Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en advokat – klagede over bladets udsagn om, at han som værge skulle have overskredet sine beføjelser, og at han i den forbindelse ikke havde fået forelagt de pågældende oplysninger.
Pressenævnet udtalte, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt bladet havde overtrådt ophavsretlige regler i relation til brugen af et foto af klageren. Nævnet fandt dog ikke, at bladet ved denne brug havde handlet i strid med god presseskik.
Nævnet fandt på baggrund af sagens oplysninger, herunder de fremlagte bilag, at der ikke var dækning for en række udsagn i artiklen. Nævnet fandt ej heller, at der var dækning for de i begge artikler bragte udsagn om, at klager blev fyret som værge. Bladet havde ved at bringe udsagnene handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Nævnet fandt endvidere, at udsagnene var krænkende og skadelige for klager, og de burde derfor inden offentliggørelsen være efterprøvet ved forelæggelse for ham. Nævnet fandt ikke, at oplysningerne havde en sådan aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunnet afvente klagers bemærkninger. Ved at undlade at forelægge klager oplysningerne havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte tillige sin kritik på dette punkt.
Nævnet fandt ikke derudover, at bladet havde overtrådt god presseskik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 11/2003

 

(En advokat - K]   har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Ekstra Bladet   den 13. januar 2003 , idet han   mener, at god presseskik er tilsidesat.

I en artikel med overskriften ” OMSORG FOR SYG MOR KOSTER HUSET ” og underoverskriften ”Værgeadvokater driver datter ud i ruin” hed det blandt andet:

”- Min syge mor bor hos os.

Jeg vil gøre hvad som helst for hende,   siger Annette Magnus.

Og det kommer hun til. Hendes flotte indsats for sin mor koster hende hus og hjem.

I sidste uge gik Annette og Steen Magnus’ hus på tvangsauktion, fordi en af de advokater, der har været indsat som værge for den gamle dame, nægtede at samarbejde økonomisk og overskred sine beføjelser.

Hjælpeløs

Annette Magnus’ mor, Henny Karen Jørgensen, 68, har været hjælpeløs siden en hjerneblødning i 1999.

Datteren, der dengang boede i Haslev i Vestsjællands Amt, besluttede straks at tage hende hjem og selv pleje hende. For at få rene linjer i forhold til sine tre søskende fik Annette Magnus statsamtet til at indsætte en advokat som økonomisk værge for sin mor, og det blev bestemt, at moderen skulle betale 6400 kr. om måneden for kost og logi. Herudover betalte moderen gennem sin værge for tøj, medicin og plejeudstyr.

Alt fungerede perfekt – indtil familien Magnus købte en ejendom i Balle ved Mern i Storstrøms Amt for at få bedre plads til at have moderen boende. Nu blev advokat [K], Vordingborg, indsat som økonomisk værge af Storstrøms Statsamt, og han skulle vise sig at være særdeles tung at danse med.

Advokat på tværs

De årlige udgifter til moderens tøj og ikke mindst medicin og kostbare plejemidler blev fastsat til 12.000 kr.

- Men advokaten nægtede at udbetale pengene. I stedet forlangte han, at jeg skulle lægge ud og have pengene refunderet efter regning. Når jeg så gjorde det, varede det år og dag, før han slap pengene, siger Annette Magnus.

I november 2001 pålagde statsamtet advokaten at udvise mere smidighed, men efter få måneder var han igen på tværs. Hen over hovedet på datteren – og i strid med sine beføjelser – bestemte han, at moderen skulle blive permanent på et plejehjem, hvor hun ellers blot var blevet anbragt på tre ugers aflastning.

Fyret som værge

[K] betalte 12.000 kr. i indskud og måned for måned 3300 kr. i husleje, selv om Annette Magnus’ mor for længst var flyttet hjem igen. Samtidig stoppede han moderens månedlige betaling til datteren og holdt op med at refundere hendes løbende udlæg til plejemidler, medicin og tøj.

- Vi havde ikke baseret købet af vores hus på den faste månedlige indtægt fra min mor. Men advokatens nummer med plejehjemmet var det afgørende slag mod os, siger Annette Magnus.

- For min mor fik selvfølgelig fortsat, hvad hun skulle bruge af medicin og plejemidler, men det slog bunden ud af vores egen økonomi. Vi havde både de store udlæg til min mor og svigtende indtægter, fordi jeg ofte manglede penge til benzin, så jeg ikke kunne passe mit vikarjob som hjemmehjælper.

Statsamtet fyrede [K] som værge, men inden han gik af, lykkedes det ham også at få Annette Magnus’ mor gjort personlig umyndig.

På samme side i bladet var bragt en artikel med overskriften ” Sag mod fyret værge ”.

Artiklen var sålydende:

”I et formentlig håbløst kapløb med tiden forsøger Annette Magnus gennem en erstatningssag at skaffe penge til at afværge tvangsauktionen over det hus, som hun, hendes mand og hendes gamle mor bor i.

Hendes advokat, Lone Falkenberg, har sendt advokat [K], moderens tidligere værge, et erstatningskrav på foreløbig 46.300 kr. for udlæg, der aldrig er blevet betalt, strafrenter til BRF og tort.

Også Annette Magnus’s hjælpeløse mor, Henny Karen Jørgensen, har penge i klemme.

Hendes nuværende værge, advokat Lone Rømø, forsøger at skaffe de godt 20.000 kr. tilbage, som [K] betalte for en plejehjemsplads, der aldrig blev brug for, men som han skrev kontrakt på hen over hovedet på den gamle dames datter.

Det er indtil videre ikke lykkedes at skaffe en kommentar fra [K].”

Artiklen var ledsaget af et billede af klager med teksten: ”Advokat [K] – indskrev den gamle mor på plejehjem hen over hovedet på datteren. (Foto: Sydsjællands Tidende)”.

Klageren har anført, at det i sidstnævnte artikel fremtræder, som om at han ikke har villet kommentere historien. Ingen på klagers kontor kan huske, at der i ugen før artiklens offentliggørelse har været forgæves opringninger, og klager har ej heller haft nogen telefonsedler liggende. Klager har bestridt, at omtalen af ham kan have haft en hastende karakter, da han ikke har beskæftiget sig med sagen siden maj 2002.

Klageren har videre anført, at det anvendte billede ikke er noget pressefoto, men et billede tilhørende ham selv, som han har stillet til rådighed for Sydsjællands Tidende, som klagers firma bistår med en juridisk brevkasse. Billedet er klippet ud af et eksemplar af dette blad.

Klageren har yderligere anført, at der i den første artikel er bragt en række forkerte oplysninger:

Det varede ikke år og dag, førend klager udbetalte beløb, som Annette Magnus havde lagt ud. Der er ingen sammenhæng mellem de to breve, som bladet har henvist til.

Klager er ikke blevet pålagt at udvise smidighed. Efter klagers ordbog er ”pålæg” en lodret ordre. I anledning af en klage fra Annette Magnus foreslog klager selv, at de kunne prøve med udbetaling af et rundt beløb. Dette blev prøvet i december 2001, og det lykkedes ikke klager, inden han fratrådte som værge i maj 2002, at få Annette Magnus til at aflægge regnskab. En drøftelse, hvor der findes en løsning, er smidighed fra begge sider.

Annette Magnus traf selv aftale med Langebæk Kommune om, at moderen skulle opholde sig på plejehjem. I tilslutning hertil sendte kommunen klager de fornødne dokumenter, som klager underskrev som værge. Efterfølgende meddelte klager Annette Magnus, at han måtte betragte indskrivningen af moderen på plejehjem som en opsigelse fra hendes side. Herefter tog Annette Magnus sin moder hjem. Der er efterfølgende opstået diskussion om, hvad der blev aftalt mellem Annette Magnus og kommunen, da moderen i januar 2002 kom på plejehjem. Klager har ikke før set Annette Magnus’ brev af 12. december 2001, men kan ikke tro, at Langebæk Kommune alene på grundlag af det har tildelt en plejebolig.

Klager refererede ovennævnte episode til Annette Magnus’ søskende, der begærede deres moder umyndiggjort. Klager førte sagen vel vidende, at han ville være inhabil, når der skulle beskikkes en ny værge i forbindelse med, at personlig umyndiggørelse fandt sted. Klager blev således ikke fyret som anført i artiklen, men værgemålet ophørte ved den personlige umyndiggørelse af Annette Magnus’ moder.

Det er korrekt, at Annette Magnus har rejst et krav over for klager i september 2002, hvilket klager har afvist, da kravet, hvis det skulle være berettiget, ikke tilhører Annette Magnus, men hendes moder.

Klageren har i tilknytning til det ovenfor anførte oplyst, at det er en forudsætning for hans arbejde som fast værge i Statsamtet Storstrøm, at han svarer for sig, at han ikke smøler, og at han er i stand til at samarbejde. Den negative omtale af klager på disse punkter og den gentagne oplysning om, at han er fyret, er egnet til at nedsætte hans agtelse blandt hans medborgere. Der er derfor tale om en klar overtrædelse af straffelovens § 267.

Bladet har anført, at journalisten bag artiklen har gjort forgæves forsøg på at træffe klager. Som udgangspunkt skal en person, der angribes, have lejlighed til at svare for sig. I det foreliggende tilfælde fandt journalisten imidlertid, at sagen hastede og via dokumenter var så veloplyst, at de beskevne kendsgerninger ville stå fast, uanset klagers mulige reaktion – som i øvrigt højest tænkeligt havde bestået i tavshed med henvisning til hans tavshedspligt. Der foreligger da heller ikke noget genmælekrav fra ham.

Bladet har videre anført, at man ikke forstår klagers indvending omkring det bragte billede. Billedet er helt som sædvanligt krediteret Sydsjællands Tidende og afregnet efter gældende takst.

Med hensyn til klagen over urigtige oplysninger har bladet gjort følgende gældende:

Ad 1: Udtrykket ”år og dag” er en metafor, som betyder, at klageren er meget langsom i vendingen. Påstanden er dokumenteret i klagers brev af 17. april 2001 og advokat Lone Falkenbergs brev af 13. september 2002. Det skal tages i betragtning, at der er tale om et økonomisk meget svagt miljø, hvilket klageren angiveligt har haft et arrogant forhold til.

Ad 2: Det fremgår af brev af 19. november 2001 fra Statsamtet Storstrøm og klagers brev af 13. november 2001, at Annette Magnus har klaget til Statsamtet Storstrøm over klagers adfærd som værge. Der har derpå været kontakt mellem Statsamtet og klager, som derefter har indvilliget i at ændre procedure. Der er derfor dækning for udsagnet om, at klager ”blev pålagt at vise smidighed”.

Ad 3: Det fremgår af brev af 12. december 2002 fra Annette Magnus, at hendes moder alene skulle på et aflastningsophold på plejehjemmet, mens datteren var på nytårsbesøg i Jylland. Under dette ophold skulle det vurderes, om arrangementet skulle gøres permanent. Da moderen var utilfreds med plejehjemmet, blev det herefter bestemt, at hun skulle hjem til datteren igen.

Ad 4: Ifølge brev af 13. september 2002 fra advokat Lone Falkenberg ”fritager” Statsamtet klager for hvervet som værge. Ifølge brev af 15. januar 2002 fra klager udgik initiativet til den personlige umyndiggørelse af moderen fra klager.

Ad 5: Bladet har henvist til brev af 13. september 2002 fra advokat Lone Falkenberg.

Bladet har i tilknytning til ovennævnte anført, at sagens dokumenter viser, at der er rigeligt belæg for den kritiske omtale, som klageren har været genstand for i bladet. Det dokumenteres af de fremlagte dokumenter. Journalisten har imidlertid gennemgået langt flere, som det skønnes ufornødent at forsyne nævnet med.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt bladet har overtrådt ophavsretlige regler i relation til brugen af et foto af klageren brugt i Sydsjællands Tidende. Nævnet finder ikke, at bladet ved denne brug har handlet i strid med god presseskik.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udsagnet ”varede år og dag” i artiklen med overskriften ”Omsorg for syg mor koster huset”, idet det alene er Annette Magnus’ opfattelse af sagen, der gengives som citat.

I artiklen hedder det videre: ”I november 2001 pålagde statsamtet advokaten at udvise mere smidighed ”, ”Hen over hovedet på datteren bestemte han, at moderen skulle blive permanent på et plejehjem, hvor hun ellers blot var blevet anbragt på tre ugers aflastning” og ” men inden han gik af, lykkedes det ham også at få Annette Magnus’ mor gjort personlig umyndig”.

Nævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, herunder de fremlagte bilag, at der ikke er dækning for udsagnene i artiklen. Nævnet finder ej heller, at der er dækning for de i begge artikler bragte udsagn om, at klager blev fyret som værge. Bladet har ved at bringe udsagnene handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene er krænkende og skadelige for klager, og de burde derfor inden offentliggørelsen være efterprøvet ved forelæggelse for ham. Nævnet finder ikke, at oplysningerne havde en sådan aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunnet afvente klagers bemærkninger. Ved at undlade at forelægge klager oplysningerne har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved oplysningen om, at Annette Magnus har rejst krav over for klager.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Ekstra Bladet bragte den 13. januar 2003 en omtale af et værgemål, hvor advokat [K] var indsat som værge for en ældre dame. I artiklen anføres med baggrund i oplysninger fra den ældre dames datter, at advokat [K] har overskredet sine beføjelser som værge.

Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

I artiklen hedder det blandt andet: ”I november 2001 pålagde statsamtet advokaten at udvise mere smidighed ”, ”Hen over hovedet på datteren bestemte han, at moderen skulle blive permanent på et plejehjem, hvor hun ellers blot var blevet anbragt på tre ugers aflastning” og ” men inden han gik af, lykkedes det ham også at få Annette Magnus’ mor gjort personlig umyndig”.

Nævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, herunder de fremlagte bilag, at der ikke er dækning for udsagnene i artiklen. Nævnet finder ej heller, at der er dækning for de i begge artikler bragte udsagn om, at klager blev fyret som værge. Bladet har ved at bringe udsagnene handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene er krænkende og skadelige for klager, og de burde derfor inden offentliggørelsen være efterprøvet ved forelæggelse for ham. Nævnet finder ikke, at oplysningerne havde en sådan aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunnet afvente klagers bemærkninger. Ved at undlade at forelægge klager oplysningerne har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

København, den 26. marts 2003.

Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”