Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsernes formål
Kapitel 2 Optagelse
Kapitel 3 Uddannelsernes organisering og indhold
Kapitel 4 Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning mv.
Kapitel 5 Prøver og eksamen
Kapitel 6 Institutionens lærere
Kapitel 7 Skolens pædagogiske opgaver og ansvar
Kapitel 8 Tilsyn, kvalitetssystem og klage
Kapitel 9 Udbud af og tilskud til uddannelserne
Kapitel 10 Forskellige bestemmelser
Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

Herved bekendtgøres lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 469 af 29. maj 2012, § 3 i lov nr. 613 af 12. juni 2013 og § 3 i lov nr. 614 af 12. juni 2013.

Kapitel 1

Uddannelsernes formål

§ 1. Uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) indgår sammen med uddannelserne til studentereksamen (det almene gymnasium) og højere forberedelseseksamen (hf) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse.

§ 2. Uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen er 3-årige ungdomsuddannelser, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Hver af uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2. Formålet med uddannelserne er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelserne og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3. Hhx- og htx-uddannelserne gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver.

Stk. 2. Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold.

Stk. 3. Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier.

§ 4. Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i hhx eller htx i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. har vurderet, at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den søgte uddannelse, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse afgørelse om optagelse.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5. Ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, skal aflægge optagelsesprøve.

Stk. 3. En elev, der efter at have gennemført 1. eller 2. år afbryder undervisningen i indtil 1 år efter aftale med skolen, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i 2. eller 3. år på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på ny efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i hhx og htx, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, om en optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan optages, samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af studieretning m.v.

Stk. 5. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisningsministeren fastsætter reglerom samarbejde mellem skolerne om fordelingen af elever.

§ 6. Under grundforløbet, jf. § 7, kan en elev, der helt eller delvis har gennemført et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til uddannelsen til hhx eller htx uden tab af tid. Sådanne elever optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.

Stk. 2. Elever fra erhvervsuddannelserne optages i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, under forudsætning af at de i nødvendigt omfang har gennemført undervisning på gymnasialt niveau. Optagelsen sker på baggrund af merit, herunder ved substitution, for relevante dele af det hidtil gennemførte forløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der ønsker at skifte til uddannelserne til hhx og htx.

Kapitel 3

Uddannelsernes organisering og indhold

Uddannelsernes organisering

§ 7. Hver af uddannelserne organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den enkelte elev, jf. § 12.

Stk. 2. Hhx’ og htx’ fagrækker består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

Grundforløb

§ 8. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse.

Stk. 2. Grundforløbet på hhx består af dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog samt, hvis skolen beslutter dette, undervisning i yderligere et eller flere fag. Grundforløbet består endvidere af en timeramme (studieområdet) for erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer både hver for sig og på tværs. Der indgår sproglige og kommunikative indholdselementer i grundforløbet.

Stk. 3. Grundforløbet på htx består af dansk, engelsk og matematik samt, hvis skolen beslutter dette, undervisning i yderligere et eller flere fag. Grundforløbet består endvidere af en timeramme (studieområdet) for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer både hver for sig og på tværs. Der indgår sproglige og kommunikative indholdselementer i grundforløbet.

Fysisk aktivitet og undervisning i it

§ 8 a. I hhx og htx indgår i det samlede forløb frem til henholdsvis højere handelseksamen og højere teknisk eksamen aktiviteter, hvor elever får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed.

Stk. 2. I hhx indgår i det samlede forløb frem til højere handelseksamen undervisning i it.

Studieretningsforløb

§ 9. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag og en timeramme til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (studieområdet).

§ 10. I hhx-uddannelsen er de obligatoriske fag i alle studieretningsforløb:

1) Afsætning på B-niveau.

2) Dansk på A-niveau.

3) Engelsk på A-niveau.

4) Erhvervsret på C-niveau.

5) 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog.

6) International økonomi på B-niveau.

7) Matematik på C-niveau.

8) Samfundsfag på C-niveau.

9) Samtidshistorie på B-niveau.

10) Virksomhedsøkonomi på B-niveau.

§ 11. I htx-uddannelsen er de obligatoriske fag i alle studieretningsforløb:

1) Biologi på C-niveau.

2) Dansk på A-niveau.

3) Engelsk på B-niveau.

4) Fysik på B-niveau.

5) Kemi på B-niveau.

6) Kommunikation/it på C-niveau.

7) Matematik på B-niveau.

8) Samfundsfag på C-niveau.

9) Teknik på A-niveau.

10) Teknologi på B-niveau.

11) Teknologihistorie på C-niveau.

§ 12. Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning indeholder 3 studieretningsfag, i hhx-uddannelsen dog kun 2 studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog på A-niveau som 3. fremmedsprog.

Stk. 2. Inden for en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationsmuligheder for de to fag på højeste niveau.

Stk. 4. Skolen vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger skolens leder til at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen.

§ 13. Alle skoler skal udbyde et antal studieretninger, der står i passende forhold til antallet af grundforløbshold, dog mindst 2 forskellige.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 14. Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i valgfagsudbuddet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens udbud og oprettelse af valgfag.

Ekskursioner og undervisning ved udenlandske institutioner

§ 15. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner mv.

§ 16. Dele af undervisningen kan foregå i udlandet for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2. Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.

Fastholdelse af elever i uddannelse

§ 17. For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.

Stk. 2. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmereregler om fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1.

Arbejdsformer og evaluering

§ 18. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2. Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.

Merit

§ 19. Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2. Skolen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller lignende, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 16, stk. 1, når forløbet efter skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i den samlede eksamen.

Bemyndigelse

§ 20. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsernes indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fag- og studieretningers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om opdeling af faglige niveauer inden for hhx og htx, herunder regler om enkeltfagenes niveau, indhold og prøver for særlige grupper af elever.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning mv.

§ 21. Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2. Skolen er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 22.

§ 22. Den enkelte skole fastsætter studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Skolen gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2. Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Skolen træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

§ 23. Skolens leder kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skolens adgang til at nægte en elev oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 24. Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) er samlede eksamener, som hver omfatter mindst ni prøver, herunder et studieretningsprojekt.

Stk. 2. En hhx- eller htx-eksamen kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag m.v. og det nødvendige antal valgfag samt en særlig projektprøve.

§ 25. Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen i de fag fra andre gymnasiale uddannelser, hvori der ikke er prøve. Prøverne kan være tværfaglige.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Skolen bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Skolen gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve.

§ 26. Skolen afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2. Prøverne er individuelle for hver elev. Dette gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev bedømmes individuelt.

Stk. 3. Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.

Stk. 4. Efter bestået eksamen modtager hver elev et eksamensbevis.

§ 27. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbeviser.

§ 28. Andre end elever kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Institutionens lærere

§ 29. Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.

§ 30. Skolens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen. Faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet.

Stk. 2. Det faglige niveau kan desuden erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse.

Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Stk. 4. I de enkelte undervisningsfag skal læreren have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTS-point.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1, nævnte faglige kompetence, kan opnå undervisningskompetence i henhold til denne lov.

§ 31. En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.

§ 32. (Ophævet)

Kapitel 7

Skolens pædagogiske opgaver og ansvar

§ 33. Skolen har ansvaret for undervisningen samt for prøver og eksamener over for undervisningsministeren.

Stk. 2. Skolen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 34. Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan give pålæg til skolen i pædagogiske anliggender.

§ 35. Skolen fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 36. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på skolerne, bl.a. med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

§ 37. En elev kan klage til undervisningsministeren over en skoles afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Kapitel 9

Udbud af og tilskud til uddannelserne

§ 38. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af undervisningsministeren til at udbyde uddannelserne efter denne lov, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en skole at etablere højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) eller at optage et bestemt antal elever.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af, at skolen kan udbyde uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

§ 39. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til institutionerne.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

Stk. 6. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

§ 39 a. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Undervisningsministeriet til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 40. Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2. Skolen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for elever, der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

§ 41. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2. Skolen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter stk. 1, herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 42. Skolen kan tilbyde eleverne frivillig undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 43. Der skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 43 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Stk. 2. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udbyde fagpakker med sigte på specifik supplering og forberedelse til erhvervsuddannelse inden for afgrænsede sektorer, som har langvarig praksis for ansættelse af elever, der har gennemført den 1-årige hhx.

Stk. 3. Der skal etableres særlige gymnasiale indslusningsforløb med fagpakker i 1-årige gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) for kursister, der i deres hjemland har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk gymnasial uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 44 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

§ 44. Lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

§ 45. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov om tilrettelæggelsen af htx-uddannelsens første år, i tilfælde hvor en skole, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til htx, udbyder International Baccalaureate (IB).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde og til andre formål.

§ 46. Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelserne til hhx og htx tilrettelægges i et 4-årigt forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til hhx og htx opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelserne tilrettelægges i et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i billedkunst.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

§ 47. Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gymnasiale Uddannelser, der er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser, herunder om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 47 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Loven har virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller senere.

Stk. 3-6. (Udeladt)

Stk. 7. Regler, der er fastsat med hjemmel i bestemmelser i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, der er ophævet ved lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og om ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold) forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 8. (Udeladt)

§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 573 af 9. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2006.


Lov nr. 577 af 9. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006. (Udeladt)

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 475 af 17. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt)


Lov nr. 289 af 15. april 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne godkendelse.


Lov nr. 1526 af 27. december 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.

Stk. 2. Loven har virkning for elever og kursister, der påbegynder en af uddannelserne til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller det toårige hf den 1. august 2010 eller senere.

Stk. 3. Loven har virkning for kursister, der den 1. august 2010 eller senere følger en af de i stk. 2 nævnte uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. (Udeladt)


Lov nr. 140 af 9. februar 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. september 2010.


Lov nr. 641 af 14. juni 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)


Lov nr. 469 af 29. maj 2012 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2012.

Stk. 2. Loven har virkning for klasser, der oprettes med henblik på undervisning af elever eller kursister, der påbegynder undervisningen den 1. august 2012 eller senere.


Lov nr. 613 af 12. juni 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2013.


Lov nr. 614 af 12. juni 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2013.

Undervisningsministeriet, den 4. september 2013

Christine Antorini

/ Mads Bentzen