Den fulde tekst

Fremsat den 13. november 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love

(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barseldagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 9 a indsættes:

»Kapitel 9 b

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

§ 52 g. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i dette kapitel, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Stk. 2. Overgang fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk.

Stk. 3. Overgang fra uddannelsesordningen og særlig uddannelsesydelse til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan tidligst ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af særlig uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til uddannelsesordningen. Pågældende skal være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende senest på ansøgningstidspunktet.

Stk. 4. Det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig og opfylder betingelserne efter dette kapitel, samt at pågældende ikke er overgået til efterløn. Medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

§ 52 i. En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende var omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan uanset bestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2. Et medlem omfattet af § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 52 j. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales med et fast beløb, der udgør

1) 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

2) 60 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for andre personer.

Stk. 2. Udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Stk. 3. Reglerne i § 46, stk. 1-3 og stk. 5, finder anvendelse ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 52 k. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 g, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller retten til uddannelsesordning og særlig uddannelsesydelse ophører.

Stk. 2. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, har, jf. stk. 3-9, ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig uddannelsesydelse i sammenlagt:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

Stk. 3. Længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres på grundlag af, hvornår retten til dagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og ret til særlig uddannelsesydelse.

Stk. 5. For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.

Stk. 6. Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med ret til særlig uddannelsesydelse opgøres månedsvis og skal omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.

Stk. 7. Den samlede periode med ydelser efter stk. 2 samt perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli 2010, kan dog højst udgøre 4 år (208 uger). Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet.

Stk. 8. Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i § 55, stk. 4 og 5.

Stk. 9. Ved opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.

§ 52 l. Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 52 m. Ved opgørelsen af perioden med ret til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse jf. § 60, stk. 1, medregnes ikke uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.

§ 52 n. Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har optjent ret til ferie med feriedagpenge efter § 75 h, kan afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h. Udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Ydelsen udbetales dog med samme sats som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Stk. 2. Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen af ferie har medlemmet ikke pligt til at stå til rådighed. Udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anvendelse i 2014.

§ 52 p. For medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse for.

Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med

1) 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., eller

2) 100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt.

Stk. 4. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt.

Stk. 5. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 7. § 85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved arbejdsløshedskassens og private arbejdsgiveres betaling af bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk. 4.

§ 52 q. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Der kan herunder fastsættes regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret, samt om at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan også fastsættes regler om opgørelse af perioder med selvstændig bibeskæftigelse ved overgangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan desuden fastsættes regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie herunder fritagelse for rådighed og fradrag for optjent ferie. Der kan endvidere fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge og opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«

2. I § 74 a indsættes efter stk. 10 som nye stykker:

»Stk. 11. Et medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4, ved udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse før efterlønsalderen, jf. § 74, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74.

Stk. 13. For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter, at efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 14.

3. I § 74 l, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Perioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.«

4. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 9 og 9 a« til: »kapitel 9, 9 a og 9 b«.

5. § 100 b affattes således:

»§ 100 b. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 32 a indsættes:

»§ 32 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som har været omfattet af muligheden for opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1 højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Stk. 3. Tilbud skal aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 4. Tilbuddene efter stk. 1 medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og kan kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.«

2. Efter kapitel 13 c indsættes i Afsnit IV:

»Kapitel 13 d

Indsats over for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 75 j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i medfør heraf, finder i det omfang, de gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

§ 75 k. Personen skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Hvis personen deltager i tilbud eller jobrotation efter dette kapitel, skal personen ikke møde personligt op til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud eller jobrotation, skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.

§ 75 l. Personen er ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrotation efter dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21 f, stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2, anvendelse. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter § 21 f, stk. 3, beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at deltage i tilbud eller jobrotation.

Stk. 2. Har personen ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer ugentligt, bortfalder pligten til tilbud og jobrotation. Gennemsnittet beregnes over en måned. Personen skal oplyse jobcenteret om omfanget af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

§ 75 m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan tillige få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.

Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13 uger.

§ 75 n. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 5.

Stk. 2. Under ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere udgør løntilskuddet pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 3.

§ 75 o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.

§ 75 p. En person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om individuel kompetencevurdering i AMU samt uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, i op til 8 uger. Tilsvarende gælder for en person, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Valget af uddannelse skal aftales med jobcenteret. Retten indtræder efter, at personen har afsluttet sin ret og pligt til tilbud eller jobrotation efter § 75 v.

§ 75 q. En person, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Har en test vist, at personen har behov for et læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

§ 75 r. Under deltagelse i uddannelse eller kurser, nytteindsats og virksomhedspraktik efter dette kapitel modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 75 s. Tilbud og jobrotation efter §§ 75 m, 75 p og 75 q, kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 75 t. Under tilbud efter §§ 75 m, 75 p og 75 q kan personen modtage befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1.

§ 75 u. Personen har pligt til at tage imod tilbud og jobrotation i hele ledighedsperioden, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten er bortfaldet efter § 75 l.

§ 75 v. Personen har senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller som vikar i jobrotation efter § 75 m, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et kursus efter § 75 q kan træde i stedet for tilbud og jobrotation efter stk. 1.

Stk. 3. Den samlede varighed af tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 skal være på mindst 13 sammenhængende uger, jf. dog § 75 s, og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal være på mindst 20 timer.

§ 75 x. Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q samt udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 75 t, efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet i § 118.

§ 75 y. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel, herunder om de nærmere betingelser for tilbud.«

§ 3

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 650 af 12. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 2-5, ophæves.

2. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der afsættes dog ingen bevilling for 2014.«

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 16 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 3 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 5

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »danskuddannelse« til: », jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning jf. § 2 c,«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, eller § 9 e, og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen.«

3. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.«

4. I § 2, stk. 5, ændres »efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse« til: »om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning«.

5. I § 2, stk. 6, ændres »treårige periode, jf. stk. 1« til: »samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2, og § 2 c, stk. 1 og 3«.

6. § 2 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

7. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Danskuddannelsernes«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisnings«.

8. Efter § 2 b indsættes i kapitel 2:

»§ 2 c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen.

Stk. 2. Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk. 3.

Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kan påbegynde danskuddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende evaluering.«

9. I § 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2, stk. 1,« til: »§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,«.

10. I § 5, stk. 1, to steder i § 5, stk. 2, i § 6, stk. 1, to steder i § 6, stk. 2, i § 6, stk. 5, § 10, stk. 3 og 4, § 11, stk. 2, § 14, stk. 2, to steder i § 15, stk. 1, i § 16, stk. 1, og to steder i § 19, stk. 1, indsættes efter »danskuddannelse«: »eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.

11. I § 8 ændres »§§ 2 og 16 b« til: »2, stk. 1 og 2«.

12. I overskriften til kapitel 4 indsættes efter »danskuddannelse«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.

13. I § 10, stk. 1, indsættes efter »Danskuddannelserne«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.

14. I § 10, stk. 2, to steder indsættes efter »udbyde«: »arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller«.

15. § 11, stk. 1, affattes således:

»En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.«

16. I § 11 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.«

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 1-4«.

18. I § 13 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

19. § 16 b ophæves.

20. I § 18, stk. 1, indsættes efter »danskuddannelserne«: »eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.

21. I § 18 a, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 16 b, stk. 1,« til: »og § 2 a«.

§ 6

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

2. I § 16, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

3. I § 16, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Danskuddannelse, jf. § 21, kan dog som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«

4. I § 16, stk. 8, udgår », og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22«.

5. I § 19, stk. 4, 2. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.

6. I § 20, stk. 1, 6. pkt., udgår »eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.

7. § 22 ophæves.

8. I § 24 c, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 24 d,«: »og«, og nr. 2 ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

9. § 24 e ophæves.

10. I § 45, stk. 4, 1. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.

11. I § 45, stk. 4, 2. pkt., ændres »77.011 kr.« til: »73.000 kr.«

12. I § 45, stk. 5, 1. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e,«.

13. I § 45, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er ikke omfattet af rådighedsbeløbet.«

14. I § 45, stk. 5, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »77.011 kr.« til: »50.000 kr.«

15. I § 48, stk. 1, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3, 6 og 7«.

16. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»De beløb, der er anført i § 45, stk. 4 og 5, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

17. I § 48, stk. 2, indsættes efter »Social-, børne- og integrationsministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

§ 7

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 23. august 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 6, udgår »eller«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 7, ændres »aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate, eller«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) kapitel 13 d, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 8

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere«: », modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse«.

2. I § 23 a, stk. 3, indsættes efter »undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede«: »samt kommunernes nettoudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob«.

§ 9

I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 430 af 28. april 2010 og senest ved lov nr. 1381 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »efter sygdom«.

§ 10

I lov om seniorjob, jf. lov nr. 1543 af 20. december 2006, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Personer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, kan tidligst ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor personen har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

2. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Personer omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan tidligst indsende ansøgning om ansættelse i seniorjob 3 måneder før udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og ansøgningen skal være modtaget af bopælskommunen senest 2 måneder efter den dag, hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber.«

3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb får ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders-ansøgningsfrist fra ledighedens indtræden.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 11

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

2. I § 32, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

3. I § 33, nr. 3, indsættes efter »i § 32, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.

4. I § 35 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Et medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5. I § 38, stk. 4, indsættes efter »arbejdsløshedskasse«: »eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

6. § 40 a, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3 eller 4.«

7. I § 51, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge«: »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

8. I § 53, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsdagpengemodtagere«: »eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

§ 12

I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 872 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,«.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

2. I § 27, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

3. I § 29, stk. 2, indsættes efter »i § 27, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.

4. I § 36 indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge«: »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.

§ 13

I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløbet i stk. 3 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

2. I § 15 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløbet i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge gælder de hidtidig regler.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
 
1.2.
Lovforslagets baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
   
2.1.1.
Gældende ret
   
2.1.2.
Den foreslåede ordning
     
2.1.2.1.
Generel beskrivelse
     
2.1.2.2.
Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.1.2.2.1.
Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasse
       
2.1.2.2.2.
Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.1.2.2.3.
Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.1.2.2.4.
Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse af ydelsesperioden
       
2.1.2.2.5.
Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.1.2.2.6.
Ferieydelse til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.1.2.2.7.
Refusion og kommunal medfinansiering
       
2.1.2.2.8.
ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
         
2.1.2.2.8.1.
Gældende ret
         
2.1.2.2.8.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse
   
2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.
Den foreslåede ordning
     
2.2.2.1.
Generel beskrivelse
     
2.2.2.2.
Særlige regler for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse
       
2.2.2.2.1.
Kontaktforløb
       
2.2.2.2.2.
Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud mv.
       
2.2.2.2.3.
Den virksomhedsrettede indsats
       
2.2.2.2.4.
Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse
       
2.2.2.2.5.
Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser
       
2.2.2.2.6.
Befordringsgodtgørelse
       
2.2.2.2.7.
Ret og pligt samt varighed af tilbud
       
2.2.2.2.8.
Kommunernes ret til refusion
 
2.3.
Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd
   
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Seniorjob og efterløn
   
2.4.1.
Udskydelse af tilbud om seniorjob
     
2.4.1.1.
Gældende ret
     
2.4.1.2.
Den foreslåede ordning
   
2.4.2.
Overgang til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse
     
2.4.2.1.
Udskydelse af overgang til efterløn
       
2.4.2.1.1.
Gældende ret
       
2.4.2.1.2.
Den foreslåede ordning
     
2.4.2.2.
Forsikringsgrad ved beregning af efterløn
       
2.4.2.2.1.
Gældende ret
       
2.4.2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.
Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge
   
2.5.1.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer – udvidelse af uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte
     
2.5.1.1.
Gældende ret
     
2.5.1.2.
Den foreslåede ordning
   
2.5.2.
Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3 år til 5 år
     
2.5.2.1.
Gældende ret
     
2.5.2.2.
Den foreslåede ordning
   
2.5.3.
Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud
     
2.5.3.1.
Gældende ret
     
2.5.3.2.
Den foreslåede ordning
   
2.5.4.
Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre
     
2.5.4.1.
Gældende ret
     
2.5.4.2.
Den foreslåede ordning
   
2.5.5.
Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning
     
2.5.5.1.
Gældende ret
     
2.5.5.2.
Den foreslåede ordning
 
2.6.
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
   
2.6.1.
Fondens anvendelsesområde
     
2.6.1.1.
Gældende ret
     
2.6.1.2.
Forslagets indhold
 
2.7.
Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.
   
2.7.1.
Gældende regler
   
2.7.2.
Forslagets indhold
 
2.8.
Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats
   
2.8.1.
Gældende regler
   
2.8.2.
Forslagets indhold
 
2.9.
Afskaffelse af regler om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.
   
2.9.1.
Gældende regler
   
2.9.2.
Forslagets indhold
 
2.10.
Syge- og barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
   
2.10.1.
Gældende ret
   
2.10.2.
Den foreslåede ordning
     
2.10.2.1.
Generel beskrivelse
     
2.10.2.2.
Sygedagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
     
2.10.2.3.
Barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
 
2.11.
Forholdet til lov om frikommuner
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
             

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellem regeringen (S, SF og RV) og Enhedslisten.

Aftaleparterne er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om:

Forlængelse af den særlige uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer, som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder. Dette blev gennemført med vedtagelsen af lov nr. 790 af 28. juni 2013, som trådte i kraft den 1. juli 2013.

Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.

  Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 ¼ år. Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten frem mod 2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.

  Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.

Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede ved målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv. bl.a. justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge og målretning og omprioritering af Forebyggelsesfondens midler.

Lovforslaget udmønter følgende elementer fra aftalen:

Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats og tilbud til målgruppen.

Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til også at omfatte medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, et kvalitetsløft af danskundervisningen for flygtninge og familiesammenførte i form af en forlænget uddannelsesret, afskaffelse af kursus i samfundsforståelse, justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning.

Udskydelse af tilbud om seniorjob og udskydelse af overgang til efterløn.

Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd.

Sikring af ret til syge- og barseldagpenge for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Desuden indgår følgende yderligere elementer:

Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.

Permanentgørelse af supplerende varslingsindsats.

Afskaffelse af bestemmelser i styringsloven, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen.

1.2. Lovforslagets baggrund

Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og at tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a. følgende af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse:

»Ny arbejdsmarkedsydelse

Der indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, som opbruger retten til dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter:

Ledige, som opbruger retten til den midlertidige uddannelsesordning i 1. halvår 2014.

Ledige, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016.

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere (uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue).

Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige opnås fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt.

Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for ledige i op til 1¼ år. Herefter udfases ydelsen med et kvartal pr. halvår, jf. tabel A 1. Personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i 2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.

For personer med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år til efterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til arbejdsmarkedsydelse ophører.

Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år. Det gælder særligt for personer, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, at perioden med de to ydelser maksimalt kan udstrækkes udover de to ydelsesperioder i forening plus ½ år.

Modtagere af arbejdsmarkedsydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktive tilbud svarende til gældende regler.

Personer, der er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobordningen, kan ikke indtræde i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Det er en betingelse for at bevare retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at modtageren fortsat er medlem af en a-kasse eller genindtræder i en a-kasse, er tilmeldt som ledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder:

er aktivt arbejdssøgende.

kan og vil overtage arbejde med dags varsel.

kan og vil medvirke i den aktive indsats.

Jobcentret indberetter til a-kassen, såfremt jobcentret vurderer, at rådighedsforpligtigelsen ikke er opfyldt.

A-kassen afholder rådighedssamtaler med den ledige senest hver 3. måned og tilser, om betingelserne for ydelsen er opfyldt. A-kassen udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.

           
Tabel A 1
Forsikrede lediges ydelsesperiode
           
Personer, der opbruger/opbrugte den toårige dagpengeret i
Nuværende ydelsesperiode i alt, år
Ny forlængelse, år
Samlet ydelsesperiode, år
Heraf på dagpenge 1) , år
Heraf på særlig ydelse 2) , år
Før 1. halvår 20133)
3-4
0-1
4
2½-3½
½-1½
1. halvår 2013
2
2. halvår 2013
2
2
1. halvår 2014
2
2
2. halvår 2014
2
1
3
2
1
1. halvår 2015
2
¾
2
¾
2. halvår 2015
2
½
2
½
1. halvår 2016
2
¼
2
¼
2. halvår 2016 og frem
2
0
2
2
0
           

1) Inklusive den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år i Aftale om finansloven for 2012.

2) Både den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60/80 pct. af højeste dagpengesats.

3) Den samlede periode med dagpenge og de to særlige ydelser kan højst udgøre 4 år. Varigheden af den ny forlængelse afhænger af, hvornår en enkelte ledige opbruger den samlede 4-årige periode.

Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse.

Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 timer om ugen.

Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ’timeaflønning’, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning.

Ledige uden en ungdomsuddannelse får ret til læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive- regnetest viser et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i stedet for det virksomhedsrettede tilbud.

Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcentret.«

Det fremgår videre af aftalen, at udgifterne delvist finansieres på følgende måder:

Udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til, udover nyankomne arbejdstagere, også at omfatte medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. Denne gruppe har fremover først adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Uddannelsesretten udvides for flygtninge og familiesammenførte, der deltager i de ordinære danskuddannelser, fra 3 til 5 år.

Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Danske samfundsforhold, dansk kultur og historie vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats.

Der indføres delte modultakster for kommunale sprogcentre, så kommunale sprogcentre og øvrige udbydere fremover er omfattet af de samme regler.

Styrkelse af udgiftsstyringen ved nedjustering af rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet og introduktionsforløbet.

Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd.

Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.1. Generel beskrivelse

For at sikre de mennesker, der i de kommende år opbruger retten til dagpenge, et forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at der som en midlertidig foranstaltning indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.

Der er tale om en midlertidig ordning, hvor længden af den periode, ydelsen kan udbetales i, er afhængig af tidspunktet for den enkelte lediges ophør af dagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse.

Det er bl.a. en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig og ikke er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobloven, jf. lov om seniorjob.

Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at arbejdsløshedskasserne skal udbetale ydelsen. Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler som administrationen af arbejdsløshedsdagpenge. Derved opnås, at arbejdsløshedskasserne kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst mulige omfang.

Udgangspunktet er derfor, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge finder tilsvarende anvendelse.

Reglerne er i hovedtræk følgende:

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser (kapitel 8). Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen og har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.

Betingelserne for ret til dagpenge (kapitel 10). Udgangspunktet for ret til dagpenge er, at pågældende opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændigheder også ret til dagpenge. Der er ret til dagpenge i 2 år inden for en referenceperiode på 3 år. Forbrug opgøres i uger, og der er i visse tilfælde mulighed for at forlænge referenceperioden. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldt jobcenteret som jobsøgende og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som er selvforskyldt ledig. Der foretages fradrag for arbejde og indtægter, der træder i stedet herfor. Fradraget sker som udgangspunkt time for time, og der vil kunne udbetales supplerende dagpenge i en begrænset periode på 30 uger inden for 104 uger. Hvis der forud for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid, foretages der fradrag herfor, før der kan udbetales dagpenge.

Feriedagpenge (kapitel 11 b). Et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet, eller perioder, hvor pågældende har modtaget syge- eller barseldagpenge. Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse for ret til ferie med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Indbetaling af medlemsbidrag (kapitel 12). Medlemskab af en arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag. Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i 2013.

Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.

Kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge (kapitel 12). Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud i form af ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne.

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage (kapitel 12). Arbejdsgiverne skal betale G-dage ved afskedigelse, der ikke er begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengene højeste beløb pr. dag – 801 kr. i 2013. Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (kapitel 12 a). For dagpengemodtagere indbetales der et dobbelt normalbidrag (3,84 kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og arbejdsløshedskassen betaler hver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og statskassen 2/3.

Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis et medlem uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen.

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv. (kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til – herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.

Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).

Straffebestemmelser (kapitel 17). Arbejdsgivere kan pålægges en bøde, hvis de ikke afgiver de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.

Ovennævnte regler kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de særlige forhold, der følger af indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det bemærkes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder til et EØS-land for at søge arbejde.

2.1.2.2. Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.2.2.1. Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold til hvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordningen udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil henvises.

Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan ske den 5. januar 2015.

Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, (nedsættelse af dagpengeperioden) er omfattet af målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn. Det bemærkes i den forbindelse, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse erstatter den særlige uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for forsørgere henholdsvis ikke forsørgere. Som konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret samt stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde. Der vil i medfør af forslagets § 52 q blive fastsat nærmere administrative regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret. Med hjemmel i forslaget til § 52 q vil der endvidere blive fastsat administrative regler om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 52 q.

En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, skal genoptages i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2.2.2. Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden ansøgning. Det skyldes, at de pågældende allerede er registreret som dagpengemodtagere i arbejdsløshedskassen.

Det foreslås videre, at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at de pågældende ikke modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde, at overgangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til særlig uddannelsesydelse. Pågældende skal senest være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.

Vejledning

Målgruppen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er såvel medlemmer som ikke-medlemmer af en arbejdsløshedskassekasse.

Der vil være behov for, at potentielle modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse orienteres om muligheden herfor.

For medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som automatisk overgår fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, varetager kassen vejledningen efter kassens almindelige vejledningspligt.

For personer, som er omfattet af uddannelsesordningen, er det vigtigt, at kommunen orienterer om muligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder om kravet om medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan endvidere bidrage til vejledningen af medlemmer, der modtager særlig uddannelsesydelse.

For personer, som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som ikke aktuelt er omfattet af uddannelsesordningen, vil der blive iværksat en særlig informationsindsats. Indsatsen vil bestå i, at Arbejdsmarkedsstyrelsen finder de personer, som har opbrugt dagpengeretten, og som ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Kontaktoplysninger på disse personer vil blive givet til de pågældendes bopælskommuner via det fælles datagrundlag, som kommunerne har adgang til. Pågældendes bopælskommune vil fra Arbejdsmarkedsstyrelsen modtage en henvendelse om, at bopælskommunen skal kontakte den enkelte borger og oplyse om, at pågældende eventuelt kan have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at der er et krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Kommunen vil henvise pågældende til at kontakte en arbejdsløshedskasse med henblik på nærmere vejledning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og eventuel optagelse i arbejdsløshedskassen.

2.1.2.2.3. Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. Det svarer til de satser, hvormed særlig uddannelsesydelse udbetales, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forsørgelsespligten er over for børn, og vil – ligesom for den gældende særlige uddannelsesydelse – svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet.

De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt. forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.

Det vil derfor være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på ydelseskort.

Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelle forsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.

Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.

Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Det foreslås videre, at reglerne om, hvorledes dagpenge udbetales, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Beløbet opgøres pr. uge og udbetaling sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Udbetales ydelsen ikke rettidigt, forrentes beløbene efter rentelovens bestemmelser, jf. lovens § 46, stk. 1-3 og stk. 5.

2.1.2.2.4. Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse af ydelsesperioden

Hensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person, som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1. halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1. kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) – svarende til ¼ års ydelsesperiode tillagt maksimal ydelsesperiodeforlængelse på ½ år.

Indfasningen vil således dække perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede ydelsesperiode).

Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.

Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket »den 2-årige dagpengeret«. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved at pågældendes individuelle referenceperiode udløber.

Det foreslås, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.

Det betyder, at der er en »fast forkant« for 3 forhold:

Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,

hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og

hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås, at den samlede ydelsesperiode udgør:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.

Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages højde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige dagpengeret«), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør således den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til særlig uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 52 k, stk. 4.

Hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 5.

Det foreslås, at forbruget af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger svarende til gældende regler på dagpengeområdet. Det foreslås videre, at perioder med ret til særlig uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dette stiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående perioder med dagpenge. Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen fra kommunen. Udvekslingen af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 6.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.

Det foreslås derfor, at den samlede periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode, jf. forslaget til § 52 k, stk. 7.

Det foreslås, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til 6 måneder.

I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom i uddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, at perioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:

1) Perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og

2) perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.

Forlængelse af perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger i overensstemmelse med det almindelige ugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at der samtidig har været udbetalt ydelse, forlænges perioden med ret til ydelse med 1 uge.

Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås videre, at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at i uddannelsesordningen er forlængelsen udregnet i måneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 9.

2.1.2.2.5. Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse

For dagpengemodtagere gælder, at der skal foretages fradrag i udbetalingen af dagpenge, hvis der forud for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid (overskydende timer). Det gælder videre, at retten til supplerende dagpenge er begrænset til en periode på 30 uger inden for 104 uger.

Disse regler vil i udgangspunktet også finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at overskydende timer og forbrug af supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes ved opgørelserne under modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagelse af supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende vil overskydende timer, som er optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skulle afvikles under modtagelse af arbejdsmarkedsydelse.

Reglerne om overskydende timer og supplerende dagpenge finder i øvrigt anvendelse. Det betyder, at tidsbegrænsningen samt genoptjeningskravet på 26 ugers beskæftigelse også gælder ved modtagelse af supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2.2.6. Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Efter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barseldagpenge.

Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Til personer, der har ret til dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til feriedagpenge, da arbejdsmarkedsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet.

Det foreslås, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til at modtage feriedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at ferie med feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-, eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås dog, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendes midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår fra uddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke fuldt ud har optjent ret til feriedagpenge.

Det foreslås derfor, at der sikres en særlig ret til 15 dages ferie, det vil sige 3 ugers ferie med midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse feriedage gælder i ferieåret fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den 1. februar 2014, vil der være ret til 3,75 dages ferie til afholdelse frem til den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår.

Det bemærkes, at der optjenes ret til ferie med feriedagpenge af perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. gældende lovs § 75 h, stk. 1, og ovenfor.

Det foreslås videre, at der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på ferietidspunktet har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Det foreslås videre, at udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs. udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46, stk. 1, i loven.

Der henvises til lovforslagets § 52 h og § 52 n, som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.

2.1.2.2.7. Refusion, kommunal medfinansiering mv.

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendig for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Dette gælder dog ikke for årene 2013 og 2014.

Det foreslås, at kommunerne på tilsvarende vis skal medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Konkret foreslås, at bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, finder i øvrigt anvendelse.

2.1.2.2.8. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.1.2.2.8.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.1.2.2.8.2. Den foreslåede ordning

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udbetales i forlængelse af retten til arbejdsløshedsdagpenge og skal i videst mulige omfang administreres efter reglerne om arbejdsløshedsdagpenge. Det foreslås derfor, at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås også, at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Efter § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der ATP-bidrag for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Bidraget betales for hver times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragets løsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.

Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget, når

medlemmet ikke deltager i aktivering,

kommunen bidrager til finansiering af dagpengeudgiften med 100 pct. af dagpengeudgiften, eller

kommunen ikke bidrager til finansiering af dagpengeudgiften.

ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge finansieres dog ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget, når

kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften,

dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren fastsætter størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag for et år ad gangen, jf. § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag, der er fastsat med hjemmel i bl.a. § 85 c, stk. 22, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fastsættelsen sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge for.

Fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge foretages sammen med fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af VEU-godtgørelse.

Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, og arbejdsgiveren skal indbetale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidragene fra arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedets Tillægspension afregner de indbetalte bidrag til Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes årligt af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge heraf skal tillige gennemføres en konsekvensændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.2. Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.2.1. Gældende ret

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.2.1. Generel beskrivelse

Det fremgår af aftalen, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, senest efter en måned har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats i form af privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning. Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 timer om ugen. Ledige uden en ungdomsuddannelse får endvidere ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis de har behov herfor. Endelig får ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse ret til 8 ugers uddannelse efter afslutning af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcenteret.

Med aftalen sikres det, at ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse, får en indsats, som styrker deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.

Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.

Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler, som gælder for indsatsen i forhold til dagpengemodtagere. Derved opnås, at jobcentrene kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst mulige omfang.

Udgangspunktet er derfor, at en række af reglerne om indsatsen for ledige dagpengemodtagere skal finde tilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det drejer sig om følgende hovedområder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):

Inddragelse af andre aktører (kapitel 2 a). I lovens kapitel 2 a er der fastsat nærmere regler om jobcentrenes mulighed for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Digital kommunikation (kapitel 4 a). Der kan fastsættes regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem bl.a. dagpengemodtagere og jobcentre samt andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen, angående fx indkaldelse til samtaler, jobplaner og tilbud.

Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre (kapitel 5). Ledige, der ønsker at modtage dagpenge, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag og mindst hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Oplysninger om job og CV (kapitel 6). Dagpengemodtagere skal oplyse om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. CV med oplysninger herom skal indlægges på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.

Tilbudsmuligheder (kapitel 8). Tilbud kan gives som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobplan (kapitel 9). Dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende beder om det.

Underretninger (kapitel 19). Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal udveksle oplysninger for bl.a. dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan bl.a. være oplysninger om den lediges deltagelse i tilbud.

Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v. (kapitel 20). Arbejdsløshedskassen udbetaler som hovedregel befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50 pct.

Klageadgang (kapitel 24). Klage over jobcenterets afgørelser kan inden for 4 uger indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om befordringsgodtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ud over de kapitler, som er nævnt ovenfor, er der en række regler i loven, som gælder for alle arbejdssøgende – uanset om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes administration. Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for denne persongruppe.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

I forhold til de nærmere regler om tilbud, befordringsgodtgørelse og refusion er udgangspunktet ligeledes, at reglerne for dagpengemodtagere skal finde tilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dog med de undtagelser, der følger af aftalen. Ligeledes foreslås det som følge af aftalen, at der fastsættes regler om kontaktforløb (samtaler) - svarende til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen.

Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i loven, som regulerer de særlige forhold, der skal gælde for indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2.2. Særlige regler for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.2.2.2.1. Kontaktforløb

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af et kontaktforløb. Det foreslås, at personer, som deltager i tilbud eller jobrotation, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

I perioder, hvor en person ikke deltager i tilbud eller jobrotation, skal personen møde op til personlig samtale, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, samt følge op på personens deltagelse i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

2.2.2.2.2. Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud mv.

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal møde op til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, efter reglerne om mindre intensiv indsats. Det betyder, at de ikke skal møde til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de fx inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid eller skal på barsel, medmindre jobcenteret finder, der er behov herfor. Samtaler kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev.

Det foreslås videre, at personer, der har ordinær beskæftigelse i gennemsnitlig mindst 20 timer pr. uge, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

2.2.2.2.3. Den virksomhedsrettede indsats

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats (nyttejob) og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation. Dermed sikres de en indsats, som skal styrke deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.

Ad nytteindsats og virksomhedspraktik

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få nytteindsats efter de regler, der skal gælde for jobparate kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen). Ved nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.

Det foreslås videre, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse undtagelser. Efter disse regler kan tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger, og personen modtager dagpenge under tilbuddet.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får udbetalt arbejdsmarkedsydelsen under nytteindsats og virksomhedspraktik. Det foreslås videre, at arbejdstiden i nytteindsats skal udgøre 20 timer om ugen. Dermed sikres en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn.

Ad ansættelse med løntilskud

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne ansættes med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse undtagelser.

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år og kan ikke række ud over dagpengeperioden. Det er endvidere en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder. Ved forudgående ledighed medregnes alene perioder med dagpenge og ansættelse med løntilskud.

Løn- og arbejdsvilkår skal hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1. oktober 2013-niveau).

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med dagpengene, dog kan lønnen ikke være mindre end 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.

Efter gældende regler er dagpengemodtagere, som er ansat i løntilskudsjob, endvidere omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder fx arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil tilsvarende gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, højst kan være ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i 13 uger, og at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

For ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver foreslås det, at alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad jobrotation

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Efter disse regler kan offentlige og private arbejdsgivere få jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter en ledig dagpengemodtager som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Efter den supplerende ordning, herunder en forsøgsordning i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst mv.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte den ledige som vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i uddannelse. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder. Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været ledig i mindst 3 måneder.

Det foreslås, at alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 3 måneders forudgående ledighed, dvs. der bl.a. kan medregnes perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2.2.4. Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse

Det foreslås, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til tilbud om ordinær uddannelse og individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU) i op til sammenlagt 8 uger efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse skal aftales med jobcenteret. En ledig anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis den ikke har været brugt de seneste 5 år. Afgrænsningen af, hvornår en person anses for ufaglært eller har en forældet uddannelse, svarer til den afgrænsning, der gælder for tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlinge).

2.2.2.2.5. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

For at sikre, at modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har de grundlæggende kompetencer i læsning, skrivning og regning, foreslås det, at personer, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Hvis testen viser behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til at få et sådant kursus bevilget. Kurset bevilges som et tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering efter reglerne om »ordinære uddannelsesforløb« i lovens kapitel 10.

2.2.2.2.6. Befordringsgodtgørelse

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Efter disse regler har dagpengemodtagere ret til befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Der er ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer, der er i løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver eller er i jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Arbejdsløshedskasserne udbetaler befordringsgodtgørelse til de ledige, dog udbetaler kommunerne befordringsgodtgørelse, hvis der er ret til den faktiske udgift til befordring som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne om arbejdsløshedskassernes udbetaling af befordringsgodtgørelse fremgår af lovens kapitel 20, som i medfør af forslaget til § 75 j, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

2.2.2.2.7. Ret og pligt samt varighed af tilbud

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats i form af nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller jobrotation efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed. Indsatsen skal have en sammenhængende varighed på 13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på 20 timer. For personer, der har behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser, kan sådanne kurser træde i stedet for de virksomhedsrettede tilbud mv.

Det foreslås videre, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele ledighedsperioden, og at tilbud mv. ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til lignende regler, der gælder for dagpengemodtagere, om, at de har pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode, og at tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor man er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

2.2.2.2.8. Kommunernes ret til refusion mv.

Det foreslås, at kommunerne har ret til refusion af driftsudgifterne efter de regler, der gælder for refusion af driftsudgifterne for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter til uddannelse og kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til tilbud om uddannelse og kurser samt 50 pct. af udgifterne til løntilskud og befordringsgodtgørelse udbetalt af kommunen og 100 pct. af udgifterne til jobrotation.

Det følger af lovens kapitel 20, at i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskasserne udbetaler befordringsgodtgørelse, medfinansierer kommunerne 50 pct. af udgifterne hertil.

2.3. Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold, jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som følge af en mindreudgift ved forlængelse af den særlige uddannelsesordning, jf. lov nr. 790 af 28. juni 2013, reduceres finansieringen af de beskæftigelsesrettede puljer og reserver til 0 mio. kr. i 2013, 123 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014 bortfalder.

Det foreslås, at gældende lov ændres således, at der for 2014 ikke afsættes midler.

2.4. Seniorjob og efterløn

2.4.1. Udskydelse af tilbud om seniorjob

2.4.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob har medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.

Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt herom. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.

Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens udløb.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Med aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er den særlige uddannelsesordning blevet forlænget med ½ år. Forlængelsen omfatter forsikrede ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013, og forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013. Med aftalen er der tale om en udvidelse af et allerede eksisterende tilbud, der også kan benyttes af medlemmer, der venter på tilbud om seniorjob, og hvor de samme betingelser gør sig gældende som ved indførelsen af ordningen. Aftalen indebærer således ikke ændringer for medlemmer, der opbruger dagpengeretten i 2013.

Efter aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales i forlængelse af dagpengeretten, og målsætningen er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse, inden perioden med arbejdsmarkedsydelse ophører. Det fremgår derfor af aftalen, at retten til seniorjob først indtræder, når retten til arbejdsmarkedsydelsen er opbrugt.

Det foreslås derfor, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget indebærer ikke en ændring af de almindelige betingelser for ret til seniorjob. Det betyder, at retten til seniorjob er betinget af, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre før efterlønsalderen.

Eksempel 1

Medlem M, som er født den 2. februar 1955, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 61½ år den 2. august 2016 (M's efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 16. marts 2014, og da der på det tidspunkt er mindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 15 måneder, kan M dog tidligst blive ansat i seniorjob fra den 15. juni 2015.

Eksempel 2

Medlem M, som er født den 5. november 1956, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 63 år den 5. november 2019 (M's efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 13. december 2015, og da der på det tidspunkt er mindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 6 måneder, kan M tidligst blive ansat i seniorjob fra den 13. juni 2016.

Forslaget om, at et medlem først kan overgå til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, betyder, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage arbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for overgang til seniorjob tilsvarende. Hvis retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører på grund af tidsbegrænsningen af retten til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan medlemmet først overgå til seniorjob efter udløbet af den ordinære periode med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Endvidere betyder forslaget, at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud, heller ikke kan overgå til seniorjob på et tidligere tidspunkt.

Det er en betingelse for at have ret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt. Det foreslås, at medlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås endvidere, at medlemmets ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse er udløbet. Disse ansøgningsfrister svarer til de gældende frister for ansøgning om seniorjob, jf. § 2 i lov om seniorjob.

De almindelige bestemmelser om ansættelse i seniorjob finder også anvendelse for de personer, der først kan ansættes i seniorjob efter udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det betyder blandt andet, at kommunen kan se bort fra en overskridelse af ansøgningsfristerne, hvis årsagen til, at medlemmet ikke har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes medlemmet selv, jf. § 5 i lov om seniorjob.

Efter lovens § 2 har kommunen pligt til at ansætte medlemmet i seniorjob senest 2 måneder efter modtagelsen af ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra udløbet af retten til dagpenge eller udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse.

Hvis kommunen ikke ansætter personen inden for tidsfristen i lovens § 2, skal kommunen betale en kompensation til medlemmet efter reglerne i §§ 8 og 9 i lov om seniorjob. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved udløbet af dagpengeretten, fratrukket de arbejdsindtægter, som medlemmet modtager i perioden med kompensation.

Det følger af § 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv., at arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem om betingelserne, mulighederne og fristerne for et seniorjob.

Arbejdsløshedskassen vil således bl.a. skulle informere medlemmet om retten til seniorjob i forbindelse med dagpengeperiodens udløb, om udskydelsen af ansættelsen i seniorjob til efter arbejdsmarkedsydelsens udløb, og om hvornår arbejdsmarkedsydelsen tidligst udløber.

I forbindelse med arbejdsmarkedsydelsens udløb vil medlemmet skulle vejledes om tidsfrister for ansøgning om et seniorjob m.m.

2.4.2. Overgang til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.4.2.1. Udskydelse af overgang til efterløn

2.4.2.1.1. Gældende ret

Efter § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det blandt andet en betingelse for at kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, at medlemmet

har nået efterlønsalderen,

opfylder et krav om medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag i en nærmere fastsat periode (anciennitetskrav), og

vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed indebærer dels, at medlemmet skal stå til rådighed ved overgangen til efterløn, dels at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år.

For et medlem, der har nået efterlønsalderen, og som modtager dagpenge, anses beskæftigelseskravet for opfyldt, hvis medlemmet overgår til efterløn senest ved udløbet af dagpengeretten.

Et medlem, der har opbrugt retten til dagpenge inden efterlønsalderen, skal efter § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke opfylde beskæftigelseskravet, hvis medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og medlemmet ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er i den forbindelse en betingelse, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen.

2.4.2.1.2. Den foreslåede ordning

Retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og i en række tilfælde finder tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge, jf. bemærkningerne i punkt 2.1.

Som en følge heraf foreslås det, at medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn. Det foreslås således, at et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengeret, og dermed kan overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at det er en betingelse for et medlem, der ikke havde nået efterlønsalderen ved udløbet af dagpengeretten efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til betingelsen i § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan overgå til efterløn på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås også, at det er en betingelse for et medlem, der har nået efterlønsalderen, at pågældende kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af dagpengeretten, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til de gældende regler for ret til efterløn for modtagere af dagpenge, som har nået efterlønsalderen.

2.4.2.2. Forsikringsgrad ved beregning af efterløn

2.4.2.2.1. Gældende ret

Efter § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes efterlønnens størrelse blandt andet efter medlemmets forsikringsgrad.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til som fuldtidsforsikret ved ledighed på overgangstidspunktet.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder denne betingelse, eller hvis medlemmet er deltidsforsikret, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til som deltidsforsikret ved ledighed på overgangstidspunktet.

For et medlem, der er født før den 1. juli 1959, og som ikke opfylder udskydelsesreglen i § 74 l, stk. 5-8, ydes efterlønnen dog højst med et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

2.4.2.2.2. Den foreslåede ordning

I § 52 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været deltidsforsikret.

Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet får beregnet efterløn med en højere sats, end medlemmet ellers ville have været berettiget til.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død periode«.

2.5. Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge

2.5.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer – udvidelse af uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte

2.5.1.1. Gældende ret

Det følger af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til alle nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og

har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller

har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv. og har bopæl i en kommune.

Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande.

Uddannelsestilbuddet gives i op til tre år til alle udlændinge omfattet af loven uanset opholdsgrundlag. Tilbuddet omfatter som udgangspunkt en af de tre danskuddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3), så den enkelte udlænding indplaceres på den af danskuddannelserne, som bedst stemmer overens med vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks moduler.

Udover de tre ordinære danskuddannelser har kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2010 haft pligt til at tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere. Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at give et særligt tilbud til udenlandske arbejdstagere, der målrettes de behov, som udenlandske arbejdstagere med et mere end midlertidigt ophold i Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog. I modsætning til danskuddannelserne omfatter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke modultest og afsluttende prøver. Der er derfor tale om et mere fleksibelt tilbud. Omfanget af kurset er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for en tidsramme på 1½ år.

Arbejdstagere omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan i dag vælge, om de ønsker at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser. Udlændinge, der har fulgt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og som fortsat har lovligt ophold her i landet, har inden for en samlet treårig periode mulighed for at følge det ordinære danskuddannelsestilbud.

Målgruppen for tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er i dag udlændinge over 18 år, der har ordinær beskæftigelse, fast lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet. Betingelsen om, at udlændingen skal have ret til at arbejde, betyder, at eksempelvis au pair-personer og udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på studieophold, ikke er omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Tilbuddet omfatter såvel EU-borgere som borgere fra tredjelande. Flygtninge og familiesammenførte er ikke omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. Det foreslås endvidere, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år.

I dag har alle udlændinge, der kommer til Danmark, adgang til det samme tilbud om ordinær danskuddannelse, uanset om de er arbejdstagere, studerende, flygtninge eller familiesammenførte.

De udlændinge, der kommer for at arbejde og studere, har først og fremmest brug for målrettede kompetencer til at begå sig på arbejdspladserne og i hverdagslivet. Hvis de ønsker at blive i landet i en længere periode, kan de også få brug for at tilegne sig mere omfattende danskkompetencer.

Flygtninge og familiesammenførte har derimod fra starten brug for at tilegne sig de grundlæggende danskkompetencer, som gives på de ordinære danskuddannelser. En del flygtninge og familiesammenførte oplever imidlertid, at de nuværende tre års ret til danskuddannelse er for kort tid til at lære sproget ordentligt.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har gennemført analyser af området, som blandt andet har vist, at frafaldet på danskuddannelserne er meget højt for udenlandske arbejdstagere og studerende. Den seneste opgørelse fra 2011 viser, at godt en tredjedel af samtlige udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, som har påbegyndt en danskuddannelse, ikke har bestået ét eneste modul i løbet af deres treårige uddannelsesperiode, samt at knap en fjerdedel alene har bestået et enkelt modulforløb. Det betyder, at knap to tredjedele af alle arbejdstagere og studerende alene har gennemført et modul eller mindre i løbet af deres samlede uddannelsesperiode. Til sammenligning består ca. 58 pct. af flygtningene og de familiesammenførte fire modulforløb eller mere i løbet af deres treårige uddannelsesperiode.

Samlet set er det på denne baggrund vurderingen, at det ordinære danskuddannelsestilbud overstiger den konkrete efterspørgsel og ikke er tilstrækkeligt målrettet udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, au pair personer og studerende og deres behov for et hurtigt og fleksibelt dansktilbud, mens tilbuddet derimod er velegnet som det grundlæggende tilbud til flygtninge og familiesammenførte.

Det foreslås derfor, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, så denne gruppe kan tilbydes et hurtigt, fokuseret og fleksibelt tilbud om danskundervisning. Dette betyder, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udvides til også at omfatte studerende, au pair personer og medfølgende ægtefæller.

Denne gruppe vil fremover først have adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Det foreslås, at en arbejdstager, studerende eller au pair person, som, efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker mere danskundervisning, efterfølgende har ret til op til 3 års danskuddannelse, hvis vedkommende ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Dette betyder, at en udenlandsk arbejdstager fremover vil kunne modtage op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i dag.

For at lette overgangen for de kursister, som efterfølgende måtte ønske at fortsætte på en danskuddannelse, foreslås det, at alle kursister, som har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en modultest på danskuddannelserne. Med testen sikres en korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis kursisten efterfølgende ønsker at fortsætte i et ordinært danskuddannelsesforløb.

Udlændinge, som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og familiesammenførte), vil også fremover alene have adgang til de ordinære danskuddannelser, idet de som udgangspunkt må forventes at skulle opholde sig i landet i en længere periode, hvorfor de fra starten må antages at have behov for et fuldt danskuddannelsestilbud.

Det foreslås, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Dermed sikres et kvalitetsløft og bedre tid til at gennemføre danskundervisningen for disse indvandrergrupper, der kommer til Danmark med vidt forskellige baggrunde og uddannelsesmæssige forudsætninger.

2.5.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3 år til 5 år

2.5.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4, det vil sige flygtninge og familiesammenførte, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i integrationsprogrammet. Danskuddannelsen indgår, sammen med de øvrige tilbudsmuligheder, i udlændingens generelle introduktion til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked. Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens kapitel 4.

2.5.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år. Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år som led i deres introduktion til det danske samfund og arbejdsmarked.

Integrationsprogrammet, som fremover vil omfatte ret til danskuddannelse og ret til beskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således alene uddannelsesretten, der udvides med aftalen.

Tilsvarende foreslås uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvidet fra de nuværende tre år til samlet fem år, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.5.1.2.

2.5.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud

2.5.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af enten integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 eller introduktionsforløbet i samme lovs kapitel 4 a, ret til tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset indeholder undervisning i dansk demokrati, det danske uddannelsessystem, arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur mv., og skal give udlændingen viden om det danske samfund.

2.5.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. De emner, der undervises i på kurset, vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse. Endvidere forestår Social-, Børne- og Integrationsministeriet udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet, som sprogskolerne forpligtes til at udlevere. I den sammenhæng vil der indgå oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives på bl.a. krisecentrene.

2.5.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre

2.5.4.1. Gældende ret

Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3) for at tage hensyn til individuelle forudsætninger og integrationsmål for nyankomne udlændinge. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks moduler, som bl.a. benyttes i forbindelse med kommunernes finansiering af danskuddannelserne. Kommunerne yder tilskud til udbyderne af danskuddannelse efter takster pr. modul, hvor størrelsen af taksten fastsættes ved aftale mellem kommunerne og den enkelte udbyder.

Modultaksten udbetales i to lige store dele, så kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse, og undervisningen på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst).

Bestemmelsen om opdeling af de aftalte modultakster blev indført i danskuddannelsesloven i 2010 for at sikre, at afregningen tager højde for, at nogle kursister forlader undervisningen, før modultesten er bestået, og at det dermed undgås, at det offentlige finansierer undervisning, som ikke reelt har fundet sted.

Bestemmelserne om aftalte modultakster og afregning efter moduler gælder ikke for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at tilrettelægge betalingen som modultakstfinansieret.

2.5.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.

Det er regeringens opfattelse, at indførelsen af opdelte modultakster for private sprogcentre har betydet et øget fokus på omkostningerne til danskuddannelse.

Reglerne gælder imidlertid ikke for de kommunale sprogcentre. Dette betyder, at kommunerne for de kommunale sprogcentre kan hjemtage refusion for et helt modul allerede ved påbegyndelse af modulet. Herved er der risiko for, at der sker refusion for undervisning, som reelt ikke finder sted, samt at der ikke er det nødvendige fokus på, at kursisterne gennemfører modulerne.

Der er ikke en saglig grund til, at kommunale sprogcentre skal være underlagt en anden finansieringsmodel end de øvrige udbydere.

På den baggrund foreslås det, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.

Dermed sikres ensartede vilkår og et omkostningsfokus, uanset om udbyderen er privat eller kommunal, og det sikres derved også, at det offentliges udgifter til danskuddannelse reelt kommer kursisterne til gode.

2.5.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning

2.5.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløb inden for et tilsvarende rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder, hvis kommunen afholder udgifter ud over rådighedsbeløbet.

2.5.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udgiftsstyringen af området styrkes ved at nedjustere rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Forslaget er et led i finansiering af aftalen.

2.6. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

2.6.1. Fondens anvendelsesområde

Forebyggelsesfonden blev oprettet ved lov nr. 87 af 30. januar 2007. Loven udmøntede den del af aftalen af 20. juni 2006 om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen), der vedrørte oprettelse af en forebyggelsesfond. Fonden blev etableret med en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et sekretariat. Fonden blev oprettet med en kapital på 3 mia. kr. På baggrund af regeringsudspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” blev fondens formål ved lov nr. 1381 af 23. december 2012 udvidet til fremover at omfatte støtte til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

Der kunne herefter ydes støtte til indsatser, der

forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom,

bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.

2.6.1.1. Gældende ret

Det er i loven angivet, at der kan ydes støtte til formålene forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

Der kan ydes støtte til følgende indsatser:

1) Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

2) Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.

3) Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.

2.6.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der ud over de nuværende indsatser fremover også skal kunne ydes støtte til indsatser, der bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke kun efter sygdom.

Med forslaget præciseres det, at begrebet inklusion i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses formålsparagraf (§ 2) også rummer, at fonden med sine støttemuligheder skal kunne understøtte, at udsatte borgere kan blive inkluderet på arbejdsmarkedet med det formål at medvirke til, at færre ender på passiv forsørgelse. Ændringen skal tilvejebringe grundlaget for, at fondens midler fremover kan anvendes til indsatser overfor personer, der er ramt af længerevarende ledighed. Det er i denne sammenhæng således ikke en forudsætning, at borgeren har en lille eller begrænset arbejdsevne.

Behovet for en udvidelse af forståelsen af begrebet inklusion og af indsatsområderne for fondens midler er aktualiseret af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om at anvende blandt andet fondens midler til finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

2.7. Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.

2.7.1. Gældende regler

I arbejdsløshedsforsikringslovens § 100 b er der en bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne er udformet således, at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation. Medlemmet kan således frit vælge formen for henvendelsen til forvaltningen eller arbejdsløshedskassen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 100 b (L150 2002/2003), at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation. Derfor er der i reglerne en ret for medlemmet til at kunne vælge at give en skriftlig erklæring på tro og love i stedet for at benytte elektroniske meddelelser og blanketter.

Der er fastsat regler om sikker elektronisk udveksling af dokumentation i arbejdsløshedsforsikringen mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskasserne indbyrdes, jf. bekendtgørelse nr. 901 af 3. september 2012. Videre er der fastsat regler om udbetaling af ydelser mv. ved brug af elektroniske meddelelser og blanketter og regler om telefonisk indtastning af dagpengekort.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har betydet, at borgerne i flere og flere tilfælde får pligt til at benytte digital kommunikation ved henvendelser til og fra det offentlige. Efter lov om Offentlig Digital Post bliver borgere obligatorisk tilsluttet til Digital Post, og den del af loven forventes at blive sat i kraft fra den 1. november 2014.

Arbejdsløshedskasserne, som administrerer udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn mv., er private foreninger, og de er derfor med hensyn til den digitale kommunikation med deres medlemmer ikke omfattet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den digitale kommunikation mellem kassen og medlemmet er heller ikke omfattet af lov om Offentlig Digital Post.

2.7.2. Forslagets indhold

Arbejdsløshedskasserne er i dag langt fremme i digitaliseringen af medlemsbetjeningen, og kasserne vil kunne gøre medlemsbetjeningen endnu mere effektiv, såfremt de får mulighed for kun at have én form for skriftlig kommunikation med medlemmerne.

Konkret foreslås det, at der i § 100 b i loven indføres hjemmel til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder regler om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når arbejdsløshedskassen har indført det.

Forslaget har to hovedformål:

At den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassens medlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digital kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen.

At sidestille retsvirkningerne af digital kommunikation mellem medlemmerne og arbejdsløshedskasserne med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med almindelig papirpost.

Reglerne vil give mulighed for, at arbejdsløshedskasser, som ønsker fuld digital kommunikation med medlemmerne, kan indføre den form for kommunikation i den takt, arbejdsløshedskasserne er klar til at stille sikre IT-løsninger til rådighed. Arbejdsløshedskasser, der ikke ønsker det, skal have mulighed for at lade være. Reglerne skal også give mulighed for, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan vælge at indføre fuld digital kommunikation på områder, hvor kassen mener, det er relevant, men fortsat have papirbaseret kommunikation med medlemmerne på andre områder.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at når arbejdsløshedskassen har indført pligt til digital kommunikation, skal al kommunikation mellem arbejdsløshedskassen og medlemmet foregå digitalt, det vil sige både fra medlemmet til arbejdsløshedskassen og fra arbejdsløshedskassen til medlemmet. Det betyder, at medlemmet dagligt skal holde sig orienteret med hensyn til, om medlemmet har modtaget digital post fra arbejdsløshedskassen i den digitale postløsning. Der bliver dog mulighed for, at medlemmet kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav til den information, som arbejdsløshedskassen skal give sine medlemmer, før kassen indfører pligt til digital kommunikation på de enkelte områder. Tilsvarende vil reglerne også omfatte krav til arbejdsløshedskassernes information, såfremt kassen ønsker at vende tilbage til almindelig papirpost efter at have haft pligtig digital kommunikation med medlemmerne på nogle eller alle områder.

Arbejdsløshedskassen kan beslutte, at pligten til digital kommunikation også skal omfatte kassens kommunikation med personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen og tidligere medlemmer af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal i de tilfælde stille digitale løsninger til rådighed og vejlede om, hvordan personen kan komme i kontakt med kassen. Det kan fx ske via kassens hjemmeside.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, at et medlem kan blive fritaget for den pligtige digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen. Fritagelsesmuligheden skal administreres af arbejdsløshedskasserne. Der er en fritagelsesmulighed i lov om Offentlig Digital Post, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om fritagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Reglerne om fritagelse fra digital kommunikation med arbejdsløshedskassen vil tage udgangspunkt i reglerne, som er fastsat i medfør af lov om Offentlig Digital Post. Det følger heraf, at der vil blive mulighed for at fritage en person, der ikke har adgang til computer med internetforbindelse i sit hjem.

Arbejdsløshedskasserne skal stille den digitale kommunikationsløsning til rådighed for medlemmerne. Arbejdsløshedskasserne drives med forskellige IT-systemer til løsning af opgaverne inden for arbejdsløshedsforsikringen, og der stilles i lovgivningen en række drifts- og sikkerhedsmæssige krav til systemerne. I forhold til den digitale kommunikation mellem arbejdsløshedskasser indbyrdes og mellem arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder stilles der i dag krav om, at der er etableret en sikker internetforbindelse mellem afsender og modtager, og at udvekslingen sker signeret og krypteret. Der vil blive stillet tilsvarende krav til de digitale kommunikationsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed for medlemmerne.

De gældende regler i lovens § 100 b om hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg videreføres i øvrigt uændret.

Generelt IT-nedbrud og brug af papir

Der vil blive fastsat regler om, at digital kommunikation skal anvendes, selvom afsenderens egen computer ikke fungerer, afsenderen ikke har skaffet sig en eventuel fornøden digital signatur eller har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til afsenderen at overvinde. Dette gælder, uanset om afsenderen er arbejdsløshedskassen eller medlemmet.

Ved generelle IT-nedbrud og mere lokale nedbrud, fx på grund af hackerangreb mod en arbejdsløshedskasses hjemmeside, vil der i reglerne blive fastsat pligt for arbejdsløshedskassen til så hurtigt som muligt at få etableret løsninger, som kan afhjælpe konsekvenserne af, at medlemmer og arbejdsløshedskassen ikke kan kommunikere digitalt med hinanden. Det kan fx være, at medlemmet i stedet kan printe og aflevere et manuelt udfyldt ydelseskort til kassen. Tilsvarende kan et medlem sende en meddelelse som papirpost til arbejdsløshedskassen, hvis et generelt IT-nedbrud o.lign. forhindrer den digitale kommunikation.

Ved generelle IT-nedbrud mv. vil medlemmet ikke være i stand til at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale post. I disse situationer må medlemmet ikke stilles ringere på grund af sin pligt til at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen.

Medlemmet skal foretage rimelige forsøg på at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale post. Medlemmet skal i øvrigt på anden vis forsøge at afhjælpe konsekvenserne af den manglende digitale kommunikation, fx ved at benytte traditionelle kommunikationsmetoder.

Ved en efterfølgende vurdering af, om medlemmet har forsøgt at afhjælpe kommunikationsproblemerne, vil det være en konkret vurdering, hvor nedbruddets længde og placering i forhold til frister og medlemmets egen indsats mv. vil kunne indgå som væsentlige elementer.

Lovforslaget vil i øvrigt ikke afskære fra brugen af papir (fx blanketter, erklæringer mv.), såfremt der i lovgivning uden for Beskæftigelsesministeriets område er pligt til at anvende papirer og papirpost.

Forholdet til persondataloven

Den digitale kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne og medlemmerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Det indebærer, at arbejdsløshedskassernes løsninger til brug for den digitale kommunikation skal indrettes og til stadighed opdateres, så de lever op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.

Regler på bekendtgørelsesniveau, der udarbejdes i medfør af lovforslaget, vil i medfør af reglerne i persondataloven blive forelagt for Datatilsynet.

Forholdet til forvaltningsloven

Arbejdsløshedskasserne er private foreninger og er derfor ikke omfattet af forvaltningsloven. Arbejdsløshedskasserne skal dog følge en række forvaltningsretlige principper, hvilket dels fremgår af § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dels af regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som er fastsat i medfør af § 65 a. Denne retstilstand ændres ikke med dette lovforslag.

Retsvirkninger af at anvende digital kommunikation

Det foreslås videre, at der i et nyt stk. 3 fastsættes regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. Tidspunktet for, hvornår meddelelsen er kommet frem, har blandt andet betydning for beregningen af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, og for starttidspunktet for beregningen af klagefristen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Meddelelsen er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold. Det er således i praksis uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

For så vidt angår kommunikation fra arbejdsløshedskassen til medlemmet, vil digitale meddelelser blive sendt via den sikre digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet til rådighed. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for medlemmet i den digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet til rådighed.

2.8. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats

Varslingspuljerne sikrer, at ansatte i forbindelse med større afskedigelser hurtigt kan få hjælp til at komme tilbage i job, og de har vist sig at være et meget brugt redskab til at afbøde de negative virkninger af større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Regeringen og Enhedslisten har i forbindelse med aftalen om finansloven for 2013 aftalt, at den supplerende varslingsindsats skal gøres permanent. Samtidig tilføjes varslingspuljerne permanent nye midler. Der afsættes på den baggrund yderligere 15 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til varslingspuljerne.

2.8.1. Gældende ret

I henhold til § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2010 indgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperiodens udløb. Forsøget løb oprindelig fra 1. marts til 31. december 2010 og er siden forlænget til udgangen af 2013.

Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af mulighed for en indsats ved en større afskedigelse efter lovens § 102.

Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode.

Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6 måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.

Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende varslingsindsats.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været varslet afskediget, kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og herefter kan dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den enkelte person.

Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af en varsling efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden. Tilbud efter forslaget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode.

Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.

Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Tilbud som led i varslingsindsatsen kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse med løntilskud.

Den lovbundne ordinære varslingspulje fortsætter uændret med tilførsel af nye midler. Den supplerende varslingsindsats bliver en ny permanent lovbunden ordning med selvstændig pulje.

2.9. Afskaffelse af regler om at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har ved aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at de bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.

2.9.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne.

Der er særlige tilsvarende regler for placeringen af ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i kommuner med magistratsordning.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.

Bestemmelserne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.

Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen beslutning.

Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats.

Frikommunerne og en række kommuner, som har søgt herom som led i Udfordringsretten, har efter gældende regler tilladelse til at fravige reglerne om, at økonomiudvalget i kommunen eller et stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge, barselloven samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Denne tilladelse vil med forslaget blive overflødig, idet den er indeholdt i forslaget.

Sager på beskæftigelsesområdet vil med forslaget kunne behandles i det udvalg, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at placere beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for udførelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder oprettelse af et jobcenter.

2.10. Syge- og barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barsellovens § 27, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven kan være opfyldt ved, at den pågældende har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales til personer, der ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven vil således ikke i sig selv give ret til sygedagpenge eller barseldagpenge til personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.10.2. Den foreslåede ordning

2.10.2.1. Generel beskrivelse

I aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er det forudsat, at personer, som modtager ydelsen, vil kunne opnå ret til sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven, som tilfældet er for ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås derfor at ændre i sygedagpengeloven og barselloven således, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil kunne være berettiget til sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

2.10.2.2. Sygedagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Formålet med ændringerne i sygedagpengeloven er at sikre, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til sygedagpenge på tilsvarende vis som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, anmeldelse af sygefraværet, anmodning om sygedagpenge, størrelsen af sygedagpengene ved fuldt og delvist fravær og muligheden for at medregne perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere udvides arbejdsløshedskassernes pligt til at anmelde sygefraværet for dagpengeberettigede medlemmer til kommunen med medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.10.2.3. Barseldagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Formålet med ændringerne i barselloven er at sikre, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til dagpenge efter barselloven på tilsvarende vis som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barseldagpenge, størrelsen af barseldagpengene og muligheden for at medregne perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med arbejdsløshedsdagpenge.

2.11. Forholdet til lov om frikommuner

Efter § 7 f i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune træffe beslutning om at fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne for ret til seniorjob, kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2013, og forsøget om seniorjob i private virksomheder ophører den 31. december 2015.

Lovforslagets § 11 om, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan overgå til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter § 52 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder også anvendelse i forhold til frikommunerne. Det indebærer, at medlemmer med bopæl i en frikommune, der opbruger retten til dagpenge den 6. januar 2014 eller senere, først kan overgå til seniorjob, herunder i en privat virksomhed, når retten til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i forsøgsbestemmelsen i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats givet frikommunerne tilladelse til at gennemføre forsøg, hvorefter de er undtaget fra reglerne i lovens § 14, stk. 2 og 3, om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen.

Forsøget er udmøntet ved § 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Lovforslagets § 3, nr. 1, om ophævelse af § 14, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer, at alle kommuner vil blive omfattet af regler svarende til dem, der i henhold til forsøget gælder for frikommunerne. Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet vil derfor blive ophævet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget om etablering af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2014-2017.

         
Tabel 1. Direkte konsekvenser i alt
       
         
Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
I alt
574,6
307,0
38,9
0
Heraf
       
- Stat
209,1
105,2
12,9
0
- Kommuner
365,5
201,8
26,0
0
Heraf
       
- DUT
37,5
46,2
9,8
0
- Budgetgaranti
-36,2
-36,4
-7,2
0
- Beskæftigelsestilskud
520,6
638,9
135,6
0
- Øvrige indkomstoverførsler
-156,3
-446,9
-112,2
0
         

3.1. Etablering af ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse

3.1.1. Forsørgelsesudgifter

Det foreslås, at kommunerne medfinansierer udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse efter samme principper, som gælder for dagpenge, det vil sige 50 pct. af udgifterne i aktive perioder og 70 pct. i passive perioder. Det foreslås, at kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via det særlige beskæftigelsestilskud.

Det er beregningsteknisk forudsat, at ca. 5.745 helårspersoner vil benytte sig af retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i 2014, ca. 7.075 helårspersoner i 2015 og 1.505 helårspersoner i 2016. Heraf forventes 35 pct. af målgruppen at være forsørgere, og de resterende 65 pct. forventes at være ikke-forsørgere.

Ledige får ret til en ugentlig arbejdsmarkedsydelse på henholdsvis 3.260 kr. (2014-pl) for personer med forsørgelsespligt over for børn og 2.445 kr. (2014-pl) for øvrige. Ydelsen er ikke afhængig af familie- og formueindkomst.

Det vurderes, at personerne i målgruppen er aktiverede 31,5 pct. af tiden, svarende til ca. 1.810 helårspersoner i 2014, 2.230 helårspersoner i 2015 og 475 helårspersoner i 2016 og dermed passive arbejdsmarkedsydelsesmodtagere de resterende 68,5 pct. af tiden. De aktiverede personer i målgruppen, som deltager i løntilskud og jobrotation, modtager løn af arbejdsgiverne, og skal derfor ikke have arbejdsmarkedsydelse under tilbuddet. Det vurderes, at der i 2014 er ca. 375 helårspersoner i enten løntilskud eller jobrotation, i 2015 er ca. 460 helårspersoner, og i 2016 er ca. 95 helårspersoner i enten jobrotation eller løntilskud.

Forslaget om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre merudgifter til forsørgelse. Forsørgelsesudgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp, seniorjob og efterløn, jf. tabel 2.

Udgifterne til forsørgelse ved barsel og sygdom for personer i målgruppen er inkluderet i beregningen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Det skønnes, at nettoudgifterne til forsørgelse til målgruppen vil udgøre 442,2 mio. kr. i 2014, 148,6 mio. kr. i 2015 og 4,7 mio. kr. i 2016. Heraf vurderes det, at staten i 2014 vil få merudgifter på 152,5 mio. kr., i 2015 merudgifter på 38,8 mio. kr. og i 2016 mindreudgifter på 1,7 mio. kr. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 289,7 mio. kr. i 2014, 109,7 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i 2016.

         
Tabel 2. Forsørgelsesudgifter fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
152,5
38,8
-1,7
0
Heraf arbejdsmarkedsydelse
269,3
331,9
70,5
0
Heraf besparelse på forsørgelse (kontanthjælp)
-22,7
-24,5
-5,0
0
Heraf besparelse på forsørgelse (seniorjob)
-94,2
-268,5
-67,1
0
Heraf besparelse på forsørgelse (efterløn)
-2,3
-5,1
-0,5
0
Kommune
289,7
109,7
6,4
0
Heraf arbejdsmarkedsydelse
492,8
607,3
128,9
0
Heraf besparelse på forsørgelse (kontanthjælp)
Heraf besparelse på forsørgelse (seniorjob)
-46,8
-156,3
-50,6
-446,9
-10,3
-112,2
0
0
I alt
442,2
148,6
4,7
0
         

3.1.2. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Det foreslås, at der for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Bidraget er fastsat til 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales. Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmet ikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres i aktive perioder ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget.

Som det fremgår af afsnit 3.1.1. , forventes der i 2014 ca. 1.435 aktive ydelsesmodtagere, i 2015 ca. 1.770 aktive ydelsesmodtagere og i 2016 ca. 375 aktive ydelsesmodtagere. Der vil dermed være 3.935 passive ydelsesmodtagere i 2014, ca. 4.850 passive ydelsesmodtagere i 2015 og ca. 1.030 passive ydelsesmodtagere i 2016.

Forslaget om betaling af ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre statslige merudgifter, jf. tabel 3.

Det skønnes, at nettoudgifterne til ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil udgøre i alt 39,4 mio. kr. i 2014, 48,5 mio. kr. i 2015 og 10,3 mio. kr. i 2016, jf. tabel 3. Heraf forventes den statslige udgift at udgøre 7,0 mio. kr. i 2014, 8,7 mio. kr. i 2015 og 1,8 mio. kr. i 2016.

         
Tabel 3. ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
         
Mio. kr.
2014
2015
2016
2017
Aktiverede ydelsesmodtagere
10,5
13,0
2,8
0
Heraf ydelsesmodtagerens andel
3,5
4,3
0,9
0
Heraf statens andel
7,0
8,7
1,8
0
Passive ydelsesmodtagere
28,8
35,5
7,5
0
Heraf ydelsesmodtagerens andel
9,6
11,8
2,5
0
Heraf arbejdsløshedskassens andel
9,6
11,8
2,5
0
Heraf arbejdsgiverens andel
9,6
11,8
2,5
0
I alt
39,4
48,5
10,3
0
         

3.1.3. Ferie til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere

Personer, som overgår til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i dag sker optjening af ret til ferie, fx arbejdsløshedsdagpenge, har optjent en ferieret med arbejdsmarkedsydelse. Personer, som overgår til arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i dag ikke sker optjening af ret til ferie, fx særlige uddannelsesydelse, har ikke optjent en ferieret med arbejdsmarkedsydelse.

På baggrund heraf foreslås, at personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ikke har optjent en ferieret, tildeles en særlig ferieret på 15 dage, dvs. tre uger pr. ferieår (1. maj – 30. april).

Ferieydelsen udbetales med et beløb svarende til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvoraf kommunerne medfinansierer 70 pct. af udgiften. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til ferieydelse via beskæftigelsestilskuddet.

Forslaget om en særlig ferieret forventes at medføre merudgifter på ca. 3,0 mio. kr. i 2014.

3.1.4. Den aktive indsats

Det foreslås, at kommunerne refunderes for 50 pct. af deres driftsudgifter til køb af aktive tilbud (læse-, skrive- og regnekurser og 8 ugers uddannelsesforløb) samt for 50 pct. af deres udgifter til løntilskud til virksomheder, der ansætter modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til løntilskud via beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne kompenseres også under ét for den resterende del af driftsudgifterne til aktivering via budgetgarantien.

Staten refunderer fuldt ud (100 pct.) kommunernes udgifter til jobrotationsydelse, når en modtager af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ansættes som vikar for en beskæftiget, der deltager i efteruddannelse.

Det vurderes, at ca. 1.810 helårspersoner i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning vil være i aktivering i 2014. I 2015 forventes aktiveringsomfanget at være ca. 2.230 helårspersoner og i 2016 ca. 473 helårspersoner. Heraf forventes ca. 32 pct. at være i virksomhedspraktik, ca. 32 pct. i nytteindsats, ca. 4 pct. på læse-, skrive- og regnekurser, ca. 10 pct. i 8 ugers uddannelsesforløb, ca. 2 pct. i jobrotation og ca. 18 pct. i løntilskud (offentlig og privat). Idet der ikke er knyttet merudgifter (ud over udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) til virksomhedspraktik og nytteindsats, vurderes det, at de samlede udgifter til den aktive indsats (netto) vil udgøre 82,1 mio. kr. i 2014, 102,4 mio. kr. i 2015 og 21,7 mio. kr. i 2016. Heraf forventes de statslige driftsudgifter til aktivering at udgøre 48,5 mio. kr. i 2014, 59,7 mio. kr. i 2015 og 12,5 mio. kr. i 2016. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 33,7 mio. kr. i 2014, 42,7 mio. kr. i 2015 og 9,2 mio. kr. i 2016, jf. tabel 4.

Som følge af etablering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er der en modgående besparelse på driftsudgifterne til kontanthjælp samt driftsudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere.

 
Tabel 4. Driftsudgifter fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
I alt
82,1
102,4
21,7
0
- Løntilskud (offentlig og privat)
46,3
57,1
12,1
0
- Jobrotation
13,0
15,0
3,0
0
- 8 ugers uddannelse
26,4
32,5
6,9
0
- Læse-, skrive- og regnekurser
11,2
13,8
2,9
0
- Besparelse aktivering af kontanthjælpsmodtagere
-14,8
-16,0
-3,3
0
Stat
48,5
59,7
12,5
0
Kommune
33,7
42,7
9,2
0
         

3.1.5. Befordringsgodtgørelse

Det foreslås, at kommunerne medfinansierer 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til befordringsgodtgørelse via beskæftigelsestilskuddet.

Udgifterne til befordringsgodtgørelse forventes at udgøre ca. 5,0 mio. kr. i 2014, 6,2 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i 2016.

Forslaget vurderes endelig at medføre en øget opgave for kommunerne svarende til administrative merudgifter i størrelsesorden af 37,5 mio. kr. i 2014, 46,2 mio. kr. i 2015 og 9,8 mio. kr. i 2016.

3.1.6. Udskydelse af tilbud om seniorjob

Forslagets bestemmelse om, at personer, der er berettiget til et seniorjob, skal opbruge retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de tilbud der medfølger, før de kan overgå til et seniorjob, jf. lovforslagets § 10, vurderes at betyde væsentligt mindre udgifter i årene 2014, 2015 og 2016. Bestemmelsen betyder, at personer der ellers ville have ret til et seniorjob i 2014, nu først kan overgå til et seniorjob i 2015, at personer, der før var berettiget til et seniorjob i 2015, nu først kan overgå til et seniorjob senere i 2015 eller i 2016, og endelig at personer, der før var berettigede til et seniorjob i 2016, nu først kan overgå til dette senere i 2016.

Disse ændringer medfører en reduceret tilgang til ordningen i årene 2014, 2015 og 2016, således at antallet af helårspersoner skønnes reduceret med hhv. 700 personer i 2014, 2.000 personer i 2015 og 500 personer i 2016.

Da staten yder et årligt tilskud til kommunen på ca. 134.000 kr. pr. år (i 2014 niveau) for hver fuldtidsperson ansat i seniorjob, vil statens udgifter som følge af forslaget reduceres med 94,2 mio. kr. i 2014, 268,5 mio. kr. i 2015 og 67,1 mio. kr. i 2016 (i 2014 niveau).

Kommunerne dækker selv resten af udgiften til de seniorjobansattes løn. Forslaget vil derfor også reducere kommunernes udgifter. Kommunernes udgift regnes som forskellen mellem det ovennævnte statslige tilskud og en skønnet årsløn på ca. 358.000 kr. (i 2014 niveau). Som følge af ovenstående medfører forslaget en reduktion i kommunernes udgifter på 156,3 mio. kr. i 2014, 446,9 mio. kr. i 2015 og 112,2 mio. kr. i 2016.

 
Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse
 
Mio. kr. løbende priser
2014
2015
2016
2017
Stat
209,1
105,2
12,9
0,0
Heraf forsørgelse inkl. løntilskud, jobrotation, seniorjob og efterløn
185,2
76,1
6,7
0,0
Heraf ATP-bidrag
7,0
8,7
1,8
0,0
Heraf merudgifter til ferie
0,9
0,0
0,0
0,0
Heraf driftsudgifter
13,5
17,4
3,7
0,0
Heraf befordringsgodtgørelse
2,5
3,1
0,7
0,0
Heraf administration
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner
365,5
201,8
26,0
0,0
Heraf forsørgelse inkl. løntilskud, jobrotation og seniorjob
311,7
137,0
12,2
0,0
Heraf ATP-bidrag
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf merudgifter til ferie
2,1
0,0
0,0
0,0
Heraf driftsudgifter
11,7
15,5
3,4
0,0
Heraf befordringsgodtgørelse
2,5
3,1
0,7
0,0
Heraf administration
37,5
46,2
9,8
0,0
I alt
574,6
307,0
38,9
0,0
Heraf kommunale udgifter fordelt på:
       
DUT
37,5
46,2
9,8
0,0
Budgetgaranti
-36,2
-36,4
-7,2
0,0
Beskæftigelsestilskud
520,6
638,9
135,6
0,0
Øvrige indkomstoverførsler
-156,3
-446,9
-112,2
0,0
         

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Finansieringselementer

3.2.1. Danskuddannelse for udlændige mv.

De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 er -162,8 mio. kr. i 2014, -196,0 mio. kr. i 2015, -227,6 mio. kr. i 2016 og -234,2 mio. kr. i 2017, jf. det sammenfattende skema i pkt. 12. Af de samlede udgifter skønnes -81,4 mio. kr. i 2014, -98,0 mio. kr. i 2015, -113,8 mio. kr. i 2016 og -117,1 mio. kr. i 2017 at vedrøre kommunerne.

Lovforslaget træder i kraft den 30. december 2013.

         
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
Heraf:
Drift
Forsørgelse
Øvrig
-81,4
-81,4
0,0
0,0
-98,0
-98,0
0,0
0,0
-113,8
-113,8
0,0
0,0
-117,1
-117,1
0,0
0,0
Kommuner i alt:
Heraf:
Drift
Forsørgelse
Øvrig
Heraf:
DUT
Budgetgaranti
Det særlige beskæftigelsestilskud
-81,4
-81,4
0,0
0,0
0,0
-81,4
0,0
-98,0
-98,0
0,0
0,0
0,0
-98,0
0,0
-113,8
-113,8
0,0
0,0
0,0
-113,8
0,0
-117,1
-117,1
0,0
0,0
0,0
-117,1
0,0
Stat og kommuner i alt
Heraf:
Drift
Forsørgelse
Øvrig
-162,8
-162,8
0,0
0,0
-196,0
-196,0
0,0
0,0
-227,6
-227,6
0,0
0,0
-234,2
-234,2
0,0
0,0
         

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

3.2.1.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer

Forslaget indebærer bl.a., at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, der fremover først vil have adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Denne gruppe vil således kunne modtage op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i dag.

Omfanget af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år. Tilbuddet er opdelt i fem forløb af 50 timer. Kommunen afholder udgifter forbundet med forløbene efter en fast timetakst på 90 kr. (2010-niveau). Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales til udbyderen, når kursisten henvises til introdansk. Staten refunderer 50 pct. af de samlede udgifter.

Det er forudsat, at enhedsprisen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ca. 24.000 kr. pr. helårsperson, mens den tilsvarende pris er ca. 35.000 kr. pr. helårsperson for ordinær danskuddannelse. Endvidere er det skønnet, at ca. 27 pct. af kursisterne hvert år vil gå videre fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær danskuddannelse på baggrund af tal fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.

Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 89,6 mio. kr. i 2014, 138,6 mio. kr. i 2015, 180,6 mio. kr. i 2016 og 192,2 mio. kr. i 2017.

Forslaget indebærer endvidere, at de kursister, der måtte ønske at forsætte på en ordinær danskuddannelse, efter at de har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, tilbydes at aflægge en modultest med henblik på korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul. Det er forudsat, at den gennemsnitlige udgift til udarbejdelse og gennemførsel af test er ca. 5 kr. pr. kursist. Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 5,0 mio. kr. i 2014, 10,6 mio. kr. i 2015, 15,6 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017.

 
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser (Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning) af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
-42,3
-64,0
-82,5
-87,1
Kommuner i alt
-42,3
-64,0
-82,5
-87,1
Heraf:
       
DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
-42,3
-64,0
-82,5
-87,1
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
-84,6
-128,0
-165,0
-174,2
         

3.2.1.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3 år til samlet 5 år

Forslaget indebærer, at uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Det forudsættes, at forslaget vil medføre en aktivitetsstigning for målgruppen på ca. 5 pct. Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 28,0 mio. kr. i 2014, 31,2 mio. kr. i 2015, 31,6 mio. kr. i 2016 og 31,2 mio. kr. i 2017.

 
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser (Udvidelse af uddannelsesretten) af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
14,0
15,6
15,8
15,6
Kommuner i alt
14,0
15,6
15,8
15,6
Heraf:
       
DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
14,0
15,6
15,8
15,6
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
28,0
31,2
31,6
31,2
         

3.2.1.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud

Forslaget indebærer, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Nyankomne udlændinge får fortsat undervisning i store dele af indholdet af kurset som led i den ordinære danskuddannelse. Ved indførelsen af kurset i 2010 blev det skønnet, at kurset i gennemsnit ville koste ca. 4.600 kr. pr. kursist. Udgifterne omfatter udgifter til lærere, tolke, lokaler og undervisningsmaterialer. Forslaget forventes at indebære en offentlig mindreudgift på 41,4 mio. kr. i 2014 og 41,2 mio. kr. i 2015 og frem.

 
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser (Afskaffelse af kursus i samfundsforståelse mv.) af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
-20,7
-20,6
-20,6
-20,6
Kommuner i alt
-20,7
-20,6
-20,6
-20,6
Heraf:
       
DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
-20,7
-20,6
-20,6
-20,6
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
-41,4
-41,2
-41,2
-41,2
         

3.2.1.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre

Forslaget indebærer, at der fremover indføres krav om, at taksten pr. modul skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse med afregning med de kommunale sprogcentre. Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 29,8 mio. kr. i 2014 og 30,0 mio. kr. i 2015 og frem.

         
Tabel 10. Økonomiske konsekvenser (Opdelte modultakster) af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
-14,9
-15,0
-15,0
-15,0
Kommuner i alt
-14,9
-15,0
-15,0
-15,0
Heraf:
       
DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
-14,9
-15,0
-15,0
-15,0
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
-29,8
-30,0
-30,0
-30,0
         

3.2.1.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløb inden for et tilsvarende rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder, hvis kommunen afholder udgifter ud over rådighedsbeløbet.

Udgiftsstyringen af området foreslås styrket ved at nedjustere rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 35,0 mio. kr. i 2014, 28,0 mio. kr. i 2015, 23,0 mio. kr. i 2016 og 20,0 mio. kr. i 2017.

         
Tabel 11. Økonomiske konsekvenser (Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning) af lovforslaget fordelt på stat og kommune
         
Mio. kr., 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat i alt
-17,5
-14,0
-11,5
-10,0
Kommuner i alt
-17,5
-14,0
-11,5
-10,0
Heraf:
       
DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
-17,5
-14,0
-11,5
-10,0
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
-35,0
-28,0
-23,0
-20,0
         

3.2.2. Øvrig finansiering

Den øvrige finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsordning for ledige, hvis dagpengeret er opbrugt, foreslås tilvejebragt ved en målrettet omprioritering af en række andre offentlige udgifter, indtægter, puljer og reserver mv., jf. tabel 12.

 
Tabel 12. Den øvrige finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning
           
Mio. kr.
2013
2014
2015
2016
2017
Uddannelsespulje på Beskæftigelsesministeriets område
0
125,0
86,0
0
0
Omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserve mv.
0
123,0
18,0
0
0
- heraf beskæftigelsesrettede aktiviteter
0
25,0
0,0
0
0
- heraf virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer
0
80,0
0,0
0
0
- heraf budgetregulering vedr. initiativer mod udsatte
0
18,0
18,0
0
0
Forebyggelsesfonden, indsats for arbejdsmiljø og mod social dumping
0
51,0
-51,0
-51,0
0
Reserve til grøn omstilling
0
150,0
-100,0
-100,0
0
Indkøbsbesparelse i 2014
0
35,0
0
0
0
Rebudgettering af fonden for velfærdsteknologi
0
85,0
-85,0
0
0
Reserve til senere udmøntning
0
0
-72,0
-275,0
0
Provenu fra L228 om forlængelse af uddannelsesordningen
3,0
16,0
235,0
220,0
130,0
Negativ budgetregulering på § 17 Beskæftigelsesministeriet
0
3,0
0
0
0
I alt
3,0
588,0
31,0
-206,0
130,0
Finansiering fra danskuddannelse til udlændinge mv.
 
162,8
196,0
227,6
234,2
Finansiering i alt
3,0
750,8
227,0
21,6
364,2
Direkte konsekvenser i alt (jf. tabel 1 og 5)
 
-574,6
-307,0
-38,9
-0,0
Netto
3,0
176,2
-80,0
-17,3
364,2
           

Finansieringselementerne indebærer:

Det foreslås, at den særlige uddannelsespulje, som skal skabe et uddannelsesløft for ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser, reduceres med hhv. 125,0 mio. kr. i 2014 og 86,0 mio. kr. i 2015.

Det foreslås, at de beskæftigelsesrettede puljer og reserver omprioriteres i 2014 og 2015 med hhv. 123,0 mio. kr. og 18,0 mio. kr.

Det foreslås, at fonden for forebyggelse og fastholdelse afsætter 51,0 mio. kr. i 2014 til finansiering af lovforslaget. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 51,0 mio. kr. til Forebyggelsesfonden.

Det forslås, at 150,0 mio. kr. af puljen til grøn omstilling og beskæftigelse i 2014 omprioriteres. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 100,0 mio. kr. til puljen.

Det foreslås, at merprovenuet som følge af indkøbsbesparelser i staten på 35,0 mio. kr. i 2014, benyttes til finansiering af lovforslaget.

Det foreslås, at besparelsen på 85,0 mio. kr. i 2014 opnået på Fonden for Velfærdsteknologi som følge af en rebudgettering benyttes til finansiering af lovforslaget. I 2015 tilbageføres 85,0 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi.

Det foreslås, at der afsættes en reserve på 72,0 mio. kr. i 2015 og 275,0 mio. kr. i 2016 til senere udmøntning.

I forbindelse med Lovforslag L228 om forlængelse af uddannelsesordningen opnås et provenu i 2013 til 2017 på hhv. 16,0 mio. kr. i 2013, 235,0 mio. kr. i 2014, 220,0 mio. kr. i 2015 og 130,0 mio. kr. i 2017. Det foreslås, at provenuet benyttes til finansiering af lovforslaget.

Til finansiering af merudgifterne til ferie til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere på 3,0 mio. kr. i 2014 optages en negativ budgetregulering på Beskæftigelsesministeriets § 17 på finansloven for 2014. Budgetreguleringen udmøntes senest i forbindelse med lov om tillægsbevilling for 2014.

Som det fremgår af tabel 12, medfører lovforslaget et samlet nettoprovenu i 2014 på 176,2 mio. kr., hvorimod der i 2015 til 2016 er et merudgiftsbehov på hhv. 80,0 mio. kr. i 2015 og 17,3 mio. kr. i 2016. I 2017 er der et provenu på 364,2 mio. kr.

3.3. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats

De økonomiske konsekvenser af forslaget om permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats er allerede udmøntet på finansloven for 2013.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da ATP-bidraget af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal finansieres efter samme principper som for modtagere af dagpenge.

Bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtageren selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmet ikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres dog i aktive perioder ved, at ydelsesmodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget. Det forventes, at de private arbejdsgivere får en merudgift på 9,6 mio. kr. i 2014, 11,8 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016 som følge af forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om målretning af forebyggelsesfonden berører umiddelbart ikke EU’s regler om statsstøtte og EU’s regler om udbud. I det omfang fondens midler udbetales som økonomisk støtte til offentlige og private virksomheder, sker udbetalingerne fra fonden – som hidtil – i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte.

I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud, skal EU’s udbudsregler iagttages.

Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til lovforslag er forud for fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer mv.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet, Frikommunerne: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Vesthimmerland, Fredericia, Viborg, Odense, Vejle, Odsherred.

     
     
     
     
     
     
     
9. Sammenfattende skema
     
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
     
2013-priser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2014:
2015:
2016:
2017:
-795,1 mio. kr.
-742,2 mio. kr.
-407,9 mio. kr.
-247,1 mio. kr.
Stat:
2014:
2015:
2016:
2017:
334,8 mio. kr.
718,4 mio. kr.
513,0 mio. kr.
0,0 mio. kr.
 
Kommune:
Kommune:
2014:
2015:
2016:
2017:
-292,8 mio. kr.
-604,5 mio. kr.
-238,2 mio. kr.
-117,1 mio. kr.
2014:
2015:
2016:
2017:
539,4 mio. kr.
662,1 mio. kr.
140,6 mio. kr.
0,0 mio. kr.
 
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat: Ingen
Stat: Ingen
   
Kommune: Ingen
Kommune:
 
2014:
2015:
2016:
2017:
37,5 mio. kr.
46,2 mio. kr.
9,8 mio. kr.
0,0 mio. kr.
 
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
2014:
2015:
2016:
2017:
9,6 mio. kr.
11,8 mio. kr.
2,5 mio. kr.
0,0 mio. kr.
 
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013.

Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer betingelserne for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger følger de regler, der gælder for modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.

Det er således arbejdsløshedskasserne, som skal forestå administrationen af ordningen. Derved opnås, at arbejdsløshedskassernes administrative og it-tekniske systemer i størst muligt omfang kan benyttes ved administrationen.

Forslaget til § 52 g

Det foreslås i stk.1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende

1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller

2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.

Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, er omfattet af målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.

Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold til hvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordning udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil henvises.

Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan ske den 5. januar 2015.

Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn, idet der ellers skulle være en fuldtidssats og en deltidssats, som ville udgøre 2/3 af fuldtidssatsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmarkedsydelsen erstatter den særlige uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for forsørgere henholdsvis ikke-forsørgere. Som konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret (svarende til 3.840 kr. i 2013-niveau). Der vil i medfør af forslagets § 52 q blive fastsat nærmere administrative regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret.

Det foreslås i stk. 2, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden ansøgning. Det skyldes, at pågældende allerede er registreret som dagpengemodtager i arbejdsløshedskassen.

Det foreslås videre i stk. 3, at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at pågældende ikke modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde, at overgangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til særlig uddannelsesydelse. Pågældende skal senest være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 4, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig, og at pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 9 b, samt at pågældende ikke er overgået til efterløn.

Det foreslås også, at et medlem, som har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, ikke kan få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indebærer ikke ændringer i retten til seniorjob for medlemmer, der opbruger retten til dagpenge før den 6. januar 2014. Det betyder, at de senest skal ansøge om seniorjob 2 måneder efter, at retten til dagpenge er udløbet. Hvis et medlem ikke har ansøgt rettidigt, mister medlemmet som udgangspunkt retten til seniorjob, og det betyder, at medlemmet ikke længere er omfattet af seniorjobordningen.

Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er subsidiær i forhold til retten til de 2 andre ordninger, jf. i øvrigt aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I relation til muligheden for seniorjob henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende bemærkninger. Det fremgår heraf, at personer, der opbruger retten til dagpenge i perioden 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 og ved dagpengeperiodens ophør opfylder betingelserne for ret til seniorjob, først kan få tilbud om seniorjob efter udløb af perioden, hvor personen har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 52 h

Som det fremgår af bemærkningerne til § 52 g, er udgangspunktet for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i videst mulige omfang skal finde anvendelse.

Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er derfor i §§ 52 i-52 q fastsat særlige regler i den udstrækning, reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke kan finde anvendelse.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 finder tilsvarende anvendelse.

Ad kapitel 8 - Medlemskab

Det fremgår af lovens § 41, at det er en betingelse for medlemskab af en arbejdsløshedskasse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen (pt. 63 år) og har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.

Der er i forslaget til § 52 i foreslået, at alderskravene kan fraviges for personer, der genoptages i en arbejdsløshedskasse. Der henvises til bemærkningerne hertil. Det følger videre af forslaget til målgruppebeskrivelsen i § 52 g, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse kun kan ydes til fuldtidsforsikrede medlemmer. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I § 42 i loven er fastsat regler om overflytning mellem arbejdsløshedskasser. Det fremgår bl.a. heraf, at et medlem skal lade sig overflytte fra en arbejdsløshedskasse til en anden, bl.a. hvis medlemmet tager arbejde inden for en anden arbejdsløshedskasses faglige område.

Det følger af § 43, at medlemskab af en arbejdsløshedskasse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet overgår til folkepension.

Ad kapitel 10 – Ret til dagpenge

Det følger af § 53 i loven, at ret til dagpenge er betinget af, at pågældende opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændigheder også ret til dagpenge. Det følger videre af lovens § 54, at en gennemført erhvervsmæssig uddannelse af minimum 18 måneders varighed kan give ret til dagpenge. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder først, når dagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse er ophørt, jf. forslaget til § 52 g. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I lovens § 55 er fastsat regler om dagpengeperiodens længde på 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode), og at der er i visse tilfælde er mulighed for at forlænge referenceperioden. Der er i forslaget til § 52 k fastsat særskilte regler om længden af perioden på midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forlængelse af ydelsesperioden. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Der er endvidere i lovens § 55 fastsat regler, om at forbrug opgøres i uger, og hvad der forbruger af ydelsesperioden. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at forbrug af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger, og at alle uger, hvor der helt eller delvist er udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, forbruger af den samlede ydelsesperiode. Der kan i øvrigt henvises til forslaget til § 52 k, stk. 2, med tilhørende bemærkninger om opgørelse af forbrug af forudgående perioder på dagpenge og særlig uddannelsesydelse.

Det følger af lovens § 57, at det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldt jobcenteret som jobsøgende. Dette vil også være en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Efter samme bestemmelse kan dagpengemodtagere modtage dagpenge som lån, hvis de anmelder tab af løn mv. overfor Lønmodtagernes Garantifond. Tilsvarende ret vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 58, at arbejde som udgangspunkt skal fradrages i arbejdsløshedsdagpengene. Det gælder både lønnet arbejde og ulønnet arbejde, som man normalt ville få løn for. Det gælder også, selvom arbejdet er udført uden for normal arbejdstid eller på helligdage. Tilsvarende gælder som udgangspunkt også for indtægter, der træder i stedet for løn, selvom arbejdet ikke er udført i den periode, som indtægten dækker.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der endvidere bl.a. fastsat en regel om, at der ikke kan ske udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for mindre end 1 arbejdsdag i løbet af en uge, svarende til 7,4 timer. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 59, at fradrag for arbejde sker, enten ved at den brugte tid fradrages som et timetal, eller ved at indtægten omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats. Lønnet arbejde, eller kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge inden for de sidste 12 uger/3 måneder forud for ledigheden skal afvikles som overskydende timer. Arbejdsløshedsdagpenge kan først udbetales, når de overskydende timer er afviklet. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 l fastsat regler om, at overskydende timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal medregnes. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det følger af lovens § 60, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der arbejder på nedsat tid, midlertidigt kan få dækket forskellen mellem fuld tid og det antal timer, som pågældende arbejder. Retten til supplerende dagpenge er begrænset til 30 uger inden for 104 uger. Herefter genoptjenes retten til supplerende dagpenge ved arbejde svarende til 26 ugers arbejde inden for 12 sammenhængende måneder. Tilsvarende vil gælde for retten til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 m fastsat regler om, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen ikke medregnes uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det følger af lovens § 61, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet er omfattet af konflikt. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, anses for omfattet af en ikke-overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Tilsvarende vil gælde for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det følger af lovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at der kun kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i samtaler med arbejdsløshedskassen og jobcenteret samt deltage i aktive tilbud. Der må ikke udbetales dagpenge, hvis medlemmet er sygt eller i øvrigt er ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller unddrager sig frihedsberøvelse, forsørges på institution, eller hvis vedkommende af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter lovens §§ 62 a-62 b må dagpenge ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Dagpengeretten kan dog bevares, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Medlemmet kan endvidere deltage i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Et medlem, som er fyldt 25 år, kan endvidere under visse betingelser få udbetalt dagpenge i en kortere periode samtidig med uddannelse.

Det følger af lovens § 63 a, at der ikke kan udbetales dagpenge, hvis et medlem udebliver fra en samtale eller aktivitet, som pågældende er indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når pågældende har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Med hjemmel i lovens § 62, stk. 6, § 62 a, stk. 4, § 62 b, stk. 3, og § 63 a, stk. 2, er der i bekendtgørelse om rådighed fastsat nærmere regler om rådighed, arbejdsløshedskassernes rådighedssamtaler med ledige medlemmer og tab af dagpengeret ved manglende rådighed. Efter disse regler skal et medlem for at kunne få dagpenge bl.a. være tilmeldt som arbejdssøgende samt kunne overtage fuldtidsarbejde og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud. For fuldtidsforsikrede er fuldtidsarbejde 37 timer om ugen, mens det for deltidsforsikrede er 30 timer om ugen. Medlemmet skal endvidere som udgangspunkt have bopæl og opholde sig i Danmark. Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke opfylder disse betingelser. Efter reglerne skal arbejdsløshedskassen endvidere mindst hver 3. måned holde en rådighedssamtale med et ledigt medlem, hvor arbejdsløshedskassen skal vurdere medlemmets rådighed. Hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed, mister medlemmet retten til dagpenge. Et fuldtidsforsikret medlem kan først få dagpenge igen, når medlemmet har opfyldt et arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering og drift af virksomheden.

Tilsvarende vil gælde om rådighedskravene for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Med hjemmel i forslaget til § 52 q vil der dog blive fastsat administrative regler om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan opfylde kravet om rådighed på fuld tid som fuldtidsforsikret, men alene kan stå til rådighed for arbejde på 30 timer om ugen. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 52 q.

Det følger af lovens § 63, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund (gyldig grund) ophører med et arbejde eller afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet. Det samme gælder, hvis et ledigt medlem uden gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud mv. eller udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De nærmere regler om selvforskyldt ledighed, herunder om de gyldige grunde er fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Efter disse regler er de gyldige grund bl.a. helbredsproblemer, manglende pasningsmulighed af børn og overgang til efterløn.

Ved selvforskyldt ledighed pålægges et medlem en karantæne på 3 uger.

Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet har opfyldt et arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang (fuldtidsforsikrede). Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering og drift af virksomheden.

Tilsvarende vil gælde om selvforskyldt ledighed for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 11 b - Feriedagpenge

Det følger af lovens § 75 h, at et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet, eller perioder, hvor pågældende har modtaget syge- eller barseldagpenge. Det er en betingelse for ret til ferie med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og at egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn er afholdt. Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Tilsvarende regler vil finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at der optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er dog i forslaget til § 52 n, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, foreslået regler om ret til at afholde ferie med allerede optjente feriedagpenge i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt ydelsens størrelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ad kapitel 12 – Medlemsbidrag og G-dage

Der er i lovens §§ 76-78 fastsat regler om betaling af medlemsbidrag. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag. Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i 2013. Beløbet er fradragsberettiget. Tilsvarende regler vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er i lovens § 84 fastsat regler om, at arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage - ved afskedigelse, der ikke er begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb pr. dag – pt. 801 kr. (2013-niveau). Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver. Tilsvarende regler vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 12 a – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det følger af lovens § 85 c, at der for dagpengemodtagere indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales et dobbelt normalbidrag (3,84 kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og arbejdsløshedskassen med hver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og statskassen 2/3. Der er i forslaget til § 52 p fastsat regler om betaling af ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ad kapitel 13 – Tilbagebetaling og sanktioner

Der er i lovens §§ 86-87 fastsat regler om tilbagebetaling og sanktioner, hvis et medlem uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen. I så fald skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad andre bestemmelser

Loven indeholder desuden en række bestemmelser af hovedsagelig administrativ karakter, som primært retter sig mod arbejdsløshedskasserne. Nedenfor gennemgås disse regler i summarisk form, da de ikke umiddelbart har betydning for den enkelte lediges ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

I lovens §§ 65 og 65 a, (kapitel 10) er fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede medlemmerne og sikre, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse i sagen.

I lovens § 79 (kapitel 12) er fastsat regler om arbejdsløshedskassernes ret til refusion. Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har. I lovens § 81 er fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen inden 15. marts skal tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen en række oplysninger om revideret regnskab, kassens beretning og en række andre oplysninger, herunder en fortegnelse over kassens medlemmer.

I lovens § 82 a (kapitel 12) er fastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud eller virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne. Der er i forslaget til § 52 o fastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I lovens §§ 88-92 (kapitel 14) er fastsat regler om statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv. Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til – herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.

I lovens §§ 98-99 (kapitel 16) er fastsat regler om, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I lovens §§ 100 a-100 d (kapitel 16 a-16 c) er fastsat regler om oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg.

I lovens §§ 101-102 (kapitel 17) er fastsat regler om straffebestemmelser. Arbejdsgivere kan pålægges en bøde, hvis de ikke afgiver de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.

Det bemærkes, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder til et EØS-land for at søge arbejde. Det skyldes, at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil blive sidestillet med arbejdsløshedsdagpenge i forhold til reglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

Forslaget til § 52 i

Modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse forudsætter medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 dage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse. Hvis ansøgning modtages efter fristen på 21 kalenderdage, sker optagelse efter de almindelige regler, det vil sige fra ansøgningstidspunktet. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret, og som undtagelse til § 41, stk. 1, nr. 2, i loven kan optagelse ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen. Der henvises til § 52 h med tilhørende bemærkninger til kapitel 8 i loven.

Det foreslås i stk. 2, at et medlem omfattet af målgruppebeskrivelsen i § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, ikke igen kan opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en særlig og midlertidig foranstaltning for personer, som mister deres dagpengeret, eller hvis ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er opbrugt. Ordningen forudsætter således ikke en forudgående optjening af et beskæftigelseskrav.

Forslaget til § 52 j

Det foreslås i stk. 1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste dagpenge og 80 pct. for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. Det svarer til de satser, hvormed særlig uddannelsesydelse udbetales, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forsørgelsespligten er over for børn, og vil – ligesom for den gældende særlige uddannelsesydelse – svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt. forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Det vil være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere. I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på ydelseskort.

Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelle forsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.

Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne om hvorledes dagpenge udbetales, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Beløbet opgøres pr. uge og udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Udbetales ydelsen ikke rettidigt forrentes beløbene efter rentelovens bestemmelser, jf. lovens § 46, stk. 1-3 og stk. 5.

Forslaget til § 52 k

Hensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person, som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1. halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1. kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) – svarende til ¼ års ydelsesperiode tillagt en maksimal forlængelse af ydelsesperioden på ½ år.

Indfasningen vil således dække perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede ydelsesperiode).

Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.

Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket ”den 2-årige dagpengeret”. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved at pågældendes individuelle referenceperiode udløber.

Det foreslås i stk. 1, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.

Det betyder, at der er en »fast forkant« for 3 forhold:

Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,

hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og

hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås i stk. 2, at den samlede ydelsesperiode udgør:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

Det foreslås i stk. 3, at længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres på grundlag af, hvornår retten til dagpenge er opbrugt.

I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.

Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages højde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige dagpengeret«), herunder forlængede dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Det foreslås derfor i stk. 4, at længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til særlig uddannelsesydelse.

Det foreslås i stk. 5, at hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber, uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås i stk. 6, at forbruget af arbejdsmarkedsydelsen opgøres i uger svarende til gældende regler på dagpengeområdet. Det foreslås videre, at perioder med særlig uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dette stiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående periode med dagpenge. Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen fra kommunen. Oplysninger om forbrug af uddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.

Det foreslås derfor i stk. 7, at den samlede periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efter seneste tidspunkt for indplaceringen i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode, hvis dagpengeretten ophører som følge af udløb af referenceperioden, jf. stk. 5. I den forbindelse henvises til indledningen til bemærkningerne til nærværende bestemmelse. Heraf fremgår bl.a., at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010. Den således afkortede dagpengeperiode omfattes også af udtrykket »den 2-årige dagpengeret«. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Det foreslås i stk. 8, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til 6 måneder.

I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at ydelsesperioden i den midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom i uddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, at ydelsesperioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:

1) Perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og

2) perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.

Forlængelse af ydelsesperioden opgøres i uger i overensstemmelse med det almindelige ugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at der samtidig har været udbetalt ydelse, vil ugen kunne forlænge den samlede ydelsesperiode.

Det foreslås i stk. 9, at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at forlængelsen i uddannelsesordningen er udregnet i måneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt.

Forslaget til § 52 l

Det foreslås, at der ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at overskydende timer, som er optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal afvikles under modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h ad lovens § 59.

Forslaget til § 52 m

Det foreslås, at der ved opgørelsen af perioden med supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 60, stk. 1, ikke medregnes uger med supplerende dagpenge. Reglerne i § 60, stk. 1 og 2, finder i øvrigt anvendelse.

Forslaget betyder, at perioder med supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h ad lovens §§ 59 og 60.

Forslaget til § 52 n

Efter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barseldagpenge.

Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Til personer, der modtager dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.

Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til feriedagpenge af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, da denne udbetales af arbejdsløshedskassen.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet, og at optjent ferie med feriegodtgørelse og løn er afholdt.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til feriedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at ferie med feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-, eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås dog, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendes midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som en konsekvens af forslaget til § 52 h, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1, optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelse herunder optjening af en ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår fra uddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke fuldt ud har optjent ret til feriedagpenge.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikres en særlig ret til 15 dages ferie, det vil sige 3 ugers ferie, for hvert ferieår med midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ferieåret løber fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den 1. februar 2014, vil der være ret til 3,75 dages ferie til afholdelse frem til den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår.

Som nævnt ovenfor optjenes der ret til feriedagpenge ved modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 75 h, stk. 1, og ovenfor. Disse kan udbetales i et efterfølgende ferieår, hvis der stadig er ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen bortfalder derfor, når der ikke længere er ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet i øvrigt på ferietidspunktet har ret til feriedagpenge – herunder feriedage optjent på grundlag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Det foreslås videre, at udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs. udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46, stk. 1, i loven.

Der henvises til lovforslagets § 52 h som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.

Forslaget til § 52 o

Det foreslås, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse på samme måde som til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Konkret foreslås, at bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 6, finder i øvrigt anvendelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 52 h ad lovens § 82 a.

Forslaget til § 52 p

Det foreslås i stk. 1 og 2, at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at der indbetales et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget betales for hver times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragets løsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.

Det foreslås i stk. 3 og 4, at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det vil sige, at modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med

70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1, eller

100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 5 og 6, at hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, og at arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Dette svarer til bestemmelserne i § 85 c, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 7, at § 85 c, stk. 8-22, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Lovens § 85 c, stk. 8 og 11, fastsætter regler om beregning og indbetaling af arbejdsløshedskassernes bidrag til finansiering af arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 3.

Lovens § 85 c, stk. 9, fastsætter regler om indbetaling af statens andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 4.

Lovens § 85 c, stk. 12-15, 17 og 19, fastsætter endvidere regler om beregning, opkrævning og indbetaling af private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af arbejdsgivernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 3, samt betaling af morarente ved for sen betaling af finansieringsbidraget.

Efter lovens § 85 c, stk. 16, fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag.

Lovens § 85 c, stk. 18, indeholder hjemmel for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Lovens § 85 c, stk. 20, indeholder hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Lovens § 85 c, stk. 21, fastsætter klagemulighed for finansieringsbidrag og finansieringsbidragspligt.

Lovens § 85 c, stk. 10 og 22, indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om indbetaling af ATP-bidrag samt om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag.

Forslaget til § 52 q

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel.

Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen kan fastsættes nærmere regler om, at alle deltidsforsikrede, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til at blive overflyttet til fuldtidsforsikring samt tidspunktet herfor. Det foreslås videre i den sammenhæng, at der kan fastsættes regler om, at en arbejdsløshedskasse i særlige tilfælde efter en konkret vurdering og på baggrund af dokumentation for nedsat rådighed kan træffe afgørelse om, at et medlem, som skal være fuldtidsforsikret for at kunne omfattes af ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, alene skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet 30 timer om ugen. Det er en betingelse, at medlemmet kan stå til rådighed for arbejde i op til 30 timer pr. uge, men ikke vil kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Dermed sikres det, at et medlem, som fx på grund af dokumenterbare helbredsforhold eller udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kun kan stå til rådighed i 30 timer om ugen, vil have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at der kan fastsættes regler om, at perioder med selvstændig bibeskæftigelse »nulstilles« ved overgangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. princippet i forslagene til § 52 l og § 52 m. Det bemærkes, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse udelukkende er reguleret på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at der kan fastsættes regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie herunder betingelserne for, at der under ferien sker fritagelse for rådighed. Der kan endvidere fastsættes regler om, at der foretages fradrag for optjente feriedagpenge og feriegodtgørelse. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de tilsvarende regler for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 8 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder hvilken ugedag overgangen sker, med henblik på at sikre, at der ikke sker ”dobbeltforbrug”, hvis der i ugen er udbetalt såvel særlig uddannelsesydelse som midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, at skift af forsørgerstatus, jf. forslaget til § 52 j, sker med virkning fra mandag i den efterfølgende uge. Der kan endvidere fastsættes regler om opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge¸ samt opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. forslaget til § 52 k.

Til nr. 2

Retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og i en række tilfælde finder tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge.

Som en følge heraf foreslås det, at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn.

Det foreslås i stk. 11, at et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret, og kan dermed overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås i stk. 12, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der ved udløbet af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke havde nået efterlønsalderen, at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette svarer til betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan overgå til efterløn på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis et medlem, som opbruger dagpengeretten før efterlønsalderen, jf. lovens § 74, først vil kunne opfylde kravet om anciennitet efter, at efterlønsalderen er nået, vil medlemmet efter de gældende regler ikke have ret til efterløn, før medlemmet på ny opfylder beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmet vil efter forslaget fortsat ikke have ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, men vil først få ret til efterløn, når beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det foreslås i stk. 13, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der har nået efterlønsalderen, at medlemmet kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1. Hvis medlemmet efter de gældende regler ikke opfylder anciennitetskravet ved udløbet af dagpengeretten, skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet på ny for at få ret efterløn. Forslaget indebærer, at medlemmet fortsat ikke får ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og medlemmet får først ret til efterløn, når både anciennitetskravet og beskæftigelseskravet er opfyldt.

Til nr. 3

I § 52 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været deltidsforsikret medlem.

Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet får beregnet efterløn med en højere sats, end medlemmet ellers ville have været berettiget til.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder som fuldtidsforsikret, jf. lovens § 74 l, stk. 1. Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død periode«.

Det betyder, at ved opgørelsen af, om medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, regnes den 15-årige referenceperiode bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende regnes 52-ugersperioden bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til nr. 4

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendig for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 52 h ad lovens § 79 og § 81.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 100 b i loven er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, herunder regler om at medlemmerne har ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassens medlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digital kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for digital kommunikation med arbejdsløshedskassen.

Det foreslås i stk. 2, at den gældende hjemmel i § 100 b til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i øvrigt videreføres uændret.

Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe og for starttidspunktet for beregning af klagefristen.

Til § 2

Til nr. 1

I henhold til § 102 kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2010 indgik den daværende regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperioden. Forsøget løb oprindeligt fra 1. marts til 31. december 2010. Forsøget er siden forlænget til udgangen af 2013. Reglerne om forsøget fremgår af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en større afskedigelse, herunder muligheden for opkvalificering mv. efter § 102.

Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.

Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på maksimalt tilbud om vejledning og opkvalificering i 6 uger i første ledighedsperiode.

Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6 måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.

Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende varslingsindsats.

Det foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en større afskedigelse, kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og en efterfølgende ledighedsperiode kan dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den enkelte person.

Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af muligheden for tilbud efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden.

Muligheden for at få tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode, berøres ikke.

Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.

Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Tilbud efter forslaget kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse med løntilskud.

Personer, der deltager i tilbud efter forslaget, er omfattet af de almindelige regler for tilbud, herunder om rådighed og pligt til at tage imod tilbud.

Til nr. 2

Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, indføres der en ny ordning, hvor visse ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, får ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som regulerer indsatsen over for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger skal følge de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.

Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse for indsatsen. Der er derfor i kapitel 13 d fastsat regler om, hvilke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven), der finder anvendelse, og fastsat regler, som alene gælder for indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 75 j

Det foreslås i stk. 1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i et nyt kapitel 13 d.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne for dagpengemodtagere i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 2 a - Inddragelse af andre aktører

Efter lovens § 4 b kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til andre aktørers sagsbehandling mv. Der er i bekendtgørelse om andre aktører fastsat nærmere regler herom.

Ad kapitel 4 a - Digital kommunikation

Efter lovens § 10 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. dagpengemodtagere og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om, at der kan sendes digitale meddelelser mv. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Det fremgår endvidere af lovens § 10 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud mv. efter loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at bl.a. dagpengemodtagere har pligt til at anvende digital kommunikation med jobcenteret via Jobnet i forbindelse med raskmeldinger og om jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.

Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for digital kommunikation mellem på den ene side modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter loven.

Ad kapitel 5 - Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre

Det fremgår af lovens § 11, at ledige, der ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag, og de skal mindst hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende. Med virkning fra 1. januar 2014 præciseres det i § 11, at de ledige mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende. Reglerne herom fremgår af § 1, nr. 16, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen).

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

De nærmere regler om til- og afmelding er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler kan personen tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde i et jobcenter. Personen skal tilmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret i sin opholdskommune. Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og bekræfte sin aktive jobsøgning. I reglerne er der tillige fastsat konsekvenser for manglende overholdelse heraf. Hvis en person ikke længere ønsker at stå tilmeldt eller påbegynder fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, skal personen afmelde sig.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 6 - Oplysninger om job og cv

Det følger af lovens § 12, at oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. (cv’er) indlægges på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Efter lovens § 13, skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et cv på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.

Efter lovens § 14 skal der senest 3 uger efter tilmeldingen afholdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. For dagpengemodtagere afholdes samtalen af arbejdsløshedskassen.

Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale om personens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der dog ikke afholdes samtale.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 8 – Tilbudsmuligheder

Efter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give bl.a. dagpengemodtagere tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11 og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder efter lovens kapitel 12. Der er i forslaget til nyt kapitel 13 d om indsatsen til personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat nærmere regler om indsatsen for målgruppen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Efter lovens § 22 skal et tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan efter lovens § 24 gives hver for sig eller i kombination og kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge.

Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, at en dagpengemodtagers rådighedsforpligtelse kan fraviges. Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde kan fravige kravet om, at bl.a. dagpengemodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, hvis de deltager i et tilbud, som medvirker til, at de kan opnå fast beskæftigelse.

Tilsvarende vil gælde vedrørende tilbud mv. for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 9 - Jobplan

Det fremgår af lovens § 29, at dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet jobplan, hvis pågældende beder om det. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobplaner. Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og at jobplanen skal gøres tilgængelig for personen digitalt via Jobnet.

Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 19 – Underretninger

Efter lovens §§ 104-106 skal jobcenteret og arbejdsløshedskassen udveksle oplysninger om dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan være oplysninger om den lediges jobplaner og deltagelse i tilbud mv.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningerne mellem jobcentret og arbejdsløshedskassen og kan – efter forhandling med undervisningsministeren – fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger om personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

De nærmere regler om underretningerne er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. underretning i forbindelse med den lediges cv-oplysninger, udeblivelse fra aktiviteter, henvisning til arbejde, jobplaner og tilbud, eller i forbindelse med tvivl om personens rådighed.

Tilsvarende vil gælde for underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen vedrørende oplysninger om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.

Det følger af lovens § 109, at arbejdsløshedskassen træffer afgørelser og udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, bortset fra befordringsgodtgørelse efter lovens § 82, stk. 4, hvorefter der udbetales den faktiske udgift til befordring som følge en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50 pct.

Efter lovens § 110 nedsættes løntilskuddet i forbindelse med ansættelse i løntilskudsjob efter kapitel 12 med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn under sygdom og modtager sygedagpengerefusion. Efter bestemmelsen kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn mv.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af løntilskud, og om at løntilskuddet reduceres med beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

I bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder er der endvidere bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn mv. I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet varetager Social-, Børne- og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Det fremgår af lovens § 111, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Efter lovens § 113 kan der endvidere fastsættes nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 og ved en skade, som en person forvolder under deltagelse i sådanne tilbud. De nærmere regler om erstatning og tilbagebetaling er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilsvarende vil gælde for udbetaling af befordringsgodtgørelse og kommunens medfinansiering af udgifter hertil, løntilskud, refusion til kommunerne i forbindelse med tilbud, tilsyn, regnskab og erstatning mv., i forbindelse med ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 24 – Klageadgang, ikrafttræden mv.

Det følger af lovens § 128, at jobcenterets afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter disse regler gælder der en klagefrist på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelser om jobplan og tilbud efter kapitel 9-12 skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter lovens § 131 kan bl.a. dagpengemodtagere klage til jobcenteret inden for 4 uger over offentlige arbejdsgiveres beregning af arbejdstiden i et løntilskudsjob.

Det følger endvidere af lovens § 132, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om befordringsgodtgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsvarende vil gælde om klageadgang for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad andre bestemmelser

Loven indeholder desuden en række kapitler, som gælder for alle arbejdssøgende – uanset om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes administration.

Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for denne persongruppe. Det drejer sig om følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):

I lovens kapitel 1 er der fastsat nærmere regler om lovens formål og om, at kommunens opgaver efter loven varetages i jobcentre.

I lovens kapitel 3 er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Efter reglerne kan jobcenteret bl.a. henvise ledige til et konkret job, og arbejdsløshedskasser kan henvise egne ledige medlemmer til job.

Af lovens kapitel 4 fremgår det, hvilken information og vejledning arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere kan få af jobcenteret.

I lovens kapitel 22 er der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter, der fraviger lovens bestemmelser, bortset fra de fastsatte satser og ydelser til personer og virksomheder.

Forslaget til § 75 k

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal deltage i et individuelt kontaktforløb, som er reguleret således, at en person, der deltager i tilbud mv. under ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

I perioder, hvor disse personer ikke deltager i tilbud mv., skal de møde op personligt til samtaler, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet samt at følge op på personens deltagelse i tilbud mv.

Reglerne svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Forslaget til § 75 l

Det foreslås i stk. 1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal møde personligt op til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere efter reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinær beskæftigelse, forventes at gå på barsel eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Personer, der er på arbejdsfordeling, eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv indsats.

Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Personer, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevante job, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats – fx korte vikar- og afløserjob.

I overensstemmelse med hvad der gælder efter reglerne om en mindre intensiv indsats i § 21 f, stk. 3, kan jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen og til at møde i tilbud mv., hvis der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats, hvis der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv., hvis de har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer om ugen. Gennemsnittet beregnes over en måned.

Reglerne svarer til de gældende regler for dagpengemodtagere om, at de ikke har pligt til at deltage i tilbud, hvis de har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer om ugen, hvor gennemsnittet beregnes over en måned.

Forslaget til § 75 m

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation.

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen), indføres der med virkning fra 1. januar 2014 mulighed for tilbud om nytteindsats. Reglerne er fastsat i kapitel 11 og omfatter kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

I medfør af kapitlerne 11 og 12 samt 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere mulighed for at modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder samt ansættelse som vikar i jobrotation.

Det foreslås, at disse regler med visse undtagelser, jf. forslaget til § 75 m, § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s, finder anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad nytteindsats og virksomhedspraktik

Ved nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om nytteindsats. Der vil blive fastsat sådanne regler inden ikrafttræden 1. januar 2014. Indholdet af nytteindsatserne kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud.

Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og personen modtager under indsatsen sin hidtidige ydelse.

Virksomhedspraktik tilbydes personer, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå ordinær beskæftigelse eller ansættelse med løntilskud. Tilbud kan gives i både offentlige og private virksomheder.

For dagpengemodtagere gælder, at tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger og ikke kan række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge. Personen modtager dagpenge under praktikken.

Ad ansættelse med løntilskud

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år og kan ikke række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge.

Det er en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, medmindre personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Løn- og arbejdsvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1. oktober 2013-niveau).

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med dagpengene. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

Tilskuddet til private arbejdsgivere udgør 71,67 kr. pr. løntime (2013-niveau). Til offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. kr. pr. time (2013-niveau).

Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere herunder fx arbejdsmiljølovgivningen.

Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke gives til en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud.

Ad jobrotation

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter en ledig som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Målgruppen omfatter tillige beskæftigede med en højere uddannelse, som ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.

Inden for en økonomisk ramme kan der også gives mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, når de ansætter en ledig som vikar, der afløser en beskæftiget med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Der er tale om en pulje, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter først-til-mølle-princippet. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet er der endvidere mulighed for, at jobcentrene indtil den 31. december 2014 kan gennemføre forsøg, hvor arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, når vikaren afløser en beskæftiget, som har en lang videregående uddannelse.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte en ledig som vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, den ansatte deltager i uddannelse.

Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU).

Arbejdsgiveren kan ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud til vikaren.

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst mv.

Det foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt indgå som vikar i jobrotation efter de ovenfor beskrevne regler, dog således at antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt, og at ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst kan vare 13 uger. Det foreslås videre, at der sker de tilpasninger, som fremgår af bemærkninger til de foreslåede § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.

Forslaget til § 75 n

Det foreslås i stk. 1, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der vil ikke, som for dagpengemodtagere, være en samlet minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge. Det skyldes, at niveauet for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er lavere end 82 pct. af maksimale dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale dagpenge også skulle gælde for denne målgruppe, ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde en indtægtsfremgang.

I overensstemmelse med gældende regler i § 55, stk. 5, fastsættes arbejdstiden ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

For en forsørger, der modtager 80 pct. af højeste dagpenge, og hvis overenskomstmæssige timeløn er på 115,10 kr., vil arbejdstiden være 31 timer om ugen. For personer, der modtager 60 pct. af højeste dagpenge, vil den ugentlige arbejdstid ved en timeløn på 115,10 kr. være 24 timer.

Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5, hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.

Det foreslås i stk. 2, at løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3, hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.

Forslaget til § 75 o

Det foreslås, at der ved beregning af kravet om 6 måneders forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og kravet om 3 måneders forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse i jobrotation kan medregnes al forudgående ledighed, uanset om der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller personen har været i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledig selvforsørgende. Herved ligestilles alle ledighedsperioder, når der tælles sammen.

Dermed kan den ledige få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver og ansættelse som vikar i jobrotation, når den ledige har haft 6 henholdsvis 3 måneders sammenlagt ledighed – uanset hvilken ydelse, den ledige har modtaget i perioden inden ansættelsen, eller der ikke har været udbetalt ydelse.

Forslaget til § 75 p

Det foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om vejledning og opkvalificering omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 32, stk. 5, samt individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU).

Det foreslås endvidere, at personer, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, som ikke har været anvendt i de sidste 5 år, også har ret til dette tilbud.

Det indebærer, at ufaglærte eller faglærte personer med en forældet uddannelse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter forslaget skal have ret til et sådant tilbud med henblik på at opkvalificere dem under deres ledighedsperiode.

Tilbuddet kan vare op til sammenlagt 8 uger. Tilbuddet kan kombineres af forskellige typer af uddannelser.

De uddannelser, som personerne kan deltage i efter § 32, stk. 1, nr. 1, er uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det kan fx være AMU-kurser.

Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet, og om, at kravet om at være direkte rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet kan fraviges for visse uddannelser. Efter bekendtgørelsen kan således visse uddannelser, der ikke er rettet direkte mod arbejdsmarkedet, være omfattet. Det gælder fx AVU og FVU-forløb.

Det foreslås, at valget af uddannelse skal aftales mellem personen og jobcenteret.

Det foreslås videre, at retten til disse tilbud indtræder efter, at disse personer har fået deres ret og pligt tilbud eller jobrotation efter den foreslåede § 75 v.

Forslaget til § 75 q

Det foreslås, at en person, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Læse-, skrive- og regnesten skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Det foreslås videre, at hvis en test har vist, at personen, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus, som skal være omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Forslaget til § 75 r

Det foreslås, at personen under deltagelse i uddannelse og kurser samt nytteindsats og virksomhedspraktik modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget til § 75 s

Det foreslås, at tilbud mv. efter kapitel 13 d ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det svarer til, at tilbud for dagpengemodtagere ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil vedkommende er berettiget til dagpenge.

Forslaget til § 75 t

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under tilbuddene kan modtage befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Efter disse regler er der ret til befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet/uddannelsesstedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Godtgørelsen udgør 1,07 kr. pr. km. (2013-niveau). Den samlede godtgørelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km. pr. arbejdsdag.

Hvis udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er der ret til den faktiske udgift til befordring.

Under ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver eller i jobrotation er der ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Forslaget til § 75 u

Det foreslås, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele ledighedsperioden, bortset fra tilfælde hvor de ledige er fritaget for pligten efter forslaget til § 75 l. Dette svarer til lignende regler for dagpengemodtagere.

Forslaget til § 75 v

Det foreslås i stk. 1, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed har ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller et jobrotationsforløb efter forslaget til § 75 m.

Det foreslås i stk. 2, at et læse-, skrive-, og regnekursus samt ordblindekursus, som personen har fået efter forslaget til § 75 q, kan træde i stedet for indsatsen efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at ret og pligt indsatsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på mindst 20 timer. Et 13 ugers forløb kan enten være et enkelt tilbud på mindst 13 uger eller kan bestå af flere tilbud, som tilsammen har en sammenhængende varighed på mindst 13 uger. Det kan fx være sammensat af et læsekursus på 6 uger efterfulgt af en nytteindsats i 8 uger.

Forslaget til § 75 x

Det foreslås, at staten refunderer kommunens udgifter i forbindelse med tilbud, jobrotation samt udgifter til befordringsgodtgørelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter til uddannelse og kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse og kurser, herunder deltagerbetaling. Staten refunderer endvidere 50 pct. af udgifterne til løntilskud og befordringsgodtgørelse samt 100 pct. af udgifterne til jobrotation.

Forslaget til § 75 y

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Reglerne vil blive indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler om uddannelse, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen samt de nye regler, der bliver fastsat om nytteindsats i medfør af § 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælpsreformen), vil finde tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde tilsvarende anvendelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om opgørelsen af forudgående ledighed efter § 75 o.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i henhold efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge, barselloven samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver.

I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af opgaverne.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at sager om hjælp til enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet behandles i økonomiudvalget eller det stående udvalg, der varetager opgaverne.

Det foreslås, at de ovenfor beskrevne regler om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv., afskaffes.

Reglerne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.

Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen beslutning.

Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører beskæftigelsesindsatsen og herunder drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats og oprette et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.

Den gældende regel i stk. 5, medfører, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet. Baggrunden for reglens indførelse var, at sagerne tidligere blev behandlet efter reglerne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Retssikkerhedslovens § 17, stk. 2, blev ophævet med virkning fra 1. januar 2010 (lov nr. 316 af 28. april 2009). Dermed blev det generelle forbud mod kommunalbestyrelsens behandling af sager om hjælp på det sociale område til enkeltpersoner ophævet. Bestemmelsen i stk. 5 er som følge heraf overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.

Til nr. 2

Efter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold, jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.

Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014 bortfalder.

Det foreslås, at gældende lov ændres således, at der for 2014 ikke afsættes midler.

Til § 4

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp mv.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Til § 5

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring skal kommunalbestyrelsen indledningsvis give tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte (lovforslagets § 5, nr. 2), som i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, der svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover udvides til, udover arbejdstagere, som i dag er omfattet af tilbuddet i medfør af danskuddannelseslovens § 16 b, også at omfatte studerende, jobsøgende og au pair personer samt arbejdstageres medfølgende ægtefæller.

Desuden vil forslaget medføre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for denne gruppe bliver det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud, og at der først bliver adgang til de ordinære danskuddannelser efter gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Dette er en ændring af den gældende retstilstand, hvor alle nyankomne voksne udlænding tilbydes en ordinær danskuddannelse, men hvor udenlandske arbejdstagere selv kan vælge, om de ønsker at deltage i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 2

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om danskuddannelse efter § 3, til en udlænding over 18 år, som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og familiesammenførte) og er folkeregisteret i kommunen. Dette svarer til det danskuddannelsestilbud, som i dag gives til flygtninge og familiesammenførte.

Med den foreslåede bestemmelse vil tilbuddet om danskuddannelse til flygtninge og familiesammenførte omfatte danskuddannelse i op til fem år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen. Der er tale om en udvidelse af uddannelsesperioden, idet denne for alle nyankomne udlændinge, uanset opholdsgrundlag, i dag er fastsat til tre år.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning bliver det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for alle nyankomne voksne udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte.

En nyankommen udlænding under 18 år, som henvises til dansk i medfør af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, skal således også indledningsvis henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, med mindre den pågældende har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 6

Au pair personer vil fremover blive omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lovforslagets § 5, nr. 1.

Som konsekvens heraf foreslås bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, hvorefter au pairs alene har ret til to modulers danskuddannelse, ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 7

Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende, au pair personer og medfølgende ægtefæller. I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i danskuddannelsesloven § 16 b, og reglerne om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i tilknytning til de øvrige danskuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 8, og beskriver omfanget af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny, og det fremgår heraf, at alle kursister fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en modultest på en ordinær danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 9, stk. 3. Med testen sikres en korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at fortsætte på en danskuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 9, og fastslår, at en udlænding, som har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efterfølgende er berettiget til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til tre år efter, at den pågældende har fuldført tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen udvider således udlændingens ret til ordinær danskuddannelse i forhold til den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 9, hvorefter udlændingen samlet har ret til op til tre års arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. Bemyndigelsen påtænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om indholdet af undervisningen, om muligheden for at gennemføre blandet undervisning med kursister som deltager i danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på samme hold, om gennemførelsen af den afsluttende modultestning, om udstedelse af kursusbevis samt om opdelingen af de 250 timers undervisning i enkelte forløb.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter adgang til danskuddannelse fremover er reguleret i henholdsvis danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1 og 2, betyder, at kravet i bestemmelsen om, at undervisningen skal kunne påbegyndes efter senest en måned, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 7.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, betyder, at bestemmelsen om, at optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 5.

Det fremgår af den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal efterkomme et ønske fra selvforsørgende udlændinge om henvisning til undervisning hos en bestemt udbyder, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 2, i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Med den foreslåede ændring af § 6, stk. 5, fastsættes det, at bestemmelsen om, at udbyderne skal vejlede kursister om uddannelsernes gennemførelse, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 5, i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, betyder, at bestemmelsen om, at etablering som udbyder er betinget af indgåelse af en driftsaftale med en kommune, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, betyder, at bestemmelsen om, at reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen med en kommune, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, fastsættes det, at bestemmelsen om, at den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en udbyder, eller som udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter mv., er tilsynsmyndighed, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan tilbyde både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse til danske statsborgere mod betaling. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge og familiesammenførte og dermed det grundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.

Den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, betyder, at refusionsbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.

Den foreslåede ændring i § 16, stk. 1, betyder, at kravet til lærerkvalifikationer i danskuddannelseslovens § 16, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 16 i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.

Den foreslåede ændring i § 19, stk. 1, medfører, at bestemmelsen om, at udbyderne efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage andre integrationsopgaver end undervisning i dansk mv., også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge og familiesammenførte og dermed det grundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 8 og 19, hvorefter danskuddannelseslovens § 16 b ophæves, og tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indarbejdes i lovens almindelige bestemmelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 12

Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende og au pair personer. I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i § 16 b, og reglerne om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i tilknytning til de øvrige danskuddannelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring betyder, at det af bestemmelsen i § 10, stk. 1, fremgår, at gruppen af mulige udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er de samme.

Bestemmelsen er ny, da forholdet tidligere blev reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. I henhold til den udstedte bekendtgørelse var udbyderkredsen imidlertid den samme for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne, hvorfor forholdet er en videreførelse af gældende ret.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, betyder, at et sprogcenter fremover som minimum skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser, mens øvrige udbydere skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.

Denne ændring, hvor arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indsættes i bestemmelsen blandt minimumskrav til udbyderne, er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover bliver det grundlæggende tilbud for størstedelen af alle nyankomne udlændinge, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Det er derfor naturligt, at et sprogcenter kan opfylde sin minimumsforpligtigelse ved at udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr.19. Der er tale om en fuldstændig videreførelse af gældende regler. I dag fremgår det således også af bestemmelsen i § 11, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den eneste ændring er således, at paragrafhenvisningerne til de to dansktilbud fjernes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring betyder, at det af bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, fremgår, at bestemmelsens stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen er en ændring af gældende ret, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning frit kan etableres på tværs af kommunegrænser.

Det er vurderingen, at det fremover som følge af den store aktivitetsflytning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan blive vanskeligt for sprogcentre i yderområderne at opretholde deres virksomhed, hvis de ikke har en vis sikkerhed for undervisningen af kursister på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser.

Derfor ændres bestemmelsen, så arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover alene kan udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Derimod vil det ikke være muligt at oprette sprogcentre i andre kommuner end udbyderens aftalekommune uden en godkendelse.

Alene udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen vil kunne deltage i undervisningen. Det vil sige ansatte, studerende og eventuelt medfølgende ægtefæller.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring betyder, at kommunale sprogcentre skal aftale en modultakst med kommunalbestyrelsen, og at modultaksten opdeles i en start og en sluttakst.

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse for kommunale sprogcentre, men alene for øvrige udbydere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.4.2.

Til nr. 18

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.

Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.

Taksten vil i lighed med, hvad der er gældende i dag, blive fastsat i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 19

Det foreslås at § 16 b ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning gøres til det grundlæggende tilbud for alle nyankomne voksne udlændinge med undtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Herved ændres målgruppen for tilbuddet, hvorfor bestemmelsen i § 16 b, stk. 1-4, som vedrører den hidtidige afgrænsning af målgruppen, ophæves.

Stk. 5-13 videreføres helt eller delvist andre steder i loven. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 1, 8, 10, 13, 16, 18 og 20.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring betyder, at ministeriets mulighed for at forlange statistiske oplysninger af kommunalbestyrelser og udbydere i henhold til danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal gælde for både danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 18, stk. 1, i § 16 b, stk. 12.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 1 og 19, hvorved der ikke længere stilles krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til § 6

Til nr. 1

Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som bl.a. vil indeholde oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives bl.a. på krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne på sprogskolerne og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.

Til nr. 2

Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4 danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end dem, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som blandt andet vil indeholde oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives blandt andet på krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne på sprogskolerne, og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.

Til nr. 3

Efter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i integrationsprogrammet. Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4. Tilsvarende er danskuddannelsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. begrænset til 3 år.

Det foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år. Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år.

Som en konsekvens heraf vil integrationsprogrammet fremover omfatte ret til danskuddannelse og ret til beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet i sig selv og retten til beskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således alene uddannelsesretten, der udvides med aftalen.

Det foreslås samtidig, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, at den gældende mulighed for forlængelse af uddannelsesretten bevares, så kommunalbestyrelsen også vil kunne forlænge uddannelsesretten, hvis udlændingen har været afskåret fra at følge danskuddannelsen i en periode, og dermed ikke har afsluttet danskuddannelsen inden for 5 år.

Til nr. 4

Efter gældende regler skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om tilbud til udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette drejer sig fx om selvforsørgende udlændinge.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 5

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding i samarbejde med pågældende udarbejde en integrationskontrakt. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses– eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå i hvilket omfang, udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet og det nærmere indhold heraf. Efter gældende regler indeholder integrationsprogrammet danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om det nærmere indhold af integrationskontrakten.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Til nr. 6

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil kontraktens mål er opfyldt. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der er behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Dette kan besluttes, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om kommunalbestyrelsens pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt.

Der er således tale om en konsekvensændring, der følger af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus. Der kan herefter ikke afholdes en opfølgningssamtale på anden vis end ved personligt fremmøde, hvis omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse tilsiger, at udlændingen møder personligt frem

Til nr. 7

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændingen, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, ophæves § 22 om kommunalbestyrelsens tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Til nr. 8

Efter gældende regler omfatter introduktionsforløbet i integrationslovens kapitel 4 a danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af introduktionsforløbet for indvandrere.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Til nr. 9

Efter gældende regler for personer omfattet af introduktionsforløbet skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at pågældende, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, ophæves § 24 e, som henviser til § 22 om kommunalbestyrelsens tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og den øvrige integrationsindsats.

Til nr. 10

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, herunder danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer.

Til nr. 11

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet.

Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Til nr. 12

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, herunder danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.

Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb.

Til nr. 13

Efter gældende regler omfatter rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet bl.a. udgifter vedrørende danskuddannelse, jf. § 24 d.

Med henvisningen til danskuddannelse efter § 24 d, der henviser til § 21, menes danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., herunder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Med lovforslaget erstattes ordinær danskuddannelse indledningsvis med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. I modsætning til ordinær danskuddannelse afregnes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en fast timetakst på 90 kr. pr. time (2010-pl) med et undervisningsomfang på 250 timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år. Det er derfor ikke relevant med et rådighedsbeløb for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Til nr. 14

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløbet inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der deltager i tilbud som en del af introduktionsforløbet.

Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Til nr. 15

Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, at rådighedsbeløbene for hhv. integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.

Til nr. 16

Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, at rådighedsbeløbene for henholdsvis integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.

Til nr. 17

Efter gældende regler bekendtgør social-, børne- og integrationsministeren størrelsen af de regulerede beløb, jf. § 45, stk. 3-7, i integrationsloven. Som konsekvens af kongelig resolution af 3. oktober 2011 om nedlæggelse af Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, overtog Beskæftigelsesministeriet ressortansvaret for sager vedrørende integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. Som følge heraf er det nu både social-, børne- og integrationsministeren og beskæftigelsesministeren, som på hver sit ressortområde bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Til § 7

Til nr. 1-3

Efter bestemmelserne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunerne udgifter til uddannelse af personer, der får tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.

De foreslåede ændringer er alene konsekvensændringer som følge af ændringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning, idet der indsættes en ny bestemmelse som § 1, stk. 2, nr. 8, som tilføjer midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der har opbrugt deres dagpengeret eller ret til uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Staten yder efter § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige.

Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension samt kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

De foreslåede ændringer indebærer, at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kompenseres dels via det kommunale beskæftigelsestilskud dels via den kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, som kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for dagpengemodtagere kompenseres efter gældende regler.

Til § 9

Af den nugældende § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremgår, at fonden blandt andet kan yde støtte til indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.

Det foreslås, at fonden fremover skal kunne yde støtte til indsatser, der bidrager til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, også selvom der ikke er tale om forudgående sygdom. Bestemmelsens indsatsområde rummer herefter blandt andet muligheden for at kunne bidrage til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Til § 10

Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob, har medlemmer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tidligst udløber 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.

Efter den gældende § 2 i lov om seniorjob er det en betingelse for, at et medlem kan få tilbud om seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.

Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens udløb.

Til nr. 1

Det foreslås, at medlemmer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber i perioden fra 6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan få ret til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er en betingelse for retten til seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre, før efterlønsalderen.

Forslaget indebærer, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for ret til seniorjob tilsvarende. Forslaget betyder endvidere, at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud, heller ikke får ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Hvis medlemmet fravælger at modtage arbejdsmarkedsydelse, opbruger retten til ydelse på et tidligere tidspunkt end fastsat efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller mister retten til ydelse, bevarer medlemmet dog retten til seniorjob, hvis medlemmet fortsat bevarer medlemskabet af arbejdsløshedskassen og fortsætter indbetalingen af efterlønsbidrag. Det er en betingelse for at have ret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt.

Til nr. 2

Det foreslås, at medlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse. Hvis medlemmet efter sin ansøgning får forlænget sin ret til arbejdsmarkedsydelse med en kortere periode, fx på grund af arbejde, således at der er mere end 3 måneder til udløbet af retten til arbejdsmarkedsydelse, kan ansøgningen fortsat anses for rettidig, og medlemmet skal ikke indsende en ny ansøgning. Det foreslås endvidere i stk. 2, at medlemmets ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.

Til nr. 3

Det foreslås, at der for en person, som inden ansøgningsfristens udløb i lovens § 2, stk. 2, får ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders ansøgningsfrist fra ledighedens indtræden. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om seniorjob.

Forslaget indebærer, at der gælder en ny ansøgningsfrist på to måneder, hvis personen får ordinært arbejde, inden der er gået to måneder efter udløbet af dagpengeretten eller retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til § 11

Til nr. 1

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge kan opfyldes af en person som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge vil således ikke give ret til sygedagpenge til ledige, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen kan opfyldes af en person, som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer. Det fremgår endvidere af sygedagpengelovens § 32, stk. 2, nr. 4, at der i opgørelsen af 26-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at perioder, hvor lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligeledes skal kunne indgå i opgørelsen af 26-ugers-perioden. Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ved opgørelse af 26-ugers-perioden.

Til nr. 3

Det følger af sygedagpengelovens § 33, at lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen indtræder fra 1. fraværsdag eller fra lønmodtagerens 1. fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet, der er nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at en lønmodtager, der på et tidspunkt under sygefraværsperioden bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, opnår ret til sygedagpenge fra den dag, hvor den pågældende bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis kan opnå ret til sygedagpenge fra et senere tidspunkt end 1. fraværsdag, hvis de efterfølgende bliver berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder fx, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil kunne overgå til at modtage sygedagpenge, selv om deres første sygefraværsdag var under uddannelsesordningen.

Til nr. 4

Det fremgår af sygedagpengelovens § 35, stk. 3, at et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Det fremgår af sygedagpengelovens § 35, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 38. Bestemmelserne blev indsat i sygedagpengeloven ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.

Der er i bekendtgørelse nr. 302 af 29. marts 2012 om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. fastsat regler om, at a-kassen skal informere medlemmet om, at medlemmet skal anmelde sygefravær til a-kassen på første sygefraværsdag, og at sygemeldingen kan ske via registrering på ”Min Side” på Jobnet eller ved kontakt til jobcentret eller a-kassen.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis skal anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag, og at for sen anmeldelse vil medføre, at medlemmet først får ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen, hvis der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Som en konsekvens af forslaget, vil arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær mv., jf. den gældende sygedagpengelovens § 35, stk. 4, blive udvidet til også at dække modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til nr. 5

Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 1, at en lønmodtager, herunder et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Anmodning sker ved at udfylde den blanket, som er vedlagt underretningsbrevet. Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods medlemmets anmeldelse af sygefraværet til arbejdsløshedskassen, skal den ledige anmode om sygedagpenge senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Der er fastsat regler om dispensation fra anmodningsfristerne i sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ligeledes er et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, vil de være omfattet af de samme bestemmelser.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 4, at en person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1. uge efter 1. fraværsdag.

Det foreslås, at sygedagpengelovens § 38, stk. 4, ændres, så den ikke finder anvendelse for personer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Derved sikres, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal anmode om sygedagpenge på samme måde som ledige med dagpengeret.

Til nr. 6

Det fremgår af sygedagpengelovens § 40 a, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et dagpengeberettiget ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen anmelder sygefraværet via Nemrefusion. Medlemmet bliver herefter fra Nemrefusion orienteret om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet ved anmeldelsen. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter afsendelse af orientering fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal anmelde sygefraværet for en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsløshedskassen fremover skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter pligten i den gældende sygedagpengelovens § 35, stk. 3, eller efter forslaget til nye § 35, stk. 4, jf. lovforslaget § 11, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af gældende sygedagpengelovs § 51, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

Det foreslås, at sygedagpenge til en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. dog § 53 a.

Til nr. 8

Det fremgår af gældende sygedagpengelovs § 53, stk. 2, nr. 2, at ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, beregnes sygedagpengene til arbejdsløshedsdagpengemodtagere som ved fuldt fravær. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1545 af 20. december 2006, og formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsikrede ledige, som bliver delvist sygemeldte, får sygedagpenge som ved fuldt fravær. Det skyldes, at forsikrede ledige efter arbejdsløshedsforsikringsloven ikke kan få suppleret deres delvise sygedagpenge med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, de forventes at kunne arbejde i.

Det foreslås, at personer som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, skal have beregnet sygedagpenge som ved fuldt fravær, idet der efter arbejdsløshedsforsikringsloven ikke vil kunne ske udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvist sygefravær.

Til § 12

Til nr. 1

Det foreslås, at personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, på samme måde som ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge skal kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven.

Det foreslås derfor, at en lønmodtager kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barseldagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende ville være berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselloven.

Til nr. 2

Det følger af barsellovens § 27, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til barseldagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Det fremgår endvidere af barsellovens § 27, stk. 2, nr. 4, at i opgørelsen af 13-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at perioder, hvor lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ligeledes skal kunne indgå i opgørelsen af 13-ugers-perioden. Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Til nr. 3

Det følger af § 29, stk. 1, i barselloven, at retten til barseldagpenge er betinget af, at beskæftigelseskravet er opfyldt ved påbegyndelsen af en fraværsperiode. Dog kan der udbetales barseldagpenge fra et senere tidspunkt, hvis en person under fraværsperiode bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, jf. barsellovens § 29, stk. 2.

Det foreslås, at der tilsvarende skal kunne udbetales barseldagpenge fra et senere tidspunkt, hvis en person under fraværsperioden bliver berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil derved kunne overgå til at modtage dagpenge efter barselloven, selv om de er påbegyndt fraværsperioden under uddannelsesordningen.

Til nr. 4

Det følger af § 36 i barselloven, at barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.

Det foreslås, at barseldagpenge til et ledigt medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal udgøre samme beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til § 13

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 790 af 28. juni 2013 om ændring af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.). Med loven blev uddannelsesordningen med virkning fra 1. juli 2013 forlænget med ½ år. Forlængelsen betyder, at uddannelsesordningen videreføres i 2014, og det blev derfor i § 9, stk. 5, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fastsat, at beløbene for særlig uddannelsesydelse reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.

Som konsekvens af forlængelsen af uddannelsesordningen foreslås det, at det ligeledes fastsættes, at beløbet i lovens § 11, stk. 3, hvorefter der ved beregningen af fradraget for arbejdsindtægter ses bort fra et beløb pr. udført arbejdstime, og beløbet i lovens § 15, stk. 2, om nedsættelse af ydelsen pr. hændelse, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til, satsreguleres. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.

Dermed vil disse beløb, som er fastsat på baggrund af tilsvarende beløb for kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter denne lov satsreguleres årligt, blive satsreguleret på samme måde som beløbene for særlig uddannelsesydelse.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. december 2013.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 om henholdsvis permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats og om indsatsen for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, træder i kraft 1. januar 2014.

Dermed vil ikrafttrædelsestidspunktet for permanentgørelsen af den supplerende varslingsindsats være samstemmende med det tidspunkt, hvor reglerne om forsøg med den supplerende varslingsindsats udløber, jf. bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.

Endvidere vil reglerne om indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse træde i kraft den 1. januar 2014 samtidig med det tidspunkt, hvor reglerne om en ændret indsats til kontanthjælpsmodtagere efter kontanthjælpsreformen træder i kraft, jf. lov nr. 895 af 4. juli 2013.

Hermed sikres jobcentrene et samlet administrationsgrundlag, når de fra årsskiftet 2013/2014 både skal give en ny indsats til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse som følge af nærværende lovforslag og en ændret indsats til kontanthjælpsmodtagere som følge af kontanthjælpsreformen.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 5, nr. 1, ikke finder anvendelse på kursister, der er påbegyndt danskuddannelse før lovens ikrafttræden. Det betyder, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv., som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden, har ret til at fortsætte det ordinære uddannelsesforløb, som skal afsluttes inden for tre år.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Efter kapitel 9 a indsættes:
     
   
»Kapitel 9 b
     
   
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
     
   
§ 52 g. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i dette kapitel, hvis pågældende
   
1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller
   
2) opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.
   
Stk. 2. Overgang fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk.
   
Stk. 3. Overgang fra uddannelsesordningen og særlig uddannelsesydelse til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan tidligst ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af særlig uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til uddannelsesordningen. Pågældende skal være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende senest på ansøgningstidspunktet.
   
Stk. 4. Det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig og opfylder betingelserne efter dette kapitel, samt at pågældende ikke er overgået til efterløn. Medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
     
   
§ 52 i. En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende var omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan uanset bestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selvom pågældende har under 2 år til folkepensionsalderen.
   
Stk. 2. Et medlem omfattet af § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 52 j. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales med et fast beløb, der udgør
   
1) 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
   
2) 60 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for andre personer.
   
Stk. 2. Udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.
   
Stk. 3. Reglerne i § 46, stk. 1-3 og stk. 5, finder anvendelse ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 52 k. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 g, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller retten til uddannelsesordning og særlig uddannelsesydelse ophører.
   
Stk. 2. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, har, jf. stk. 3-9, ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig uddannelsesydelse i sammenlagt:
   
1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.
   
2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.
   
3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.
   
4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.
   
5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.
   
6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.
   
7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.
   
8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.
   
Stk. 3. Længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres på grundlag af, hvornår retten til dagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk. 5.
   
Stk. 4. Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og ret til særlig uddannelsesydelse.
   
Stk. 5. For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.
   
Stk. 6. Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med ret til særlig uddannelsesydelse opgøres månedsvis og skal omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.
   
Stk. 7. Den samlede periode med ydelser efter stk. 2 samt perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli 2010, kan dog højst udgøre 4 år (208 uger). Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet.
   
Stk. 8. Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i § 55, stk. 4 og 5.
   
Stk. 9. Ved opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.
     
   
§ 52 l. Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 52 m. Ved opgørelsen af perioden med ret til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse jf. § 60, stk. 1, medregnes ikke uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.
     
   
§ 52 n. Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har optjent ret til ferie med feriedagpenge efter § 75 h, kan afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h. Udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Ydelsen udbetales dog med samme sats som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
   
Stk. 2. Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen af ferie har medlemmet ikke pligt til at stå til rådighed. Udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse.
     
   
§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anvendelse i 2014.
     
   
§ 52 p. For medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.
   
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse for.
   
Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
   
1) 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., eller
   
2) 100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt.
   
Stk. 4. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt.
   
Stk. 5. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
   
Stk. 6. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
   
Stk. 7. § 85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved arbejdsløshedskassens og private arbejdsgiveres betaling af bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk. 4.
     
   
§ 52 q. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Der kan herunder fastsættes regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret, samt om at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan også fastsættes regler om opgørelse af perioder med selvstændig bibeskæftigelse ved overgangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan desuden fastsættes regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie herunder fritagelse for rådighed og fradrag for optjent ferie. Der kan endvidere fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge og opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
     
§ 74 a.
Stk. 1-10 ….
Stk. 10. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
   
   
2. I § 74 a indsættes efter stk. 10 som nye stykker:
»Stk. 11. Et medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4, ved udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn, jf. dog stk. 12 og 13.
Stk. 12. For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse før efterlønsalderen, jf. § 74, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74.
Stk. 13. For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter, at efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.«
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.
 
Stk. 11 bliver herefter stk. 14.
     
§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 2-15….
 
3. I § 74 l, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Perioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.«
     
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. . .
 
4. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 9 og 9 a« til: »kapitel 9, 9 a og 9 b«.
     
§ 100 b. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
 
5. § 100 b affattes således:
»§ 100 b. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
     
   
§ 2
     
   
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Efter § 32 a indsættes:
   
»§ 32 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som har været omfattet af muligheden for opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger, jf. dog stk. 2.
   
Stk. 2. Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1 højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.
   
Stk. 3. Tilbud skal aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.
   
Stk. 4. Tilbuddene efter stk. 1 medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og kan kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.«
     
   
2. Efter kapitel 13 c indsættes i Afsnit IV:
     
   
»Kapitel 13 d
     
   
Indsats over for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
     
   
§ 75 j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette kapitel.
   
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i medfør heraf, finder i det omfang, de gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
     
   
§ 75 k. Personen skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Hvis personen deltager i tilbud eller jobrotation efter dette kapitel, skal personen ikke møde personligt op til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud eller jobrotation, skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.
     
   
§ 75 l. Personen er ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrotation efter dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21 f, stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2, anvendelse. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter § 21 f, stk. 3, beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at deltage i tilbud eller jobrotation.
   
Stk. 2. Har personen ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer ugentligt, bortfalder pligten til tilbud og jobrotation. Gennemsnittet beregnes over en måned. Personen skal oplyse jobcenteret om omfanget af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.
     
   
§ 75 m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan tillige få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.
   
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13 uger.
     
   
§ 75 n. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 5.
   
Stk. 2. Under ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere udgør løntilskuddet pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 3.
     
   
§ 75 o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.
     
   
§ 75 p. En person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om individuel kompetencevurdering i AMU samt uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, i op til 8 uger. Tilsvarende gælder for en person, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Valget af uddannelse skal aftales med jobcenteret. Retten indtræder efter, at personen har afsluttet sin ret og pligt til tilbud eller jobrotation efter § 75 v.
     
   
§ 75 q. En person, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Har en test vist, at personen har behov for et læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.
     
   
§ 75 r. Under deltagelse i uddannelse eller kurser, nytteindsats og virksomhedspraktik efter dette kapitel modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 75 s. Tilbud og jobrotation efter §§ 75 m, 75 p og 75 q, kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
     
   
§ 75 t. Under tilbud efter §§ 75 m, 75 p og 75 q kan personen modtage befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1.
     
   
§ 75 u. Personen har pligt til at tage imod tilbud og jobrotation i hele ledighedsperioden, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten er bortfaldet efter § 75 l.
     
   
§ 75 v. Personen har senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller som vikar i jobrotation efter § 75 m, jf. dog stk. 2.
   
Stk. 2. Et kursus efter § 75 q kan træde i stedet for tilbud og jobrotation efter stk. 1.
   
Stk. 3. Den samlede varighed af tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 skal være på mindst 13 sammenhængende uger, jf. dog § 75 s, og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal være på mindst 20 timer.
     
   
§ 75 x. Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q samt udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 75 t, efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet i § 118.
     
   
§ 75 y. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel, herunder om de nærmere betingelser for tilbud.«
     
   
§ 3
     
   
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 650 af 12. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. dog § 15, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8, samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. integrationslovens § 15 b.
   
Stk. 2. Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10a, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.
 
1. § 14, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 3. Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade økonomiudvalget varetage de i stk.2 nævnte opgaver, kan den i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt de i stk.1 nævnte vejledningsopgaver, medmindre disse opgaver skal varetages i et kommunalt fællesskab el.lign. , jf. § 8 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående udvalg.
   
Stk. 4. I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget rådgiver om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget kan herudover alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk.3, 2. pkt.
   
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter de regler, der er nævnt i stk. 2.
   
     
§ 47. Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold.
Stk. 2-5…
 
2. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Der afsættes dog ingen bevilling for 2014.«
     
   
§ 4
     
   
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 16 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 3 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:
     
§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Stk. 2-6…
 
1. I § 2 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
     
   
§ 5
     
   
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år og
1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
 
1. I § 2, stk. 1, ændres ”danskuddannelse” til: ”, jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning jf. § 2 c,”.
Stk.2. Tilbuddet efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og § 2 b, stk. 1.
 
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, eller § 9 e, og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen.«
     
Stk.3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, kan deltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b, stk. 2.
Stk.4.
 
3. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.«
Stk.5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
 
4. I § 2, stk. 5, ændres »efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse« til: »om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den treårige periode, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.
Stk.7.
 
5. I § 2, stk. 6, ændres »treårige periode, jf. stk. 1« til: »samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2, og § 2 c, stk. 1 og 3«.
     
§ 2 b. Kommunalbestyrelsen tilbyder to modulers danskuddannelse, jf. lovens § 3, stk. 6, til udlændinge, der har fået opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens§ 9 j.
Stk. 2. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 i, er ikke omfattet af denne lov.
 
6. § 2 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
     
Kapitel 2
Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse
 
7. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Danskuddannelsernes«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisnings«.
     
   
8. Efter § 2 b indsættes i kapitel 2:
     
   
»§ 2 c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen.
   
Stk. 2. Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk. 3.
   
Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kan påbegynde danskuddannelsen.
   
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende evaluering. ”
     
§ 3. Danskuddannelsen efter § 2, stk. 1, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.
Stk. 2. Tilbuddet efter § 2, stk. 1, omfatter en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Stk.3-9…
 
9. I § 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2, stk. 1,« til: »§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,«.
     
§ 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. dog stk. 3.
 
10. I § 5, stk. 1, to steder i § 5, stk. 2, i § 6, stk. 1, to steder i § 6, stk. 2, i § 6, stk. 5, § 10, stk. 3 og 4, § 11, stk. 2, § 14, stk. 2, to steder i § 15, stk. 1, i § 16, stk. 1, og to steder i § 19, stk. 1, indsættes efter »danskuddannelse«: »eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
Stk. 2. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering.
   
Stk.3-4…
   
     
§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret.
   
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder.
   
Stk.3-4.
   
Stk. 5. Udbydere af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse.
   
Stk. 6.
   
     
§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbud efter §§ 2 og 16 b.
 
11. I § 8 ændres »§§ 2 og 16 b« til: »2, stk. 1 og 2«.
     
Kapitel 4
Udbydere af danskuddannelse
 
12. I overskriften til kapitel 4 indsættes efter »danskuddannelse«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
     
§ 10. Danskuddannelserne udbydes af
1) kommunale sprogcentre,
2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,
3) private sprogcentre og
4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.
 
13. I § 10, stk. 1, indsættes efter »Danskuddannelserne«: »og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.
 
14. I § 10, stk. 2, to steder indsættes efter »udbyde«: »arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller«.
Stk. 3. Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov.
   
Stk. 4. Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen.
   
Stk. 5.
   
     
§ 11. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse efter § 2 og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 16 b.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, fører tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov.
Stk. 3. . . .
 
15. § 11, stk. 1, affattes således:
»En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.«
     
§ 11 a.
Stk. 1-2.
 
16. I § 11 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.«
     
§ 13.
Stk.1-2 . . .
Stk. 3. Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 2-4. Taksten opdeles i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul. Starttaksten udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul. Sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, jf. § 9, stk. 3, der afslutter undervisningen på det pågældende modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
 
17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 1-4«.
Stk.4-5.
 
18. I § 13 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
     
§ 14.
Stk. 1…
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 4, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.
Stk.3.
   
     
§ 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
   
     
§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge.
Stk. 2.
   
     
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge over 18 år, der
 
19. § 16 b ophæves.
1) er indrejst i Danmark inden for det seneste år og har ordinær beskæftigelse, fast, lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet eller
   
2) er omfattet af § 2 a og har påbegyndt deres ansættelsesforhold her i landet eller etableret deres selvstændige virksomhed her i landet inden for det seneste år.
   
Stk. 2. Uanset stk. 1 er udlændinge, der modtager eller har modtaget danskuddannelse, jf. § 2, ikke berettiget til at modtage tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
Stk. 3. Uanset stk. 1 er udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, ikke berettiget til at modtage tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
Stk. 4. Uanset stk. 1 er udlændinge, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, ikke berettiget til at modtage tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Dette gælder dog ikke udlændinge, som opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
   
Stk. 5. En udlænding, der ønsker at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, anmoder om undervisning ved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune eller, hvis udlændingen ikke er folkeregistreret, ved henvendelse til en hvilken som helst kommunalbestyrelse her i landet. Den pågældende kommunalbestyrelse henviser herefter udlændingen til optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
Stk. 6. § 11 a finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
Stk. 7. Den kommunalbestyrelse, som henviser udlændingen til optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. stk. 5, skal sikre, at undervisningen kan påbegyndes hurtigst muligt og senest 1 måned efter udlændingens anmodning herom.
   
Stk. 8. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde undervisningen.
   
Stk. 9. En udlænding, der har deltaget i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til tilbud om danskuddannelse, jf. § 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tilbuddet efter § 2 omfatter danskuddannelse, indtil udlændingen har bestået en af de afsluttende danskprøver, dog højst 3 år efter at den pågældende første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
Stk. 10. Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er vederlagsfrit for den enkelte udlænding. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Er udlændingen på tidspunktet for henvisningen til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning endnu ikke folkeregistreret, dækker den kommune, som har henvist udlændingen, de foreløbige udgifter mod efterfølgende fuld refusion fra bopælskommunen.
   
Stk. 11. Staten refunderer 50 pct. af de samlede udgifter, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har afholdt til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. stk. 10.
   
Stk. 12. Ved tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning finder § 2, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 2 og 5, §§ 7 og 16 og § 18, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 13. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om udbydere af undervisningen og indholdet af tilbuddet. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav på refusion i forbindelse med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
   
     
§ 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler herom, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives.
Stk. 2-3…
 
20. I § 18, stk. 1, indsættes efter »danskuddannelserne«: »eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
     
§ 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens § 2, stk. 5, § 2 a og § 16 b, stk. 1, få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2. . . . .
 
21. I § 18 a, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 16 b, stk. 1,« til: »og § 2 a«.
     
§ 19. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse efter denne lov, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at udbydere af danskuddannelse kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen.
   
     
   
§ 6
     
   
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 16.
Stk. 1…
Stk. 2. For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet
   
1) danskuddannelse, jf. § 21,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
 
1. I § 16, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
Stk. 3. For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integrationsprogrammet
   
1) danskuddannelse, jf. § 21,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 4-5…
 
2. I § 16, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
Stk. 6. Integrationsprogrammet har en varighed på højst 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 7…
 
3. I § 16, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Danskuddannelse, jf. § 21, kan dog som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«
Stk. 8. Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22.
 
4. I § 16, stk. 8, udgår », og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22«.
     
§ 19.
Stk. 1-4….
   
Stk. 4. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, og det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 8, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten.
Stk. 5-8….
 
5. I § 19, stk. 4, 2. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.
     
§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., skal opfølgning finde sted mindst hver tredje måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselloven, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Stk. 2-7…
 
6. I § 20, stk. 1, 6. pkt., udgår »eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.
     
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at udlændingen, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov m.v. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse.
 
7. § 22 ophæves.
     
§ 24 .
Stk. 1…
   
Stk. 2. Introduktionsforløbet består af
1) danskuddannelse, jf. § 24 d,
2) kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, og
3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 3-6…
 
8. I § 24 c, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 24 d,«: »og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
     
§ 24 e. § 22 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.
 
9. § 24 e ophæves.
     
§ 45.
Stk. 1-3…
   
Stk. 4. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf. § 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.
 
10. I § 45, stk. 4, 1. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.
11. I § 45, stk. 4, 2. pkt., ændres »77.011 kr.« til: »73.000 kr.«
Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4,50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. § 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e, tilbud efter § 24 f og støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g. Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.
 
12. I § 45, stk. 5, 1. pkt., udgår »kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 24 e,«.
13. I § 45, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er ikke omfattet af rådighedsbeløbet.«
14. I § 45, stk. 5, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »77.011 kr.« til: »50.000 kr.«
Stk. 6-8…
   
     
§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 3-7, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
 
15. I § 48, stk. 1, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3, 6 og 7«.
16. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»De beløb, der er anført i § 45, stk. 4 og 5, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
17. I § 48, stk. 2, indsættes efter »Social-, børne- og integrationsministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.
     
   
§ 7
     
   
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 23. august 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 1.
Stk. 1…
Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,
5) § 2, nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik,
   
6) § 2, nr. 12, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, eller
 
1. I § 1, stk. 2, nr. 6, udgår »eller«.
7) § 2, nr. 13, og som modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
 
2. I § 1, stk. 2, nr. 7, ændres »aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate, eller«.
Stk. 3…
 
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) kapitel 13 d, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
     
   
§ 8
     
   
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,
2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,
   
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.
 
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere«: », modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse«.
     
§ 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter stk. 2-7.
Stk. 2….
   
Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.
 
2. I § 23 a, stk. 3, indsættes efter »undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede«: »samt kommunernes nettoudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob«.
     
   
§ 9
     
   
I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, som ændret bl.a. ved lov nr. 430 af 28. april 2010 og senest ved lov nr. 1381 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
§ 3. Der kan ydes støtte til følgende indsatser:
   
1) Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
   
2) Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.
 
1. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »efter sygdom«.
3) Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.
   
     
   
§ 10
     
   
I lov om seniorjob, jf. lov nr. 1543 af 20. december 2006, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 2. Kommunen har pligt til at ansætte personer omfattet af § 1 med bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen senest 2 måneder efter den dag, hvor personen har anmodet om et seniorjob, dog tidligst ved udløbet af dagpengeperioden.
 
1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Personer, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, kan tidligst ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor personen har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
Stk. 2. Ansøgning om ansættelse i seniorjob sendes til ansøgerens bopælskommune tidligst 3 måneder før og skal være modtaget senest 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber. Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb får ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders-ansøgningsfrist fra ledighedens indtræden.
 
2. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan tidligst indsende ansøgning om ansættelse i seniorjob 3 måneder før udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og ansøgningen skal være modtaget af bopælskommunen senest 2 måneder efter den dag, hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber.«
Stk. 3. Kommunen skal tilbyde ansættelse i seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Stk. 4. Kommunen skal tilbyde deltidsansættelse i seniorjob til deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
 
3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb får ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders-ansøgningsfrist fra ledighedens indtræden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
     
   
§ 11
     
   
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
   
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
   
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
   
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
1. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
Stk. 2. I opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har
   
1) arbejdet som lønmodtager,
   
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
 
2. I § 32, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
   
5) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
   
6) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
   
7) været omfattet af en arbejdskonflikt.
   
Stk. 3….
   
     
§ 33. Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
   
1) fra lønmodtagerens 1. fraværsdag,
   
2) fra lønmodtagerens 1. fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller
   
3) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.
 
3. I § 33, nr. 3, indsættes efter »i § 32, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.
     
§ 35.
   
Stk. 1-2… . .
   
Stk. 3. Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.
   
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens § 38.
 
4. I § 35 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Et medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
     
§ 38.
   
Stk. 1-3…
   
Stk. 4. En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen.
 
5. I § 38, stk. 4, indsættes efter »arbejdsløshedskasse«: »eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
Stk. 5.
   
     
§ 40 a. Arbejdsløshedskassen skal anmelde et dagpengeberettiget ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen.
Stk. 2.
 
6. § 40 a, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3 eller 4.«
     
§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
   
     
§ 53. Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
 
7. I § 51, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge«: »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til
   
1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn,
   
2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og
 
8. I § 53, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsdagpengemodtagere«: »eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.
   
Stk. 3.
   
   
§ 12
     
   
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 872 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 27. En lønmodtager har ret til barseldagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
   
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,
   
2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
   
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
1. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
Stk. 2. I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har
   
1) arbejdet som lønmodtager,
   
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
   
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
   
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
   
5) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
6) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
7) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 3. . .
 
2. I § 27, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
     
§ 29. Betingelsen for udbetaling af barseldagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode.
 
3. I § 29, stk. 2, indsættes efter »i § 27, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.
Stk. 2. Der kan dog udbetales barseldagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2.
   
Stk. 3.
   
     
§ 36. Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov.
 
4. I § 36 indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge«: »eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
     
   
§ 13
     
   
I lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 11…
Stk. 1-2….
Stk. 3. Arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, trækkes fra i særlig uddannelsesydelse. Ved beregningen af fradraget ses der bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Offentlige forsørgelsesydelser trækkes fuldt ud fra i den særlige uddannelsesydelse.
Stk. 4…
   
     
   
1. I § 11 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beløbet i stk. 3 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
     
§ 15…
Stk. 1…
Stk. 2. Ydelsen til personer, som er omfattet af stk. 1, nedsættes med 1.615 kr. pr. hændelse.
Stk. 3-4…
   
     
   
2. I § 15 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beløbet i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
     
   
§ 14
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
   
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
   
Stk. 3. § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge gælder de hidtidig regler.