Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 19. april 2013 i sag 37.2012

A

v/advokat Jørgen G. Jacobsen, Serviceforbundet

mod

B

v/advokat Birgitte Dember

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget branchedirektør Nils Juhl Andreasen, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, og forbundssekretær Toni Vagn Rytkønen, Serviceforbundet.

Mellem klageren, A, født den 25. juni 1979, og virksomhed 1, blev den 20. september 2010 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som mejerist med uddannelsesperiode fra den 20. september 2010 til den 19. marts 2013. Ved tillæg til uddannelsesaftalen, underskrevet den 1. og 8. august 2011, blev arbejdsstedet med virkning fra den 1. august 2011 ændret til virksomhed 2, og ved tillæg til uddannelsesaftalen underskrevet af indklagede den 7. og af klager den 17. december 2011, blev arbejdsstedet med virkning fra den 30. januar 2012 ændret til B.

Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin organisation, Serviceforbundet, ved klageskrift modtaget den 8. august 2012 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede, B, skal betale ikke under 50.000 kr.

B har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 8. april 2012.

Sagsfremstilling

Den 18. marts 2013 skrev N1 en mail til V1, hvoraf fremgår bl.a.:

»A tabte desværre besindelsen fuldstændig ved et par episoder, som nedenfor beskrevet. Egentlig havde vi lagt tingene bag os, da A rejste videre til B, men set i lyset af, at det også gik galt i B, og da jeg erfarede, at der også havde været problemer i virksomhed 1, finder jeg det rimeligt, at disse episoder inddrages.

A er på mange måder en dygtig mand, men det fungerer ikke godt sammen med andre mennesker, når det kommer til konflikter.

I forlængelse af disse to hændelser havde vi/jeg flere og ret fyldige meningsudvekslinger med A om hans adfærd. Nåede – troede jeg – en fælles forståelse om adfærd på en arbejdsplads og konfliktløsning, og den tid af A’s praktiktid på virksomhed 2 forløb problemfrit. Jeg blev derfor meget overrasket og ærgerlig, da jeg hørte om problemer i B.

A er på mange områder en god fyr, nysgerrig på den gode måde, opsøgende og meget motiveret for at lære. på den baggrund og en ”happy ending” på virksomhed 2, så jeg derfor ikke nogen grund til ikke at anbefale A til B.

Jeg deltog selv ved A’s ansættelse på virksomhed 2. Jeg trak reference fra virksomhed 1, som ikke havde andet at bemærke end, at han da godt snakkede lidt meget … Desuden havde jeg ikke kendskab til de optrin, som åbenbart også har fundet sted på [skolen].

Min konklusion på dette er, at vi skal være endnu bedre til at undersøge nye elevers kvalifikationer og motivation for uddannelsen.«

Der foreligger herudover mail af 12. juni 2012 fra uddannelseschef N2, mail af 19. marts 2013 fra afdelingsleder på virksomhed 1, N3, mail af 20. marts 2013 fra censor ved grundforløbseksamen i 2011 N4, og mail af 20. marts 2013 fra uddannelseschef N5 med beskrivelser af A’s uhensigtsmæssige adfærd i forskellige situationer.

Den 9. maj 2012 modtog A en skriftlig advarsel med følgende indhold:

»Du får hermed en skriftlig advarsel for ikke at respektere din leder, arbejdsmiljø repræsentanter og gældene regler på B. Se nedenstående eksempler på dette.

• Ved samtale med elevansvarlig: V2, Produktionsleder V3 og FTR N6, udviste du flere gange mangel på respekt for disse personer og deres rolle. Det gav sig til udtryk ved, at du såede tvivl om ledernes integritet og ønskede fokus på kollegaers virke, i stedet for den aktuelle sag.

• Den 08.05.2012 antraf arbejdsmiljø repræsentant N7 dig i forbindelse med at du var på vej til at overtræde en arbejdsmiljø regel. Dette valgte du at ignorere og overtrådete reglen.

Hvis du fremover ikke følger gældene regler eller modsætter dig ledelsesmæssige beslutninger vil dette medføre konsekvenser for dit ansættelsesforhold på B.«

Uddannelsesaftalen blev den 2. juli 2012 ophævet ensidigt af virksomheden med virkning fra den 3. juli 2012.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han begyndte sit elevforhold på virksomhed 1, hvor det efter hans opfattelse gik godt. På [skolen] påpegede han nogle problemer med maden, men han opførte sig ikke truende. Også på virksomhed 2 gik det godt, dog med en enkelt episode, hvor han i omklædningsrummet blev overrasket af nogle rengøringsdamer. På B opstod fra begyndelsen konflikt med N8 og N9, som ved en lejlighed optrådte truende over for ham. Han følte ikke, at han i disse konflikter fik tilstrækkelig opbakning af ledelsen, herunder af produktionsleder V3. Han opfatter sig selv som spørgende og initiativrig og en person, som trods elevstatus også må bestemme i visse situationer, og han finder sig nok ikke i så meget som de helt unge elever. Efter en samtale med den anden produktionsleder, N10, blev han flyttet til en anden afdeling og blev også på et tidspunkt sat til at lave leantavler alene. Det var i og for sig i orden, men han følte sig herved udelukket fra det fællesskab, som han gerne ville være en del af. Herefter skulle han vikle paller, hvilket også var en arbejdsopgave, han gerne ville udføre, men han viklede pakker i alt for lang tid, hvilket han gjorde ledelsen opmærksom på. Den 13. april 2012 havde han på ny en konflikt med N8. Han meddelte V3, at denne måtte finde en løsning, således at han ikke skulle arbejde lige ved siden af N8. Han blev senere beskyldt for at have talt grimt til V3, hvilket mundede ud i en mundtlig advarsel. Efter et statusmøde fredag den 20. april 2012 med den elevansvarlige, V2, blev han om mandagen flyttet til en ny afdeling, men blev igen sat til at vikle paller. Han sagde flere gange til ledelsen, at han gerne ville flytte mejeri, men startede den 30. april 2012 i blanderiet på B. Den 9. maj 2012 blev der afholdt et møde med V2 og V3, hvorunder han fik udleveret den skriftlige advarsel. Han kan ikke genkende, at han skulle have udvist mangel på respekt over for ledelsen, og han var ikke klar over, at hans overtrædelse af en arbejdsmiljøregel den 8. maj 2012 blev opfattet så alvorligt. Der var tale om, at han på grund af problemer med sin bil måtte ringe flere gange fra sin telefon i omklædningen, og for at spare tid gik han igennem et område, som ikke måtte passeres, men han havde flere gange tidligere set andre gå igennem det samme område. Da han blev råbt an af arbejdsmiljørepræsentanten, var det hans opfattelse, at skaden var sket, og at han derfor lige så godt kunne fortsætte. Efter modtagelsen af advarslen brød han sammen og fik tilladelse til at tage hjem. Han blev frem til ophævelsen kontaktet nogle gange af virksomheden, herunder med oplysning om, at man forsøgte at finde en plads til ham på et mejeri i virksomhed 3 og med tilbud om psykologbistand, som han dog ikke følte var det rette for ham. Han har ikke selv taget kontakt til nogen på mejeriet i denne periode.

V1 har forklaret bl.a., at han er HR-manager. Virksomheden beskæftiger cirka 195 elever om året, herunder cirka 8 mejerielever på B. Han hørte først om denne sag efter den 9. maj 2012, hvor elevkoordinatoren rettede henvendelse til ham og sagde, at man havde besluttet, at A’s elevforhold måtte ophøre. Han tog kontakt til formanden for Danske Mejeristers Fagforening, og de var enige om, at virksomheden ikke skulle gøre noget, før formanden havde undersøgt, om uddannelsesforholdet kunne fortsætte på et andet mejeri. Samme dag, som han blev orienteret om, at det ikke kunne lade sig gøre, blev uddannelsesaftalen ophævet.

V2 har forklaret bl.a., at hun er elevansvarlig på B. Hun havde en samtale med A den 15. februar 2012, hvor han fik udleveret sin elevplan og gav udtryk for, at det gik fint. I løbet af marts måned hørte hun fra A om hans konflikter med N8 og N9. Hun havde en samtale med dem alle tre, og de gav hinanden håndslag på, at de herefter havde lagt konflikten bag sig. På statusmødet den 20. april 2012 kunne hun dog mærke, at konflikten fortsat sad dybt i A. Den 23. april 2012 fik A en mundtlig advarsel for under en samtale den 14. april 2012 at have hævet stemmen og talt groft til V3. Under et møde den 27. april 2012 gav A udtryk for, at han ikke længere ønskede at være på B. Han blev grov i tonen, og de holdt en timeout i mødet, hvorefter han faldt ned. Han blev flyttet til en anden afdeling, og hun tog kontakt til mejeriet i virksomhed 3 for at undersøge mulighederne for at overflytte ham dertil. Efter den skriftlige advarsel den 9. maj 2012 overdrog hun sagen til HR-afdelingen og deltog ikke i beslutningen om at ophæve uddannelsesforholdet.

V3 har forklaret bl.a., at han er produktionsleder på B. Han var med til at ansætte A, som gjorde et godt indtryk til ansættelsessamtalen. A kom dog hurtigt i konflikt med N8, og de holdt et møde, hvor man forsøgte at få dem til at lægge konflikten bag sig. Herefter var der yderligere en episode, hvor N8 og N9 efter A’s opfattelse havde råbt ad ham og virket truende. Han tog igen en samtale med dem. A arbejdede ikke i samme afdeling som N8, men kom den 14. april 2012 til at stå ved siden af hende, og de blev uenige om, hvor affaldskurvene skulle stå. A kom ind til ham og sagde, at han ville flyttes, hvilket han sagde til A ikke kunne lade sig gøre med det samme. A talte ikke ordentligt til ham, og da han en time senere havde fundet et andet arbejdssted til A, afslog han at flytte plads. Dette udløste på mødet den 23. april 2012 en påtale til A for ikke at ville lytte til ham, hvilket A accepterede. Den 27. april 2012 holdt han og V2 et møde med A, hvorunder han blev ophidset, hvilket påvirkede V2 meget. Den 9. maj 2012 var situationen yderligere optrappet. Det samme mønster gentog sig hele tiden, og N7 havde været meget ophidset over, at A den 8. maj 2012 havde ignoreret hans besked om, at A ikke måtte krydse et sikkerhedsområde. Dette udløste den skriftlige advarsel, som A blev meget følelsesmæssigt påvirket af. A havde efterfølgende et møde med tillidsrepræsentanten N6, og vidnet kunne på gangen høre A råbe højt. Han fulgte senere A ud og sagde farvel til ham. Hans opfattelse var, at deres muligheder for at fortsætte samarbejdet nu var udtømte.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at omend eleven kan være kantet i konflikter, så har han ikke derved væsentligt misligholdt uddannelsesaftalen. Der er intet sket efter den 9. maj 2012, som kunne udløse en ophævelse af uddannelsesaftalen. Ophævelsen var derfor ikke berettiget, og godtgørelsen bør under hensyn til, at der er tale om en voksenelev, udmåles til ikke under 50.000 kr.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at eleven både på B og tidligere havde svært ved at omgås andre medarbejdere. Virksomheden har efter bedste evne forsøgt at afbøde virkningerne heraf, men man kunne ikke ændre ham, og han ønskede da også selv at komme væk fra mejeriet. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var derfor berettiget. En eventuel godtgørelse må under hensyn til den af eleven udviste egen skyld udmåles til et langt lavere beløb.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Tre medlemmer udtaler:

A havde under sin ansættelse på B nogle konflikter med kolleger og ledelse, og han modtog i anledning heraf en skriftlig advarsel den 9. maj 2012 med angivelse af, at hvis han fremover modsatte sig ledelsesmæssige beslutninger og ikke fulgte gældende regler, ville dette medføre konsekvenser for hans ansættelsesforhold på B. A var berettiget til at gå ud fra, at der med modtagelsen af denne advarsel var gjort op med de episoder, der havde været, indtil advarslen blev afgivet, og der opstod i den efterfølgende periode frem til ophævelsen, hvor han ikke var på arbejde, ingen yderligere episoder, som kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen. Herefter, og idet hans udtalte ønske om at komme væk fra B ikke kan tages som udtryk for, at han selv ønskede uddannelsesaftalen bragt til ophør, finder vi ikke, at ophævelsen af uddannelsesaftalen den 2. juli 2012 var berettiget. Der tilkommer derfor A en godtgørelse, og der findes ikke grundlag for at fravige nævnets praksis, hvorefter godtgørelsen til voksenelev udmåles til 50.000 kr.

To medlemmer udtaler:

A havde ved sin adfærd i konfliktsituationer og sit ønske om at forlade B selv bragt sig i en situation, hvor det ikke længere var muligt at fortsætte elevforholdet, og han havde dermed væsentligt misligholdt uddannelsesaftalen. Han modtog den 9. maj 2012 en skriftlig advarsel, men uddannelsesforholdet må med hans hjemsendelse samme dag anses for de facto at være blevet bragt til ophør denne dato, hvorfor den meddelte advarsel ikke afskar virksomheden fra efterfølgende at ophæve uddannelsesaftalen, da det viste sig, at det ikke var muligt at omplacere eleven til et andet mejeri. Vi stemmer på denne baggrund for at frifinde virksomheden.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at klagers påstand tages til følge med 50.000 kr.

T h i b e s t e m m e s

B skal inden 14 dage betale 50.000 kr. til A.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.