Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 26. september 2013 i sag 19.2013

A

v/faglig sekretær Vibeke Ansbjerg, HK Privat

mod

B

v/advokat Morten Eisensee, Dansk Industri

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Tina Lambert Andersen, DI, og faglig sekretær Kim Bonde Nielsen, HK.

Mellem klageren, A, født den 4. maj 1990, og B, blev den 9. marts 2010 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes inden for kontor med speciale i administration med uddannelsesperiode fra den 1. marts 2010 til den 28. februar 2012.

Sagen drejer sig om, hvorvidt eleven har krav på pension, hvilket beror på en vurdering af, om hun skal aflønnes efter Industriens Funktionæroverenskomst eller Kontor- og Lageroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat HK Handel (herefter DEA overenskomsten).

A har ved sin organisation, HK/Privat, ved klageskrift modtaget den 23. marts 2013 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterbetale 24.489,38 kr. med renter fra de enkelte lønandeles forfaldstidspunkt og sædvanlig procesrente.

Påstanden udgør manglende betaling af pensionsbidrag i perioden fra den 1. december 2010 til den 28. februar 2012 i henhold til DEA-overenskomsten, hvorefter arbejdsgiveren skal betale 2/3 og eleven 1/3 af det samlede bidrag til pensionsordningen.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede kan dog anerkende den størrelsesmæssige opgørelse af det rejste krav og anerkende, at såfremt DEA-overenskomsten finder anvendelse, opfylder eleven betingelserne for at deltage i pensionsordningen, og der tilkommer hende i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, i så fald et beløb svarende til arbejdsgiverens bidrag til pensionsordning. Parterne er enige om, at spørgsmålet om betaling af elevens bidrag til pensionsordning udskydes, indtil Højesteret har truffet afgørelse i en sag herom i september 2014.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 9. september 2013.

Sagsfremstilling

Indklagede, der beskæftiger sig med ejendomsadministration, var på tidspunktet for uddannelsesaftalens indgåelse ikke medlem af en arbejdsgiverorganisation, men blev efter uddannelsesforholdets afslutning optaget som medlem af Dansk Industri.

I uddannelsesaftalens pkt. 8 om kollektiv overenskomst er anført: ”Vi følger industriens overenskomst”.

Der er enighed mellem parterne om, at såvel ”Industriens Funktionæroverenskomst” som DEA-overenskomsten dækker elever, der som funktionærer er beskæftiget med handels- og kontorarbejde, herunder administration, og at de er de to største overenskomster på kontorområdet. DEA-overenskomsten omfatter cirka 25.000 medarbejdere, mens Industriens Funktionæroverenskomst dækker to til tre gange så mange medarbejdere. Overenskomsterne dækker stort set lige mange elever. Dansk Industri og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har henholdsvis tre og to pladser i Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

I bemærkningerne til lovforslaget til lov om erhvervsuddannelser § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, (L 38 af 6. oktober 1988, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1265) hedder det:

»I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingelovens foreslås med hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.«

Af Højesterets dom af 9. maj 2008, jf. UfR 2008.1897 H, fremgår bl.a.:

»Efter formålet med og forarbejderne til bestemmelsen i § 64, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, dens sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser og dens forhistorie finder Højesteret, at udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde.«

Højesteret udtalte i en dom af 6. december 2010, jf. UfR 2011.763 H, om valg af overenskomst efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, blandt andet:

»På grundlag af oplysningerne om medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet samt om organisationernes medvirken ved elevuddannelsens tilrettelæggelse finder Højesteret – således som parterne også var enige om ved sagens behandling i Tvistighedsnævnet og Sø- og Handelsretten – at overenskomsten mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerer og Malerforbundet i Danmark 2004 (FAI-overenskomsten) er den overenskomst, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2.«

Procedurer

Klager har til støtte for sin påstand anført, at DEA-overenskomsten er den mest udbredte overenskomst inden for uddannelsesområdet og derfor er den kollektive overenskomst, der skal danne grundlag for krav efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, i en situation som den foreliggende, hvor virksomheden først efter uddannelsesforholdets afslutning meldte sig ind i Dansk Industri. Parterne er enige om, at eleven var pensionsberettiget efter denne overenskomst, og at hun derfor har krav på betaling af 2/3 af det opgjorte pensionskrav, mens stillingtagen til hendes andel af pensionsbidraget skal udskydes.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at parterne med uddannelsesaftalen må anses for at have aftalt, at det er Industriens Funktionæroverenskomst, der skal være gældende, hvilket er bekræftet med virksomhedens efterfølgende indmeldelse i Dansk Industri. Der er efter Højesterets og Tvistighedsnævnets praksis, således som denne har fundet udtryk i U 2008.1897 H, U2011.763 H og Tvistighedsnævnets kendelse af 21. oktober 2011, intet til hinder for, at det er denne overenskomst, der anvendes som ”reference-overenskomst”. Elevens uddannelse falder således inden for dækningsområdet i Industriens Funktionæroverenskomst, der er den største af de to overenskomster, og Dansk Industri har i kraft af deres størrelse også flest pladser i det faglige udvalg.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Uddannelsen som kontorassistent med speciale i administration hører under Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser, hvori arbejdsgiverne er repræsenteret ved såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Både Industriens Funktionæroverenskomst og DEA-overenskomsten dækker kontorarbejde og indeholder bestemmelser for kontorelever, som på deres side kan være medlem af såvel HK Privat som HK Handel, der repræsenterer eleverne i det faglige udvalg. Industriens Funktionæroverenskomst omfatter to til tre gange så mange medarbejdere som DEA-overenskomsten og omfatter også et mindre antal virksomheder, der ikke kan betegnes som industrivirksomheder, men de fleste administrationsvirksomheder er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv Arbejdsgiver er blandt de uddannelsesansvarlige og forhandlingsberettigede organisationer inden for uddannelsesområdet, og at begge overenskomster kan betegnes som en ”kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet”, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2.

3 voterende udtaler herefter:

Ved vurderingen af hvilken af flere overenskomster inden for et uddannelsesområde, der skal danne grundlag for den løn, som en praktikvirksomhed i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som minimum skal betale til eleven, har Tvistighedsnævnet tidligere lagt vægt på, hvilken arbejdsgiverorganisation den pågældende virksomhed er medlem af, jf. Tvistighedsnævnets kendelse af 21. oktober 2011. I lighed hermed må det også være muligt for en uorganiseret praktikvirksomhed at indgå aftale med eleven om, hvilken af flere kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet, der skal danne grundlag for elevens lønvilkår.

Vi finder, at det med formuleringen af pkt. 8 i uddannelsesaftalen må lægges til grund, at det var indklagedes hensigt, at Industriens Funktionæroverenskomst skulle danne grundlag for elevens lønvilkår efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, hvilket virksomheden bekræftede ved sin efterfølgende indmeldelse i Dansk Industri. Eleven har med sin underskrift på uddannelsesaftalen accepteret dette.

På denne baggrund stemmer vi for at frifinde indklagede.

2 voterende udtaler:

I en situation som den foreliggende, hvor der inden for uddannelsesområdet er flere overenskomster, finder vi, at det afgørende i relation til erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, må være, hvilken overenskomst der er mest udbredt i den branche, som virksomheden virker inden for, hvilket efter de foreliggende oplysninger er DEA-overenskomsten. Det kan efter formuleringen af pkt. 8 i uddannelsesaftalen ikke lægges til grund, at virksomheden og eleven har indgået aftale om anvendelse af Industriens Funktionæroverenskomst, og selvom det måtte være tilfældet, kan en sådan aftale ikke tilsidesætte en præceptiv bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven. Det forhold, at virksomheden efterfølgende indmeldte sig i Dansk Industri, kan ikke tillægges betydning.

Vi stemmer derfor for at tage elevens krav til følge med 16.326,25 kr., idet der er enighed mellem parterne om at udskyde behandlingen af elevens krav på betaling af hendes andel af pensionsbidraget.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorefter virksomheden frifindes for det rejste krav om pensionsbetaling.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, frifindes.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.