Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 29. oktober 2013 i sag 46.2012

A

v/advokat Henrik Piil, FOA

mod

B kommune

v/konsulent, cand.jur Jesper Lykke Christensen, Kommunernes Landsforening

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Anne Færge Bork, KL, og konsulent Annette Poulsen, FOA.

Mellem klageren, A, født den 6. april 1979, og indklagede, B Kommune, blev den 24. juni 2009 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som social- og sundhedsassistent med uddannelsesperiode fra den 17. august 2009 til den 16. april 2011.

Denne sag drejer sig om berettigelsen af arbejdsgiverens ophævelse af uddannelsesaftalen begrundet i bristede forudsætninger.

A har ved sin organisation, FOA, ved klageskrift modtaget den 24. september 2012 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B Kommune betaler 56.947,50 kr., subsidiært et lavere beløb efter Tvistighedsnævnets skøn, til A med tillæg af procesrente fra den 31. december 2010, til betaling sker.

Den principale påstand udgør 3 måneders løn i godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af en af Tvistighedsnævnet fastsat symbolsk erstatning med tillæg af procesrente fra klageskriftets datering den 4. juli 2012.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 7. oktober 2013.

Sagsfremstilling

A påbegyndte første gang et elevforhold som social- og sundsassistent den 6. september 2004, hvilket ophørte den 30. oktober 2005. Hun blev den 30. april 2007 tidsbegrænset ansat og den 1. marts 2009 fastansat i B Kommune som sosu-hjælper, hvilken stilling hun fik orlov fra indtil den 17. april 2011 med henblik på gennemførelse af sosu-assistentuddannelsen.

Den første praktikperiode på det somatiske område, som blev gennemført på Ortopædisk Kirurgisk afdeling på X Sygehus, blev godkendt den 11. februar 2010. Efter skoleperiode 2 var A i praktik på det psykiatrisk område fra den 10. maj 2010 til den 19. september 2010 på Y. Denne praktikperiode blev ikke godkendt, hvorfor det på helhedsvurderingsmødet den 8. september 2010 blev besluttet, at der skulle findes en ny praktikplads til hende. Af mødereferatet fremgår blandt andet:

"N1 og N2 gennemgik A’s forløb i X kommune, og fremhævede, at der manglede dybde i A’s refleksioner, kommunikation og det at koble teori med praksis.

A udtrykte, at hun under hele forløbet har efterlyst konkret, struktureret vejledning. Og udtrykte sin undren over, at de hele tiden har fortalt hende, at det gik godt.

V1 fremhævede, at A er ivrig efter at drage omsorg for andre mennesker, men nu skal det ske på et højere kvalificeret niveau.

At der foreligger fine udtalelser fra 1. praktik.

N3 undrede sig over praktikkens udtalelse vedrørende A’s niveau, da hun her på skolen er positiv, meget arbejdsom og ligger på et niveau mellem 7-10.

Konklusion

Der findes en ny praktik plads 2 til A, og der anbefales, at A får en ny plads i et struktureret miljø med daglig vejledning på en hospitals afdeling.

V1 og N4 fra FOA vil ansøge om en mentorordning i A’s praktikperiiode, og N5 vil ansøge om en mentor ordning til skoleperiode 3.

Opnås der ikke det forventede resultat fra A’s side med disse tiltag, må B kommune erkende, at alle muligheder er afprøvet og A’s uddannelseskontrakt ophøre. "

A påbegyndte den 20. september 2010 et nyt praktikophold på Psykiatrisk Center Z Sygehus, som var planlagt til at vare til den 16. januar 2011. Afdelingen konkluderede i et oplæg af 19. november 2010, at praktikstedet var ”ret usikre på, om det tidsmæssigt er muligt for A at nå målene på et tilfredsstillende fagligt niveau, som godtgør, at praktikken kan godkendes”. Der blev den 22. november 2010 afholdt et møde med henblik på en helhedsvurdering af A’s praktikforløb. Af et ikke-underskrevet referat fra dette møde fremgår bl.a.:

”Da A med de mange tiltag stadigvæk ikke kan nå målene og opnå en selvstændighedsgrad, som uddannelsen kræver på nuværende tidspunkt både på det sproglige, det reflektoriske og faglige niveau, og dermed ikke lever op til de krav og forventninger, som arbejdsgiver må forvente af en social- og sundhedsassistentelev i psykiatrisk praktik 2, opsiges uddannelsesaftalen med virkning fra den 31.12.2010. ”

Uddannelsesaftalen blev efter partshøring ophævet med virkning fra den 31. december 2010. A genindtrådte i sin stilling som sosu-hjælper i kommunen fra den 7. februar 2011.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1 og 2, er affattet således:

”§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen. ”

Af bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013, tidl. bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 (hovedbekendtgørelsen) fremgår om praktikuddannelsen bl.a.:

“§ 75. Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom.

Stk. 2. I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion.

Stk. 3. I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb.

Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet.

Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. ”

Af bilag 3 om social- og sundhedsuddannelsen til den på ophævelsestidspunktet gældende bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, jf. bekendtgørelse nr. 163 af 7. marts 2008, fremgår blandt andet:

”6. Bedømmelse og beviser mv.

6.5. Den samlede praktikuddannelse på trin 2 består af praktikperiode inden for hvert af de følgende områder: Det somatiske område, det psykiatriske område og det primærkommunale område.

Ved afslutningen af en praktikperiode på trin 2 afgiver praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal ud over det i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser anførte, tillige indeholde virksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikperioden. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt.

Praktikperioden i henholdsvis primær sundhedstjeneste, somatisk område og psykiatri skal bestås hver for sig.

6.8. Elever, der ikke har opnået standpunktsbedømmelsen ”Godkendt” i et praktikforløb, tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. ”

Forklaringer

V1 har forklaret blandt andet, at hun i sin stilling som uddannelseskonsulent blandt andet er uddannelsesansvarlig for sosu-assistentelever i B Kommune. Sosu-assistentuddannelsen indeholder fire skoleperioder og tre praktikperioder. I første praktikperiode lægges der vægt på den grundlæggende sundhedspleje, mens det i den anden praktikperiode forventes, at eleven er i stand til at kommunikere og danne en relation til den psykisk syge borger. I den tredje praktikperiode skal eleven vise overblik og selvstændighed. Der afholdes normalt en midtvejssamtale med eleven i et praktikforløb og herefter en helhedsvurderingssamtale.

A nåede sine mål i den første praktikperiode på en somatisk afdeling, men skulle fremadrettet arbejde på at forbedre forskellige ting. Den anden praktikperiode på Y under X Kommune blev ikke godkendt, idet hun havde problemer med at koble den faglige viden med behandlingen af psykiske patienter. Hun deltog i helhedsvurderingsmødet den 8. september 2010, og man talte i den forbindelse om, at A skulle have mulighed for en ny praktikplads og få en ekstra chance for at bestå den anden praktikperiode på en praktikplads, hvor der var mere struktur i hverdagen og dermed større mulighed for daglig vejledning end på et værested. Som opfølgning på mødet lavede A en skriftlig praktikopgave, som hun drøftede med A på et møde den 10. september 2010. Det var ikke muligt at få en mentorordning etableret. Det var på hendes initiativ, at det blev tilkendegivet, at uddannelseskontrakten måtte ophøre, hvis ikke der kom de nødvendige forbedringer.

A fik herefter en praktikplads på Psykiatrisk Center i Z, som skulle vare i fire måneder. Allerede efter to måneder indkaldte hun dog til et møde om helhedsvurdering, fordi de uddannelsesansvarlige på den psykiatriske afdeling havde givet udtryk for, at A havde store faglige problemer. Under helhedsvurderingsmødet fortalte V2 og N6 om forløbet af praktikperioden, herunder at det var deres vurdering, at A ikke ville kunne nå målene ved afslutningen af praktikperioden medio februar 2011. Hun havde ingen oplysning om, at A skulle have kritiseret den måde, som praktikopholdene var tilrettelagt på.

V2 har forklaret blandt andet, at han, der har været praktikvejleder for omkring 20 praktikelever, også var praktikvejleder for A. Han fik fra begyndelsen at vide, at hun skulle gå praktikperioden om, men ikke nærmere om særskilte problemer. I begyndelsen gik det godt. A var god, venlig, energisk og flittig, men som praktikforløbet skred frem viste problemerne sig. Det var svært at forstå hendes mundtlige fremstillinger, og de skriftlige var heller ikke i orden. N6, der var klinisk vejleder, blev hurtigt koblet på praktikforløbet og havde mange samtaler med A. Hun gjorde, hvad hun fik besked på, men det haltede kommunikationsmæssigt, idet hun for eksempel havde svært ved at læse skråskrift, og hvis patienterne spurgte ind til noget, kunne hun ikke forklare sig. Det virkede, som om A havde svært ved at omsætte teori til praksis. Hun kunne således berette, at en person i dagligstuen havde "store øjne", men ikke nærmere redegøre for den mulige årsag hertil. Som sosu-assistent skal man ikke stille diagnoser, men give en relevant beskrivelse af patienters adfærd. Den ekstra energi, de havde brugt på hende, syntes ikke at bære frugt i form af en mærkbar udvikling i hendes faglige niveau. På mødet den 22. november 2010 var han enig i vurderingen af, at A ikke ville kunne nå målene for praktikperioden inden for de to resterende måneder.

V3 har forklaret blandt andet, at hun er forhandlingskonsulent i B Kommune. Hun vurderede, at der var tale om en saglig ophævelse af A’s uddannelsesaftale, herunder at A ikke ville kunne have glæde af et tilbud om et tredje forsøg på at gennemføre den anden praktikperiode. Høringssvaret fra FOA ændrede ikke grundlaget for denne beslutning.

A har på nævnets spørgsmål forklaret, at hun på mødet den 8. september 2010 bad om at få mere struktur på sin uddannelse, men det fik hun ikke. Hun erindrer ikke, at Psykiatrisk Center på Z Sygehus undervejs skulle have tilkendegivet over for hende, at hun ikke kunne gennemføre praktikperioden eller nå målene ved afslutningen. Hun er ikke enig i deres vurdering.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at B Kommune ikke har løftet bevisbyrden for, at der på ophævelsestidspunktet forelå bristende forudsætninger, som berettigede til en ophævelse af uddannelsesaftalen. De faglige mangler, som man påberåber sig, kunne have været påberåbt inden prøvetidens udløb, og eleven fik ikke den chance, som hun krav på, for at vise, at hun kunne nå praktikmålene for den anden praktikperiode ved periodens udløb, idet uddannelsesaftalen blev ophævet midt i praktikperioden. Der tilkommer derfor eleven en godtgørelse, som under hensyn til at hun er voksenelev, passende kan fastsættes til tre måneders løn, subsidiært et lavere beløb.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at det efter bekendtgørelsens bilag 3 er et krav for gennemførelsen af uddannelsen, at eleven får godkendt hver af de tre praktikperioder, og det er ikke muligt allerede i prøvetiden at vurdere, om eleven har evnerne hertil. I et tilfælde som det foreliggende, hvor det i to praktikforløb af fagligt kompetente personer blev vurderet, at eleven ikke var i stand til at opfylde målene for praktikperioden på en psykiatrisk afdeling, og hvor eleven på intet tidspunkt fremsatte indsigelser over for uddannelsesforløbet, må risikoen for, at eleven ikke besidder de nødvendige evner og faglige kvaliteter påhvile eleven. En eventuel godtgørelse må i lyset af, at der blev givet et opsigelsesvarsel på én måned, og at man fremskyndede hendes tilbagevenden til sosu-hjælperstillingen efter orloven, fastsættes til et væsentligt lavere beløb end det almindelige udgangspunkt.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Efter bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, bilag 3, har elever inden for social- og sundhedsuddannelsen ret til tilbud om et nyt praktikforløb og en ny vurdering, hvis de i det første praktikforløb ikke opnår standpunktsbedømmelsen ”godkendt”. Denne ret indebærer ikke en indskrænkning i arbejdsgiverens ret til at ophæve en uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelseslovens § 61 midt i et praktikforløb, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, kan en uddannelsesaftale ophæves, hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister. Bestemmelsen tager sigte på ophævelse af uddannelsesaftaler efter prøveperiodens udløb, idet opsigelsesadgangen inden for prøveperioden som udgangspunkt er fri. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at bestemmelsen også kan finde anvendelse på ophævelser, der er begrundet i elevens manglende evner til at tilegne sig de nødvendige faglige kvalifikationer i uddannelsen, idet disse normalt må udgøre en væsentlig og for parterne kendelig forudsætning for indgåelsen af uddannelsesaftalen.

B Kommunes ophævelse af A’s uddannelsesaftale var begrundet i, at man fra kommunens side skønnede, at hun efter ikke at have fået godkendt praktikperiode 2 på Y heller ikke ville være i stand til at nå praktikmålene for denne praktikperiode på Psykiatrisk Center i Z.

3 voterende udtaler herefter:

Efter hovedbekendtgørelsens § 75 er det praktikvirksomhedens ansvar at tilrettelægge og gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Det fremgår af referatet af helhedsvurderingsmødet den 8. september 2010 vedrørende det ikke godkendte praktikforløb på Y, at eleven under hele forløbet havde efterlyst konkret, struktureret vejledning, og det blev som konklusion på mødet besluttet, at eleven skulle have en ny praktikplads i et struktureret miljø med daglig vejledning på en hospitals afdeling, og at man ville ansøge om en mentor ordning for hende i praktikperioden. Eleven påbegyndte herefter en 4 måneders praktikperiode på Psykiatrisk Center Z. V2, som var uddannelsesansvarlig for eleven i den anden praktikperiode, har forklaret, at han fra begyndelsen af praktikperioden fik at vide, at eleven skulle gå sin praktikperiode om, men at han ikke nærmere blev orienteret om særlige problemstillinger, han skulle være opmærksom på. Der foreligger for Tvistighedsnævnet ikke nærmere oplysninger om praktikvirksomhedens tilrettelæggelse af elevens andet praktikforløb, herunder hvilken konkret, struktureret vejledning der måtte være givet for at imødegå de problemer, som var konstateret under elevens første praktikophold.

Under disse omstændigheder finder vi efter en samlet vurdering, hvori tillige er henset til, at uddannelsesaftalen blev ophævet før udløbet af praktikperioden, at kommunen ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der på ophævelsestidspunktet forelå en bristet forudsætning, der efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, gav kommunen ret til at ophæve uddannelsesaftalen.

Vi stemmer derfor for at tilkende eleven en erstatning i anledning af ophævelsen, hvilken erstatning henset til nævnets praksis for voksenelever passende kan fastsættes til 50.000 kr. Det forhold, at der gik én måned fra beslutning om ophævelsen, til ophævelsen blev effektueret, og at kommunen cirka én måned efter ophævelsen genansatte eleven i sin stilling som sosu-assistent før orlovsperiodens udløb, findes uden betydning for fastsættelsen af godtgørelsens størrelse.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilkende eleven renter af erstatningen fra et tidspunkt, der ligger før sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet.

2 voterende udtaler:

Vi finder, at eleven allerede ved sit første praktikophold havde vanskeligheder ved at leve op til de faglige krav. De samme vanskeligheder havde eleven under det andet praktikophold, som hun ikke bestod. Det praktiksted, hvor eleven gik opholdet om, var decideret valgt på grund af muligheden for et struktureret forløb med tæt vejledning for på den måde at imødekomme netop disse vanskeligheder. Praktikstedet var derfor meget opmærksomt på elevens behov og fulgte hende tæt og gav hende konkret og struktureret vejledning. Det stod op til helhedsvurderingen klart, at elevens faglige niveau ikke kunne forsvares, og at eleven ikke trods det strukturerede praktikforløb ville kunne bestå. Vi finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den meget erfarne praktikansvarliges faglige skøn over elevens faglige kvalifikationer.  Vi finder det i øvrigt efter referatet af helhedsvurderingsmødet den 22. november 2010 sammenholdt med de afgivne forklaringer godtgjort, at det først på dette tidspunkt stod klart for kommunen, at eleven ikke besad de nødvendige faglige kvalifikationer til at bestå den anden praktikperiode, som var en forudsætning for at fortsætte uddannelsen som sosu-assistent.

Herefter, og idet der ikke findes at være forhold i tilrettelæggelsen af uddannelsen, som med rette kan bebrejdes kommunen B, stemmer vi for at frifinde kommunen B for det rejste krav.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorefter elevens påstand tages til følge med 50.000 kr. med forrentning som nedenfor bestemt.

T h i b e s t e m m e s:

B Kommune skal inden 14 dage betale 50.000 kr. til A med procesrente fra den 24. september 2012.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.