning i forbindelse med behandling af arbejdsskadesagen, og en sådan ikke havde været relevant i forbindelse med udredning af sygdommen i sygehusregi, ville skanningen kunne dækkes efter § 22, stk.1, jf. § 19, stk. 4. Dækning af udgifterne til skanning forudsatte, at styrelsen efter en konkret lægefaglig vurdering skønnede undersøgelsen nødvendig for sagens behandling og afgørelse.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at MR-skanningen i september 2001 af pædagogens albue ikke var nødvendig, da hun forinden var opereret, hvor bløddelene og bruskforholdene i albuen kunne ses og vurderes direkte. Hun var desuden tidligere røntgenundersøgt for at udelukke brud i spolebenets hoved.

Ved afgørelsen om rejseudgifter lagde Ankestyrelsen vægt på, at undersøgelsen (MR-skanningen) ikke var foretaget efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen, men på pædagogens egen foranledning. Ankestyrelsen fandt heller ikke undersøgelsen nødvendig for sagens behandling og afgørelse, da sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at Arbejdsskadestyrelsen på grundlag af lægeerklæring II med albue skema kunne træffe afgørelse om følgerne af arbejdsskaden. Det afgørende for vurdering af méngraden var således hendes symptomer sammenholdt med den objektive undersøgelse i lægeerklæringen.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, men med en anden begrundelse.