Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – et skolefotofirma – klagede over, at bladet i en artikel havde viderebragt nogle kritiske udsagn om kvaliteten af klagers arbejde samt nogle forkerte oplysninger. Der blev endvidere klaget over en fotocollage, som bladet havde lavet. Firmaet klagede endvidere over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle.
Pressenævnet fandt, at de kritiske udsagn om kvaliteten af det arbejde, som klagers firma udførte, var skadelige for klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved at undlade dette havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Det er nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Henset hertil og til, at fotocollagen efter nævnets opfattelse ikke var egnet til at fremkalde det indtryk, at der var tale om en ægte reklame, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.
I artiklen bragtes i forhold til et bragt klassebillede en udtalelse fra en lærer om, at fotografen ikke havde tænkt sig at samle eleverne igen, og at han skulle have udtalt, at mange skolefotos var langt dårligere, men at de da ikke blev taget om. Lærerens udtalelser måtte sammenholdt med det bragte klassebillede forstås således, at billedet ikke blev taget om. Nævnet fandt, at bladet herved havde bragt en forkert oplysning, og klager var derfor berettiget til genmæle.
Derudover fandt Pressenævnet ikke, at klager havde krav på genmæle, og nævnet fandt ikke øvrigt, at bladet havde handlet i strid med god presseskik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2003

 

Dansk Skolefoto ApS   har klaget til Pressenævnet over en artikel og en fotocollage på bagsiden af Tænk+Test nr. 31, februar 2003 , idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen havde overskriften ” Discountfoto A/S ” og underoverskriften: ”Mange forældre er utilfredse med de skolefotos, som de hvert år bruger penge på. Kvaliteten er for dårlig, og det skyldes bl.a. et højt tempo og brug af urutinerede fotografer”.

I artiklen hed det bl.a.:

” Hanne Henriksen, lærer på Laursens Realskole i Århus, fik lidt af et chok, da Dansk Skolefoto før jul sendte billedet af hendes 1. klasse ud:

- Jeg troede, det var en spøg. Flere elever vred ansigterne i groteske grimasser. Men fotografen havde ikke tænkt sig at samle eleverne igen. Mange skolefotos var langt dårligere, og blev da ikke taget om, sagde han.

Den århusianske lærers oplevelse står i skarp kontrast til den reklame, man finder på fotofirmaets hjemmeside:

”Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne tilbyde vore kunder det bedste af det bedste. Vi har verdens mest avancerede produktionssystem og branchens dygtigste fotografer”, skriver Dansk Skolefoto.

Hanne Henriksen er helt uenig. Når fotografen portrætterer børnene enkeltvis, er der tale om rent og skært samlebåndsarbejde, oplever hun:

- Børnene sætter sig, knips, knips og væk igen. Fotografen gør ikke det ringeste forsøg på at finde ind til personen. Egentlig kunne man lige så godt stille en fotoautomat op, lyder Hanne Henriksens ti-årige erfaring.

For Hans Martin Pedersen er det helt i orden kun at tage et par enkelte billeder af hvert barn. Han er fotograf hos Dansk Skolefoto og har mere end 10.000 børneportrætter på bagen:

- Jeg får som regel de bedste billeder på de første optagelser. Hos de yngste elever gælder det om at udnytte deres spontane fokus på fotografen. Man får ikke nødvendigvis noget godt ud af at bruge mere tid, siger han.

Tid belønner sig

Det mener Sofie Holst, lærer på Tovhøjskolen i Århus, til gengæld.

- Store bureauer som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger tydeligvis at trumfe sig igennem med billige billeder. Derfor er de nødt til at spare tid på fotograferingen. Og det giver rigtig dårlige billeder, oplever hun som både lærer og forælder.

Som lærer har hun oplevet alt fra grønblå ansigter og til fotografen fra Jydsk Skolefoto, der skulle tage et billede af skolen, men kom til at fotografere det forkerte hus.

Hun har, som hun siger ”aldrig mødt nogen, der er tilfredse med skolebillederne”. Og så har hun som forælder mærket forskellen mellem et lille fotofirma og Jydsk Skolefoto.

- I børnehaven brugte man det lille firma Gauss. De evnede virkelig at finde børnenes udtryk. Man havde ligefrem lyst til at hænge billederne op og forære dem som gave.

I skolen fik vi trukket Dansk Skolefoto ned over ørerne. Selv om billederne måske er teknisk o.k., er det ikke nogen, jeg bliver glad af at kigge på. Nu ligger de allesammen i en kasse, konstaterer Sofie Holst.

Ind fra gaden

Selv fot o-bureauer taler åbent om alt for høje fejlprocenter. Alle adspurgte ”kender tilfælde”, hvor fotografen har måttet tage op til halvdelen af billederne om. Uanset, hvordan sådanne tal fortolkes, viser det, at der er for mange dårlige fotografer i skolefotobranchen, mener flere bureauer.

Uddannede fotografer står ikke ligefrem i kø til skolefotografstillinger. Op til efterårets højsæson hyrer de større fotobureauer typisk et antal ikkeuddannede sæsonfotografer.

Brian Rasmussen var for nogle år siden sæsonfotograf for DK Skolefoto. Som nytilkommen blev han sendt på et tredages kursus på et Scandic Hotel efterfulgt af et par uger som føl hos en mere erfaren kollega.

Alt foregår efter nagelfaste retningslinier, husker han. Det står i ringbind, hvor og hvordan lampen og skamlen skal stå. Selv kameraet er fastindstillet på forhånd.

- Jeg skulle sådan set bare trykke på knappen, fortæller han.

Nogle sæsonfotografer vender tilbage år efter år. Men problemet er, ifølge Janie Mikkelsen, medejer af Sønderjysk Skolefoto, at der sker en del udskiftning blandt fotograferne, og branchen er plaget af urutineret arbejdskraft:

Mange sæsonarbejdere når aldrig at få den professionelle rutine som en fastansat. Det må på sigt give ekstremt dårlig reklame.

Forældre som Sofie Holst har mest af alt lyst til at melde sig ud af skolefoto. Men hun føler sig forpligtet til at købe billederne for ikke at såre børnene.

- Vi må kunne stole på, at vi får et ordentligt produkt. Jeg vil i hvert fald gerne betale mere for at slippe for discountmodellen.”

Artiklen var ledsaget af et klassebillede af Laursens Realskoles 1. klasse taget af klager. På billedet var der sat en rød ring om fire af børnene, der enten kigger væk, laver ansigt eller har lukket øjnene.

På bagsiden af bladet var bragt en fiktiv reklame med seks portrætbilleder af en pige, hvor billedet enten er sløret, for mørkt, for lyst, gulnet, skævt, eller hvor pigen laver ansigt. Ved siden af billederne var anført et logo, hvori det hed: ”Professionelt 100% rent håndarbejde fra eget fotolaboratorium”. Til billederne og sloganet var knyttet følgende tekst:

SkoleFotografen tilbyder

Tag ikke chancen brug de bedste i branchen

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne tilbyde vore kunder det bedste af de bedste. Vi har verdens mest avancerede produktionssystem, branchens dygtigste fotografer samt et produkttilbud som i høj grad sigter på at både forældre/elevers, såvel som den enkelte skoles behov, dækkes mest muligt.”

Den 28. februar 2003 anmodede klager bladet om at bringe følgende genmæle:

”Tænk+Test bragte i nr. 31/februar 2003 en artikel vedrørende skolefotos. Artiklen indeholder bl.a. et klassebillede, hvor elevernes udtryk ikke er tilfredsstillende, og en lærer citeres i den forbindelse for, at hun fik et chok, da Dansk Skolefoto udsendte billedet. Hertil kan Dansk Skolefoto oplyse, at det omhandlende billede faktisk blev taget om på Dansk Skolefotos eget initiativ, og det i artiklen bragte billede er således ikke det endelige. Et sted i artiklen citeres en lærer fra Tovhøjskolen for, at ”store bureauer som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger tydeligvis at trumfe sig gennem med billige billeder”. Hertil oplyser Dansk Skolefoto, at Dansk Skolefoto aldrig har fotograferet på Tovhøjskolen.

I tilknytning til den omhandlede artikel var der på bladets bagside bragt en fotokollage, der henviste til artiklen inde i bladet. Fotokollagen indeholdte modelfotos, der var bevidst dårligt optaget af Tænk+Test. Da Dansk Skolefotos varemærke og slogan uden tilladelse samtidig var indføjet i kollagen, kunne man umiddelbart få indtryk af, at billederne var taget af Dansk Skolefoto. Det understreges herved, at de pågældende billeder ikke stammer fra Dansk Skolefoto.”

Den 5. marts 2003 afviste bladet at bringe genmælet.

Klageren har i forhold til klagen over tilsidesættelse af god presseskik anført, at der er tale om en artikel med tilhørende billedillustrationer, der – udover den konkrete omtale af klager – samlet giver læseren indtryk af – i hvert fald i meget væsentlig grad – at være rettet mod klager, dels som følge af citater fra klagers hjemmeside, dels som følge af gentagen angivelse af klagers navn, og dels ved anvendelse af klagers varemærke og slogan på bladets bagside.

Klageren har videre anført, at artiklen indeholder meget kritiske synspunkter, der som følge af artiklens helhedsindtryk må anses at være rettet mod klager. Klager har imidlertid ikke fået forelagt kritikken og dermed fået lejlighed til at komme til orde og give ”svar på tiltale”. De meget kritiske synspunkter burde i særlig grad være afbalanceret med synspunkter fra klager, når henses til bladets karakter af et forbrugermagasin, der henhører under Forbrugerrådet med deraf følgende mulighed for at skade en virksomheds omdømme.

Klageren har i den forbindelse anført, at den administrative leder hos klager deltog i et 20 minutters telefoninterview med journalisten, hvorfra ikke et eneste citat har fundet vej til artiklen. Der var tale om et generelt interview, og lederen fik ikke oplyst historiens ”vinkel”.

Klageren har yderligere anført, at der synes at kunne være en risiko for, at journalisten har været forhåndsindtaget i forhold til klager. Journalisten, som har en datter på Laursens Realskole, betalte først efter en rykkerskrivelse og en del korrespondance for sine billeder af datteren. Man kan ikke lade være at tænke på, om denne hændelse kan have påvirket journalistens tilgang til den bragte historie.

Klageren har videre gjort gældende, at det empiriske grundlag for den meget kritiske fremstilling mildest talt er spinkelt på trods af, at klager rammes meget specifikt.

Klageren har endelig anført, at bladet uden tilladelse har anvendt klagers varemærke og slogan på en måde, der bringer klager i miskredit grundet kombinationen med bevidst dårlige portrætbilleder, idet oplysningen om, at der er tale om modelfotos, står med meget småt og lodret skrift. Anvendelsen af et fiktivt firmanavn ændrer ikke ved det faktum, at klager gennem anvendelsen af slogan og varemærke kan ”genkendes” og dermed skades af de meget dårlige modelfotos. Der er ikke tale om generel satire i forhold til en branche, når et autentisk logo og varemærke er indarbejdet i en ”antireklame”. I øvrigt er Højesterets dom, som bladet har henvist til, ikke relevant i den foreliggende sag. Den i dommen omhandlede pågældende plakat indeholdt netop ikke – som tilfældet er i den foreliggende sag – slogans, varemærker eller lignende, som kunne forbindes med en enkelt specifik svineproducent.

Klageren har i forhold til klagen over bladets afvisning af at bringe et genmæle anført, at citatet af lærer Hanne Henriksen muligvis er korrekt. Den pågældende lærer var imidlertid ikke til stede ved den pågældende fotooptagelse. Under alle omstændigheder forbindes citatet fra læreren med klager og det i artiklen bragte billede taget af klageren. Det fremgår hverken af citatet eller af artiklen i øvrigt, at det bragte billede blev taget om. Citatet om, at fotografen ikke havde tænkt sig at samle eleverne igen, kan ikke opfattes på anden måde, end at det bragte billede ikke blev taget om. Der er dermed tale om en faktisk forkert oplysning. Det er i øvrigt ikke korrekt, at billedet kun blev taget om ”efter kraftigt pres fra den pågældende lærer”. Formålet med genmælet er at få bragt oplysningen om, at klager faktisk tog klassebilledet om.

Klageren har videre anført, at det kommer ikke frem i artiklen, at lærer Sofie Holst som lærer på Tovhøjskolen har dårlige erfaringer med Jydsk Skolefoto – og ikke med Dansk Skolefoto. I artiklen præsenteres hun som lærer på Tovhøjskolen, og umiddelbart efter følger ”hendes” citat med henvisning til klager. Sofie Holst citeres herefter for udtalelsen: ”Og det giver rigtigt dårlige billeder, oplever hun som både lærer og forælder”. I sammenhængen kan det lige så godt forstås således, at hun – udover at være lærer – også har egne børn på Tovhøjskolen. Klager ønsker i et genmæle oplyst, at man aldrig har fotograferet på Tovhøjskolen.

Klageren har med hensyn til genmæle i forhold til fotocollagen på bagsiden henvist til det ovenfor anførte. Vedrørende den franske retsafgørelse, som bladet har henvist til, har klager blandt andet bemærket, at bladet har anvendt klagers slogan og varemærke i modsætning til den omtalte sag, hvor logoet var ændret.

Bladet har indledningsvis oplyst, at man løbende havde fået henvendelser fra forældre og lærere, som var utilfredse med de foto-ordninger, som deres skoler har været tilknyttet. Derfor blev opgaven med at undersøge området givet til free-lance journalist Jesper Svennum. Hans research omfattede forældre, lærere, firmaer, der fotograferer på skoler og institutioner, samt tidligere og nuværende skolefotografer. Udfra denne research skrev han den påklagede artikel. Den tegner et billede af en branche, hvor mange firmaer er hårdt presset på tid og derfor leverer et produkt, som mange forældre åbenbart er utilfredse med.

Bladet har anført, at artiklen handler om branchen, og kritikken i artiklen retter sig mod flere navngivne skolefotograferingsfirmaer og ikke kun mod klager.

Bladet har videre anført, at journalisten har interviewet den daglige leder og en fotograf hos klager. I artiklen er fotografen og klagers hjemmeside citeret. Det er uforståeligt, hvis de presseetiske regler skulle give lederen hos klager ret til at ”komme til orde”.

Bladet har til klagers anførsel om, at en sag om fotografering af journalistens datter skulle have influeret på vinklen på historien, anført, at vinklen naturligvis er diskuteret og fastlagt i samarbejde med redaktøren udfra journalistens research. Bladet finder forsøget på at miskreditere skribenten ubehageligt. At en journalist har oplevet problemer eller misforståelser omkring betalingen af skolefotos bør ikke forhindre pågældende i at skrive om branchen.

Det er bladets opfattelse, at utilfredse og kritiske forbrugere er et meget almindeligt udgangspunkt for journalistiske artikler såvel hos indklagede som i de øvrige medier. Bladet er derfor uenig i, at et sådant emne kun skulle kunne belyses ved en gennemgang af hele produktionen fra et bestemt firma.

Bladet har i forhold til collagen på bagsiden oplyst, at man gennem det seneste halve år i hvert nummer har bragt en satirisk bagside. Ideen er at levere en opmærksomhedsskabende og tankevækkende, satirisk kommentar til et aktuelt emne, som det kendes fra avisernes satiretegninger. Formen er her lidt anderledes, idet siderne er udformet som ”antireklame”, som det blandt andet kendes fra den canadiske forbrugerbevægelse Adbusters. Bladet bearbejder eksisterende reklamer og/eller produkter og bringer dem i en stærkt satirisk ramme. Emnerne er aktuelle – ofte et enme, som behandles i samme nummer af bladet.

Bladet har i den forbindelse anført, at man har sammenstillet ægte reklameslogans fra klager med stærkt overdrevne modelfotos. Bladet har for en sikkerheds skyld gjort opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom bladet ikke bruger et bestemt firmanavn, men et fiktivt (SkoleFotografen). Da bladet ikke indeholder reklamer, minimeres risikoen for, at siden opfattes som en ægte reklame. Satiren er et led i den offentlige debat og overskrider ikke grænserne for denne. Bladet har i øvrigt henvist til dommen vedrørende plakaten ”Danske svin er sunde – de strutter af penicillin”, som er et udtryk for, at satire i Danmark har vide rammer, hvilket også tidligere er afspejlet i kendelser fra Pressenævnet.

Bladet har i forhold til spørgsmålet om genmæle anført, at man har afvist at bringe dette, idet der ikke er tale om korrektion af faktisk forkerte oplysninger. Der er tale om, at klager mener, at bladet burde have bragt nogle andre oplysninger, end dem der er bragt og/eller et ønske fra klager om at tilføje ekstra oplysninger.

Bladet har i forhold til det omtalte klassebillede anført, at når billedet blev taget om, skyldtes det udelukkende kraftigt pres fra lærer Hanne Henriksen. Det fremgår ikke i artiklen, at hun skulle have været til stede ved denne klassefotografering, og hun kommenterer ikke optagesituationen i artiklen. Det er ud fra en ti-årig erfaring med skolefotofirmaer – bl.a. klager – at hun i artiklen udtaler sig om en enkelt-fotografering af elever.

Bladet har i forhold til udtalelserne fra lærer Sofie Holst anført, at hun som lærer har dårlige erfaringer med Jydsk Skolefoto og ikke med klager. Det har hun til gengæld som forælder, idet klager har fotograferet hendes børn på andre skoler i Århus. Derfor understreges det i artiklen, at Sofie Holst udtaler sig som både lærer og forælder. Bladet har ikke skrevet, at klager har fotograferet på Tovhøjskolen. Bladet har netop om Sofie Holst skrevet: ”Som lærer har hun oplevet ”, hvorefter Jydsk Skolefoto – og ikke klager – nævnes. Fælles for Hanne Henriksens og Sofie Holsts udtalelser er i øvrigt, at de giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger.

Bladet har endelig med hensyn til bagsiden anført, at der her er tale om stærkt overdrevne modelfotos, som ingen kan tro er taget af et rigtigt skolefotofirma. Som tidligere nævnt har man for en sikkerheds skyld gjort opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom der ikke anvendes et bestemt firmanavn, men et fiktivt. Bladet har i øvrigt henvist til det ovenfor om bagsiden anførte. Bladet har samtidig henvist til en række af bladets øvrige satiriske bagsider samt en fransk retsafgørelse angående Greenpeaces brug af olieselskabet Essos logo.  

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager, udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at journalisten – som følge af en privat tvist med klager – har været forhåndsindtaget i forhold til klager ved udarbejdelsen af artiklen.

Det er nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Henset hertil og til, at fotocollagen efter nævnets opfattelse ikke egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om en ægte reklame, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Nævnet finder ikke øvrigt, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I artiklen bringes i forhold til det bragte klassebillede en udtalelse fra lærer Hanne Henriksen om, at fotografen ikke havde tænkt sig at samle eleverne igen, og at han skulle have udtalt, at mange skolefotos var langt dårligere, men at de da ikke blev taget om. Hanne Henriksens udtalelser må sammenholdt med det bragte klassebillede forstås således, at billedet ikke blev taget om. Nævnet finder, at bladet herved har bragt en forkert oplysning, og klager er derfor berettiget til genmæle.

Nævner finder, at det ikke af artiklen fremgår, at klager har fotograferet på Tovhøjskolen, og klager har derfor ikke krav på genmæle.

Med hensyn til fotocollagen finder nævnet, at det må fremstå som åbenbart, at der ikke – uanset at klagers logo og slogan er anvendt – er tale om billeder, som klager har taget. Nævnet finder ikke, at der er bragt forkerte oplysninger, og der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Klager er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle i Tænk+Test, jf. medieansvarslovens § 39:

Genmæle

Tænk+Test bragte i nr. 31, februar 2003, en omtale af kvaliteten af blandt andet Dansk Skolefotos arbejde. I den forbindelse blev der bragt et klassebillede fra Laursens Realskole taget af Dansk Skolefoto, hvor elevernes udtryk ikke er tilfredsstillende.

Dansk Skolefoto skal oplyse, at det pågældende klassebillede blev taget om, og at det i artiklen bragte billede således ikke er det endelige.

Dansk Skolefoto ApS”

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Tænk+Test at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

I Tænk+Test blev der i nr. 31, februar 2003, bragt en omtale af kvaliteten af det arbejde, som blandt andet Dansk Skolefoto udfører.

Dansk Skolefoto har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager, udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 21. maj 2003.

Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”