Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede bl.a. over, at bladet havde viderebragt oplysninger af privat karakter i forbindelse med omtalen af en forældremyndighedssag.

Pressenævnet bemærkede, at det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Nævnet bemærkede, at artiklen angik domstolenes behandling af en verserende forældremyndighedssag, som klager var part i. I artiklen blev beskrevet parternes private stridigheder i familieforholdet.
Det var nævnets opfattelse, at der var knyttet en almen interesse til spørgsmålet om, hvorledes domstolene havde behandlet den konkrete sag.
Nævnet fandt imidlertid ikke, at der forelå en almen interesse i forhold til de offentliggjorte oplysninger om klager, herunder særligt de meget personlige oplysninger, som hidrørte fra en børnesagkyndigs erklæring. Dertil kom, at oplysningernes rigtighed ikke var blevet efterprøvet ved forelæggelse for klager.
Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af betegnelsen ”monsterfar” var stærkt krænkende for klager. Nævnet udtalte i anledning af det anførte sin alvorlige kritik af bladet.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003

 

[En mand – K]   har ved advokat Jette Alsbæk klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 23. december 2002 , idet han   mener, at god presseskik er tilsidesat.  

I artiklen med overskriften ” Jul uden M ” hed det i en underoverskrift: ”Retten har netop dømt bortført 11-årig hjem til mor, men vil ikke hjælpe med at få ham udleveret”.

I artiklen hed det:

”Rækkehuset i Kokkedal er pyntet op til jul. Gaverne til familiens to drenge er købt. 9-årige L har bagt julesmåkager.

Men julestemningen mangler. For L’s storebror, 11-årige M, mangler.

Det har han gjort, siden han i september sidste år var på samkvems-besøg hos sin far i Helsingør.

Siden har faderen, en 60-årig alvorligt hjertesyg mand, trodset talrige bønner og retskendelser om at udlevere drengen til sin mor, den 43-årige kinesiskfødte A.

Så sent som i mandags afgjorde retten i Hørsholm, at drengen hører til hos sin mor. ”Det er bedst for M, at forældremyndigheden over ham forbliver hos moderen”, hedder det i kendelsen.

DRØMMEN BRAST

Så var julen reddet for den lille familie, og lillebror L gik i gang med at bage julebag til ”når storebror kommer hjem”.

Men kagerne kommer til at ligge og smuldre i kagedåsen. For M kommer ikke hjem til jul.

Hans far vil nemlig ikke rette sig efter rettens afgørelse. Og hvor absurd det end lyder, gav fogedretten i Helsingør ham i fredags ret i, at det har han ret til.

Den dag brast A’s tillid til det danske retssystem og hendes drøm om en glædelig jul.

HELT KNUST

Selv om M’s far reelt har stjålet sin søn fra moderen, der alene har forældremyndigheden over begge drenge, nægter retten at hjælpe til med at få drengen hjem, hvor han hører til. Fordi faderen har anket afgørelsen om forældremyndigheden til landsretten, som tidligst vil kunne træffe en afgørelse i løbet af foråret.

Der er ikke grund til at rekvirentens (moderens, red.) begæring om udlevering bør fremmes på nuværende tidspunkt, hedder det i kendelsen fra i fredags.

- Jeg er helt knust. Det samme er min mindste søn. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan kan man sige, at M skal være her og så ikke ville hjælpe mig med at få ham hjem? Jeg forstår det ikke, siger A på én gang trist, vred og frustreret.

Heller ikke hendes advokat, Anne Osbak, forstår fredagens kendelse.

- Med sin afgørelse er fogedretten i Helsingør er gået over, hvor gærdet er lavest – ved simpelthen at lade en anden instans redde trådene ud i en meget speciel sag.

- Her er tale om en far, der faktisk har kidnappet sin søn og så gør krav på at få forældremyndigheden over ham. Her er også tale om, at en uvildig børnesagkyndig meget klart har slået fast, at drengen trives bedst hos sin mor.

MØNSTER-MOR – MONSTER-FAR

Ekstra Bladet har læst børnesagkyndig, overlæge Vibeke Vejlsgaard Goldschmidts redegørelse til retten i Hørsholm.

Her beskriver hun M’s og L’s mor, der er ansat som laborant på et universitets-institut, som ”velbegavet og ressourcerig”, ”venlig og velbegavet” og ”nært knyttet til begge drenge”.

Moderen roses for at søge råd og vejledning om drengenes opdragelse i det danske samfund, for altid at have bakket op om faderens samvær med drengene og hans betydning for dem og for positiv kontakt til drengens skole og lokale socialforvaltning.

Faderen beskrives som en mand, der er blevet skuffet i sine forhåbninger med tilværelsen, og hvis vrede let vækkes: ”Han har svært ved at skelne mellem egen frustration og de to drenges behov. Specielt er det pinagtigt for drengene at skulle levere udsagn, der bruges som skyts mod den anden af forældrene”, skriver hun i sin beskrivelse af ham, og ender med at konkludere, at forældremyndigheden over drengene fortsat bør blive hos moderen.

Dér mener den børnesagkyndige bedst, at børnene kan få ”en rolig dagligdag, hvor de har lov at holde af begge forældre og af hinanden”.”

Artiklen blev ledsaget af et billede af A og sønnen L med teksten:

”A og hendes yngste søn L må nøjes med et billede af deres elskede søn og storebror, M, når de fejrer jul. Trods dom, nægter faderen at udlevere 11-årige M, og heller ikke myndighederne vil hjælpe den ulykkelige mor.”

Klageren har anført, at oplysningerne omkring klagers sygdomsbillede ikke er korrekte.

Klageren har videre anført, at der er tale om en ensidig udtalelse fra sagens ene part, idet klager ikke er blevet hørt i sagen.

Klageren har yderligere gjort gældende, at man i artiklen har gengivet fortrolige oplysninger, som er meddelt ved en forældremyndighedssag for lukkede døre, og herunder har man tilladt sig at referere indholdet af en børnesagkyndigs erklæring, som er et absolut fortroligt bevis i en forældremyndighedssag, og som ikke må videregives til andre.

Klageren har endelig anført, at der foreligger en krænkelse af ham, når bladet anfører, at han er en monsterfar og samtidig undlader at bringe oplysninger om, at moderen har udøvet vold over for sønnen. Under alle omstændigheder kan klager ikke se, at det kan have almenhedens interesse, at parterne har en strid om forældremyndigheden, idet sagen både af hensyn til parterne og børnene hører under privatlivets fred.

Bladet har anført, at parter, der kritiseres, så vidt muligt skal have lejlighed til at udtale sig. Journalisten har gentagne gange søgt kontakt med klager, men det var forgæves. Hun fik det indtryk, at han ikke ønskede at tale med hende. Bladets ansvarshavende chefredaktør førte på dagen for offentliggørelsen af artiklen en længere samtale med klager, hvori klager blev tilbudt at komme til orde dagen efter i en supplerende artikel. Dette ønskede klager ikke. Den manglende høring af ham får altså i dette tilfælde et præg af en meget formel undladelsessynd, idet resultatet i bladet ikke var blevet anderledes.

Bladet har bestridt, at sagen henhører under privatlivets fred. Forældremyndighedssager er altid yderst vanskelige at håndtere i medierne, men det saglige grundlag for at gøre det i dette tilfælde er i høj grad til stede. Det er således af offentlig interesse, at retssystemet gentagne gange, efter at faderen har ”bortført” sønnen, giver moderen medhold i, at drengen hører til hos hende, der hele tiden har haft forældremyndigheden. Ikke desto mindre gør samme retssystem intet for at flytte drengen til moderen. Faderen overtræder altså de afsagte kendelser ”gratis” – en retstilstand, der i høj grad har almenhedens interesse.

Med hensyn til klagen over bladets anvendelse af fortrolige oplysninger har bladet anført, at disse oplysninger og papirer er stillet til rådighed af moderen og dennes advokat. Blandt disse papirer findes en børnesagkyndig undersøgelse, foretaget af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Bladet har valgt at stole på lægens oplysninger og konklusioner som et uvildigt votum, der blandt andet er lagt til grund af retten i Hørsholm.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningen om klagers helbredstilstand.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Artiklen angår domstolenes behandling af en verserende forældremyndighedssag, som klager er part i. I artiklen beskrives parternes private stridigheder i familieforholdet.

Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en almen interesse til spørgsmålet om, hvorledes domstolene har behandlet den konkrete sag. Nævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger en almen interesse i forhold til de offentliggjorte oplysninger om klager, herunder særligt de meget personlige oplysninger, som hidrører fra den børnesagkyndiges erklæring. Dertil kommer, at oplysningernes rigtighed ikke er blevet efterprøvet ved forelæggelse for klager.

Nævnet finder endvidere, at anvendelsen af betegnelsen ”monsterfar” er stærkt krænkende for klager.

Nævnet udtaler i anledning af det anførte sin alvorlige kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 23. december 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af domstolenes behandling af en forældremyndighedssag. I artiklen var parternes stridigheder i famlieforholdet beskrevet.

[K], der er part i forældremyndighedssagen, har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en almen interesse til spørgsmålet om, hvorledes domstolene har behandlet den konkrete sag. Nævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger en almen interesse i forhold til de offentliggjorte oplysninger om klager, herunder særligt de meget personlige oplysninger, som hidrører fra en børnesagkyndigs erklæring. Dertil kommer, at oplysningernes rigtighed ikke er blevet efterprøvet ved forelæggelse for klager.

Nævnet finder endvidere, at anvendelsen af betegnelsen ”monsterfar” er stærkt krænkende for klager.

Nævnet udtaler i anledning af det anførte sin alvorlige kritik af bladet.

København, den 26. marts 2003.

Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”