Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – et dagblad – klagede over, at bladet i et kritisk indlæg havde omtalt deres abonnementspolitik.
Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det af punkt B.4. i de vejledende regler for god presseskik fremgår, at der bør opretholdes en klar skillelinie mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.
Nævnet bemærkede, at bladet havde oplyst, at det påklagede indlæg var en annonce indrykket af Ekstra Bladet. Nævnet fandt imidlertid, at indlægget med sit indhold og sin opsætning klart fremstod som redaktionel tekst. Det var ej heller i indlægget på nogen måde af bladet tilkendegivet, at der skulle være tale om en annonce. Der var herved sket en sammenblanding mellem annoncering og redaktionel tekst. Under hensyn hertil og til, at der i annoncen var bragt en række skadelige udsagn om klager som konkurrerende dagblad, samt til at disse udsagn ikke havde været forelagt klager, fandt nævnet, at bladet ved at bringe indlægget groft havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin alvorlige kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 41/2003

 

 

Dagbladet B.T.   har ved advokat Henrik Dahl klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i NB Brancheblad for Nærbutikkernes Landsforening , marts 2003 , idet man   mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften ” Butikker taber formuer på avis-fiduser ” og underoverskriften ”Hvis kunderne fristes af ”gratis” abonnementer mister dagligvareforretningerne stor omsætning”.

Artiklen var sålydende:

”En bølge af harme ruller over det ganske land. Købmænd, kiosker, tankstationer og bagere kan mærke, når de som bladforhandlere udsættes for unfair kon kurrence i form af lokkende tilbud, der skal få aviskøberne til at blive abonnenter for en billig penge eller helt gratis. Risikoen er, at kunderne og dermed det følgesalg, der følger med aviserne, forsvinder og dermed udhuler forretningens eksistensgrundlag.

Købmand Niels Jørgensen i Vester Hornum er en af de 400 bladhandlere, som simpelthen har sagt farvel til dagbladet B.T. Salget var blevet så ringe, at det i kraft af den såkaldte minimumsdebitering gav løbende underskud på omkring 500 kr. om måneden.

- Da jeg forklarede de par kunder, der spurgte efter B.T., hvordan vi bliver behandlet, kunne de sagtens forstå det, og så gik de over til Ekstra Bladet, som jeg sælger 10-15 styk af dagligt, siger Niels Jørgensen. Han driver en blandet landhandel med postkontor til glæde for Vester Hornums 220 husstande, som hverken behøver savne sandpapir, tapetklister, brød, apotekervarer – eller friske nyheder.

- Jeg så netop i Kupon-Nyhederne, at B.T. lokker med aviser til halv pris og derunder. Der er ikke noget at sige til, at nogle lader sig friste, men så behøver vi heller ikke føle os forpligtet til at servicere B.T. og endda få underskud, siger soloforhandler Niels Jørgensen.

Spild i kategorien

Han bakkes op af købmand Jacob Toftlund fra Prima i Haslev, der til daglig forsyner ca. 30 købere med Ekstra Bladet.

- B.T. trækker kunderne væk fra butikkerne. Impulssalget forsvinder, og det kan godt ligge på omkring 100 kr. Jeg synes, at B.T. skaber spild i bladkategorien ved at gå bag om ryggen på os med de tilbud, vi ikke kan konkurrere med. Vi kan jo ikke begynde at sælge aviser til halv pris, siger Toftlund og tilføjer:

- De har fremkaldt et troværdighedsproblem, som i den kommende tid vil gøre samarbejdet med B.T. vanskeligere. Hvem har lyst til at lytte til en salgskonsulent, når man ved, at hans chefer er på vej med nye, undergravende lokketilbud?

I havnekiosken i Svaneke bemærker Tine Møller med et stort smil:

- Jeg har overvejer at tegne en stribe abonnementer på B.T. og få penge for avisbeviserne. Nu gør jeg det så ikke, men det ville da være fristende at sikre sig varen gratis eller til halv pris og videresælge den til fuld pris.

Mister salg

Torben Pedersen, der er landsformand for Nærbutikkernes Landsforening er bekymret over udviklingen:

- Principielt bryder vi os ikke om, at vores leverandører forærer de varer væk som skal danne grundlag for vores omsætning, for vi mister salg og følgesalg. Når man sælger blade i abonnement til en pris, der ligger langt under den fastsatte udsalgspris, bliver kunderne væk fra butikkerne, erklærer han.

- Vi har altid gjort meget ud af avissalget, derfor giver vi bladene en flot placering og hænger flag og spisesedler op. Så er der ikke noget at sige til, at mange medlemmer bliver vrede, når de opdager gratis tilbud, og vi kan virkelig mærke reaktionen fra deres side. Vi har hidtil kunne leve fredeligt med, at aviserne også blev solgt på abonnementbasis, men uden rabat. Igennem årene har vi oplevet et faldende avissalg, der bl.a. kan skyldes internettet. Vi vil meget gerne sælge flere aviser og det tror jeg også bladhusene vil. Jeg vil foreslå bladhusene, at vi får en snak om mindstedebiteringsgebyr. Dette gebyr bremser efterhånden meget for salg af aviser.

Penge ud af lommen

Salgschef Lars Bernt, Ekstra Bladet, er foruroliget over, at så mange mindre forhandlere især i Jylland nu må tage deres egne penge op af lommen for at servicere nogle få kunder med B.T.

- Mulighederne for at holde åbent om søndagen har skabt nyt liv i mange butikker, og så er det rent ud sagt ubehageligt, når B.T. med lokketoner om gratis søndagsavis i tre måneder tager brødet ud af munden på de detailhandlere, som slider og slæber for at få det til at løbe rundt.

Med den slags tiltag ødelægger B.T. simpelthen løssalgskategorien, for Ekstra Bladet er begyndt at gå nye veje sammen med bl.a. konfekturefirmaerne for at udnytte de bedste placeringer i butikkerne, fortæller han.

Lars Bernt anslår, at B.T. har hevet et stort tocifret millionbeløb ud af detailhandlen ved at underminere såvel bladsalget som følgesalget. Oven i købet forventer B.T., at forhandlerne skal indløse abonnenters avisbeviser, når der er uregelmæssigheder i distributionen. På den måde kan forhandlerne stå med en tom hylde, når de rigtige kunder kommer for at hente B.T.

Han opfordrer forhandlerne til at tænke sig om:

- Hvis du kun sælger et par eksemplarer af B.T. om dagen, så koster det dig 6000 kr. om året.

Det kan godt være, at du vil yde førsteklasses service, men det kan altså blive en dyr historie for dig – i virkeligheden er du med til at finansiere B.T.’s tvivlsomme fremstød.”

Artiklen var illustreret med forskellige tilbud fra B.T., bl.a.:

·   ”Få B.T. i 6 mdr. og et Harry Potter computerspil for kun 425,-”

·   ”Få B.T. de næste 3 måneder og et gavekort til IKEA på 500,- for kun 899,-”

Illustrationen havde følgeteksten: ”Falck-abonnementer, Harry Potter-spil og slet og ret gratis aviser – B.T. bruger alle våben i deres plan om at øge antallet af abonnenter på bekostning af det daglige løssalg. Det går ud over butikkerne.”

I artiklen var endvidere indsat billeder af de personer, der udtalte sig. Billedteksterne var sålydende:

·   ”Købmand Niels Jørgensen, V. Hornum: - Vi behøver ikke føle os forpligtet af B.T.”

·   ” Jacob Toftlund, Prima i Haslev: - B.T. trækker jo kunderne væk fra butikken.”

·   ” Tine Møller, Havnekiosken i Svaneke: - Jeg har overvejet at tegne abonement på B.T. og så få penge for avisbeviserne.”

·   ” Torben Pedersen, Nærbutikkernes Landsforening, forstår at mange medlemmer blive vrede.”

·   ” Lars Bernt, Ekstra Bladet Bladsalg: - Du er med til at finansiere B.T.´s fremstød.”

Klageren har anført, at indlægget indeholder oplysninger, som kan afskrække løsbladssælgere fra at føre B.T. i deres forretninger. Artiklens oplysninger er derfor egnet til at forringe klagers avissalg. Der er tale om skadelige oplysninger, som burde være forelagt klager, inden offentliggørelsen af artiklen, jf. punkt A.3. i de vejledende regler for god presseskik. Dette gælder også, selv om indlægget betragtes som en annonce. Klager har henvist til nævnets kendelse i sag nr. 67/1997. Skadevirkningen af oplysningerne i indlægget skal ses i lyset af, at artiklen er bragt i et tidsskrift, som retter sig særligt mod forretninger, som sælger eller kunne tænkes at sælge B.T. i løssalg.

Klageren har oplyst, at man efter offentliggørelsen har erfaret, at artiklen i virkeligheden er en annonce indrykket af Ekstra Bladet. Klager har i den forbindelse gjort gældende, at det følger af punkt B.4. i de vejledende regler for god presseskik, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Det fremgår imidlertid på ingen måde af indlægget, at der er tale om en annonce. Tværtimod fremtræder annoncen i det hele som en artikel og dermed en del af det redaktionelle indhold af bladet. Klager har henvist til den anvendte layout med overskrift og tekst i spalteform, samt indlæggets form og indhold, hvor interviews er blandet med redaktionelle kommentarer. Bladet burde enten have afslået at indrykke annoncen eller have indrykket annoncen med en utvetydig markering af, at der var tale om en annonce. Ved at indrykke annoncen som sket har bladet ikke opretholdt den nødvendige skillelinie mellem annoncer og redaktionel tekst.

Klageren har videre anført, at bladet tillige har forbrudt sig mod det andet punkt under punkt. B.4., hvorefter tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser kun bør bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse. Det er klagers opfattelse, at den som artikel camouflerede annonce alene tjener merkantile interesse, hvilket må have stået bladet klart.

Klageren har yderligere anført, at det må være åbenbart for bladet, at annoncen udgjorde en grov krænkelse af markedsføringslovens forbud mod nedsættende omtale af konkurrenter. Medvirken til åbenlyse markedsføringskrænkelser bør ikke være foreneligt med god presseskik. Klager har i den forbindelse henvist til nævnets kendelse i sag nr. 67/1997. I kendelsen konstaterede nævnet, at det burde have stået bladet klart, at formålet med den indrykkede annonce var egnet til at skade eller krænke klageren, og bladet burde derfor have undersøgt baggrunden for indrykningen eller afvist at bringe annoncen.

Klageren har endelig oplyst, at man ikke – som af bladet anført – er blevet kontaktet af Butiksavisen, inden samme annonce blev bragt i dette blad.

Bladet har oplyst, at Ekstra Bladet har bestilt en annonce med et indhold som gengivet i marts-nummeret. Uden at hæfte sig særligt ved annoncens opsætning eller ordlyd blev annoncen offentliggjort i bladet. Klager har været klar over, at indlægget i det hele var en traditionel annonce indrykket af Ekstra Bladet. Klager har forudgående haft kontakt til Steen Ehlers fra Butiksavisen, der har bragt nøjagtig den samme annonce.

Bladet har videre oplyst, at ansvarshavende redaktør Torben Pedersen ikke hæftede sig ved, om der var forskel på at bringe annoncen som en annonce eller som en artikel, hvilket beklages for det tilfælde, at Pressenævnet er af den opfattelse, at Torben Pedersen på en tydeligere måde burde have tilkendegivet, at der var tale om en annonce. Torben Pedersen og Nærbutikkernes Landsforening ønsker ikke at blive indbladet i nogen uoverensstemmelser meller klager og Ekstra Bladet. Under henvisning hertil finder bladet, at der ikke er behov og grundlag for, at der udtales kritik af bladet. Dog er Torben Pedersen indstillet på at beklage, at det ikke på tydeligere vis fremgik, at der var tale om en annonce og ikke en artikel, idet det ikke på nogen måde har været Torben Pedersens hensigt at skade klager eller i øvrigt overtræde nogen presseetiske regler.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt B.4. i de vejledende regler for god presseskik, at der bør opretholdes en klar skillelinie mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

Pressenævnet bemærker, at bladet har oplyst, at det påklagede indlæg er en annonce indrykket af Ekstra Bladet. Nævnet finder imidlertid, at indlægget med sit indhold og sin opsætning klart fremstår som redaktionel tekst. Det er ej heller i indlægget på nogen måde af bladet tilkendegivet, at der skulle være tale om en annonce. Der er herved sket en sammenblanding mellem annoncering og redaktionel tekst. Under hensyn hertil og til, at der i annoncen er bragt en række skadelige udsagn om klager som konkurrerende dagblad, samt til at disse udsagn ikke har været forelagt klager, finder nævnet, at bladet ved at bringe indlægget groft har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af NB Brancheblad for Nærbutikkernes Landsforening at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

NB Brancheblad for Nærbutikkernes Landsforening bragte i marts-nummeret 2003 en omtale af, at dagligevarerforretninger, der sælger dagbladet B.T. i løssalg, mister en del af deres omsætning på grund af bladets abonnementspolitik.

Dagbladet B.T. har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at NB Brancheblad for Nærbutikkernes Landsforening har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt B.4. i de vejledende regler for god presseskik, at der bør opretholdes en klar skillelinie mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

Pressenævnet bemærker, at bladet har oplyst, at det påklagede indlæg er en annonce indrykket af Ekstra Bladet. Nævnet finder imidlertid, at indlægget med sit indhold og sin opsætning klart fremstår som redaktionel tekst. Det er ej heller i indlægget på nogen måde af bladet tilkendegivet, at der skulle være tale om en annonce. Der er herved sket en sammenblanding mellem annoncering og redaktionel tekst. Under hensyn hertil og til, at der i annoncen er bragt en række skadelige udsagn om klager som konkurrerende dagblad, samt til at disse udsagn ikke har været forelagt klager, finder nævnet, at bladet ved at bringe indlægget groft har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

København den 21. maj 2003.

Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”