Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31973L0023
 
31987L0404
 
31988L0378
 
31989L0106
 
31989L0336
 
31989L0392
 
31989L0686
 
31990L0384
 
31990L0385
 
31990L0396
 
31991L0263
 
31992L0042
 
31993L0068
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Definitioner, anvendelsesområde, markedsføring samt fri bevægelighed
Kapitel 2 Overensstemmelsesvurdering og -attestering
Kapitel 3 EF-overensstemmelsesmærke og påskrifter
Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte1)

I medfør af § 11, § 13, stk. 2, § 14 og § 16, stk. 1 og stk. 3 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003, fastsættes:

Kapitel 1

Definitioner, anvendelsesområde, markedsføring samt fri bevægelighed

§ 1. En vægt defineres som et måleinstrument til bestemmelse af et legemes masse ved anvendelse af tyngdekraftens påvirkning af dette legeme. En vægt kan endvidere anvendes til at bestemme andre masserelaterede størrelser, mængder, parametre eller karakteristika. En ikke-automatisk vægt defineres som en vægt, der kræver en operatørs medvirken under vejningen. Denne bekendtgørelse gælder alle ikke-automatiske vægte, i det følgende benævnt »vægte«.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse skelnes der mellem følgende to anvendelsesområder for vægte:

a)

1) bestemmelse af massen ved kommercielle transaktioner,

2) bestemmelse af massen ved beregning af afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag, godtgørelse eller betaling af lignende art,

3) bestemmelse af massen med henblik på anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse og ekspertudsagn i retssager,

4) bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnostik og medicinsk behandling,

5) bestemmelse af massen ved fremstilling af receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier eller

6) fastsættelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af færdigpakninger.

b) alle andre end de i stk. 2, litra a), omhandlede formål.

Stk. 3. Til anvendelserne i stk. 2, litra a) skal anvendes vægte af nøjagtighedsklasse I, II eller III, jf. bilag 1, tabel 1. Til handel med ædle metaller og ædelstene skal dog anvendes vægte af nøjagtighedsklasse I eller II.

Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 3, for så vidt angår anvendelserne i stk. 2, litra a), 1) og 2), er vægte, der benyttes til vejning af massegods, til fastsættelse af transportgebyrer, undtagen brevporto, og til vejning af køretøjer som grundlag for fastsættelse af bøder. Til disse anvendelser kan også bruges vægte af nøjagtighedsklasse IIII (ved massegods forstås i denne sammenhæng uindpakkede produkter af lav enhedsværdi, såsom sand, grus, mørtel, beton, bygningsrenovation og skrald).

Stk. 5. Et bemyndiget organ defineres i denne bekendtgørelse som en tredjepart, der er kompetent til at gennemføre opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i henhold til rådsdirektiverne, og som er udpeget af en medlemsstat blandt de organer, der er omfattet af denne lovgivning, og som opfylder kompetencekriterierne og de krav, der er fastsat i rådsdirektiverne, og som er blevet notificeret til Kommissionen. Kommissionen offentliggør listen over de bemyndigede organer og deres identifikationsnummer sammen med de opgaver, de er udpeget til at varetage, i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den sørger for, at listen ajourføres.

§ 2. Der må kun markedsføres vægte, som opfylder de forskrifter i denne bekendtgørelse, der gælder for dem.

Stk. 2. Til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål må kun ibrugtages vægte, som opfylder forskrifterne i denne bekendtgørelse, der gælder for dem, herunder de i kapitel 2 omhandlede procedurer for overensstemmelsesvurdering, og hvilke vægte derfor er forsynet med den i § 9 omhandlede »CE-mærkning«.

§ 3. De vægte, der anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, skal opfylde de i bilag 1 anførte væsentlige krav, der gælder for dem. Er vægten udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, er de pågældende anordninger undtaget fra at opfylde de væsentlige krav.

§ 4. Markedsføring af ikke-automatiske vægte, som opfylder forskrifterne herfor i denne bekendtgørelse, må ikke hindres.

Stk. 2. Ibrugtagning af ikke-automatiske vægte, som er beregnet til de formål, der er angivet i § 1, stk. 2, litra a), må ikke hindres, når de opfylder forskrifterne herfor i denne bekendtgørelse.

§ 5. Vægte, som er i overensstemmelse med de relevante danske standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, som opfylder de i § 3 omhandlede væsentlige krav, anses af medlemsstaterne for at være i overensstemmelse med de i § 3 omhandlede væsentlige krav.

Stk. 2. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond offentliggør referencerne for de i stk. 1 omhandlede danske standarder.

§ 6. Finder Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, at vægte forsynet med den i bilag 2, punkt 2, 3 og 4, omhandlede CE-mærkning ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, selv om de er rigtigt installeret og anvendes til de formål, de er bestemt til, skal de trækkes tilbage fra markedet eller kun markedsføres i et omfang, der er fastsat af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond.

Kapitel 2

Overensstemmelsesvurdering og -attestering

§ 7. Ved attesteringen af, at vægte er i overensstemmelse med de i bilag 1 definerede væsentlige krav, kan der efter ansøgerens eget valg anvendes en af følgende procedurer:

1) Den i bilag 2, punkt 1, omhandlede EF-typegodkendelse, der enten efterfølges af den i bilag 2, punkt 2, omhandlede EF-erklæring om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) eller af den i bilag 2, punkt 3, omhandlede EF-verifikation. Dog er EF-typegodkendelsen ikke obligatorisk for vægte, som ikke anvender nogen elektrisk anordning, og i hvilke lastmålingsanordningen ikke anvender nogen fjeder til afbalancering af lasten.

2) Den i bilag 2, punkt 4, omhandlede EF-enhedsverifikation.

Stk. 2. Dokumenter og korrespondance vedrørende de i stk. 1 omhandlede procedurer skal udfærdiges på dansk.

Stk. 3.

a) Når vægtene omfattes af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som foreskriver »CE-mærkning«, angiver denne mærkning, at vægtene ligeledes formodes at opfylde bestemmelserne i disse andre direktiver.

b) Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver kan vælge, hvilken ordning fabrikanten vil anvende i en overgangsperiode, viser »CE-mærkningen« imidlertid kun, at vægtene opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende de anvendte direktiver, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, som kræves i henhold til nævnte direktiver, og som ledsager de pågældende vægte.

§ 8. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond udpeger de organer, der bemyndiges til at foretage de i § 7 omhandlede procedurer.

Stk. 2. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond anvender de i bilag 5 anførte minimumskriterier for bemyndigelse af organer. Organer, som opfylder kriterier, der er fastsat i relevante harmoniserede standarder, antages at opfylde de i bilag 5 omhandlede kriterier.

Stk. 3. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond tilbagekalder bemyndigelsen til et organ, såfremt organet ikke længere opfylder de i stk. 2 omhandlede bemyndigelseskriterier.

Kapitel 3

EF-overensstemmelsesmærke og påskrifter

§ 9. Når det er konstateret, at en vægt er i overensstemmelse med EF-forskrifterne, skal »CE-mærkningen« og de supplerende data som beskrevet i bilag 4, punkt 1, anbringes på vægten i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Stk. 2. På alle andre vægte skal de i bilag 4, punkt 2, omhandlede påskrifter anbringes i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Stk. 3. Det er forbudt at forsyne vægte med en mærkning, som kan vildlede tredjemand med hensyn til »CE-mærkningens« betydning eller grafiske udformning. Enhver anden mærkning kan anbringes på vægtene, forudsat at dette ikke gør »CE-mærkningen« mindre synlig eller letlæselig.

§ 10. Det er forbudt at anbringe »CE-mærkningen« på vægte, som ikke opfylder bestemmelserne for »CE-mærkning«.

Stk. 2. Med forbehold af § 6 er fabrikanten eller dennes repræsentant forpligtet til - hvis det konstateres, at »CE-mærkningen« er blevet anbragt uberettiget - at sørge for, at produktet bringes til at opfylde bestemmelserne om »CE-mærkning«, og at overtrædelsen bringes til ophør på betingelser fastsat af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond.

Stk. 3. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond kan, såfremt produktet fortsat ikke opfylder kravene, forbyde markedsføring af det pågældende produkt eller påbyde, at det trækkes tilbage fra markedet.

§ 11. Når en vægt, der anvendes til et af de i § 1, stk. 2, litra a), omhandlede formål, er udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke har været underkastet en overensstemmelsesvurdering som omhandlet i § 8, skal hver af disse anordninger være forsynet med et symbol, der angiver, at der gælder begrænsninger for dens brug, jf. bilag 4, punkt 3. Dette symbol skal være anbragt på anordningerne i en klart synlig, let læselig og uudslettelig form.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

Kontrolbestemmelser for ibrugværende vægte

§ 12. Efterkontrol af vægte består af reverifikation, periodisk verifikation samt tilsyn. Ved reverifikation forstås i denne bekendtgørelse de operationer, som omfatter undersøgelse og mærkning/plombering, og/eller udstedelse af attest til bekræftelse af, at vægten opfylder de forskriftsmæssige krav, og som foretages på vægte, som bærer »CE-mærkningen«. Ved periodisk verifikation forstås reverifikation, som gennemføres med bestemte tidsintervaller. Reverifikation foretages af et af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond bemyndiget laboratorium. Reverifikation rekvireres af vægtejeren eller den, der med ejers rettigheder benytter vægten. Laboratoriet er berettiget til at opkræve betaling for udført reverifikation. Når vægten reverificeres, påsættes en verifikationsmærkat. Mærkaten er vist i bilag 7.

Stk. 2. En vægt, der anvendes som beskrevet i § 1, stk. 2, litra a), skal reverificeres senest samme kvartal 4 år efter det kvartal, hvor sidste verifikation/overensstemmelsesattestering har fundet sted.

Stk. 3. En vægt, som senest er overensstemmelsesattesteret i en anden EF-medlemsstat, skal, hvis den nøjagtige dato for attestationen ikke er kendt, reverificeres senest i sidste kvartal 3 år efter udgangen af det år, i hvilket vægten senest er overensstemmelsesattesteret.

Stk. 4. Det påhviler den, der som ejer eller med ejers rettigheder benytter en vægt som anført i § 1, stk. 2, litra a), at sørge for, at vægten er behørigt periodisk verificeret, samt at sikre sig, at brugstolerancen, der er lig med det dobbelte af verifikationstolerancen, ikke overskrides. En vægt, der ved reparation eller på anden vis har været udsat for indgreb, eller hvis mærkning/plombering er brudt eller beskadiget, skal reverificeres. En reparatør, der ved reparation af en vægt har foretaget et indgreb, der kræver reverifikation af vægten, skal straks give meddelelse herom til brugeren, som skal rekvirere reverifikation hos et bemyndiget laboratorium.

Stk. 5. Vægte, der benyttes som beskrevet i § 1, stk. 2, litra a), er underkastet tilsyn. Tilsyn udføres af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond.

Anke og straf m.v.

§ 13. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifonds afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for udøvelse af opgaver i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med tilsyn i henhold til § 12, stk. 5.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en afgørelse afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagen.

Stk. 2. Overtrædelse af § 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 1, og § 12, stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 16. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 597 af 29. juni 1994 om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte, idet dog de i henhold til denne bekendtgørelse udstedte bemyndigelser m.v. vedbliver at have gyldighed, indtil de udløber eller tilbagekaldes.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Erhvervs- og Vækstministeriet, den 15. december 2003

Søren Krøigaard

/ Susanne Rosbach


Bilag 1

De væsentlige krav, som skal opfyldes af de i § 1, stk. 2, litra a, omhandlede vægte, fremgår af det følgende. Den anvendte terminologi er den, som anvendes af Den Internationale Organisation for Legal Metrologi (OIML).

Indledende bemærkning

Dersom vægten er udstyret eller forbundet med flere visnings- eller trykkeindretninger, som anvendes til de i § 1, stk. 2, litra a, omhandlede formål, skal de indretninger, som blot gentager vejeresultaterne, men ikke har nogen betydning for, om vægten fungerer korrekt, ikke overholde de væsentlige krav, hvis vejeresultaterne trykkes eller registreres på en korrekt måde og uden at kunne slettes af en anden del af vægten, som opfylder de væsentlige krav, og idet de skal være tilgængelige for de to parter, der er berørt af vejningen. På vægte, der anvendes ved direkte salg til offentligheden, skal visnings- og udskrivningsindretningerne for sælger og kunde dog opfylde de væsentlige krav.

METROLOGISKE KRAV

1.
Måleenheder for masse
 
De anvendte måleenheder for masse skal være lovlige i medfør af bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI).
 
Under denne betingelse er følgende måleenheder tilladt:
 
-
SI-enheder: kilogram, mikrogram, milligram, gram, ton
 
-
britiske enheder: pound, ounce (avoirdupois), troy ounce
 
-
andre enheder: metrisk karat ved vejning af ædelstene.
 
For vægte, som anvender de ovenfor omhandlede britiske måleenheder for masse, skal de i det følgende specificerede relevante væsentlige krav omregnes til nævnte britiske enheder ved anvendelse af simpel interpolation.
   
2.
Nøjagtighedsklasser
2.1.
Der er defineret følgende nøjagtighedsklasser:
 
I.
Speciel
 
II.
Fin
 
III.
Middel
 
IIII.
Grov
 
Specifikationerne for disse klasser er vist i tabel 1.

TABEL 1

Nøjagtighedsklasser

Klasse
Verifikations-
delingsværdi (e)
Minimumslast (Min)
Antal verifikationsdelingsværdier
clip_image002 Size: (56 X 36)
   
minimums-værdi
minimums-
værdi
maksimums-
værdi
I
0,001
g
e
 
100
e
50
000
-
II
0,001
g
e
0,05
g
20
e
 
100
100
000
 
0,1
g
e
 
50
e
5
000
100
000
III
0,1
g
e
2
g
20
e
 
100
10
000
 
0,5
g
e
 
20
e
 
500
10
000
IV
0,5
g
e
 
10
e
 
100
1
000

Minimumslasten nedsættes til 5 e for vægte af klasse II og III, der anvendes til at fastsætte transporttariffer.

2.2.
Delingsværdier
2.2.1.
Den faktiske delingsværdi (d) og verifikationsdelingsværdien (e) skal være af formen
 
1 x 10k, 2 x 10k eller 5 x 10k masseenheder, hvor k er et helt tal eller nul.
2.2.2.
For alle vægte bortset fra vægte med ekstra visningsindretninger er
 
d = e.
2.2.3.
For vægte med ekstra visningsindretninger gælder følgende:
 
e = 1 x 10k g
 
d < e ≤ 10 d
 
bortset fra vægte af klasse I med d < 10-4 g, hvor e = 10-3 g.
   
3.
Klassifikation
3.1.
Vægte med kun ét vejeområde
 
Vægte udstyret med en ekstra visningsindretning skal tilhøre klasse I eller klasse II. For disse vægte fås minimumslastens nedre grænser fra tabel 1 ved i kolonne 3 at erstatte verifikationsdelingsværdien (e) med den faktiske delingsværdi (d).
 
Hvis d < 10-4 g, kan maksimumslasten i klasse I være mindre end 50 000 e.
   
3.2.
Vægte med flere vejeområder
 
Flere vejeområder er tilladt, forudsat at de er klart angivet på vægten. Hvert enkelt vejeområde klassificeres i henhold til nr. 3.1. Hvis vejeområderne falder inden for forskellige nøjagtighedsklasser, skal vægten opfylde de strengeste krav, som finder anvendelse for de nøjagtighedsklasser, hvori vejeområderne falder.
   
3.3.
Fler-intervalvægte
3.3.1.
Vægte med ét vejeområde kan have adskillige vejeintervaller (fler-intervalvægte).
 
Fler-intervalvægte skal ikke være udstyret med en ekstra visningsindretning.
3.3.2.
Hvert af vejeintervallerne på fler-intervalvægte er defineret ved
 
-
dets verifikationsdelingsværdi ei
med e(i + 1) < ei
 
-
dets maksimumsnettolast Maxi
med Maxr = Max
 
-
dets minimumsnettolast Mini
med Mini = Max(i - 1)
     
og Min1 = Min
 
hvor:
 
i = 1, 2, . . . r (vejeintervalnummeret)
 
r = det totale antal vejeintervaller
 
Ved alle belastninger regnes med nettolasten uanset værdien af en eventuelt anvendt tara.
3.3.3.
Vejeintervallerne klassificeres i henhold til tabel 2. Alle vejeintervaller skal falde inden for samme nøjagtighedsklasse, og denne klasse er vægtens nøjagtighedsklasse.

TABEL 2

Fler-intervalvægte

i = 1, 2, . . . r (vejeintervalnummeret)

r = det totale antal vejeintervaller

Klasse
Verifikationsdelings
-værdi (e)
Minimumslast
(Min)
Antal verifikations-
delingsværdier
minimums-
værdi
minimums-
værdi2)
clip_image002 Size: (61 X 41)
maksimums-
værdi
clip_image002 Size: (58 X 38)
I
0,001
g
ei
     
100
e1
50
000
-
II
0,001
g
ei
0,05
g
20
e1
5
000
100
000
 
0,1
g
ei
     
50
e1
5
000
100
000
III
0,1
g
ei
     
20
e1
 
500
10
000
IV
5
g
ei
     
10
e1
 
50
1
000

2) For i = r gælder den tilsvarende kolonne i tabel 1 med e erstattet af er.

4.
Nøjagtighed
4.1.
Ved anvendelse af de i § 8 omhandlede procedurer må visningsfejlen ikke overstige den maksimalt tilladelige visningsfejl som vist i tabel 3. I tilfælde af digital-visning skal visningsfejlen korrigeres for afrundingsfejlen.
 
De maksimalt tilladelige fejl gælder nettoværdi og taraværdi for alle mulige belastninger, bortset fra forhåndsindstillede taraværdier.

TABEL 3

Maksimalt tilladte fejl

Last
Maksi-malt
tilladte fejl
Klasse 1
Klasse II
Klasse III
Klasse IV
0
 
m
50000
e
0
 
m
5000
e
0
 
m
500
e
0
 
m
50
e
± 0,5 e
50000
e
<
m
200000
e
5000
e
<
m
20000
e
500
e
<
m
2000
e
50
e
<
m
200
e
± 1,0 e
200000
e
<
m
     
20000
e
<
m
100000
e
2000
e
<
m
10000
e
200
e
<
m
1000
e
± 1,5 e

4.2. De maksimalt tilladte fejl under brug er to gange de maksimalt tilladte fejl som fastlagt i nr. 4.1.

5. En vægts vejeresultater skal være repeterbare og skal kunne reproduceres uanset arten af visningsindretning eller vejemetode.

Vejeresultaterne skal være tilstrækkeligt ufølsomme for ændringer af lastens placering på vejeladet.

6. Vægten skal være følsom over for meget små lastændringer.

7. Influensparametre og tid

7.1. Vægte af klasserne II, III og IIII, som kan forventes anvendt i skråstilling, skal være tilstrækkeligt ufølsomme for den grad af skråstilling, som kan forekomme under normal brug.

7.2. Vægtene skal opfylde de metrologiske krav inden for det af fabrikanten specificerede temperaturområde. Værdien af dette område skal mindst være:

5
° C for en vægt af klasse I
15
° C for en vægt af klasse II
30
° C for en vægt af klasse III.

Er der ikke fra fabrikantens side angivet nogen specifikation, gælder temperaturområdet -10 grader C til +40º C.

7.3. Vægte tilsluttet el-nettet skal opfylde de metrologiske krav under forsyningsbetingelser, som ligger inden for grænserne af normale netspændingsvariationer.

Batteridrevne vægte skal vise, når spændingen falder under den nødvendige minimumsværdi, og skal under disse omstændigheder enten fortsat fungere korrekt eller automatisk sættes ud af drift.

7.4. Elektroniske vægte, bortset fra vægte af klasse I og klasse II, for hvilke e er mindre end 1 g, skal opfylde de metrologiske krav under betingelser med høj relativ fugtighed ved den øverste grænse af deres temperaturområde.

7.5. En langvarig belastning af en vægt af klasse II, III eller IIII skal have ubetydelig indflydelse på visningen i belastet tilstand eller på nulvisningen umiddelbart efter fjernelse af lasten.

7.6. Under andre betingelser skal vægtene enten fortsat fungere korrekt eller automatisk sættes ud af drift.

KONSTRUKTION OG FREMSTILLING

8. Generelle krav

8.1. Vægtenes konstruktion og fremstilling skal være af en sådan art, at vægtene vil bevare deres metrologiske kvaliteter, når de anvendes og installeres korrekt, og når de anvendes i det miljø, de er bestemt for. Massens værdi skal angives.

8.2. Når elektroniske vægte udsættes for forstyrrelse, må de ikke vise betydende fejl, eller betydende fejl skal automatisk detekteres og påvises.

Når elektroniske vægte automatisk detekterer en betydende fejl, skal en synlig eller hørbar alarm udløses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forsvinder.

8.3. Kravene under 8.1 og 8.2 skal til stadighed være opfyldt inden for et tidsrum, som er normalt i betragtning af vægtenes tilsigtede anvendelse.

Digitale elektroniske anordninger skal altid kontrollere måleprocessen, visningsanordningen samt enhver datalagring og -overførsel.

Er en betydende pålidelighedsfejl konstateret automatisk, skal en synlig eller hørbar alarm udløses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forsvinder.

8.4. Er et ydre udstyr tilsluttet en elektronisk vægt via en passende grænseflade, må vægtens metrologiske egenskaber ikke påvirkes heraf.

8.5. Vægtene må ikke have egenskaber, som eventuelt vil kunne lette svigagtig anvendelse, og mulighederne for utilsigtet misbrug skal være minimal. Bestanddele, som ikke må demonteres eller justeres af brugerne, skal sikres mod noget sådant.

8.6. Vægte skal være udformet på en sådan måde, at den i denne bekendtgørelse fastsatte kontrol hurtigt lader sig udføre.

9. Angivelse af vejeresultater og andre vægtværdier

Angivelsen af vejeresultater og andre vægtværdier skal være nøjagtig, entydig og ikke-misvisende, og visningsindretningen skal gøre det let at aflæse visningen under normale anvendelsesbetingelser.

Navne og symboler for de under punkt 1 i dette bilag omhandlede måleenheder skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 516 af 29. juli 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 642 af 10. september 1991, tilføjet symboler for metrisk karat, dvs. symbolet »ct«.

Visning skal være umulig over maksimumsbelastningen (Max), forøget med 9 e.

En ekstra visningsindretning er kun tilladt efter decimalkommaet. En udvidet visningsindretning må kun anvendes midlertidigt, og udskrift skal ikke kunne finde sted under anvendelsen heraf.

Sekundære visninger er tilladt, såfremt de identificeres på en sådan måde, at de ikke kan forveksles med primære visninger.

10. Udskrivning af vejeresultater og andre vægtværdier

Trykte resultater skal være korrekte, passende identificeret og utvetydige. Skriften skal være klar, letlæselig, uudslettelig og varig.

11. Retstillingsmekanisme

Hvor det er hensigtsmæssigt, skal vægte være forsynet med en retstillingsmekanisme og en libelle, som er tilstrækkelig følsom til at muliggøre en korrekt installation.

12. Nulstilling

Vægte kan være udstyret med nulstillingsindretninger. Brugen af disse indretninger skal resultere i en nøjagtig nulstilling og må ikke give anledning til ukorrekte måleresultater.

13. Tara-indretninger og forhåndsindstillede tara-indretninger

Vægte kan have en eller flere tara-indretninger og en forhåndsindstillet tara-indretning. Betjeningen af tara-indretningerne skal resultere i en nøjagtig indstilling af viseren på nul og skal sikre korrekt nettovejning. Betjeningen af den forhåndsindstillede tara-indretning skal sikre korrekt bestemmelse af den beregnede nettoværdi.

14. Vægte med en maksimumsbelastning på ikke over 100 kg til direkte salg til offentligheden: yderligere krav

Vægte til direkte salg til offentligheden skal klart vise kunden alle væsentlige oplysninger om vejningen og i tilfælde af vægte med prisangivelse tillige om prisberegningen af det produkt, som købes.

Hvis salgsprisen angives, skal den være nøjagtig.

Vægte med prisudregning skal vise de væsentlige angivelser længe nok til at sætte kunden i stand til at læse dem ordentligt.

Vægte med prisudregning må kun udføre andre funktioner end vejning og prisudregningen af den enkelte artikel, såfremt alle visninger i forbindelse med alle transaktioner udskrives klart, utvetydigt og hensigtsmæssigt opstillet på en bon eller etiket til kunden.

Vægten må ikke have egenskaber, som direkte eller indirekte kan føre til visninger, hvis tolkning ikke er let eller ligetil.

Vægtene skal sikre kunderne mod ukorrekte salgstransaktioner, som skyldes, at vægtene ikke fungerer korrekt.

Ekstra visningsindretninger og udvidede visningsindretninger er ikke tilladt.

Supplerende indretninger er kun tilladt, såfremt de ikke muliggør svigagtig anvendelse.

Vægte, der ligner de vægte, som normalt anvendes ved direkte salg til offentligheden, men som ikke opfylder kravene i dette nr., skal på en uudslettelig måde nær ved visningen være mærket »Må ikke anvendes ved direkte salg til offentligheden«.

15. Vægte med prisetiketter

Vægte med prisetiketter skal opfylde kravene til prisvisende vægte til direkte salg til offentligheden i den udstrækning, disse krav finder anvendelse på den pågældende vægt. Udskrivning af en prisetiket skal være umulig ved en belastning, som ligger under minimumsbelastningen.


Bilag 2

1. EF-typegodkendelse

1.1. EF-typegodkendelse er den procedure, hvorved et bemyndiget organ sikrer og attesterer, at en vægt, som er repræsentativ for den planlagte produktion, opfylder de bestemmelser i denne bekendtgørelse, som vedrører den.

1.2. Ansøgning om typegodkendelse skal indsendes af fabrikanten eller hans befuldmægtigede inden for Fællesskabet til et enkelt bemyndiget organ. Ansøgningen skal indeholde

–navn og adresse på ansøgeren, og såfremt ansøgningen indsendes af den befuldmægtigede, tillige dennes navn og adresse.

–en skriftlig erklæring om, at ansøgningen ikke er indsendt til noget andet bemyndiget organ.

–den tekniske dokumentation som beskrevet i bilag 3.

Ansøgeren skal stille en vægt, som er repræsentativ for den planlagte produktion og i det følgende benævnt »type«, til rådighed for organet.

1.3. Det bemyndigede organ skal

1.3.1.gennemgå konstruktionsdokumentationen og sikre, at typen er fremstillet i overensstemmelse med konstruktionsdokumentationen.

1.3.2.gennemføre eller have gennemført passende undersøgelser og/eller prøvninger for at kontrollere, om de af fabrikanten anvendte løsninger opfylder de væsentlige krav, hvor de i § 5 omhandlede standarder ikke er anvendt.

1.3.3.gennemføre eller have gennemført passende undersøgelser og/eller prøvninger for - hvor fabrikanten har valgt at anvende de relevante standarder - at kontrollere, hvorvidt disse er anvendt effektivt, og derved sikre overensstemmelse med de væsentlige krav.

1.3.4.med ansøgeren aftale det sted, hvor undersøgelser og/eller prøvninger skal finde sted.

1.4. Hvor typen opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, udsteder det bemyndigede organ en EF-typegodkendelsesattest. Attesten skal indeholde konklusionerne af undersøgelsen, eventuelle betingelser for attestens gyldighed samt de nødvendige data for identifikation af den godkendte vægt og i givet fald en beskrivelse af dennes funktion. Relevante tekniske tegninger og skemaer vedlægges EF-typegodkendelsesattesten som bilag.

Attesten skal have en gyldighedsperiode på ti år fra udstedelsesdatoen og kan fornyes for yderligere perioder på ti år ad gangen.

Ved væsentlige ændringer i vægtens konstruktion, f.eks. som følge af anvendelse af ny teknik, kan attestens gyldighedsperiode begrænses til to år og forlænges med tre år.

1.5. Hvert bemyndiget organ sender regelmæssigt samtlige medlemsstater en liste over:

–indløbne ansøgninger om EF-typegodkendelse

–udstedelse af EF-typegodkendelsesattester

–afslag på ansøgning om EF-typegodkendelser

–tilføjelser og ændringer vedrørende de allerede udleverede dokumenter.

Desuden underretter hvert organ øjeblikkelig samtlige medlemsstater, hvis en EF-typegodkendelse tilbagekaldes.

Hver medlemsstat stiller disse oplysninger til rådighed for de organer, den har bemyndiget.

1.6. De øvrige bemyndigede organer kan få udleveret en kopi af attesterne og bilagene hertil.

1.7. Ansøgeren skal holde det bemyndigede organ, som udstedte EF-typegodkendelsesattesten, underrettet om enhver ændring af den godkendte type. Ændringer i den godkendte type skal godkendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typegodkendelsesattesten, når sådanne ændringer påvirker overensstemmelsen med de væsentlige krav i dette direktiv eller de foreskrevne anvendelsesbetingelser. Denne tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den originale EF-typegodkendelsesattest.

2. EF-erklæring om produktionsoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet)

2.1. EF-erklæringen om produktionsoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) er den procedure, hvorved en fabrikant, som opfylder forpligtelserne i medfør af punkt 2.2. , erklærer, at de pågældende vægte er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten og opfylder de krav i denne bekendtgørelse, som gælder for dem.

Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« samt de i bilag 4 anførte påskrifter på hver enkelt vægt og udfærdiger en skriftlig overensstemmelseserklæring.

»CE-mærkningen« skal ledsages af identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i punkt 2.4 omhandlede EF-overvågning.

2.2. Fabrikanten skal have indført et tilfredsstillende kvalitetsstyringssystem som specificeret i punkt 2.3. og skal underkastes EF-overvågning som specificeret i punkt 2.4.

2.3. Kvalitetsstyringssystem

2.3.1. Fabrikanten skal indsende en ansøgning om godkendelse af sit kvalitetsstyringssystem til et bemyndiget organ.

Ansøgningen skal indeholde:

–et tilsagn om at opfylde de forpligtelser, som følger af det godkendte kvalitetsstyringssystem

–et tilsagn om at vedligeholde det godkendte kvalitetsstyringssystem for at sikre dettes fortsatte egnethed og effektivitet.

Fabrikanten stiller alle relevante oplysninger, navnlig dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og for vægtens konstruktion, til rådighed for det bemyndigede organ.

2.3.2. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre vægtenes overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten, og med de krav i denne bekendtgørelse, som gælder for dem.

Alle de af fabrikanten indførte elementer, krav og bestemmelser skal dokumenteres på en systematisk og logisk opstillet måde i form af skriftlige regler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet skal sikre en almindelig forståelse af kvalitetsstyringsprogrammer, -planer, brugsanvisninger og rapporter.

Den skal navnlig indeholde en dækkende beskrivelse af:

–kvalitetsmålsætningerne og organisationsstrukturen samt ansvarsområder og bemyndigelser i forbindelser med produktionskvalitet

–fremstillingsprocessen og kvalitetskontrollen samt de kvalitetssikringsteknikker og systematiske indgreb, som vil blive anvendt

–de undersøgelser og prøvninger, der vil blive gennemført før, under og efter fremstillingen, samt den hyppighed, hvormed disse vil blive gennemført

–midlerne til at overvåge en effektiv anvendelse af kvalitetsstyringssystemet og opnåelsen af den ønskede produktionskvalitet.

2.3.3. Det bemyndigede organ skal gennemgå og evaluere kvalitetsstyringssystemet for at fastslå, hvorvidt det opfylder de i punkt 2.3.2. omhandlede krav. Det skal gå ud fra, at disse krav overholdes af kvalitetsstyringssystemer, som anvender den tilsvarende harmoniserede standard.

Organet skal meddele fabrikanten en afgørelse og underrette de øvrige bemyndigede organer herom. Meddelelsen til fabrikanten skal indeholde konklusionerne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen, hvis ansøgningen afslås.

2.3.4. Fabrikanten eller hans befuldmægtigede skal holde det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, underrettet om alle ajourføringer af kvalitetsstyringssystemet i forbindelse med ændringer som følge af f.eks. nye teknologier og kvalitetsbegreber.

2.3.5. Et bemyndiget organ, som tilbagekalder godkendelsen af et kvalitetsstyringssystem, skal underrette de øvrige organer herom.

2.4. EF-overvågning

2.4.1. Formålet med EF-overvågning er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder de forpligtelser, som følger af det godkendte kvalitetsstyringssystem.

2.4.2. Fabrikanten giver det bemyndigede organ adgang til at inspicere fabrikations-, inspektions-, prøvnings- og oplagringsfaciliteter og skal stille al nødvendig information til rådighed, navnlig

–dokumentation for kvalitetsstyringssystemet

–teknisk dokumentation

–kvalitetsstyringsdokumenter, såsom inspektionsrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, kvalifikationsrapporter for det berørte personale osv.

Det bemyndigede organ foretager regelmæssige kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det fremsender en rapport om kontrolbesøget til fabrikanten.

Det bemyndigede organ kan endvidere aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ udføre alle eller kun enkelte punkter i kontrolprogrammet. Det fremsender en rapport om besøget og eventuelt en rapport om resultaterne af kontrollen til fabrikanten.

2.4.3. Det bemyndigede organ skal sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender det godkendte kvalitetsstyringssystem.

3. EF-verifikation

3.1. EF-verifikationen er den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de vægte, som punkt 3.3 er blevet anvendt på, i givet fald er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i »EF-typegodkendelsesattesten«, og opfylder de relevante krav i denne bekendtgørelse.

3.2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vægtene efter fremstillingsprocessen i givet fald er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i »EF-typegodkendelsesattesten« og med de relevante krav i denne bekendtgørelse. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« på hver enkelt vægt og udfærdiger en skriftlig overensstemmelseserklæring.

3.3. Det bemyndigede organ foretager de nødvendige undersøgelser og prøvninger for at verificere, at vægten er i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse, ved kontrol og prøvning af hvert enkelt apparat som anført i punkt 3.5.

3.4. For vægte, som ikke skal »EF-typegodkendes«, skal det bemyndigede organ, hvis det anmoder herom, have adgang til den i bilag 3 omhandlede konstruktionsdokumentation.

3.5. Verifikation ved kontrol og prøvning af hver enkelt vægt.

3.5.1. Alle vægte undersøges enkeltvis, og der foretages de nødvendige prøvninger som defineret i den eller de relevante standarder, jf. § 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, at produkterne i givet fald er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i »EF-typegodkendelsesattesten« og med de relevante krav i denne bekendtgørelse.

3.5.2. Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på hver enkelt vægt, som er konstateret at være i overensstemmelse med kravene, og udsteder en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende gennemførte prøvninger.

3.5.3. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, som det bemyndigede organ har udstedt.

4. EF-enhedsverifikation

4.1. EF-enhedsverifikationen er den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at vægten, der normalt er fremstillet til en specifik anvendelse, og for hvilken der er udstedt den i punkt 4.2 omhandlede attest, er i overensstemmelse med de relevante krav i denne bekendtgørelse. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« på vægten og udfærdiger en skriftlig overensstemmelseserklæring.

4.2. Det bemyndigede organ undersøger vægten og gennemfører de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. § 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at den er i overensstemmelse med de relevante krav i denne bekendtgørelse.

Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på vægten, som er konstateret at være i overensstemmelse med kravene, og udsteder en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.

4.3. Den tekniske konstruktionsdokumentation for vægten, jf. bilag 3, har til formål at gøre det muligt at vurdere, om kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt, samt at lette forståelsen af vægtens konstruktion, fremstilling og funktion. Det bemyndigede organ skal have adgang hertil.

4.4. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, som det bemyndigede organ har udstedt.

5. Fælles bestemmelser

5.1. EF-erklæringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet), EF-verifikationen og EF-enhedsverifikationen kan udføres på fabrikantens værksteder eller et hvilket som helst andet sted, såfremt transport til anvendelsesstedet ikke kræver, at vægten skilles ad, hvis ibrugtagningen på anvendelsesstedet ikke kræver samling af vægten eller andet teknisk installationsarbejde, som kan forventes at påvirke vægtens funktion, og såfremt der tages hensyn til tyngdekraftsværdien på ibrugtagningsstedet, eller såfremt vægtens funktion er ufølsom over for tyngdekraftvariationer. I alle andre tilfælde skal de udføres på anvendelsesstedet for vægten.

5.2. Såfremt vægtens funktion er følsom for tyngdekraftvariationer, kan de i punkt 5.1. omhandlede procedurer gennemføres i to stadier, hvor det andet stadium skal omfatte alle undersøgelser og afprøvninger, hvis resultat påvirkes af tyngdekraften, og det første stadium skal omfatte alle andre undersøgelser og prøvninger. Det andet stadium skal udføres på vægtens anvendelsessted. I tilfælde af, at en medlemsstat har indført tyngdekraftzoner på sit område, kan udtrykket »på vægtens anvendelsessted« læses som »tyngdekraftzonen for vægtens anvendelse«.

5.3.1. Hvor en fabrikant har valgt at gennemføre en af de i punkt 5.1. omhandlede procedurer i to stadier, og hvor disse to stadier vil blive udført af forskellige parter, skal en vægt, som har gennemført første stadium af den pågældende procedure, være forsynet med identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, som var involveret i dette stadium.

5.3.2. Den part, der har udført første stadium af den pågældende procedure, udsteder for hver vægt en skriftlig overensstemmelsesattest indeholdende de oplysninger, der er nødvendige for at identificere vægten, og specificerer heri de foretagne undersøgelser og prøvninger.

Den part, der udfører andet stadium af den pågældende procedure, gennemfører de endnu ikke foretagne undersøgelser og prøvninger.

Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, som det bemyndigede organ har udstedt.

5.3.3. En fabrikant, som i første stadium har valgt EF-erklæringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet), kan enten anvende samme procedure i andet stadium eller beslutte at fortsætte i andet stadium med EF-verifikation.

5.3.4. »CE-mærkningen« skal anbringes på vægten efter afslutningen af andet stadium sammen med identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, som er involveret i andet stadium.


Bilag 3

TEKNISK KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION

Den tekniske dokumentation bør gøre det muligt at forstå, hvorledes produktet er konstrueret, fremstillet og fungerer, og at vurdere, om det er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen.

Dokumentationen skal i den udstrækning, det er relevant for vurderingen, indeholde følgende oplysninger:

–en generel beskrivelse af vægttypen

–konstruktionsprincipper, produktionstegninger samt lister over komponenter, moduler, kredsløb osv.

–beskrivelser og forklaringer, som er nødvendige for at forstå det ovenfor nævnte, herunder hvorledes vægten fungerer

–en liste over de i § 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, og beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde de væsentlige krav, når de i § 5 omhandlede standarder ikke er anvendt

–resultater af konstruktionsberegninger, undersøgelser osv.

–prøvningsrapporter

–EF-typegodkendelsesattester og tilsvarende prøvningsresultater for vægte, der indeholder elementer, som svarer til konstruktionselementerne.


Bilag 4

1.
Vægte, der anvendes som anført i § 1, stk. 2, litra a, og derfor er underkastet EF-proceduren for overensstemmelsesvurdering
1.1.
Disse vægte skal være forsynet med
 
a)
»CE-mærkningen«, der består af bogstaverne »CE«, jf. bilag 6.
   
identifikationsnummeret/numrene for det eller de bemyndigede organer, som har foretaget EF-overvågningen eller EF-verifikationen.
   
Ovennævnte mærkning og påskrifter skal være fastgjort på vægten, tydeligt anbragt i en samlet gruppe.
 
b)
en grøn kvadratisk mærkat med en side på mindst 12,5 mm, forsynet med bogstavet M i sort bogtryk
 
c)
følgende påskrifter
   
eventuelt EF-typegodkendelsesnummer
   
fabrikantens mærke eller navn
   
nøjagtighedsklasse, anbragt i en oval eller mellem to vandrette linjer forbundet med halvcirkler
   
maksimumslast i form af Max. . .
   
minimumslast i form af Min . . .
   
verifikationsdelingsværdi i form af e = . . .
   
de to sidste cifre i årstallet for det år, hvor »CE-mærkningen« er blevet anbragt.
   
samt i givet fald
   
serienummer
   
for vægte bestående af separate, men sammenhørende enheder: identifikationsmærker på hver enhed
   
delingsværdi, hvis den er forskellig fra e, i form af d = . . .
   
maksimal additiv tara i form af T = + . . .
   
maksimal subtraktiv tara, hvis den er forskellig fra Max, i form af T = - . . .
   
tara-interval, hvis den er forskellig fra d, i form af dT= . . .
   
overlastevne, hvis den er forskellig fra Max, i form af Lim . . .
   
de særlige temperaturgrænser i form af . . . ° C/ . . . ° C
   
udvekslingsforholdet (deleforholdet)
   
1.2.
Vægtene skal være indrettet på passende måde med henblik på fastgørelse af EF-typegodkendelsesmærke og/eller påskrifter. Disse skal være af en sådan art, at det er umuligt at fjerne mærket og påskrifterne uden at beskadige dem, og således at mærket og påskrifterne er synlige, når vægten er i brug.
   
1.3.
Hvor der anvendes et mærkeskilt, skal det være muligt at forsegle skiltet, medmindre det ikke kan fjernes uden at ødelægges. Hvis mærkeskiltet kan forsegles, skal det være muligt at anvende et kontrolmærke i forbindelse hermed.
   
1.4.
Påskrifterne Max, Min, e og d skal også anbringes nær det sted, hvor vejeresultatet vises, såfremt de ikke allerede er anbragt der.
   
1.5.
Hver visningsenhed, som er tilsluttet eller kan tilsluttes et eller flere vejelad, skal være forsynet med de relevante påskrifter i forbindelse med de pågældende vejelad.
   
2.
Andre vægte (jf. § 1, stk. 2, litra b)
 
Andre vægte skal være forsynet med:
   
fabrikantens mærke eller navn
   
maksimumslast i form af Max . . .
   
Disse vægte må ikke være forsynet med den i nr. 1.1.b) nævnte mærkat.
   
3.
Symbol til angivelse af begrænsninger for brugen, jf. § 11
 
Dette symbol består af det store bogstav M i sort bogtryk på en rød kvadratisk baggrund med en side på mindst 25 mm, herover et diagonalt kryds.


Bilag 5

Følgende minimumskriterier skal anvendes af medlemsstaterne, når de bemyndiger organer til gennemførelse af opgaver i medfør af de i § 8 omhandlede procedurer.

1. Organerne skal være i besiddelse af det nødvendige personale, de nødvendige midler og det nødvendige udstyr.

2. Personalet skal være i besiddelse af teknisk kompetence og professionel integritet.

3. Organerne skal virke uafhængigt af alle kredse, grupper eller personer, som har en direkte eller indirekte interesse i ikke-automatiske vægte i forbindelse med gennemførelsen af prøvninger, udarbejdelsen af rapporter, udstedelse af attester og overvågning som krævet i denne bekendtgørelse.

4. Personalet skal have tavshedspligt.

5. Organerne skal tegne en ansvarsforsikring, såfremt deres ansvar ikke dækkes af staten.

Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne under 1 og 2 er opfyldt.


Bilag 6

»CE-overensstemmelsesmærkningen« består af bogstaverne »CE« i følgende udformning:

CE Size: (310 X 183)

Hvis »CE-mærkningen« formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.

De forskellige dele, der indgår i »CE-mærkningen«, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm.

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 90/384/EØF af 20. juni 1990 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende ikke-automatiske vægte (EF-Tidende, 1990, nr. L 189, s. 1) som ændret ved Rådets direktiv nr. 93/68/EØF af 22. juli 1993 om ændring af direktiv 87/404/EØF (simple trykbeholdere), 88/378/EØF (sikkerhedskrav til legetøj), 89/106/EØF (byggevarer), 89/336/EØF (elektromagnetiske kompatibilitet), 89/392/EØF (maskiner), 89/686EØF (personlige værnemidler), 90/384/EØF (ikke-automatiske vægte), 90/385/EØF (aktive, implantable medicinske anordninger), 90/396/EØF (gasapparater), 91/263/EØF (terminaludstyr), 92/42/EØF (nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel) og 73/23/EØF (elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser) (EF-Tidende, 1993, nr. L 220 s. 1), herefter rådsdirektiverne.