Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den første almindelige Konference angaaende Samfærdselens og Transittens Frihed i Barcelona den 20. April 1921 vedtagne Konvention og Statut angaaende Transitfriheden

Ved kgl. Resolution af 27. Oktober 1922 har Danmark ratificeret følgende paa den første almindelige Konference angaaende Samfærdselens og Transittens Frihed i Barcelona den 20. April 1921 vedtagne Konvention og Statut angaaende Transitfriheden:

KONVENTION OG STATUT ANGAAENDE TRANSITFRIHEDEN

Albanien, Østerrig, Belgien, Bolivia, Brasilien, Bulgarien, Chile, Kina, Columbia, Costa-Rica, Kuba, Danmark, det britiske Rige (med Ny Zealand og Indien), Spanien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Guatemala, Haïti, Honduras, Italien, Japan, Letland, Lithauen, Luxemborg, Nederlandene, Norge, Panama, Paraguay, Persien, Polen, Portugal, Rumænien, den Serbisk-Kroatisk-Slovenske Stat, Sverige, Schweiz, Czekoslovakiet, Uruguay og Venezuela har,

opfyldte af det Ønske at træffe Foranstaltninger til at sikre og opretholde Samfærdselens og Transittens Frihed,

i Betragtning af, at almindelig Konventioner, som andre Magter senere kan tiltræde, vil være det bedste Middel paa dette Omraade til at virkeliggøre de Formaal, der tilstræbes ved Folkeforbundspagtens Artikel 23 (e),

i Anerkendelse af, at det er af Betydning at kundgøre Retten til fri Transit og fastslaa Reglerne desangaaende som et af de bedste Midler til at udvikle Samarbejdet mellem Staterne uden at berøre disses Højhedsret eller Myndighed over de til Transit anvendelige Veje,

idet de har modtaget Indbydelsen fra Folkenes Forbud til at deltage i en Konference, som traadte sammen i Barcelona den 10. Marts 1921, og idet de har gjort sig bekendt med denne Konferences Slutningsprotokol,

og bestræbende sig for allerede fra nærværende Tidspunkt at sætte Bestemmelserne i den vedtagne Statut angaaende Transit ad Jernbaner og Vandveje i Kraft,

og med det Ønske at afslutte en Konvention med Henblik herpaa som deres befuldmægtigede udnævnt:

Præsidenten for det øverste Raad i Albanien:

Monseigneur Fan S. NOLI, Medlem af Parlamentet;

Præsidenten for Republiken Østerrig:

Hr. Henri REINHARDT, Ministerialraad;

H. M. Belgiernes Konge:

Hr. Xavier NEUJEAN, Medlem af det folkevalgte Kammer, Minister for Jernbaner, Marine, Post og Telegraf;

Præsidenten for Republiken Bolivia:

Hr. Trifon MELEAN, Generalkonsul for Bolivia i Spanien;

Præsidenten for Republiken de Brasilianske Forenede Stater;

H. M. Kongen af Bulgarien:

Hr. Lubin BOCHKOFF, Civilingeniør, Tilforordnet hos Generaldirektøren for Jernbaner og Havne;

Præsidenten for Republiken Chile:

Senor Manuel RIVAS VICUNA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister;

Præsidenten for den kinesiske Republik:

Hr. Ouang YONG-PAO, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister;

Præsidenten for Republiken Columbia:

Præsidenten for Republiken Costa Rica:

Hr. Manuel de PERALTA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Spanien;

Præsidenten for Republiken Kuba:

H. M. Kongen af Danmark og Island:

Hr. Peter Andreas HOLCK COLDING, Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder;

H. M. Kongen af Spanien:

Senor Don Emilio ORTUNO Y BERTE, Medlem af Deputeretkammeret, tidligere Minister for offentlige Arbejder;

Præsidenten for Republikken Estland:

Hr. Charles Robert PUSTA, befuldmægtiget Minister;

Præsidenten for Republiken Finland:

Hr. Rolf THESLEFF, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister;

Præsidenten for den franske Republik:

Hr. Maurice SIBILLE, Deputeret, Medlem af det raadgivende Udvalg angaaende de franske Jernbaner;

H. M. Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, og de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien:

Sir Hubert LLEWELLYN SMITH, G. C. B. , økonomisk Raadgiver for Regeringen;

og for Kronlandet Ny Zealand:

Sir Hubert LLEWELLYN SMITH, G. C. B.

for Indien:

Sir Louis James KERSHAW, K. C. S. I. , C. I. E. , Sekretær for det finansielle og statistiske Departement i det indiske Ministerium;

N. M. Hellenernes Konge:

Hr. Pierre SCASSI, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Spanien;

Præsidenten for Republiken Guatemala:

Hr. Dr. Norberto GALVEZ, Generalkonsul for Guatemala i Barcelona;

Præsidenten for Republiken Haïti:

Præsidenten for Republiken Honduras:

H. M. Kongen af Italien:

Hr. Paolo BIGNAMI, Ingeniør, Medlem af Parlamentet, tidligere Understatssekretær;

H. M. Kejseren af Japan:

Hr. MATSUDA, befuldmægtiget Minister, Ambassaderaad ved den japanske Ambassade i Paris;

Præsidenten for Republiken Letland:

Hr. Germain ALBAT, Understatssekretær for udenrigske Anliggender;

Præsidenten for Republiken Lithauen:

Hr. V. SIDZIKAUSKAS, Chargé d'Affaires i Bern;

Hendes kongelige Højhed Storhertuginden af Luxemborg:

Hr. Antoine LEFORT, Chargé d'Affaires i Bern;

H. M. Kongen af Norge:

Hr. Dr. Fridtjof NANSEN, Professor ved Universitetet i Kristiania;

Præsidenten for Republikken Panama:

Hr. Dr. HAZERA, Generalkonsul for Panama i Spanien, tidligere Understatssekretær;

Præsidenten for Republiken Paraguay;

Hs. M. Dronningen af Nederlandene:

Jonkheer VAN PANHUYS, befuldmægtiget Minister;

Hs. Kejserlige Majestæt Shahen af Persien:

Hs. Exellence Mirza Hussein Khan ALAI, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Spanien;

Præsidenten for Republiken Polen:

Hr. Joseph WIELOVIEYSKI;

Præsidenten for den portugisiske Republik:

Hr. Alfredo FREIRE d'ANDRADE, tidligere Udenrigsminister;

H. M. Kongen af Rumænien:

Hr. E. Margaritsco GRECIANU, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister;

H. M. Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge:

Hr. Ante TRESICH-PAVICHICH, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Spanien og Portugal;

H. M. Kongen af Sverige:

Hr. Frederik V. HANSEN, Generaldirektør for den kgl. Vandfaldsstyrelse;

Præsidenten for det schweiziske Edsforbund:

Hr. Giuseppe MOTTA, Forbundsraad, Chef for det politiske Forbundsdepartement;

Præsidenten for den czekoslovakiske Republik:

Hr. Dr. Ottokar LANKAS, Ministerialraad og Direktør for Transportafdelingen i Jernbaneministeriet;

Præsidenten for den Orientalske Republik Uruguay:

Hr. Benjamin FERNANDEZ y MEDINA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Spanien.

Præsidenten for de Venezuelanske Forenede Stater;

hvilke efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende:

Artikel 1

De høje kontraherende Parter erklærer, at de antager vedføjede, af Barcelona-Konferencen den 14. April 1921 vedtagne Statut angaaende Transitfriheden.

Denne statut skal anses for at udgøre en integrerende Del af nærværende Konvention. Følgelig erklærer de høje kontraherende Parter, at de antager de i denne Statut indeholdte Forpligtelser og Aftaler i Overensstemmelse med dens Ordlyd og de deri angivne Betingelser.

Artikel 2

Nærværende Konvention skal ikke i nogen Henseende gøre Indgreb i de Rettigheder og Forpligtelser, som hidrører fra Bestemmelserne i den i Versailles den 28. Juni 1919 undertegnede Fredstraktat eller Bestemmelserne i de andre tilsvarende Traktater, for saa vidt angaar de Magter, som har undertegnet disse Traktater eller er berettigede i Henhold til dem.

Artikel 3

Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske, skal have denne Dags Dato og skal staa aaben til Undertegnelse indtil 1. December 1921.

Artikel 4

Nærværende Konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal tilstilles Generalsekretæren for Folkenes Forbund, som vil give de andre Medlemmer af Forbundet og de Stater, der har Adgang til at undertegne Konventionen, Underretning om Modtagelsen af nævnte Instrumenter. Ratifikationerne skal deponeres i Sekretariatets Arkiv.

For at iagtage Forskrifterne i Folkeforbundspagtens Artikel 18, skal Generalsekretæren skride til at registrere nærværende Konvention, saasnart den første Ratifikation deponeres.

Artikel 5

De Medlemmer af Folkenes Forbund, som ikke har undertegnet nærværende Konvention inden 1. December 1921, vil kunne tiltræde den.

Det samme gælder de Stater, der ikke er Medlemmer af Forbundet, og hvem Forbundets Raad maatte beslutte officielt at give Underretning om nærværende Konvention.

Tiltrædelse skal meddeles Generalsekretæren for Forbundet, som vil give alle de paagældende Magter Underretning om Tiltrædelsen og om den Dato, paa hvilken der blev givet ham Meddelelse derom.

Artikel 6

Nærværende Konvention træder først i Kraft, naar den er blevet ratificeret af 5 Magter. Datoen for dens Ikrafttræden skal være den 90. Dag efter, at Generalsekretæren for Folkenes Forbund har modtaget den femte Ratifikation. Derefter vil nærværende Konvention træde i Kraft, for saa vidt angaar hver enkelt af Parterne, 90 Dage efter Modtagelsen af den paagældende Ratifikation eller af Meddelelsen om dens Tiltrædelse.

Saasnart nærværende Konvention er traadt i Kraft, skal Generalsekretæren tilstille de Magter, som ikke er Medlemmer af Folkenes Forbund, og som ved Fredstraktaterne er forpligtet til at tiltræde, en bekræftet Afskrift af Konventionen.

Artikel 7

Generalsekretæren for Folkenes Forbund skal føre et særligt Register, som skal udvise, hvilke Parter der har undertegnet eller ratificeret, tiltraadt eller opsagt nærværende Konvention. Dette Register skal stedse staa aabent for Forbundets Medlemmer og skal offentliggøres saa ofte som muligt efter Raadets Anvisning.

Artikel 8

Med Forbehold af de i Artikel 2 indeholdte Bestemmelser vil nærværende Konvention kunne opsiges af en hvilken som helst af Parterne efter Udløbet af en Frist paa 5 Aar at regne fra den Dato, paa hvilken den traadte i Kraft for den paagældende Parts Vedkommende. Opsigelsen skal foregaa ved en til Generalsekretæren for Folkenes Forbund rettet skriftlig Meddelelse. Genpart af denne Meddelelse skal straks paa Generalsekretærens Foranstaltning tilstilles alle de andre Parter tilligemed Underretning om den Dato, paa hvilken han har modtaget nævnte Meddelelse.

Opsigelsen faar Virkning eet Aar efter den Dato, paa hvilken Generalsekretæren har modtaget den, og skal kun have Virkning for saa vidt angaar den Magt, som har givet Meddelelse derom.

Artikel 9

Revision af nærværende Konvention vil til enhver Tid kunne begæres af en Trediedel af de høje kontraherende Parter.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention.

Sket i Barcelona den tyvende April Et Tusinde Ni Hundrede Enogtyve i en enkelt Udfærdigelse, som forbliver deponeret i Folkenes Forbunds Arkiv.

   
[SYDAFRIKA]
FAN S. NOLI.
   
[ALBANIEN]
 
   
[ARGENTINA]
 
   
[AUSTRALIEN]
 
   
[ØSTERRIG]
REINHARDT.
   
[BELGIEN]
ZAVIER NEUJEAN.
   
[BOLIVIA]
TRIFON MELEAN.
   
[BRASILIEN]
 
   
[BULGARIEN]
L. BOCKHOFF.
   
[KANADA]
 
   
[CHILE]
MANUEL RIVAS VICUNA.
   
[KINA]
CUANG YONG-PAO.
   
[COLUMBIA]
 
   
[COSTA RICA]
 
   
[KUBA]
 
   
[DANMARK]
A. HOLCK COLDING.
   
[DET BRITISKE RIGE]
H. LLEWELLYN SMITH.
   
 
Under Forbehold af den Deklarationt, der findes indført i Procés-Verbal for Møde, den 19. April 1921 angaaende de britiske Kronlande, som ikke var repræsenteret paa Barcelona-Konferencen:
   
[NY ZEALAND]
H. LLEWELLYN SMITH.
   
[INDIEN]
KERSHAW.
   
[SPANIEN]
E. ORTUNO.
   
[ESTLAND]
C. R. PUSTA
   
[FINLAND]
ROLF THESLEFF.
   
[FRANKRIG]
MAURICE SIBILLE.
   
[GRÆKENLAND]
P. SCASSI.
   
[GUATMALA]
N. GALVEZS.
   
[HAITI]
 
   
[HONDURAS]
 
   
[ITALIEN]
PAOLO BIGNAMI.
   
[JAPAN]
M. MATSUDA.
   
[LETLAND]
GERMAIN ALBAT.
   
[LITHAUEN]
V. SIDZIKAUSKAS.
   
[LUXEMBORG]
LEFORT.
   
[NICARAGUA]
 
   
[NORGE]
FRIDTJOF NANSEN.
   
[PANAMA]
EVENOR HAZERA.
   
[PARAGUAY]
 
   
[NEDERLANDENE]
VAN PANHUYS.
   
[PERU]
 
   
[PERSIEN]
HUSSEIN KHAN ALAI.
   
[POLEN]
JOSEPH WIELOVIEYSKI.
   
[PORTUGAL]
A. FREIRE d'ANRADE.
   
[RUMÆNIEN]
E. MARGARITESCO GRECIANU.
   
[SALVADOR]
 
   
[DEN SERBISK-
KROATISK-SLOVENSKE STAT]
ANTE TRESICH-PAVICIO.
   
[SIAM]
 
   
[SVERIGE]
FREDERIK HANSEN.
   
[SCHWEIZ]
MOTTA.
   
[CZEKOSLOVAKIET]
DR. LANKES OTAKAR.
   
[URUGUAY]
B. FERNANDEZ Y. MEDINA.
   
[VENEZUELA]
 
   
   

Statut angaaende Transitfriheden.

Artikel 1

Personer, Rejsegods, Varer samt Skibe, Baade, Vogne, Jernbanevogne eller andre Befordringsmidler betragtes som transiterende de Territorier, der er stillede under en hvilken som helst af de kontraherende Staters Suverænitet eller Højhed, naar Passagen over vedkommende Omraade kun udgør en Del af den samlede Rejse, der er paabegyndt og ender udenfor Grænserne af den Stat, over hvis Territorium Transitten foregaar, hvad enten denne Transit er foregaaet med eller uden Omladning, med eller uden Oplægning, med eller uden Aabning af Lukke, med eller uden Forandring i Befordringsmaade.

Transporter af denne Art benævnes i nærværende Statut »Transit-Transporter«.

Artikel 2

Med Forbehold af andre Bestemmelser i nærværende Statut skal de Forholdsregler, der tages af de kontraherende Stater til Regulering og Fremme af Trafikken igennem de under deres Suverænitet eller Højhed stillede Territorier, lette den frie Transit ad Jernbane- og Vandvej ad de i Brug værende Veje, der er egnede for den internationale Transit. Der skal ikke gøres nogen som helst Forskel paa Grund af Personernes Nationalitet, Skibenes eller Baadenes Flag eller paa Grund af Oprindelsesstedet, Afgangsstedet, Indgangs-, Udgangs- eller Bestemmelsesstedet eller paa Grund af nogen som helst Omstændighed hidrørende fra Ejendomsforholdet til Varerne, Skibene, Baadene, Vognene, Jernbanevognene eller andre Befordringsmidler.

For at sikre Anvendelse af nærværende Statuts Bestemmelser skal de kontraherende Stater tillade Transit paa Søterritoriet i Overensstemmelse med de herfor gængse Betingelser og Regler.

Artikel 3

Der maa ikke paalægges Transittransporterne nogen som helst særlig Skat eller Afgift paa Grund af Transiteringen (ej heller nogen Indførelses- eller Udførelsesafgift). Dog skal der paa saadanne Transittransporter kunne opkræves Afgifter, der udelukkende skal anvendes til at dække Udgifterne ved den Kontrol og Administration, som saadan Transit maatte nødvendiggøre. Taksten for alle saadanne Afgifter skal fastsættes saa nær som muligt i Forhold til de Udgifter, som de skal dække, og disse Afgifter skal anvendes efter de Lighedsprincipper, der er fastsat i den foregaaende Artikel, men kan for øvrigt paa visse Ruter nedsættes eller ganske bortfalde paa Grund af, at Omkostningerne med Kontrollen er forskellige.

Artikel 4

De høje kontraherende Parter forpligter sig til for Transittransporter paa Veje, der drives eller administreres af Staten eller af private i Henhold til Koncession, uden Hensyn til Transporternes Adgangs- eller Bestemmelsessted at anvende Tariffer, der er rimelige, saavel hvad Takstens Størrelse som deres Anvendelsesmaade angaar, under fornødent Hensyn til Trafikforholdene og Handelskonkurrencen mellem de forskellige Transportveje. Disse Tariffer skal fastsættes saaledes, at de saavidt muligt letter den mellemfolkelige Transit. Ingen Betaling, Lettelse eller Indskrænkning skal direkte eller indirekte gøres afhængig af den Persons Nationalitet eller øvrige Forhold, der ejer det Skib eller ethvert andet Transportmiddel, som maatte have været eller burde være benyttet under en hvilken som helst Del af den samlede Rejse.

Artikel 5

Ingen af de kontraherende Stater skal ved nærværende Statut være forpligtet til at sikre Transit af rejsende, hvem Adgangen til dets Omraader er forbudt, eller af saadanne Varer, hvis Indførelse er forbudt, i begge Tilfælde enten paa Grund af Sundhedshensyn eller af Hensyn til den offentlige Sikkerhed eller som Forholdsregel mod Dyre- eller Plantesygdomme.

Enhver kontraherende Stat skal have Ret til at tage de Forholdsregler, der er nødvendige for at sikre sig, at Personer, Rejsegods, Varer og særlige monopoliserede Varer, Skibe, Baade, Vogne, Jernbanevogne eller andre Befordringsmidler virkelig transiterer, samt for at sikre sig, at de rejsende, der transiterer, er i Stand til at fuldende deres Rejse, og at Samfærdselsvejene og Samfærdselsmidlernes Sikkerhed ikke bringes i Fare.

Intet i nærværende Statut skal kunne gøre Indgreb i de Forholdsregler, som nogen af de kontraherende Stater træffer eller maatte blive nødt til at træffe i Henhold til almindelig mellemfolkelige Konventioner, som den har underskrevet, eller som den senere maatte underskrive, særlig Traktater, indgaaede under Folkeforbundets Auspicier vedrørende Transit, Udførelse eller Indførelse af visse Varer, saasom Opium eller andre skadelige Droguer, Vaaben eller Fiskeriprodukter, eller almindelige Konventioner, som maatte have til Formaal at hindre enhver Krænkelse af den industrielle, litterære eller kunstneriske Ejendomsret, eller som maatte tage Sigte paa falske Varemærker, urigtig Oprindelsesangivelse eller andre Former for illoyal Konkurrence.

I Tilfælde, hvor der maatte blive oprettet monopliseret Bugsertjeneste paa de Vandveje, der benyttes til Transit, skal denne indrettes saaledes, at den ikke hemmer Skibenes og Baadenes Transit.

Artikel 6

De i nærværende Statut indeholdte Bestemmelser paalægger ingen af de kontraherende Stater nogen ny Forpligtelse til at tilstaa fri Transit til Undersaatterne med deres Bagage eller til Handelsflaget fra en Stat, der ikke har sluttet sig til nærværende Konvention, eller for de Varer, Vogne, Jernbanevogne eller andre Befordringsmidler, der stammer fra, gaar ind fra, gaar ud til eller er bestemte for en ikke kontraherende Stat, undtagen i de Tilfælde, hvor en af de interesserede, kontraherende Parter angiver gyldige Grunde for en saadan Transit. Det er en Forudsætning for Anvendelsen af nærværende Artikel, at de Varer, der transiterer uden Omladning og under en af de kontraherende Magters Flag, skal nyde de Fordele, der tilstaas dette Flag.

Artikel 7

Enhver af de kontraherende Stater kan undtagelsesvis og for en saa kort Tid som muligt fravige de i de foregaaende Artikler indeholdte Bestemmelser ved særlige eller almindelige Foranstaltninger, som den maatte blive nødsaget til at træffe i Tilfælde af alvorlige Begivenheder, der truer Statens Sikkerhed eller Landets Vitale Interesser, dog saaledes, at Princippet om Transitfriheden skal opretholdes i videst mulige Omfang.

Artikel 8

Nærværende Statut fastsætter ikke de krigsførende eller de neutrales Rettigheder og Forpligtelser i Krigstid, dog skal den vedblive at være gældende i Krigstid, for saa vidt den er forenelig med saadanne Rettigheder og Pligter.

Artikel 9

Nærværende Statut paalægger ingen af de kontraherende Stater nogen Forpligtelse, der vilde stride mod dens Rettigheder og Pligter som Medlem af Nationernes Forbund.

Artikel 10

De inden den 1. Maj 1921 af de kontraherende Stater sluttede Konventioner eller Overenskomster med Hensyn til Transit skal vedblive at bestaa, uanset nærværende Statuts Ikrafttræden. Af denne Grund forpligter de kontraherende Stater sig til enten ved Udløbet af disse Overenskomster, eller saa snart Omstændighederne tillader det, at indføre i de saaledes opretholdte Overenskomster, der maatte være uforenelige med nærværende Statuts Ordlyd, alle Ændringer, der er nødvendige for at bringe disse i Samklang med nærværende Statut, og som de geografiske økonomiske eller tekniske Hensyn i de Lande eller Egne, som omfattes af disse Overenskomster, maatte tillade.

De kontraherende Parter forpligter sig desuden til ikke i Fremtiden at afslutte Traktater, Konventioner eller Overenskomster, som maatte være i Strid med nærværende Statuts Bestemmelser, og som ikke er begrundede ved geografiske, økonomiske eller tekniske Hensyn, der fordrer særlige Undtagelser.

De kontraherende Stater kan for øvrigt afslutte særlige Overenskomster for Transit gennem visse Landomraader i Overensstemmelse med nærværende Statuts Principper.

Artikel 11

Nærværende Statut hjemler ikke Inddragelse af Lettelser, der er større end dem, der hidrører fra dens Bestemmelser, og som under Forhold, der er forenelig med nærværende Statuts Principper, maatte være tilstaaet Transittransporter gennem det Omraade, der er stillet under en hvilken som helst af de kontraherende Staters Suverænitet eller Højhed. Ej heller forbyder den at indrømme saadanne Lempelser i Fremtiden.

Artikel 12

I Henhold til Folkeforbundspagtens Artikel 23 e skal enhver kontraherende Stat, som kan godtgøre, at de alvorlige økonomiske Forhold, der er en Følge af Ødelæggelser, foretagne paa dens Territorium under Krigen 1914-18, maatte være til Hinder for Gennemførelsen af en eller anden af nærværende Statuts Bestemmelser paa hele eller en Del af dens Territotium, anses som midlertidig fritaget for de Forpligtelser, der følger af Anvendelsen af ovennævnte Bestemmelser. Dog skal, saavidt som det er muligt, Princippet om Transitfriheden iagttages.

Artikel 13

Saafremt Staterne ikke skulde blive enige indbyrdes, skal alle Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem dem vedrørende nærværende Statuts Fortolkning eller Anvendelse, forelægges den permanente mellemfolkelige Domstol, medmindre der i Henhold til en særlig Konvention eller en almindelig Voldgiftsbestemmelse er gjort Skridt til en Ordning af Uoverensstemmelsen enten ved Voldgift eller paa anden Maade.

Der skal ved Sagens Indbringelse for Domstolen gaas frem som bestemt ved Artikel 40 i den permanente mellemfolkelige Domstols Statutter.

De kontraherende Stater forpligter sig dog – for om muligt at afgøre disse Uoverensstemmelser i Mindelighed – til forud for ethvert retsligt Skridt og under Forbehold af de Rettigheder og Beføjelser, der tilkommer Folkeforbundets Raad og Forsamling, at forelægge til Udtalelse saadanne Stridsspørgsmaal for det Organ, som Nationernes Forbund maatte have oprettet som raadgivende og teknisk Organ for Forbundsmedlemmerne med Hensyn til Samfærdsels- og Transitspørgsmaal. I paatrængende Tilfælde skal en foreløbig Tilkendegivelse kunne anbefale alle midlertidige Forholdsregler til at gengive den fri Transit de Lettelser, den havde forud for den Handling eller Kendsgerning, der har givet Anledning til Uoverensstemmelsen.

Artikel 14

Under Hensyn til, at der indenfor eller umiddelbart stødende op til Grænserne af visse kontraherende Staters Territorier findes Zoner eller Enklaver, som har en i Forhold til de omtalte Territorier ringe Udstrækning og faatallige Befolkning, og som udgør særskilte Dele af disse eller Kolonisationsanlæg, tilhørende andre Moderstater, og under Hensyn til, at det paa den anden Side af administrative Grunde er ugørligt at bringe nærværende Statuts Bestemmelser til Anvendelse paa disse Zoner eller Enklaver, skal disse Bestemmelser ikke finde Anvendelse paa disse Zoner eller Enklaver.

Det samme skal være Tilfældet, hvis en Koloni eller et Biland har en i Forhold til dens Størrelse særlig udstrakt Grænse, som faktisk umuliggør Told- eller Polititilsyn.

Ikke destomindre skal de paagældende Stater i ovennævnte Tilfælde anvende Forholdsregler, der saavidt muligt respekterer nærværende Statuts Principper og letter Transitten og Samfærdslen.

Artikel 15

Det er en Selvfølge, at nærværende Statut ikke skal forstaas saaledes, at den paa nogen Maade fastsætter Regler for de Rettigheder og Forpligtelser, der eksisterer mellem Territorier, der udgør Dele af eller er stillet under Protektion af en og samme suveræne Stat, uanset om disse Territorier hver for sig er Medlemmer af Folkeforbundet eller ej.

Den 13. November 1922 deponeredes Danmarks Ratifikation af foranstaaende Konvention og Statut i Folkeforbundets faste Sekretariat i Genève.

Ifølge Meddelelse fra Generalsekretæren for Folkenes Forbund har derhos følgende Lande deponeret deres Ratifikationer i Folkeforbundssekretariatet: Albanien under 8. Oktober 1921, Bulgarien under 11. Juli 1922, Storbritannien og Irland (Ny Foundland indbefattet), Indien og Ny Zealand under 2. August 1922 og Italien under 5. August 1922.

Ifølge Meddelelse fra nævnte Generalsekretær er Konventionen i Overensstemmelse med Artikel 18 i Forbundspagten for Folkenes Forbund under 8. Oktober 1921 blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nr. 171 og er endvidere i Henhold til Konventionens Artikel 6 traadt i Kraft den 31. Oktober 1922.

Ifølge samme Artikel i Konventionen vil denne træde i Kraft for Danmarks Vedkommende den 11. Februar 1923.

Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.

Ministeriet for Offentlige Arbejder, den 19. april 1923

M. N. Slebsager

/ B. Øllgaard