Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00529

Resumé

SE OG HØR skrev i artiklen [Person A] tæt på at dø: JEG KÆMPER VIDERE. Det fremgik af artiklen, at [Person A] havde stævnet Patientforsikringen, selv om det var Patientskadeskadeankenævnet, hun havde stævnet. SE OG HØR havde også skrevet som om hun kun havde fået 2.500 kroner i erstatning, selv om der var tale om et langt større beløb. Endelig stod der, at sagen kører på ottende år, som om hun ikke havde fået nogen erstatning. Pressenævnet finder, at oplysningerne kan skade Patientforsikringen, der derfor har ret til at få bragt sin version af sagen i SE OG HØR.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Da Patientforsikringen omtales i artiklen, har klager retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

Klagens rettidighed

Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal først fremsættes til mediet, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører en artikel bragt den 8. august 2013. Patientforsikringen rettede ved breve af 13. og 21. august 2013 henvendelse til SE OG HØR og anmodede om genmæle. SE OG HØR afslog den 22. august 2013 at bringe et genmæle.

Pressenævnet har modtaget Patientforsikringens klage den 18. september 2013, hvilket er mindre end fire uger efter modtagelsen af SE OG HØRs afvisning.

Patientforsikringens klage over afslag på genmæle er derfor indgivet rettidigt.

Nævnet finder på baggrund af ordlyden af Patientforsikringens breve af 13. og 21. august 2013 ikke, at anmodningerne om genmæle indeholder nogen selvstændig klage over tilsidesættelse af god presseskik.

Klagen til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik i forbindelse med SE OG HØRs artikel den 8. august 2013 er således først modtaget den 18. september 2013. Klagen er derfor ikke rettidig.

Patientforsikringens klage over tilsidesættelse af god presseskik afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Pressenævnet behandler herefter alene klagen i relation til SE OG HØRs afslag på genmæle.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Person A] har udtaget stævning mod Patientforsikringen er en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. SE OG HØR har oplyst, at det er en fejl, idet [Person A] rettelig har stævnet Patientskadeankenævnet. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder herudover at oplysningen om, at Patientforsikringen har tildelt [Person A] 2.500 kr. for merudgifter i den bragte sammenhæng, herunder artiklens underoverskrift, klart indikerer, at [Person A] alene skulle have modtaget et mindre beløb i erstatning fra Patientforsikringen. Dette er ikke korrekt, idet [Person A] i alt har modtaget et meget betydeligt beløb. Nævnet finder videre, at der er tale om en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder endelig, at oplysningen om, at [Person A]s klage over vagtlægerne med krav om erstatning ”nu kører på snart ottende år” i den bragte sammenhæng, klart giver indtryk af, at Patientforsikringen ikke har udbetalt noget væsentligt erstatningsbeløb. Dette er ikke korrekt, idet [Person A] i perioden fra 2007 til 2010 i alt har fået udbetalt det førnævnte meget betydelige beløb. Nævnet finder videre, at der er tale om en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Patientforsikringen er herefter berettiget til ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af SE OG HØR, såfremt klager ønsker det, at få bragt et genmæle overfor de ovennævnte oplysninger. Genmælet skal udformes af Patientforsikringen og være i overensstemmelse med medieansvarslovens § 38 og 39.

Patientforsikringen har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i SE OG HØR, nr. 32, 8.-14. august 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Pressenævnet modtog klagen den 18. september 2013.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

SE OG HØR bragte den 8. august 2013 på side 82-83 artiklen ”[Person A] tæt på at dø JEG KÆMPER VIDERE” med underrubrikken ”For snart otte år siden kostede en infektion den nu 59-årige kvinde fra Silkeborg begge ben, ni fingre og det meste af næsen. Siden har hun kæmpet for erstatning og retfærdighed.”

”[Person A] har altid været en fighter. Da en alvorlig infektion for snart otte år siden var ved at koste hende livet, kæmpede hun sig tilbage til livet.

Men hun mistede begge ben, ni fingre og det meste af næsen. De legemsdele måtte lægerne amputere.

Lige siden har 59-årige [Person A], som bor i Silkeborg, kæmpet en ulige kamp for retfærdighed. Hun føler, at hun bliver kastet rundt i myndighedernes systemer.

- F.eks. er det fire år siden, min advokat indgav en stævning mod Patientforsikringen. Og sagen er endnu ikke kommet for retten. Fire år! Man tror, det er løgn, men sådan behandler man mennesker i Danmark i dag, siger [Person A].

Alvorligt syg

I 2006 blev [Person A] syg med høj feber. To gange havde hun kontakt med vagtlægen, som mente, at hun ikke fejlede noget. Det var først den tredje vagtlæge, der fik [Person A] hasteindlagt med voldsomme smerter og udslæt.

[Person A] havde fået en infektion med en bakterie, som hedder pneumokok. Den havde givet hende en alvorlig forgiftning, og for at redde hendes liv måtte lægerne amputere begge hendes ben, ni fingre og det meste af næsen.

[Person A] klagede over vagtlægerne med krav om erstatning og fik medhold. Men den sag kører nu på snart ottende år.

- Jeg har fået et engangsbeløb for svie, smerte og en mengrad på 110 procent. Patientforsikringen tildelte mig 2500 kr.

for merudgifter på grund af sygdommen, men sagen blev afsluttet, inden jeg vidste, hvilke merudgifter jeg ville få. Arbejdsskadestyrelsen har efter flere års skriverier frem og tilbage afvist, at min sygdom skyldes en arbejdsskade. Og Pension Danmark nægtede at udbetale 100.000 kr. for kritisk sygdom, fordi bakterien pneumokok ikke står på deres liste.

Du kan godt arbejde

Patientforsikringen mente, at [Person A] trods sit store handicap kun havde et erhvervsevnetab på 50 procent. Da hun gennem sin advokat klagede, blev det forhøjet til 85 procent.

- Uden fingre og ben og med problemer med min tankegang kan jeg jo ikke arbejde, så erhvervsevnetabet skal være på 100 procent, siger [Person A], der også har kæmpet med Silkeborg Kommune om hjælpemidler for at gøre hverdagen lettere.

- Det vigtigste for mig er retfærdigheden. Derfor kæmper jeg videre. Jeg tror, at mange andre smider håndklædet i ringen og opgiver deres kamp. Og havde jeg ikke haft et godt netværk til at hjælpe og bakke op, så havde jeg siddet på en lukket psykiatrisk afdeling i dag, siger [Person A], der foreløbig har brugt over 100.000 kr. på advokatbistand.”

Patientforsikringen rettede ved brev af 13. august 2013 henvendelse til artiklens journalist og SE OG HØRs ansvarshavende redaktør og anmodede om genmæle. Af brevet fremgik bl.a. følgende:

”Af historien fremgår det, at patienten kun har fået 2.500 kr. i erstatning. Det er faktuelt forkert og misvisende, hvorfor vi ønsker genmæle.

Hvis I kender det korrekte erstatningsbeløb

Hvis I kender det samlede erstatningsbeløb, så har I tilbageholdt oplysninger af betydning for offentligheden.

[…]

Hvis I ikke kender det korrekte erstatningsbeløb

Hvis I ikke kender det fulde erstatningsbeløb, så er det en oplysning, I burde have fremsøgt, før I bragte artiklen. I burde have kontrolleret de oplysninger, patienten kom med.

[…]

Se og Hørs læsere sidder nu tilbage med det indtryk, at kvinden kun har fået 2.500 kr., hvilket som sagt er faktuelt forkert. Kvinden har fået et meget stort erstatningsbeløb.

Som offentlig finansieret erstatningsordning arbejder vi hver dag på at få både patienter og sundhedspersonale til at anmelde erstatningsberettigende skader, så patienterne kan få den erstatning, de er berettiget til efter loven.

Historier, som den I har bragt den 8. august 2013, bidrager til en fejlagtig fortælling om, at selv med så voldsom en skade, er der kun småbeløb i 2.500 kr.’s-klassen i udsigt, og det er usandt og undergraver vores image.

På den baggrund vil vi bede om genmæle i førstkommende nummer af Se og Hør.

Vi har tavshedspligt, kan derfor ikke uden videre formulere et genmæle indeholdende det korrekte erstatningsbeløb. I må derfor få det fulde erstatningsbeløb fra jeres case.

Genmælet skal indeholde følgende berigtigelser:

1. Det korrekte erstatningsbeløb

2. Oplysning om at erstatningsbeløbet er udbetalt (i artiklen står, at: ”[Person A] klagede over vagtlægerne med krav om erstatning og fik medhold. Men den sag kører nu på snart ottende år.”)

3. At stævningen om yderligere betaling er indgivet mod Patientskadeankenævnet og ikke Patientforsikringen.”

Ved e-mail af 20. august 2013 afslog artiklens journalist anmodningen om genmæle.

Patientforsikringen genfremsatte anmodningen om genmæle ved brev af 21. august 2013 til SE OG HØRs ansvarshavende redaktør. Af brevet fremgik bl.a. følgende:

”CG nævner selv i sin artikel, at [Person A] har fået:

- Et engangsbeløb for svie- og smerte. Her er det god presseskik med den vinkel, historien har, at nævne det beløb, som han enten må have set i afgørelsen eller have spurgt om.

- Erstatning (godtgørelse) for varigt mén på 110 % […]. Her er det god presseskik med den vinkel, historien har, at nævne det store beløb, som han enten må have set i afgørelsen eller have spurgt om.

- Erstatning for tab af erhvervsevne på 85 %. Her er det god presseskik med den vinkel, historien har, at nævne det meget store beløb, som han enten må have set i afgørelsen eller have spurgt om.

[…]

Vi mener:

- at artiklen udelader helt afgørende oplysninger af faktisk og relevant karakter.

- at artiklen skaber en fejlagtig fortælling om, at samfundet/Patientforsikringen ikke yder retfærdighed, når en borger får en så alvorlig skade, men må spises af med 2.500 kr.

- at artiklen bidrager til at undergrave Patientforsikringens image, og misinformerer om de erstatningsmuligheder, der rent faktisk er gældende i en situation som den beskrevne.

Vi fastholder derfor ønsket om et genmæle og henviser i den forbindelse også til vores brev af 13. august 2013.

Jeg ser frem til at høre fra Se og Hør senest den 26. august. Hvis vi ikke der få tilsagn om et genmæle bragt i Se og Hør hurtigst muligt, klager vi til Pressenævnet.

Når det rigtige erstatningsbeløb er tilvejebragt gennem jeres samarbejde med [Person A], vil vi meget gerne formulere genmælet.”

Ved e-mail af 22. august 2013 afslog SE OG HØR – ved den juridiske chef - på ny anmodningen om genmæle. Af afvisningen fremgik bl.a. følgende:

”Helt overordnet mener jeg, at det er betænkeligt at Patientforsikringen som offentlig afgørelsesmyndighed er selvstændig part i en sag om God Presseskik. Jeg har vanskeligt ved at se at Patientforsikringen har den nødvendige retlige interesse heri. Under alle omstændigheder mener jeg ikke, at der skulle være påført økonomisk eller anden skade af betydning i henhold til Medieansvarslovens § 36.

[…]

Du har tre konkrete klagepunkter som du ønsker genmæle overfor:

[…]

Jeg skal derfor på vegne af Se og Hør afvise din anmodning om genmæle.

Klagevejledning

Afvisning af dit ønske om genmæle kan indbringes for Pressenævnet. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter modtagelsen af denne mail og klagen sendes til Pressenævnet, Adelgade 11-13,4., 1304 København K, eller til sekr@pressenaevnet.dk.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Patientforsikringens synspunkter

Patientforsikringen anser sig for krænket af artiklen, idet den indeholder urigtige oplysninger om klagers sagsbehandling og efterlader det indtryk, at Patientforsikringen er en sendrægtig myndighed, som man på ottende år skal kæmpe imod, og at der kun er ydet 2.500 kroner i erstatning.

Skatteborgernes penge bruges til en patienterstatningsordning, og borgerne skal derfor have korrekt besked om dels erstatningsordningen, dels hvad man som skadelidt kan få af betydelige beløb, og at man som skadelidt i en så alvorlig sag ikke kan blive spist af med 2.500 kroner. En sådan artikel medvirker til, at skadede patienter ikke søger erstatning.

Patientforsikringen må anses for at være klageberettiget, jf. Pressenævnets praksis herom, idet klager er omtalt i den påklagede artikel.

Genmæle

Patientforsikringen har anført, at artiklen og SE OG HØRs afvisning af 22. august 2013 af at bringe et genmæle tilsidesætter de vejledende regler for god presseskik punkterne A.1-A.5.

Klagen over tilsidesættelse af god presseskik er påklaget rettidigt. Artiklen blev bragt 8. august 2013, og Patientforsikringen klagede 13. og 21. august 2013. Klager har også overholdt klagefristen på fire uger fra SE OG HØRs samlede afvisning af 22. august 2013, idet klager indbragte sagen for Pressenævnet den 18. september 2013.

SE OG HØR er enig heri, idet bladet i sin afvisning af 22. august 2013 skriver, at ”Helt overordnet mener [SE OG HØR], at det er betænkeligt at Patientforsikringen som en offentlig afgørelsesmyndighed er selvstændig part i en sag om God Presseskik”. Med denne formulering har Patientforsikringen lagt til grund, at SE OG HØR var enig i, at klagen angik både brud på reglerne om god presseskik og anmodning om genmæle.

I klagen af 13. august 2013 understreges overtrædelserne af de vejledende regler for god presseskik. Formuleringen ”[…] så har I tilbageholdt oplysninger af betydning for offentligheden.” er en henvisning til de grundlæggende synspunkter i de vejledende regler for god presseskik. Formuleringen ”I burde have kontrolleret de oplysninger, patienten kom med.” henviser til de vejledende reglers punkter A.1 og A.2, og formuleringen ”[…] bidrager til en fejlagtig fortælling om, at selv med så voldsom en skade, er der kun småbeløb i 2.500 kr.’s- klassen i udsigt, og det er usandt og undergraver vores image.” henviser til de vejledende reglers punkter A.3 og A.4.

I klagen af 21. august 2013 fremhæves overtrædelserne af de vejledende regler for god presseskik også.

Den påklagede artikel præsenterer en kvinde, der har været udsat for en ekstremt alvorlig patientskade. Det fremgår af artiklen, at kvinden på ottende år kæmper for erstatning og retfærdighed.

Det burde af artiklen fremgå, at kvinden i perioden 2007-2010 har fået udbetalt mere end [et meget betydeligt beløb] i patientskadeerstatning. Patientforsikringen modtog kvindens anmeldelse om erstatning i maj 2006. I november 2007 modtog kvinden en foreløbig erstatning på [et betydeligt beløb], og efterhånden som Patientsikringen har opgjort de øvrige erstatningsposter, har kvinden modtaget resten. Det store beløb for erhvervsevnetab blev tildelt i 2008, og det sidste erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste modtog kvinden i maj 2010.

Det fremgår af artiklen, at der er tildelt erstatning/godtgørelse for svie og smerte, méngrad på 110 procent […] og et erhvervsevnetab på 85 procent. Man skal være jurist med speciale i erstatningsansvarsloven for at gennemskue, at der er tale om et beløb på flere millioner kroner. Det eneste beløb, der bliver nævnt, som læseren kan forholde sig til, og som springer i øjnene er beløbet på 2.500 kroner. Den almindelige læser efterlades derfor med det indtryk, at der er ydet 2.500 kroner i erstatning. Der er endvidere ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en faktuel fejl ikke at medtage denne post.

Det er endvidere ukorrekt, når det af artiklen fremgår, at kvinden har indgivet stævning mod Patientforsikringen.

Ved ikke at kontrollere størrelsen af det erstatningsbeløb, som kvinden har oplyst, har SE OG HØR tilsidesat punkterne A.1 og A.2, og ved ikke at kontakte Patientforsikringen, har SE OG HØR tilsidesat punkterne A.3 og A.4.

Ved SE OG HØRs afvisning af at bringe genmælet sker en overtrædelse af punkt A.7.

SE OG HØR skal bringe følgende genmæle:

”Se og Hør bragte 8. august 2013 en artikel på 2 helsider under overskriften ”Jeg kæmper videre”. Artiklen omhandlede en kvinde, som var kommet til skade under behandling i sundhedsvæsenet. Af artiklen fremgik, at kvinden på 8. år kæmpede for erstatning og retfærdighed. Det fremgik ikke med tilstrækkelig tydelighed, at kvinden 1½ år efter anmeldelsen af skaden efter en afgørelse fra Patientforsikringen modtog [et betydelig beløb] i erstatning, og at der i sagen samlet er ydet [et meget betydeligt beløb] i erstatning gennem patientforsikringsordningen. Det fremgik også fejlagtigt, at kvinden havde stævnet Patientforsikringen i sagen.”

2.2 SE OG HØRs synspunkter

SE OG HØR har anført, at klagen bør afvises i henhold til medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, idet Patientforsikringen ikke kan anses for at have tilstrækkelig retlig interesse.

Patientforsikringen har til Pressenævnet angivet, at årsagen til klagen er i skatteborgernes eller fremtidige skadelidte patienters interesse. Det er således ikke klager selv, der anser sig som en skadelidt part, men offentligheden som sådan. Artiklen behandler ikke Patientforsikringens sagsbehandling eller virke, men [Person A]s kamp mod offentlige myndigheder.

Vælger Pressenævnet at realitetsbehandle sagen, bør nævnet afvise genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36, da det er en betingelse for at kunne rejse krav om genmæle, at det skal ske i forhold til oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre skade af betydning.

Oplysninger om det korrekte erstatningsbeløb er af fortrolig og personlig karakter. Patientforsikringen kan ikke omgå sin tavshedspligt ved at tvinge SE OG HØR til at anføre beløbet. SE OG HØR ville overtræde straffeloven, hvis beløbet blev offentliggjort uden [Person A]s samtykke.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at [Person A] har fået erstatning for svie og smerte, méngraderstatning og erstatning for erhvervsevnetab samt endelig det omtalte engangsbeløb. Artiklen oplyser også, at [Person A] ikke er tilfreds med erstatningens størrelse og har fortsat sin kamp i retssystemet. Artiklen oplyser ikke, at der er ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men dette må dog anses for at være en mindre udeladelse, som ikke er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning.

Det er beklageligt, hvis nogen læser artiklen således, at [Person A] kun har fået 2.500 kroner, men hun er berettiget til at fortælle om sin sag til medierne, uden at være forpligtet til at redegøre for fortrolige personlige oplysninger. Det ville stride mod grundlæggende retsprincipper og ytringsfriheden, hvis en borger ikke kunne kritisere offentlige myndigheder, uden samtidig at være forpligtet til at offentliggøre sådanne oplysninger om sig selv.

Det forhold, at det af artiklen fremgår, at ”[Person A]klagede over vagtlægerne med krav om erstatning og fik medhold. Men den sag kører nu på snart ottende år”, kan ikke danne grundlag for et genmæle om, at erstatningsbeløbet – som [Person A] finder forkert og for lille – er udbetalt. Der er ikke tale om en urigtig oplysning.

Det er en faktuel fejl, at det af artiklen fremgår, at der udtaget stævning mod Patientforsikringen, men det kan ikke danne grundlag for et genmæle, at artiklen forveksler Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet. Ankenævnet behandler klager over Patientforsikringen, og det er derfor forståeligt, at der kan ske forveksling af de to institutter. Der er ikke tale om en fejl, der er egnet til at påføre klager skade af betydning.

Det er uklart, om Patientforsikringen ud over klagen over afvisningen af genmæle også klager over, at artiklen i sig selv er i strid med de vejledende regler for god presseskik.

I den omfang Pressenævnet finder, at Patientforsikringen også klager over tilsidesættelse af god presseskik, også bør afvise denne del af klagen på grund af manglede retlig interesse.

Det skal endvidere bemærkes, at klagen ikke er rettidig i forhold til en selvstændig påstand om brud på god presseskik og derfor bør afvises i henhold til medieansvarslovens § 43, stk. 3, § 34, stk. 2.

For så vidt angår Patientforsikringens henvisning til de vejledende regler for god presseskiks punkter A.1 og A.2, fastholdes det, at de enkelte faktuelle fejl, som artiklen indeholder, er små og ubetydelige.

For så vidt angår henvisningen til punkterne A.3 og A.4, må klagers opfattelse af sig selv som den i presseetisk forstand angrebne part afvises. Artiklen er et portræt af [Person A]s liv, ulykke og kamp mod adskillige myndigheder og institutioner, herunder vagtlægerne, pensionsselskab, Silkeborg Kommune og altså også Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet. Ingen af oplysningerne er skadelige, krænkende eller agtelsesforringende ud over, hvad de nævnte institutioner og myndigheder må tåle fra medierne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Da Patientforsikringen omtales i artiklen, har klager retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

Klagens rettidighed

Klage over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

En anmodning om genmæle skal først fremsættes til mediet, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Klagen vedrører en artikel bragt den 8. august 2013. Patientforsikringen rettede ved breve af 13. og 21. august 2013 henvendelse til SE OG HØR og anmodede om genmæle. SE OG HØR afslog den 22. august 2013 at bringe et genmæle.

Pressenævnet har modtaget Patientforsikringens klage den 18. september 2013, hvilket er mindre end fire uger efter modtagelsen af SE OG HØRs afvisning.

Patientforsikringens klage over afslag på genmæle er derfor indgivet rettidigt.

Nævnet finder på baggrund af ordlyden af Patientforsikringens breve af 13. og 21. august 2013 ikke, at anmodningerne om genmæle indeholder nogen selvstændig klage over tilsidesættelse af god presseskik.

Klagen til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik i forbindelse med SE OG HØRs artikel den 8. august 2013 er således først modtaget den 18. september 2013. Klagen er derfor ikke rettidig.

Patientforsikringens klage over tilsidesættelse af god presseskik afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Pressenævnet behandler herefter alene klagen i relation til SE OG HØRs afslag på genmæle.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Person A] har udtaget stævning mod Patientforsikringen er en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. SE OG HØR har oplyst, at det er en fejl, idet [Person A] rettelig har stævnet Patientskadeankenævnet. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder herudover at oplysningen om, at Patientforsikringen har tildelt [Person A] 2.500 kr. for merudgifter i den bragte sammenhæng, herunder artiklens underoverskrift, klart indikerer, at [Person A] alene skulle have modtaget et mindre beløb i erstatning fra Patientforsikringen. Dette er ikke korrekt, idet [Person A] i alt har modtaget et meget betydeligt beløb. Nævnet finder videre, at der er tale om en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder endelig, at oplysningen om, at [Person A]s klage over vagtlægerne med krav om erstatning ”nu kører på snart ottende år” i den bragte sammenhæng, klart giver indtryk af, at Patientforsikringen ikke har udbetalt noget væsentligt erstatningsbeløb. Dette er ikke korrekt, idet [Person A] i perioden fra 2007 til 2010 i alt har fået udbetalt det førnævnte meget betydelige beløb. Nævnet finder videre, at der er tale om en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre Patientforsikringen skade af betydning. Patientforsikringen er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Patientforsikringen er herefter berettiget til ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af SE OG HØR, såfremt klager ønsker det, at få bragt et genmæle overfor de ovennævnte oplysninger. Genmælet skal udformes af Patientforsikringen og være i overensstemmelse med medieansvarslovens § 38 og 39.

Afgjort den 22. oktober 2013