Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 15. maj 2013 i sag 20.2012

A

v/jurist Pernille Meden, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

mod

B v/C

v/administrator D

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudoph Greisen (DA) og Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør John Petersen, SAMA, og konsulent Lisbeth Andersen, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.

Mellem klageren, A, født den 9. maj 1992, og indklagede B v/C, blev den 28. januar 2011 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som kosmetiker med uddannelsesperiode fra den 31. januar 2011 til den 30. januar 2013.

Denne sag drejer sig om virksomhedens ophævelse af uddannelsesaftalen og efterbetaling af løn og feriepenge.

A har ved sin organisation, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, ved klageskrift mod-taget den 10. april 2012 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B v/C betaler i alt 35.530,71 kr. med procesrente fra sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet, til betaling sker.

B v/C har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 6. maj 2013.

Sagsfremstilling

Virksomheden er ikke medlem af en arbejdsgiverorganisation og har ikke tiltrådt overenskomsten inden for uddannelsesområdet, som er Wellness overenskomsten mellem Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund.

Ved brev af 28. august 2011 opsagde virksomheden uddannelsesaftalen med den begrundelse, at C var syg og derfor kun kunne arbejde få timer om ugen.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, er sålydende:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk.2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

Af Wellness overenskomsten for 2010 mellem Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund fremgår om lønnens fastsættelse for uddannelsesaftaler indgået 1. juli 2008 eller senere bl.a.:

»Ved opstart af læretiden og frem til datoen 1 ½ år før læretidens afslutning udgør lønnen AER-satsen. AER-satsen reguleres normalt hver 1. januar.«

Herefter er der i overenskomsten angivet lønnen for 2. skoleår og for 3. skoleår, der i overenskomsten er beskrevet som »det sidste halve år af læretiden«.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun forud for underskrivelse af uddannelsesaftalen havde gennemført et 20 uger langt grundforløb på skole. Et par måneder inde i praktikperioden sagde C til hende, at hun på grund af sygdom ikke var i stand til at arbejde i mere end et par timer om dagen. Den 8. august 2011 anmodede Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund på hendes vegne det faglige udvalg om at aflægge virksomheden et kontrolbesøg, primært fordi hun arbejdede for meget og ofte helt alene i klinikken. Hun modtog under det efterfølgende skoleophold en opsigelse af uddannelsesaftalen pr. sms nogle dage inden den 28. august 2011. Opsigelsen blev heri alene begrundet i virksomhedens økonomi.

D har forklaret bl.a., at han som administrator af sin datters virksomhed, B, kom i klinikken cirka én gang om ugen. Han havde det indtryk, at A var glad for arbejdet, og hun beklagede sig aldrig til ham. C blev syg i april måned, og uddannelsesaftalen burde egentlig have været bragt til ophør inden prøvetidens udløb, men de håbede hele tiden, at C ville blive rask nok til at genoptage arbejdet i klinikken over sommeren. Det skete imidlertid ikke, hvorfor de besluttede at ophæve uddannelsesaftalen i august måned.

Procedure

Klager har til støtte for sine påstande anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen er sket efter den i i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, nævnte frist på 1 måned, idet C efter det oplyste blev syg allerede i april måned. Under alle omstændigheder er det indklagedes risiko, at en væsentlig forudsætning for uddannelsesforholdet på grund af C’s sygdom bristede. Således som overenskomsten må forstås, havde eleven ret til 2. års elevløn fra juli måned 2011, hvorfor hun har krav på løndifference og feriepenge som påstået.

Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke skete for sent, idet man hele tiden håbede, at C ville blive rask nok til at genoptage sit arbejde. Da det stod klart, at dette ikke kunne ske inden for rimelig tid, blev uddannelsesforholdet opsagt. Eleven havde på det tidspunkt været ansat på klinikken i mindre end 1 år i virksomheden, og derfor kan det ikke være rigtigt, at hun skal aflønnes som om hun var i 2. læreår.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende løn og feriepenge

Således som bestemmelsen i overenskomstens § 28, stk. 4, er formuleret og praktiseres, har eleven, 1 ½ år forinden praktikperioden udløber, ret til aflønning som 2. årselev, hvorfor A’s krav på betaling af yderligere løn og feriepenge tages til følge.

Vedrørende ophævelse af uddannelsesaftalen

Tre medlemmer udtaler:

Uddannelsesaftalen blev den 28. august 2011 ophævet med den begrundelse, at det som følge af C’s sygdom ikke længere var forsvarligt at have en elev i klinikken. C var som arbejdsgiver ansvarlig for, at der var en udlært i virksomheden, som kunne forestå uddannelsen til kosmetiker, og eleven var uden indflydelse herpå. Virksomheden var på denne baggrund nærmest til at bære risikoen for, at uddannelsesaftalen på grund af sygdommen måtte ophæves. Der forelå herefter ikke en bristet forudsætning, som efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, gav virksomheden ret til at ophæve uddannelsesaftalen.

Der tilkommer derfor A en godtgørelse, som efter Tvistighedsnævnets faste praksis passende kan fastsættes til 30.000 kr. som påstået.

To medlemmer udtaler:

Vi finder, at en ophævelse i den pågældende situation, hvor arbejdsgiveren efter længere tids sygdom skønnede, at det ikke længere var forsvarligt at fortsætte uddannelsesaftalen, var berettiget. Vi finder det ud fra de foreliggende oplysninger om sygdomsforløbet ikke godtgjort, at arbejdsgiveren i august 2011 var afskåret fra at ophæve uddannelsesaftalen i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3.

Vi stemmer på denne baggrund for at frifinde virksomheden.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får fuldt medhold i sin påstand.

T h i b e s t e m m e s:

B v/C skal inden 14 dage betale til A 35.530,71 kr. med procesrente fra den 10. april 2012, til betaling sker.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.