Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Cirkulære om Styrelsen for Videregående Uddannelser

§ 1. Styrelsen for Videregående Uddannelser er en statsinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Videregående Uddannelser refererer til departementschefen i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

§ 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers opgaver, herunder afgørelse af sager, gennemførelse af tilsyn samt udfærdigelse af generelle forskrifter, efter følgende love:

1) Lov om universiteter (universitetsloven).

2) Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

3) Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

4) Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

5) Lov om sektorforskningsinstitutioner.

6) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

7) Lov om centre for undervisningsmidler m.v.

8) Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

9) Lov om medie- og journalisthøjskolen.

10) Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

11) Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

12) Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

13) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

14) Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

15) Lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser.

16) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår bestemmelserne om videregående voksenuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse for voksne.

17) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., for så vidt angår bestemmelser, der relaterer sig til de uddannelser, der er anført i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2.

18) Lov om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, for så vidt angår de videregående uddannelser.

19) Lov om maritime uddannelser.

20) Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

21) Lov om sygehusvæsenets deltagelse i uddannelse inden for kliniske fag ved det lægevidenskabelige studium m.v.

22) Lov om ændring i fundats af 18. januar 1760 for Arne Magnussens Legat (Den arnamagnæanske Stiftelse).

23) Lov om uddannelsesopsparing.

24) Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

25) Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

26) Lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje.

27) Lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen m.v.

28) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Stk. 2. Styrelsen varetager opgaver, herunder fastsættelse af generelle tjenestebefalinger, i forhold til følgende statsinstitutioner:

1) Arkitektskolen Aarhus.

2) Danmarks Akkrediteringsinstitution.

3) Dansk Dekommissionering.

4) Det Administrative Bibliotek.

5) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

6) Skoleskibet DANMARK.

7) Studenterrådgivningen.

Stk. 3. Inden for rammerne af de i stk. 1 nævnte love varetager styrelsen på personaleområdet følgende opgaver:

1) Administration af delegationsoverenskomster, herunder beføjelsen til at fremsætte krav og optage forhandling i forbindelse med fornyelse af overenskomstaftaler, der er delegeret fra Moderniseringsstyrelsen.

2) Administration af konkrete forhandlinger vedrørende løn- og personaleområdet, der har hjemmel i overenskomstaftale.

3) Administration af niveau 2-forhandlinger om fastsættelse af løn.

Stk. 4. Den nærmere afgrænsning af styrelsens opgaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og af konkrete delegationer til styrelsen udstedt inden for de i stk. 1-3 nævnte områder.

Stk. 5. Departementschefen i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan henlægge andre opgaver til styrelsen, herunder varetagelsen af funktionen som forsikringsenhed i forhold til arbejdsskadesager.

§ 3. Styrelsen for Videregående Uddannelser sekretariatsbetjener:

1) Certificeringsrådet.

2) Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser.

3) Følgegruppen for diplomingeniøruddannelser i Danmark.

4) Kvalifikationsnævnet.

5) Lektoratsudvalget.

6) Nævnet for Støtteberettigede Uddannelser i Udlandet.

7) Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

8) SU-rådet.

9) Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser.

§ 4. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2013.

Stk. 2. Følgende cirkulærer ophæves:

1) Cirkulære nr. 45 af 6. juni 2012 om Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

2) Cirkulære nr. 46 af 6. juni 2012 om Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 27. september 2013

Morten Østergaard

/ Jesper Schaumburg-Müller