Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål
Kapitel 2 Optagelse
Kapitel 3 Uddannelsens indhold og organisering
Kapitel 4 Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
Kapitel 5 Prøver og eksamen
Kapitel 6 Kursets lærere
Kapitel 7 Kursets leders pædagogiske opgaver og ansvar
Kapitel 8 Tilsyn, kvalitetssystem og klage
Kapitel 9 Forskellige bestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)

Herved bekendtgøres lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 613 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 614 af 12. juni 2013.

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) indgår sammen med uddannelserne til studentereksamen (det almene gymnasium), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse.

§ 2. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som en 2-årig ungdomsuddannelse er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3. Kursisterne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3. Det 2-årige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede. Uddannelsen skal udvikle kursisternes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene samt fremme den enkelte kursists ansvarlighed for egne og fælles resultater. Kursisterne skal opnå analytiske og kritiske færdigheder samt opnå indsigt i naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske sammenhænge. De skal tillige udvikle deres sproglige kompetencer.

§ 4. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag) er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og faggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen.

Stk. 2. Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet. Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret og tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.

Stk. 3. Kursisterne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4. Kursisterne skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes kreative og innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed samt deres forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 5. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 6. Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages på det 2-årige hf i direkte forlængelse af 10. klasse. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. har vurderet, at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den søgte uddannelse, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse afgørelse om optagelse. Ansøgere, der har aflagt en almen forberedelseseksamen efter bestemmelserne i avu-loven, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4, optages på det 2-årige hf i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sidste af de prøver, der indgår i almen forberedelseseksamen for de pågældende, er bestået.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5. Ansøgere skal aflægge optagelsesprøve, hvis de ikke har aflagt

1) folkeskolens 10. klasses-prøve i fagene dansk, engelsk og matematik (både mundtlig og skriftlig del i alle tre fag) og folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasses-prøve i fysik/kemi og 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) eller

2) almen forberedelseseksamen i prøverne i dansk eller i dansk som andetsprog, engelsk og matematik på niveau D, naturvidenskab samt prøverne i et af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk på niveau G eller derover.

Stk. 3. En kursist, der efter at have gennemført 1. hf afbryder undervisningen i indtil 1 år efter aftale med kursets leder, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i 2. hf på det kursus, hvor kursisten allerede er optaget, eller på et andet kursus. En kursist, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på ny efter reglerne fastsat i medfør af stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af kursister på det 2-årige hf, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om hf-kursets individuelle vurdering af ansøgere og om optagelsesprøve, og regler om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan optages.

Stk. 5. Ansøgere optages på det kursus, de ønsker, såfremt der er plads.

§ 7. Ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst optages et år efter, at de pågældende har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen eller 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om adgangen til at fravige optagelseskravet.

Stk. 3. Ansøgere optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold og organisering

§ 8. Uddannelsen organiseres enkeltfagligt og i faggrupper samt i et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder. Undervisningen tilrettelægges, så den giver kursisterne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng.

Stk. 2. Hf’s fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

§ 9. Undervisningen på det 2-årige hf omfatter for alle kursister:

1) Dansk på A-niveau.

2) Engelsk på B-niveau.

3) Idræt på C-niveau.

4) Matematik på C-niveau.

5) Et af fagene billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau.

6) En kultur- og samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau, religion på C-niveau og samfundsfag på C-niveau.

7) En naturvidenskabelig faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi på C-niveau.

Stk. 2. I hele forløbet indgår skemalagt værkstedsundervisning.

Stk. 3. I starten af 1. semester indgår et introduktionskursus.

Stk. 4. I 4. semester indgår en større skriftlig opgave.

Stk. 5. Kursisten skal vælge valgfag svarende til mindst

1) to fag på B-niveau,

2) et fag på B-niveau og to fag på C-niveau,

3) et fag på B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten vælger et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller

4) et fag på A-niveau bortset fra engelsk og historie og et fag på C-niveau.

§ 10. Kurset skal udbyde en række valgfag på C- og B- og eventuelt A-niveau. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i udbuddet.

Stk. 2. Kurset kan beslutte at udbyde valgfag i grupper med et overordnet emne.

Stk. 3. Et valghold skal oprettes, hvis der på et kursus med mere end 400 kursister er mindst 10 tilmeldte kursister, eller hvis der på et kursus med højst 400 kursister er mindst 7 tilmeldte kursister.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i kursets udbud af valgfag.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye valgfag.

§ 11. På hf-enkeltfag skal kurset udbyde undervisning i fag og faggrupper på gymnasialt C-, B- og A-niveau, en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt. Endvidere tilbydes værkstedsundervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i kursets udbud af fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at kurset udbyder undervisning i nye fag.

§ 12. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 13. Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig godkendelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2. Såfremt en kursist trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det kurset at sørge for, at kursisten uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på det kursus, hvor kursisten allerede er optaget, eller på et andet kursus.

§ 14. For at fastholde kursister i uddannelse skal kurset i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de kursister, der har behov herfor.

Stk. 2. Kurset skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Kursets leder skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende det enkelte hold eller den enkelte kursist med kursistens lærere.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

§ 15. Undervisningen skal tilrettelægges, så kursisterne gennem hele uddannelsesforløbet møder variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2. Undervisningen skal løbende evalueres, så kursister og lærere informeres om kursisternes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter regler om intern evaluering til vurdering af kursisternes kompetenceudvikling.

§ 16. Kurset giver efter ansøgning kursisterne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når kursisterne inden optagelse på uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2. Kurset kan endvidere efter ansøgning give en kursist merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen på uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 13, stk. 1, når forløbet efter kursets vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3. For kursister, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan kurset tilrettelægge særlige forløb¸ som kan være kortere end et sædvanligt 2-årigt hf-forløb.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

§ 17. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold og omfang, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fags og faggruppers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 18. Kursisterne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2. Kursets leder er forpligtet til at gribe ind over for kursisters fravær. Reglerne herom fastsættes i kursets studie- og ordensregler, jf. § 19.

§ 19. Kursets leder fastsætter studie- og ordensregler for kurset, jf. dog stk. 3. Lederen gør kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2. Kursisterne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Kursets leder træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger kursets studie- og ordensregler.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for kursister, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

§ 20. Kursets leder kan i særlige tilfælde nægte en kursist oprykning til 2. hf, hvis det vurderes, at kursisten ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at kursisten har under 2,0 i gennemsnit.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursets leders adgang til at nægte en kursist oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 21. En højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen efter et 2-årigt kursusforløb eller som prøver i enkelte fag og faggrupper, der kan sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen.

§ 22. En samlet hf-eksamen efter et 2-årigt kursusforløb omfatter følgende:

1) Prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i § 9, stk. 1, nr. 5, nævnte fag.

2) En samlet mundtlig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet mundtlig prøve i den naturvidenskabelige faggruppe.

3) Prøve i to til fire valgfag, der mindst skal omfatte

a) to fag på B-niveau,

b) et fag på B-niveau og to fag på C-niveau,

c) et fag på B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau,

d) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og et fag på C-niveau eller

e) engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau eller to fag på C-niveau.

4) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 9, stk. 4.

§ 23. En samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen omfatter følgende:

1) Prøve i fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.

2) En samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige faggruppe. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.

3) Prøve i to til fem valgfag, der som minimum skal omfatte

a) to fag på B-niveau og et fag på C-niveau,

b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau,

c) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og to fag på C-niveau eller

d) engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og to fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.

4) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 11, stk. 1.

5) Et skriftligt eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Hvis kursisten aflægger en samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe, jf. nr. 2, gælder kravet om et skriftligt eksamensprojekt dog ikke.

§ 24. Kursets leder afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2. Prøverne er individuelle for hver kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver kursist bedømmes individuelt. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Eksamensbeviset indeholder prøvekaraktererne inden for de fastsatte rammer for en samlet hf-eksamen, en bedømmelse af den større skriftlige opgave og eventuelt et skriftligt eksamensprojekt, jf. § 23, nr. 5. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.

Stk. 4. Efter bestået eksamen modtager kursisten et eksamensbevis.

§ 25. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbevis.

§ 26. Andre end kursister kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Kursets lærere

§ 27. Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.

§ 28. Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Ved sideordnede fag i en tofagskombinationsuddannelse skal begge fag være inden for hf’s eller gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for uddannelsen.

Stk. 2. Kursets leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden tilstrækkelig uddannelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1 nævnte faglige kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov.

§ 29. En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.

§ 30. (Ophævet)

Kapitel 7

Kursets leders pædagogiske opgaver og ansvar

§ 31. Lederen af kurset har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning, prøver og eksamen over for undervisningsministeren.

Stk. 2. Lederen af kurset leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem kursets ansatte.

Stk. 3. Lederen af kurset træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 32. Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan give pålæg til kursets leder i pædagogiske anliggender.

§ 33. Kursets leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 34. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra kurserne om uddannelserne, kursisterne og personalet, herunder foranstalte besøg på kurserne, bl.a. med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

§ 35. En kursist kan klage til undervisningsministeren over et kursus’ leders afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 36. Handicappede kursister, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2. Kursets leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år for kursister, der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

§ 37. Kursister, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2. Kursets leder kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år for kursister, der på grund af alvorlig sygdom i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sygeundervisning, jf. stk. 1, herunder om kursets pligt til at rette henvendelse til kursisten, samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 38. Kurset tilbyder kursisterne frivillig undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 39. Der skal etableres et sammenhængende tilbud af gymnasiale suppleringskurser (GSK) mellem de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelse med et fagtilbud og undervisningsforløb, der kan målrette og styrke overgangen til videregående uddannelser. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 43 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Stk. 2. Der skal etableres særlige gymnasiale indslusningskurser med fagpakker i 1-årige forløb (GIF) for tosprogede kursister, der i deres hjemland har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk gymnasial uddannelse. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 44 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

§ 40. For at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser. Det er en betingelse, at forsøgene eller udviklingsarbejdet ikke forringer kursisternes muligheder for at gøre brug af deres højere forberedelseseksamen som grundlag for videre studier eller af deres rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvis et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre formål.

§ 41. Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf kan tilrettelægges som et 3-årigt forløb med supplerende kompetence i kombination med søfartsuddannelsen og landbrugsuddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at det 2-årige hf tilrettelægges som et 3-årigt forløb for idrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser opfylder de idrætslige kriterier, der er opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for kursister, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i billedkunst.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

§ 42. Undervisningsministeren nedsætter et Råd for de Gymnasiale Uddannelser, der er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om de gymnasiale uddannelser, herunder om uddannelsen til højere forberedelseseksamen. De nærmere regler herom fastsættes i henhold til § 47 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 43. Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2, og har virkning for de kursister, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2005 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2-7. (Udeladt)

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 590 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-8. (Udeladt)


Lov nr. 577 af 9. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006. (Udeladt)

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 311 af 30. april 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 32. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt)

§§ 33-34. (Udeladt)


Lov nr. 475 af 17. juni 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Loven har virkning for lærere uden pædagogikum, der ansættes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3-4. (Udeladt)


Lov nr. 1526 af 27. december 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.

Stk. 2. Loven har virkning for elever og kursister, der påbegynder en af uddannelserne til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller det toårige hf den 1. august 2010 eller senere.

Stk. 3. Loven har virkning for kursister, der den 1. august 2010 eller senere følger en af de i stk. 2 nævnte uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. Bestemmelsen i § 23, nr. 5, og i § 24, stk. 3, 1. pkt., i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7 og 8, finder dog anvendelse på hf-enkeltfagskursister, jf. 1. pkt., fra og med sommereksamen 2012.


Lov nr. 140 af 9. februar 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. september 2010.


Lov nr. 641 af 14. juni 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)


Lov nr. 613 af 12. juni 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2013.


Lov nr. 614 af 12. juni 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2013.

Undervisningsministeriet, den 4. september 2013

Christine Antorini

/ Mads Bentzen