Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En ansøgning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab blev imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår.

Spaltningen var begrundet med, at der kunne opnås en mere smidig og hensigtsmæssig koncernstruktur, og en adskillelse af ejerskabet ville gøre det muligt for de to aktionærer via deres respektive holdingselskaber, at foretage investeringer med forskellig risikoprofil og tidshorisont. Endvidere ville det være muligt for dem at opstarte nye aktiviteter/foretage investeringer med andre samarbejdspartnere, men uafhængigt af hinanden.

Den fulde tekst

Ophørsspaltning - holdingselskab

 

 

Der blev anmodet om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, der ejes af tre aktionærer, hvor den ene aktionær er boet efter en aktionær.

De andre to aktionærer havde med afdødes arvinger indgået en aftale om, at den afdøde tilhørende aktiepost tilbagesælges til holdingselskabet. Efter tilbagesalget ville der blive foretage en kapitalnedsættelse, hvorefter de to aktionærer hver vil eje 50 % af selskabskapitalen.

Selskabet blev stiftet i 1991 og er eneaktionær i et driftsselskab.

Den skattefri spaltning påtænktes gennemført ved, at selskabets aktier i driftsselskabet samt øvrige aktiver (likvide beholdninger) udspaltes til de to nystiftede modtagende selskaber med halvdelen til hver.

I ansøgningen blev det anført, at formålet med spaltningen er at skabe en mere fleksibel koncernstruktur, der vil give de to aktionærer mulighed for at kunne foretage erhvervsmæssige investeringer uafhængigt af hinanden og uafhængigt af koncernens øvrige aktiviteter.

Ved brev af 14. februar 2003 anførte revisor supplerende - efter henvendelse fra Told- og Skattestyrelsen - at begrundelsen for den ønskede omstrukturering var at skabe en mere smidig og hensigtsmæssig koncernstruktur. Dette kunne opnås ved at opdele holdingselskabet i to selskaber, hvor de nye holdingselskaber kan foretage erhvervsmæssige investeringer enten i fællesskab eller uafhængigt af hinanden.

En adskillelse af ejerskabet ville gøre det muligt for de to aktionærer via deres respektive holdingselskaber, at foretage investeringer med forskellig risikoprofil og tidshorisont. Endvidere ville det være muligt for dem at opstarte nye aktiviteter/foretage investeringer med andre samarbejdspartnere, men uafhængigt af hinanden. Dette var umuligt med den nuværende struktur, da aktionærerne skal være enige om fremtidige investeringer. En manglende spaltning ville således kunne være en væsentlig hæmsko for fremtidige investeringsaktiviteter og dermed selskabets udvikling. Det har i forbindelse med drøftelserne omkring tilbagekøb af aktier i selskabet vist sig, at der var uenighed om det fremtidige virke for holdingselskabet.

Derudover blev det anført, at der ikke forelå konkret planer om investeringer i forretningsområder. Efter tilbagekøb af en aktiepost tilhørende en tidligere aktionærs arvinger, er der alene en mindre likviditet i holdingselskabet. Der ville i de efterfølgende år via udbytteudlodningen opstå mulighed for at foretage investeringer i nye forretningsområder.

Den skatteansættende myndighed udtalte, at det ansøgte kan imødekommes på betingelse af, at holdingselskabet først køber alle de boet efter den afdøde aktionær tilhørende aktier i holdingselskabet.

Den regionale told- og skattemyndighed udtalte, at det er dens vurdering, at den ønskede omstrukturering ikke i sig selv giver en mere fleksibel koncernstruktur. I relation til det angivne formål for omstruktureringen findes dette ikke for motiveret af forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige overvejelser, der kan tjene koncernens erhvervsmæssige interesser.

Derudover blev det anført, ønsket om omstruktureringen ikke tog udgangspunkt i selskabets forhold. Holdingselskabet var under den nuværende struktur ikke afskåret fra at kunne foretage erhvervsmæssige investeringer - eventuel gennem selvstændige datterselskaber. Investeringerne kunne ske uden omkostninger til skat.

Ønsket om omstrukturering måtte derimod anses for begrundet i aktionærernes personlige interesse i at få delt investeringsmidlerne mellem sig, for at kunne foretage individuelle investeringer uden først at skulle trække midlerne hertil ud af holdingselskabet som skattepligtigt udbytte.

I henhold til afgørelser truffet af Landsskatteretten forholder det sig således, at den der anmoder om omstrukturering har bevisbyrden for, at hovedformålet ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. I henhold til Rådets direktiv 90/434/EØF artikel 11 gælder, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. I den sammenhæng blev der henvist til afgørelser offentliggjort i TfS 2002,133, SKM2002.428.LSR og SKM2003.17.TSS.

Den regionale told- og skattemyndighed fandt ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at selskabet ikke havde dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri spaltning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Regionen fandt i stedet, at hovedformålet med transaktionen var at pleje aktionærernes personlige interesser og indstillede, at anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning ikke blev imødekommet.

Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ansøgte kunne imødekommes uden fastsættelse af særlige vilkår, da hovedformålet med den påtænkte spaltning ikke fandtes at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse.