Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning ved dødsfald

(dødsboskatteloven) 1)

 

Hermed bekendtgøres lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1058 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 61 af 29. januar 2003 og § 1 i lov nr. 153 af 12. marts 2003. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, da loven endnu ikke er trådt i kraft). 2)

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

§ 1. Denne lov finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Stk. 2. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler dødsboer, der efter § 2, stk. 1 eller 2, i lov om skifte af dødsboer helt eller delvis behandles her i landet. Dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., eller som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, er dog ikke skattepligtige.

Stk. 3. 3)  Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, § 65, § 65 A og § 65 C.

Stk. 4. Pligt til at betale indkomstskat efter kulbrinteskatteloven påhviler dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Undtaget fra indkomstskattepligten efter stk. 2‑4 er dødsboer efter personer, der ved dødsfaldet var omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Stk. 6. For modtagere af boudlæg eller af udlodning samt for personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, gælder skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

Afsnit II

Dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter

Kapitel 2

§ 2. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse i forbindelse med

1) dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, bortset fra dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2‑4, eller stk. 2, 1. pkt.,

2) dødsboer, der delvis udleveres til en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt.,

3) uskiftede boer, hvor den efterlevende ægtefælle i levende live skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i det i § 71, stk. 3, angivne omfang,

4) uskiftede boer og dødsboer efter en efterlevende ægtefælle, som skiftes ved den efterlevende ægtefælles død, når den efterlevende ægtefælle har overtaget dødsboet efter førstafdøde ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt., og ægtefællerne er afgået ved døden i samme indkomstår, jf. § 66 A,

5) dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige efter § 1, stk. 3 eller 4, og

6) genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., i det i §§ 81‑83 angivne omfang.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i § 67, stk. 2‑6, angivne omfang.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 finder reglerne i dette afsnit kun anvendelse i det i § 52 angivne omfang, hvis skifteretten efter § 69 i lov om skifte af dødsboer har besluttet, at et bo skal undergives insolvensbehandling.

Kapitel 3

Dødsboets skattemæssige forhold

§ 3. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

1) dødsboer, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2,

2) uskiftede boer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72,

3) uskiftede boer og dødsboer, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 66 A, stk. 2, og

4) genoptagelsesboer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog § 81, stk. 2 og 3.

Afgrænsning af dødsboets indkomst

§ 4. Som dødsboets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde som dødsboets indkomst.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, hvilken ægtefælle et aktiv eller passiv tilhørte ved dødsfaldet, lægges fordelingen i boopgørelsen samt den i § 76 i lov om skifte af dødsboer nævnte opgørelse af den efterlevende ægtefælles aktiver og passiver til grund.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skiftebehandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov kun for at efterlade sig ét bo.

Stk. 5. Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet, i det omfang det inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anvendelsen af denne lov som fælleseje.

Stk. 6. Skiftes et uskiftet bo og et særbo ved den efterlevende ægtefælles død, finder reglerne i denne lov, der gælder for en afdød gift person, der efterlader sig såvel fælleseje som særeje, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er begge ægtefæller afgået ved døden samtidig, uden at det kan konstateres, om den ene ægtefælle har overlevet den anden, anses der skattemæssigt at foreligge to dødsboer hvert bestående af afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje.

Indkomstskattepligtens varighed

§ 5. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 2‑5.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet senest 4 uger fra udlodningsdagen oplyser følgende til den kommunale skattemyndighed:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvad acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 4. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Stk. 5. Vælges dødsdagen som skiftemæssig skæringsdag, omfatter dødsboets skattepligt gevinst og tab ved salg og andre afståelser samt ved udlodning uden succession med virkning fra dødsdagen.

Skattefritagelse

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC‑indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.420.400 kr. og 1.065.300 kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Stk. 2. Et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, skal uanset stk. 1 altid beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer har bestemt, at skæringsdagen for boopgørelsen udskydes.

Stk. 3. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger de i stk. 1 nævnte grænser for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13‑17 ophæves efter § 18.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 5. Dødsboskat efter § 30, stk. 1-4, jf. dog § 72, stk. 4, indgår ikke ved opgørelsen af nettoformuen ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 3 og 4.

Stk. 6. Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 4

Dødsboer, der er fritaget for beskatning

§ 7. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter § 6.

Mellemperiodens skattepligtige indkomst m.v.

§ 8. Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC‑indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. CFC‑indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, jf. § 17.

Skattepligtig indkomst

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., finder ligningslovens § 5, stk. 7, dog anvendelse.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 6.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i mellemperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen, og hele mellemperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Virksomhedsordningen

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 11, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 10, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. I stedet for indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsskattens endelighed

§ 12. Medmindre der foretages afsluttende skatteansættelse efter § 13, anses afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet. Eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

Afsluttende skatteansættelse

§ 13. Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden kan kræves af den kommunale skattemyndighed og af dødsboet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan hvert af boerne for sit vedkommende kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Dødsboets krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først fremsættes senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Kravet skal ledsages af selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndigheds krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dog § 87, stk. 2 og 3. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 4. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 5. Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hvis

1) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det i § 10, stk. 1, nævnte grundbeløb,

2) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsfaldet anvendte kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, og indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat overstiger det i § 11, stk. 1, nævnte grundbeløb,

3) en efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og boet efter § 44, stk. 1, kræver et beløb beskattet hos den efterlevende ægtefælle, eller

4) afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, og ægtefællen efter § 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb beskattet hos afdøde.

Stk. 6. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud eller indestående på konjunkturudligningskontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat eller den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved afgørelsen af, om der skal foretages afsluttende skatteansættelse efter stk. 5, nr. 1 eller 2.

Stk. 7. I de i stk. 5, nr. 1‑3, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden inden for de frister, der er nævnt i stk. 2. I de i stk. 5, nr. 4, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden senest ved udløbet af den selvangivelsesfrist, der gælder for den efterlevende ægtefælle for dødsåret.

Stk. 8. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2, 3 og 7.

Mellemperiodeskat

§ 14. Af afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct.

Stk. 2. I mellemperiodeskatten gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 3. Grundbeløbet i stk. 2, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 15. Der opgøres et beløb, der udgør summen af mellemperiodeskatten som opgjort efter § 14 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i mellemperiodeskatten m.v. efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes i mellemperiodeskatten m.v. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 3. I de i §§ 10 og 11 nævnte tilfælde indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i stk. 4 og 5.

Stk. 4. Hvis differencen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 13.000 kr. eller derover, skal dødsboet betale det manglende skattebeløb. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den skattepligtige indkomst i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, og det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb udgør et grundbeløb på 1.500 kr. eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Grundbeløbene i stk. 4 og 5, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Aktieindkomst

§ 16. Afdødes aktieindkomst i mellemperioden, der ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Aktieindkomst, der overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst, indgår det overskydende beløb ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5. Er aktieindkomsten negativ, indgår hele den indeholdte udbytteskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, og 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

CFC‑indkomst

§ 17. Afdødes CFC‑indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med 30 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Ophævelse af mellemperiodebeskatning

§ 18. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13‑17, og konstateres det efterfølgende, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13‑17.

Stk. 2. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 4, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede dødsboskat efter § 30. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 3. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 5, opkræves sammen med den beregnede dødsboskat efter § 30 og behandles som en del af denne med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Kapitel 5

Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

§ 19. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdødes bo ikke er fritaget for beskatning efter § 6.

Stk. 2. Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden). Indkomst som nævnt i 1. pkt. benævnes bobeskatningsindkomst.

Dødsboets indtræden i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling

§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overtages aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. I det omfang gevinst og tab ved udlodning af aktiver, der tilhører den efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2, indtræder dødsboet i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden

§ 21. Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Aktieindkomsten og CFC‑indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC‑indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.

Stk. 3. Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret.

Bobeskatningsindkomsten

§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes. Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af afdøde i dødsåret, eller betales af boet.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 6.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

8) Vederlag, som afdøde har modtaget ved afhændelse af et forsknings‑ eller udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens § 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes.

9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf. § 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2‑5 (straksfradrag).

Stk. 2. Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Afdødes investeringsfondshenlæggelser kan ikke hæves til forlods afskrivning på dødsboets anskaffelser.

Stk. 4. Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningsloven, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.

Stk. 5. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten.

Skattemæssige afskrivninger

§ 23. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2‑4 på aktiver, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, i det omfang aktiverne udloddes med succession efter § 36, stk. 1. Der kan endvidere foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2 og 3 på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, hvis udlodning uden succession ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens kapitel 2 nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der altid foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 uden omregning.

Virksomhedsordningen

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 3, 2.‑5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 24, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Andre regler

§ 26. Renter, som en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar har tilsvaret et dødsbo som følge af en acontoudlodning, er ikke skattepligtige.

Stk. 2. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten, men behandles skattemæssigt som henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle, en arving eller en legatar udfører arbejde for dødsboet, kan der ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Dette gælder, uanset hvilket vederlag boet har betalt den pågældende.

Dødsboets salg og andre afståelser

§ 27. Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2 og 3. For udlodning gælder §§ 28 og 29.

Stk. 2. Gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejerlejlighed medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom m.v. omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., skal den del af en gevinst, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, såfremt denne del af gevinsten ved en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den skattepligtige gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., kan der gives et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før dødsfaldet kunne være givet et sådant fradrag.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved boets afståelse af en ejendom, der er anskaffet af afdøde eller, når dødsboet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen som led i den pågældendes næringsvej, kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller ægtefællens besiddelsestid. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

Stk. 5. Ved opgørelsen af et dødsbos gevinst eller tab ved afståelse af aktier m.v., der tidligere er blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, finder aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Udlodning

§ 28. Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. For så vidt angår fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, kan der kun ske udlodning med succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker udlodning med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.

Stk. 2. Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige, i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2.

§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 6. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2‑5, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d, 2 e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1. pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt. Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 5 finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.

Dødsboskat

§ 30. Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.

Stk. 2. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 2.800 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Stk. 3. I dødsboskatten gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles fradragene efter stk. 2 og 3 mellem de to boer efter forholdet mellem bobeskatningsindkomsten i de to boer.

Stk. 5. Der opgøres et beløb, der udgør summen af dødsboskatten som opgjort efter stk. 1-4 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 6. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i dødsboskatten m.v. opgjort efter stk. 5, i det omfang beløbet kan rummes i dødsboskatten m.v. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 7. I de i §§ 24 og 25 nævnte tilfælde indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 8, 1. pkt.

Stk. 8. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 2 og 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 9. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), godskrives dødsboet tillige de i stk. 8 nævnte foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen efter dødsåret.

Stk. 10. I det omfang de i stk. 8, 1. pkt., nævnte indkomstskattebeløb ikke kan rummes i den efter stk. 5 og 6 opgjorte dødsboskat m.v., udbetales de til dødsboet.

Stk. 11. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Underskud

§ 31. Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til dødsboet. Beløbet kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden. Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2. pkt. 1.‑3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2.

Aktieindkomst

§ 32. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten ikke i bobeskatningsindkomsten, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt.

Stk. 3. Hvis den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst i bobeskatningsperioden, indgår det overskydende beløb ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt. Er aktieindkomsten negativ, indgår hele den indeholdte udbytteskat ved opgørelse af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i bobeskatningsindkomsten.

CFC‑indkomst

§ 33. Bobeskatningsperiodens CFC‑indkomst beskattes særskilt med 30 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Beskatningen af udlodning hos modtageren

§ 34. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved udlodning fra boer, der omfattes af § 3.

§ 35. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Ved udlodning af rentebærende aktiver kan modtageren i det første indkomstår, hvori renteindtægter af aktivet forfalder, fradrage beregnede renteindtægter fra sidste forfaldsdag forud for ophøret af boets indkomstskattepligt efter § 5 til og med den dag, hvor boets indkomstskattepligt er ophørt. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren gælder i øvrigt skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af §§ 36‑40.

Stk. 2. Medmindre andet følger af §§ 36‑38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Succession

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

Stk. 2. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer. Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren.

Stk. 3. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved beregning af nedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 1, i stedet for afståelsessummen anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af en ejendom, der er erhvervet ved udlodning med succession, og som er anskaffet af afdøde eller, når boet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen som led i dennes næringsvej, kan modtageren fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i afdødes, boets eller ægtefællens besiddelse. Ved beregningen af passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

Stk. 5. Er en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven udloddet med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, og er der ikke sket succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal modtageren ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad dødsboet skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på udlodningstidspunktet.

§ 37. Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske, for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om en afståelse til en arving eller legatar, der ikke omfattes af den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, overstiger vedkommendes andel af boet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

§ 38. En udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun succedere efter § 36, stk. 1, i det omfang, aktiverne efter udlodningen kan beskattes her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Erhvervsvirksomhed

§ 39. Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren eller, hvis erhvervsvirksomheden udloddes til flere, en af disse

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningsloven, på de for vedkommende gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget, på de for vedkommende gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, udloddes, kan overtage den til den pågældende del af erhvervsvirksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indestående på konto for opsparet overskud. § 10, stk. 3, 2.‑5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 3. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller én af flere virksomheder udloddes, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. § 11, stk. 3, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 4. En modtager, der falder uden for den i § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet overskud efter stk. 2 eller et indestående på konjunkturudligningskonto efter stk. 3, der svarer til vedkommendes andel i boet.

Andre regler

§ 40. Renter, som modtageren har tilsvaret boet som følge af en acontoudlodning, er ikke fradragsberettigede i modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Beløb, som et bo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, er ikke skattepligtige for modtageren.

Stk. 3. Hvis en modtager af udlodning fra et bo udfører arbejde for boet, skal den pågældende i hvert enkelt indkomstår beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang udført for andre.

Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.

Stk. 5. Gevinst ved afståelse af ejerlejligheder, som er udloddet fra et bo, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. Ophørte lejeforhold i sådanne ejerlejligheder medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter den nævnte lovs § 1, stk. 4.

Kapitel 7

Beskatningen af en efterlevende ægtefælle

§ 41. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde omfattes af § 3.

§ 42. I dødsåret og de efterfølgende år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43‑49.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde. Indtil udlodningstidspunktet anses indtægter og udgifter vedrørende det udloddede som den efterlevende ægtefælles indkomst.

§ 43. Den efterlevende ægtefælle omfattes af § 34‑40.

Stk. 2. Hvis den efterlevende ægtefælle har betalt renteudgifter m.v., der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., kan udgifterne fuldt ud fradrages af den efterlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori betalingen sker.

Stk. 3. Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 4. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.

Erhvervsvirksomhed

§ 44. Hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan boet bestemme, at den efterlevende ægtefælle til sin skattepligtige indkomst i dødsåret skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.

Stk. 2. Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle i sin skattepligtige indkomst for dødsåret fradrage et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at et tilsvarende beløb medregnes ved en selvstændig skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden efter § 13, jf. § 9, stk. 1, nr. 7, eller medregnes til bobeskatningsindkomsten efter § 22, stk. 1, nr. 7.

§ 45. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningsloven, på de for afdøde gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde havde foretaget, på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.‑5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anvendte afdøde kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør én af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2.‑4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.‑5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2. og 3. pkt. Indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret deles under hensyn til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til henholdsvis den af afdøde ejede virksomhed og den resterende virksomhed. § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 47. Hvis afdødes virksomhed, for hvilken der i indkomståret forud for dødsåret er sket beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I, udloddes til den efterlevende ægtefælle, kan denne overtage indestående på indskudskontoen. Udloddes en del af virksomheden eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, til den efterlevende ægtefælle, kan ægtefællen overtage den til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indskudskontoen. § 45, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis den efterlevende ægtefælle i forbindelse med udlodning af en virksomhed, en del af en virksomhed eller én af flere virksomheder overtager indestående på konto for opsparet overskud, jf. § 39, stk. 2, skal ægtefællen tillige overtage indestående på indskudskontoen som nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 48. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 10, stk. 3, 2.‑5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere erhvervsvirksomheder. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Underskud

§ 49. Underskud i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden kan ikke fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Skatteberegning i dødsåret

§ 50. (Ophævet)

Indtrædelse i henstandsordninger

§ 51. I tilfælde, hvor der er ydet henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, forfalder henstandsbeløbet uanset frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, ikke, såfremt ejendommen udloddes til den efterlevende ægtefælle.

Kapitel 8

Insolvente dødsboer

§ 52. Stk. 2‑4 finder anvendelse, når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, jf. § 69 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Dødsboet omfattes af konkursskattelovens kapitel 3 A.

Stk. 3. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13‑16, og træffer skifteretten efterfølgende bestemmelse om insolvensbehandling efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13‑16. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 4, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede skat af konkursindkomst. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 4. Er der foretaget beskatning efter §§ 4‑51 eller §§ 58‑65, ophæves sådan beskatning, hvis skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Træffer skifteretten bestemmelse om ophævelse af insolvensbehandling, finder reglerne i denne lov anvendelse i samme omfang, som det ville have været tilfældet, hvis insolvensbehandlingen ikke var blevet iværksat. Eventuel konkursbeskatning ophæves.

Kapitel 9

Begrænset skattepligtige dødsboer

§ 53. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når et dødsbo omfattes af § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne i §§ 3‑51 samt §§ 84‑96 tilsvarende anvendelse, jf. dog §§ 54‑57.

§ 54. Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for ét bo.

Stk. 3. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal dødsboet altid beskattes, hvis den særlige boopgørelse som nævnt i § 57 ikke er indsendt senest 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet.

Skattefritagne dødsboer

§ 55. Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7‑18 og §§ 34‑51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. 3) Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. De i § 13, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., angivne frister for at kræve afsluttende skatteansættelse gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Den kommunale skattemyndighed kan fremsætte krav om afsluttende skatteansættelse senest 3 måneder efter modtagelsen af den særlige boopgørelse som nævnt i § 57.

Ikke skattefritagne dødsboer

§ 56. Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19‑51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. 3) Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, 2. pkt., medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Boopgørelse og selvangivelse

§ 57. Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Boopgørelsen skal indeholde:

1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.

2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.

3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.

4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig foretages en selvangivelse for mellemperioden.

Stk. 3. Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen foretage en selvangivelse, jf. § 85. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer omfattet af § 54, stk. 5.

Stk. 4. Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for acontoudlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af acontoudlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.

Afsnit III

Uskiftet bo m.v.

Kapitel 10

Beskatningen af den efterlevende ægtefælle

§ 58. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når

1) ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo,

2) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer,

3) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer eller

4) den efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der sket beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden efter §§ 13‑16, ophæves sådan beskatning. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 4, godskrives den efterlevende ægtefælle. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 5, opkræves sammen med den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvor overtagelsen af boet er sket, og behandles som en del af disse med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Stk. 3. Når afdøde efterlader sig såvel fælleseje, herunder skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig ét bo. Hvis et af boerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf. dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67‑70.

Stk. 4. I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje.

Den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling

§ 59. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den efterlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven.

2) Afdødes investeringsfondshenlæggelser.

3) Afdødes indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos aktiver og passiver på dødsdagen.

Stk. 4. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, indtræder den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle

§ 60. Den efterlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.

Stk. 2. Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Indkomst i dødsåret, der vedrører en virksomhed som nævnt i § 59, stk. 4, opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.

§ 61. Ved den efterlevende ægtefælles overtagelse af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.

Afdødes indkomst i mellemperioden

§ 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.

Stk. 2. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Skatteberegning i dødsåret m.v.

§ 63. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den efterlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, idet de kommunale indkomstskatter m.v., beregnes med de procenter, der gælder for den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle svarer herefter skat med summen af de beregnede skattebeløb.

Stk. 2. Personskattelovens § 14 om omregning til helårsindkomst m.v., finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 6 a og 7.

Stk. 3. Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 5. Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten. Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 6. Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

Stk. 7. Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-6 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 64. Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret eller i slutskatten vedrørende afdødes mellemperiode, overføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 4. Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.

Indtræden i henstandsordninger

§ 65. I tilfælde, hvor der er ydet henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, gælder frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, kun, hvis den pågældende ejendom udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle.

Udlodning

§ 66. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende indtægter og udgifter af aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. dog stk. 2 og 4. Renter, der forfalder før skæringsdagen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder §§ 28 og 29, for så vidt angår de udloddede aktiver, tilsvarende anvendelse på den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt dog vedrørende det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra udlodningen til den kommunale skattemyndighed oplyser:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvilke aktiver og passiver acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen.

Stk. 3. Ved acontoudlodning efter stk. 2 finder stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver for indberetningspligten efter stk. 2. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 5. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer den efterlevende ægtefælles skattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører efter stk. 1‑5. §§ 35, 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder endvidere §§ 36‑38 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10 A

Ægtefællerne dør i samme indkomstår

§ 66 A. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med indkomstbeskatning ved den efterlevende ægtefælles død af uskiftede boer og dødsboer, når den efterlevende ægtefælle har overtaget dødsboet efter førstafdøde ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt., og ægtefællerne er afgået ved døden i samme indkomstår.

Stk. 2. Beskatning ved skifte af det uskiftede bo eller af dødsboet efter den sidstafdøde ægtefælle sker efter reglerne i afsnit I, II og V-XI, jf. dog 2.-6. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst m.v. for henholdsvis mellemperioden og bobeskatningsperioden medregnes den førstafdøde ægtefælles skattepligtige indkomst m.v. opgjort efter reglerne i afsnit II. Ved opgørelsen af mellemperiodeskatten eller dødsboskatten indrømmes der et yderligere månedligt fradrag i den beregnede skat efter § 14, stk. 2, eller § 30 stk. 3, regnet fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Den førstafdøde ægtefælles negative skat af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet rummes i slutskatten m.v. for årene forud for dødsåret, medregnes ved anvendelsen af reglerne i § 15, stk. 2, eller § 30, stk. 6. Ved anvendelsen af reglerne i §§ 16 og 32 forhøjes den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte beløbsgrænse til det dobbelte. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af den førstafdøde ægtefælle, godskrives den sidstafdøde ægtefælle ved mellemperiode- eller dødsbosbeskatningen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2, 2. og 4-6. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang beløbene er anvendt ved skifte af førstafdødes særbo, jf. kapitel 11.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tillige anvendelse ved skifte af uskiftet bo og den sidstafdøde ægtefælles særbo, når det uskiftede bo og særboet undergives en fælles skiftebehandling.

Stk. 5. Hvis det uskiftede bo eller dødsboet efter den sidstafdøde ægtefælle er sluttet med boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i afsnit IV.

Kapitel 11

Skifte af førstafdødes særbo

§ 67. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes særbo, når dette skiftes, uden at den efterlevende ægtefælle overtager det efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3‑6 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte dødsboer.

Stk. 3. Hvis boet er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 7‑18 anvendelse med de ændringer, der følger af § 68.

Stk. 4. Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19‑33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69.

Stk. 5. For modtagere af udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder §§ 34‑40.

Stk. 6. For den efterlevende ægtefælle gælder §§ 59‑65 med de ændringer, der følger af § 70. I det omfang den efterlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41‑48 samt § 51.

Skattefritagne boer

§ 68. Reglerne i §§ 8‑18 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5, medregnes kun en andel af de foreløbige indkomstskattebeløb, som svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Ikke skattefritagne boer

§ 69. Reglerne i §§ 19‑33 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 30, stk. 8, godskrives boet kun en andel af afdødes skatter for dødsåret, der svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Den efterlevende ægtefælle

§ 70. Den efterlevende ægtefælle er uanset § 62, stk. 1, ikke skattepligtig af afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den efterlevende ægtefælle kun den del af afdødes forudbetalte skatter for dødsåret, der ikke skal henregnes til afdøde efter § 68, stk. 2, eller godskrives boet efter § 69, stk. 2. 1. pkt. finder dog anvendelse, selv om der ikke foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden.

Kapitel 12

Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

§ 71. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2. Ved anvendelsen af de øvrige bestemmelser i denne lov på boer omfattet af dette kapitel træder datoen for imødekommelsen af skiftebegæringen, der benævnes imødekommelsesdagen, i stedet for dødsdagen.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), finder §§ 3‑6 og §§ 19‑52 anvendelse, jf. dog §§ 72‑75.

Stk. 4. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med en eller flere arvinger eller legatarer efter førstafdøde og boet derefter på ny overtages til uskiftet bo, eller hvis skiftet afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b, finder §§ 59‑66 anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis der før den første overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, finder §§ 41‑51 anvendelse, for så vidt angår den efterlevende ægtefælle, mens §§ 34‑40 finder anvendelse for modtagere af udlodning.

Fuldstændigt skifte

§ 72. Som det uskiftede bos indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde end den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den efterlevende ægtefælles arv af førstafdødes særbo er indgået i det uskiftede bo.

Stk. 3. Et uskiftet bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, beskattes uanset § 19, stk. 2, alene af indkomst som nævnt i stk. 1 i boperioden. Indkomsten opgøres under ét for hele boperioden.

Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 34.050 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 73. Den efterlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde.

§ 74. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder 1. og 2. pkt. og § 10, stk. 3, 2.‑5. pkt., tilsvarende anvendelse. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.‑4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, finder 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.‑4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde fradrages i den efterlevende ægtefælles slutskat m.v. vedrørende imødekommelsesåret den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende konjunkturudligningsskat. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., henholdsvis § 22 b, stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987‑niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 75. Underskud, som den efterlevende ægtefælle kan fremføre til fradrag i sin skattepligtige indkomst i imødekommelsesåret og i senere indkomstår, der fuldt ud omfattes af skiftet, kan, i det omfang de ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til den efterlevende ægtefælles senere indkomstår efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, kan ikke overføres til fradrag i boets skattepligtige indkomst. Hvis skæringsdagen i boopgørelsen er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst dog fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dennes seneste afsluttede indkomstår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i boets skattepligtige indkomst dog fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dette indkomstår.

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst udviser et underskud, skal der, i det omfang underskuddet ikke kan udnyttes ved overførsel til den efterlevende ægtefælle efter stk. 3, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet. § 31, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit IV

Boudlæg

Kapitel 13

§ 76. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse, hvis boet efter en afdød person er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, jf. dog denne lovs § 58, stk. 3, 3. pkt. Hvis afdøde ved dødsfaldet var enlig, gælder § 77. Hvis afdøde ikke var enlig, gælder §§ 78 og 79. For modtagere af boudlæg gælder § 80.

Enlige

§ 77. Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke.

Ikke enlige

§ 78. Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler herom. Skattekontrollovens § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), gælder 4. pkt. for overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 2. Var afdøde ved dødsfaldet gift, ikke separeret og samlevende med den efterlevende ægtefælle, finder §§ 7‑18 tilsvarende anvendelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, jf. § 13, kan dog kun kræves af den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om boet.

Den efterlevende ægtefælle

§ 79. I dødsåret og efterfølgende indkomstår er den efterlevende ægtefælle indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for personer.

Udlevering af aktiver m.v.

§ 80. Indkomst af aktiver, der udleveres fra et dødsbo i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, beskattes hos modtageren af boudlægget fra og med dødsdagen. Ved beskatningen af indkomst som nævnt i 1. pkt., herunder ved modtagerens afståelse af et aktiv, der er udleveret efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved boudlæg til afdødes efterlevende ægtefælle kan denne overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Afsnit V

Genoptagelse

Kapitel 14

§ 81. Ved genoptagelse af et bo gælder reglerne i afsnit II eller III, jf. dog stk. 2‑4 og §§ 82 og 83. Ved anvendelsen af beløbsgrænser efter denne lov, der reguleres efter personskattelovens § 20, anvendes de regulerede beløb, der var eller ville have været gældende for det genoptagne bo.

Stk. 2. Indkomstskattepligten for et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, omfatter indtægter og udgifter af den formue, der omfattes af genoptagelsesboet, i perioden fra dødsfaldet til skæringsdagen i boopgørelsen i genoptagelsesboet, idet § 5, stk. 2‑5, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, anvendes dog på summen af genoptagelsesboet og det genoptagne bo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, påvirkes skattefritagelsen af dette bo ikke af, at genoptagelsesboet er skattepligtigt efter stk. 3.

Ikke skattefritagne genoptagelsesboer

§ 82. Hvis hverken det genoptagne bo eller genoptagelsesboet var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat kun bofradrag efter § 30, stk. 2, i det omfang der ikke er givet bofradrag eller dette ikke er udnyttet ved beregningen af skatten i det genoptagne bo. Hvis det genoptagne bo både har oppebåret bofradrag efter § 30, stk. 2, og fradrag efter § 30, stk. 3, anses fradrag efter § 30, stk. 3, for opbrugt først. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3, i genoptagelsesboets skat, og uudnyttet fradrag efter § 30, stk. 3, kan ikke overføres til genoptagelsesboet.

Stk. 2. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat bofradrag efter § 30, stk. 2. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3.

Genoptagelse af uskiftet bo m.v.

§ 83. Genoptages et bo, der er overtaget af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og sker der ikke fornyet overtagelse efter § 58, stk. 1 eller 2, foretages der i det hele beskatning efter reglerne i §§ 3‑57. Beskatning efter §§ 58‑66 ophæves.

Afsnit VI

Værdiansættelse

Kapitel 15

§ 84. For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12.

Afsnit VII

Selvangivelse, hæftelse og proklama

Kapitel 16

Selvangivelse

§ 85. Et bo omfattet af § 3, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, er selvangivelsespligtigt efter § 1, jf. § 2, i skattekontrolloven. Hvis boet omfattes af kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten arvingerne, i de i denne lovs § 72, stk. 3, nævnte tilfælde dog den efterlevende ægtefælle. Hvis boet omfattes af kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten bobestyreren.

Stk. 2. Selvangivelse skal foretages senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. § 32 og § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, skal der selvangives herom senest samtidig med indsendelse af tillægsopgørelsen.

Stk. 3. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2.

Kapitel 17 4)

§ 86. 4) (Ophævet)

Efterbetaling

§ 87. Har afdøde betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.

Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Indsendes opgørelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4, fremrykkes selvangivelsesfristen for såvel afdøde som en eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret til tidspunktet for indsendelsen af opgørelsen. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal skattekravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle senest 3 måneder efter modtagelsen af såvel selvangivelsen for afdøde og en eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret som meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke, bortfalder ansvaret for betaling af skatten.

Stk. 3. Har skattemyndighederne fremsat en anmodning om oplysninger efter § 6 C, stk. 1, i skattekontrolloven, og efterkommes anmodningen ikke inden for en i anmodningen nærmere fastsat frist, forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor oplysningerne modtages.

Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes senest 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse om, at afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto efter § 39, stk. 1, og § 43, stk. 3.

Stk. 5. Skattekrav omfattes ikke af et af dødsboet udstedt proklama, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Dog omfattes restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et af dødsboet udstedt proklama.

Kapitel 18

Hæftelsesregler m.v.

§ 88. 4) Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i § 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift og afdødes andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. 4) I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i § 87 den efterlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i § 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. 4) Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde ægtefælle efter § 87.

Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, og § 43, stk. 3, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.

Stk. 5. Hvis skifteretten træffer bestemmelse om insolvensbehandling af afdødes bo efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, gælder stk. 1‑4 ikke, i det omfang afdødes efterlevende ægtefælle og arvinger opfylder deres forpligtelser efter § 104 i lov om skifte af dødsboer.

§ 89. Skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne lov med de undtagelser, der følger af stk. 2-5.

Stk. 2. I dødsboer, hvor der foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden, eller hvor dødsboet beskattes, forfalder mellemperiodeskat og dødsboskat til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned.

Stk. 3. Hvis skifteretten efter § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, opgøres en skat for denne del af boet. Opgøres en restskat, finder fristerne for betaling efter stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis der er opkrævet for meget i skat, som nævnt i stk. 2 og 3, forrentes den overskydende skat med samme sats som i kildeskattelovens § 63 fra den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for den overskydende skat, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden dette tidspunkt.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 59 og kildeskattelovens §§ 61 og 62, for så vidt angår henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse, finder ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i stk. 2-4.

Afsnit VIII

Forskellige bestemmelser

Kapitel 19

§ 90. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3 og 4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign., som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 91. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 92. Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 2/5 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 1/5 den amtskommune, hvortil afdøde svarede amtskommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6, mens den amtskommunale andel af skatten tilfalder den amtskommune, hvortil den pågældende kommune hører.

Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter i mellemperioden, som bliver endelige efter § 12, stk. 1 og 2, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6.

Stk. 3. Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat efter § 31 afholdes 2/5 af den kommune og 1/5 af den amtskommune, som ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1.

Stk. 4. 5)  Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden som nævnt i §§ 12 og 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30, henholdsvis amtskommunens andel af indkomstskat for mellemperioden som nævnt i § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over for kommunen og amtskommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår. Den 1. maj hvert år sker der desuden en opgørelse af kommunernes og amtskommunernes andele af de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer i skatteansættelser m.v. er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De opgjorte beløb afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.

Afsnit IX

Straffebestemmelser

Kapitel 20

§ 93. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen eller

2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 94. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter § 95, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 95. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit X

Definitioner

Kapitel 21

§ 96. Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle afståelser fra et bo til arveladerens efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes efterlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den efterlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved dødsåret forstås i denne lov det indkomstår, med de af afdøde valgte begyndelses- og afslutningstidspunkter, hvori dødsfaldet er sket. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås dødsåret dog som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 3. Ved mellemperioden forstås i denne lov perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), anses som mellemperiode den periode, som efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.

Stk. 4. Ved boperioden forstås i denne lov perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen, jf. i øvrigt § 5, stk. 5.

Afsnit XI

Ikrafttrædelses‑ og overgangsbestemmelser

Kapitel 22

§ 97. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 98. Kildeskattelovens bestemmelser finder uændret anvendelse på dødsboer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlæg og begravelsesudlæg efter personer, der er afgået ved døden før denne lovs ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer, hvor anmodning om skifte er indgivet før denne lovs ikrafttræden. Tilsvarende gælder de øvrige bestemmelser i skatte‑ og afgiftslovgivningen, der finder anvendelse på dødsboer m.v.

§ 99. Ved anvendelsen af § 15, stk. 1, fradrages resterende virksomhedsskat henholdsvis resterende konjunkturudligningsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat m.v. efter § 10, stk. 3, eller § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 30 fradrages i dødsboskatten resterende virksomhedsskat henholdsvis resterende konjunkturudligningsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat m.v. efter § 10, stk. 3, eller § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 31, 2. pkt., medregnes, for så vidt angår indkomståret 1995, beløb, som de pågældende personer har betalt i særlig indkomstskat, og, for så vidt angår indkomstårene 1995 og 1996, formueskattebeløb, som de pågældende personer har betalt.

Stk. 4. § 35 finder tilsvarende anvendelse på aktiver, der er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, der er skiftet her i landet forud for kildeskattelovens ikrafttræden. Uanset § 35, stk. 2, finder §§ 36‑38 dog ikke tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af § 74, stk. 4, 2. pkt., gælder, at hvis den efterlevende ægtefælle vælger først at anvende virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved det af Folketinget den 20. december 1996 vedtagne forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.’s tillægget m.v.) fra og med indkomståret 1998, fremføres virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskat m.v. for indkomståret 1997, efter reglerne i § 10, stk. 3, 4. pkt., i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 6. §§ 81‑83 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor det genoptagne bo ikke var omfattet af denne lov. Var det genoptagne bo omfattet af de hidtil gældende regler i kildeskatteloven, sidestilles boer, der var omfattet af kildeskattelovens §§ 16‑19, med boer, der omfattes af denne lovs § 3. Uanset § 81, stk. 1, 2. pkt., skal der anvendes de regulerede beløb, der er gældende for det kalenderår, hvori genoptagelsen sker. Uanset § 82 gives der fuldt bofradrag efter § 30, stk. 2. Tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er beskattet efter kildeskattelovens § 29, sidestilles med tilfælde, hvor det genoptagne bo er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1.

§ 100. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Skatteministeriet, den 22. september 2003

Svend Erik Hovmand

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2002-2003. For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af dødsboskatteloven henvises til tidligere bekendtgørelser af dødsboskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002.

2) Dødsboskatteloven er ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2-7, jf. § 8, stk. 2, hvilket endnu ikke er sket. De i loven indeholdte ændringer er derfor ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Det drejer sig om ændringer i § 55, stk. 2, og § 56, stk. 2, hvor »§ 48 C« udgår.

3) Ændringerne i § 1, stk. 3, § 55, stk. 2, 1. pkt., og § 56, stk. 2, 1. pkt., trådte i kraft den 14. marts 2003 og har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere. Indeholdt udbytteskat af udbytter, som er udloddet inden den 1. januar 2004, og som tilbagebetales i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2002, modregnes i videst muligt omfang i ordinær acontoskat, der forfalder i november 2003, inden udbetaling, jf. § 5, stk. 1-3, i lov nr. 153 af 12. marts 2003.

4) I overskriften til afsnit VII udgår »tillægsskat«, ophævelse af § 86 og i § 88, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3 er ændret og trådte i kraft den 1. januar 2003 og har virkning for
1) boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere,
2) beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2003 eller senere, samt
3) skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2003 eller senere, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1058 af 17. december 2002.

5) Ændringerne i § 92, stk. 4 træder i kraft den 1. januar 2004, jf. § 4 i lov nr. 61 af 21. januar 2003.