Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2013)

Undervisningsministeren (Christine Antorini) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

(Lovforslag nr. L 51).

I december 2012 fremlagde regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) sit folkeskoleudspil Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med forligskredsen på folkeskoleområdet, som ud over regeringspartierne består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forligskredsen har i juni 2013 indgået en aftale om en reform af folkeskolen.

Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der foreslås indført skoledage svarende til 30 ugentlige timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges. Derudover indføres en ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den øvrige del af skoledagen.

Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Der stilles efter lovforslaget krav om, at der inden for skoledagen skal afsættes to, tre og to ugentlige timer til lektiehjælp og faglig fordybelse i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse inden for den nævnte tid, men det er frivilligt for eleverne at deltage. Dermed bliver den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit.

Der gives endvidere bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder forenings-, kultur- og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler.

Lovforslaget indeholder desuden en række regelforenklingsforslag, herunder enklere styring af timetal, ændring af de krav til uddannelseskvalifikationer, som stilles til personalet på landets folkeskoler, lempelse af holddannelsesreglerne, større frihed til fælles ledelse og mere fleksible regler til fastsættelse af regler for valg af skolebestyrelser.

Endelig indeholder lovforslaget initiativer, som skal forbedre udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse, et tiltag vedrørende styrket forældresamarbejde, et tiltag i retning af kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere, og forslag om, at Skolerådet udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og fremover benævnes Rådet for Børns Læring.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014. De dele, der har direkte sammenhæng med skoleåret træder dog først i kraft den 1. august 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.