Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse U-16-03 om anerkendelse - ulykkestilfælde - sømand - selvmord - arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udenlandsk sømand, der begik selvmord under ansættelse på et skib, der sejlede under dansk flag, ikke var udsat for et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sømanden i sin kahyt på skibet havde efterladt et afskedsbrev til ægtefællen og vielsesringen. I afskedsbrevet blev ægtefællen instrueret om, hvordan hun skulle få udbetalt en forsikringssum i anledning af hans død.

Det forhold at skibets kaptajn, nogle dage før selvmordet havde meddelt sømanden, at han skulle afmønstre skibet ved ankomst i dansk havn, hvilket var før den aftalte ansættelsesperiode udløb, og at sømanden følte sig uretfærdigt behandlet herover, kunne ikke føre til, at sømandens selvmord kunne henføres til arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik.

Love:

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1

Sagsfremstilling:

Sagen handlede om en udenlandsk sømand, der havde fået hyre på et dansk skib i en periode af 6 måneders varighed i 2001. Efter nogle måneders ansættelse meddelte kaptajnen, at sømanden skulle afmønstre ved ankomst til dansk havn.

Sømanden følte, at det var uretfærdigt, at han skulle afmønstre før udløbet af den aftalte arbejdsperiode, og han havde håbet at få forlænget sin ansættelse.

Efter meddelelsen om afmønstring og inden skibet anløb dansk havn, forsvandt sømanden fra skibet, mens det sejlede i rum sø. Der blev iværksat en eftersøgning, som var forgæves.

Det fremgik af en skaderapport, at der i sømandens kahyt blev fundet et brev som var stilet til ægtefællen/familien.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en ulykke, der var omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Begrundelsen for afgørelsen var, at sømandens død ikke skete under arbejde eller som følge af arbejdet.

Sømandens ægtefælle klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det fremgik af klagen, at hun ikke kunne få oplyst adresse og telefonnummer på vennen og kollegaen NN, der var ombord på skibet. Sømanden arbejdede sammen med andre sømænd, der var hans landsmænd, og han var glad for arbejdsforholdene og lønnen. Det kom helt uventet for ham, at han fik besked om at afmønstre. Der var ikke klager over hans udførelse af arbejdet om bord på skibet. Begrundelsen for afmønstring var, at et ferierende medlem af besætningen vendte tilbage. Sømanden ønskede ikke at ændre ansættelseskontrakten, da en ændring ville betyde en ringere aflønning. Spørgsmålet om ophør af ansættelsen og afmønstring blev ikke yderligere diskuteret. Han følte sig uretfærdigt behandlet. Han begyndte at skrive brevdagbog, da han fik meddelelsen om afmønstring. Sømanden beskrev sine tanker om sin egen og familiens fremtid.

Klagen var vedlagt flere bilag om ansættelsesforholdene og korrespondance fra hans lands sømandsforbund.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen fremsendte ægtefællen et brev. Det fremgik blandt andet heraf, at en agent havde oplyst, at opsigelsen forud for udløbet af den aftalte ansættelsesperiode ikke havde noget at gøre med hans udførelse af arbejdet. Ægtefællen havde ikke fået anden forklaring på, at sømanden blev afskediget. Søforhøret i Danmark var alene baseret på sømandens afskedsbrev, hvor der var angivet en forsikringssum på 100.000 dollars. Sømanden ville ikke have efterladt et brev i kabinen, hvis han ville have hjulpet sin ægtefælle til at få udbetalt en erstatning fra en livsforsikring. Det blev heller ikke taget i betragtning, at sømanden efter 2 måneders ansættelse blev presset til at underskrive en ny kontrakt, og at han i fremtiden ville få problemer, hvis han ikke underskrev en ny kontrakt.

Brevet var vedlagt flere bilag, herunder sømandens breve til familien, herunder afskedsbrevet.

Arbejdsgiveren fremsendte resultatet af søforklaringen, der blev afholdt i anledning af sømandens selvmord.

Det fremgik af søforklaringen, at der blev fremlagt fotokopi af skibsdagbogen for dagene omkring sømandens selvmord, fortegnelse over mandskabet, rapport om selvmordet til rederiet, time statement og sømandens afskedsbrev til ægtefællen. Brevet var vedlagt vielsesringen.

Ægtefællen og sømandens forbund havde bekræftet, at der var sket orientering om søforhøret.

Der blev afgivet forklaring under sædvanligt strafansvar.

Kaptajnen forklarede, at sømanden var uddannet elektriker og 57 år. Han blev ansat som elektriker i marts 2001 og havde en selvstændig stilling uden egentlige kolleger. Hans overordnede var 1. maskinmester. Sømanden havde ikke omgang med de andre ombord. De tre ledende officerer var danske, mens de øvrige navnlig var russere og estere. Kaptajnens indtryk var, at sømanden ikke var god til sit arbejde og var noget af en enspænder. I juni 2001 blev han sagt op med fratræden ved ankomst til Danmark 12 dage senere. Hjemtransporten til hjemlandet var betalt. Opsigelsen skete fordi man havde mulighed for at få en tidligere fast elektriker på skibet til at tiltræde igen. Sømandens tidsforbrug under arbejdet kunne være meget stort. Han nægtede at kvittere for opsigelsen, var tydeligt utilfreds og henholdt sig til en national kontrakt med det firma, igennem hvilket han var blevet rekrutteret til skibet. Sømanden virkede deprimeret over opsigelsen og han blev sidst set den 14. juni 2001 klokken 22. Han var savnet ved morgenmaden. En eftersøgning blev straks igangsat, og herunder fandt et besætningsmedlem et brev fra sømanden. Brevet var gemt mellem siden på et køleskab og en væg på hans kammer. Sengen var urørt, og sæben og tandbørsten var tørre. Gårsdagens tøj lå i kammeret, men der manglede en kedeldragt, som normalt blev brugt under arbejdet. Brevet blev åbnet og oversat, da det blev fundet. Der blev givet besked til skibe i området og til kystvagten.

Tolken gennemlæste brevet og oplyste blandt andet, at der i brevet var omtalt en forsikringssum på 100.000 US-dollars. Brevet anviste, hvordan hans kone skulle få den udbetalt. Sømanden gav udtryk for, at han var meget hårdt ramt af opsigelsen.

En officer forklarede, at han arbejdede sammen med sømanden i ca. 3 uger, og at han passede sig selv. Han slog alarm, da han fandt sømandens kammer med en nyredt seng.

En styrmand forklarede, at han kun havde lidt at gøre med sømanden. Han så ham dagen før hans forsvinden. Han kom til sømandens kammer, hvor alt var i orden, i forbindelse med eftersøgningen. Han kom til stede, efter at andre besætnings-medlemmer havde fundet et brev fra sømanden. Brevet blev åbnet af kaptajnen i overværelse af flere vidner. Vedlagt var en vielsesring, og brevet var vist på russisk.

En matros forklarede blandt andet, at han ikke havde social omgang med sømanden. Han så ham dagen før hans forsvinden og deltog dagen efter i eftersøgningen. Han fandt et brev fra sømanden i hans kammer.

Tolken oplyste om brevet, at der sidst i brevet helt klart stod, at sømanden "forlader jer med kærlighed, og jeg er sikker på, at jeg tager den rigtige beslutning". I brevet nævnte sømanden, at han var blevet sagt op to dage før.

Der var enighed om, at brevet var ægte.

Forsikringsselskabet anførte, at alle sagens oplysninger dokumenterede, at sømanden havde begået selvmord, og at selvmordet ikke kunne anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette var foregået.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et selvmord ombord på et skib i rum sø kunne anerkendes som et ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik - jf. lovens § 9, nr. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter sømandens selvmord ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det var foregået.

Der kan ske anerkendelse af et ulykkestilfælde som en arbejdsskade, hvis tilfældet skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sømanden ved sin forsvinden i juni 2001 efterlod sit tøj, sin vielsesring og et afskedsbrev. Han begrundede sin forsvinden og selvmord med det forhold, at ægtefællen herefter kunne forvente at få udbetalt en betydelig erstatning efter hans død, som hun kunne leve af og anvende til familiens fordel. Sømanden gav ægtefællen udtrykkelig besked på, hvorledes hun skulle forholde sig i forbindelse med erstatningskravet ved hans død. Hans forsvinden og selvmord var forberedt over flere dage.

Ankestyrelsen vurderede, at sømandens død ikke kunne anses for forårsaget af arbejdet eller de forhold om bord på skibet i rum sø, hvorunder arbejdet foregik.

Det forhold, at sømanden følte sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med kaptajnens opsigelse af arbejdsaftalen, og at der eventuelt var tale om kontraktbrud kunne ikke i sig selv føre til anerkendelse af tilfældet efter lovens § 9, nr. 1.