Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 12. september 2013 i sag 26.2013

A og B

v/forhandlingssekretær Pia Maul Andersen, 3F

mod

C (nu under konkurs)

v/kurator John Chr. Langeberg

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Erling Olsen, Dansk Byggeri, og uddannelseskonsulent Søren Buur Heisel, 3F.

Mellem klageren, A, født den 2. juli 1981, og indklagede, C, blev den 19. september 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bygningssnedker med uddannelsesperiode fra den 19. september 2011 til den 12. oktober 2012.

Mellem klageren, B, født den 30. november 1987, og indklagede, C, blev den 18. juni 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter B skulle uddannes som bygningssnedker med uddannelsesperiode fra den 12. juli 2011 til den 20. april 2012.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn mv. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

A og B har ved deres organisation, 3F – Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrifter modtaget den 7. juni 2013 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at C skal betale 76.936,06 kr. til A og 51.943,28 kr. til B med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

A’s påstand er opgjort som 21.382,81 kr. i feriepenge, 31.524,58 kr. i pension, 977,50 kr. i overarbejdsbetaling, 13.051,17 kr. i kørepenge og 10.000 kr. i godtgørelse for mangelfuld uddannelsesaftale.

B’s påstand er opgjort som 14.198,68 kr. i feriepenge, 2.590 kr. i kompensation for feriefridage, 25.154,60 kr. i pension og 10.000 kr. i godtgørelse for mangelfuld uddannelsesaftale.

Indklagede har i sit svarskrift ikke anført nogen påstand.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 2. september 2013, hvor indklagede trods lovligt indkaldt ikke har givet møde.

Sagsfremstilling

Virksomheden har ikke indgået aftale om overenskomst. Den for uddannelsesområdet gældende overenskomst var på tidspunktet for uddannelsesaftalernes indgåelse Industrioverenskomsten 2010 mellem Dansk Byggeri og Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark.

I uddannelsesaftalernes pkt. 8 om, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende, er anført henholdsvis ”3F” og ”Dansk Byggeri”.

Under møde i det faglige udvalg blev der mellem parterne indgået forlig om virksomhedens betaling af A’s krav på pension, overarbejde og kørepenge, i alt 45.553,25 kr. og B’s krav på pension og ”feriepenge” med 2.590 kr., svarende til det rejste krav på feriefridage, i alt 27.744,60 kr. Virksomheden tog for begge elevers vedkommende forbehold for opgørelsen af feriepengekravet. Der blev efterfølgende fremsendt en specificering af feriepengekravene til virksomheden, uden at dette har ført til en reaktion fra virksomhedens side.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

Forklaringer

A har forklaret, at han og B løbende talte om, at der var noget galt med deres ansættelsesvilkår, og de bad C om at undersøge nærmere, om deres løn og pension var korrekt udregnet. Han sagde, at han nok skulle kigge på det, men der skete ikke noget.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Tvistighedsnævnet lægger de indgåede forlig til grund, hvorefter virksomheden har erkendt at skylde A det opgjorte krav på pension, overarbejde og kørepenge, i alt 45.553,25 kr. og at skylde B det opgjorte krav på pension og feriefridage, i alt 27.744,50 kr.

Tvistighedsnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelserne af tilgodehavende feriegodtgørelse, som efter det oplyste har været fremsendt til virksomheden, uden at virksomheden har reageret herpå.

Ad godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Tre medlemmer udtaler:

Ansættelsesbeviserne indeholder ikke nogen præcisering af, hvilken overenskomst der er gældende for uddannelsesforholdet, men alene en henvisning til henholdsvis arbejdstagerorganisationen og arbejdsgiverorganisationen. Uddannelsesaftalerne er herefter mangelfulde, idet det heraf ikke fremgår, hvilke løndele udover timelønnen, som f.eks. overarbejdsbetaling og pension, eleven i øvrigt har krav på, og idet det ikke ud fra angivelsen af den ene overenskomstpart var muligt for eleven at fastslå, hvilken overenskomst der var gældende inden for uddannelsesområdet. Uanset at det er erhvervsskolen, som har udfyldt rubrikken vedrørende overenskomst, bærer arbejdsgiveren det endelige ansvar for, at uddannelsesaftalerne lever op til ansættelsesbevislovens krav. De mangelfulde uddannelsesaftaler har givet anledning til tvist mellem parterne og har indebåret risiko for væsentlige løntab. På den baggrund finder vi, at der tilkommer eleverne en godtgørelse hver på 10.000 kr. i medfør af ansættelsesbevisloven.

To medlemmer udtaler:

Vi finder ikke, at virksomheden i det foreliggende tilfælde, hvor uddannelsesaftalerne er mangelfuldt udfyldt af erhvervsskolen, skal betale en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, og en eventuel godtgørelse bør i hvert fald sættes til et meget lavere beløb end påstået.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorefter elevernes påstande tages til følge.

T h i b e s t e m m e s:

C skal inden 14 dage betale 76.936,06 kr. til A og 51.943,28 kr. til B med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.