Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

Vejledningen knytter sig til lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger med senere ændringer, der er foretaget ved lov nr. 362 af 9. april 2013.

Formålet med loven er at tilgodese patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde på private sygehuse, klinikker mv., hvor læger og tandlæger foretager patientbehandling. Loven sikrer, at der etableres en entydig sundhedsfaglig ledelse, således at det overordnede ansvar for patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde er fastlagt. Dette overordnede ansvar tilsidesætter ikke den enkelte sundhedspersons selvstændige ansvar i henhold til autorisationsloven om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed1)

Det overordnede ansvar for den samlede sundhedsfaglige virksomhed skal således forankres hos en bestemt person - den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge.

1. Definitioner og anvendelsesområde

Loven omfatter sygehuse, klinikker mv., hvor der foretages lægelig eller tandlægelig patientbehandling, og som ikke ejes af offentlige myndigheder.

1.1. Private sygehuse, klinikker mv. ctr. offentligt ejede sygehuse, klinikker mv.

Loven omfatter alene private sygehuse, klinikker mv. med undtagelse af de i § 5, stk. 3, i lov om sygehusvæsenet nævnte private specialsygehuse. Undtagelserne drejer sig bl.a. om forskellige hospicer og ambulatorier, epilepsi- og sclerosehospitaler, gigtsanatorier.

Loven omfatter ikke offentligt ejede sygehuse, klinikker mv. Offentligt ejede og drevet sygehuse, klinikker mv. forudsættes at træffe de foranstaltninger, der sikrer det nødvendige organisatoriske grundlag for sygehusvæsenets funktionsdygtighed, patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde. Det er således karakteristisk, at der i det offentlige sygehusvæsen på forskellige niveauer vil være personer, som er ansvarlige for sikkerhed og kvalitet.

1.2. Lægelig og tandlægelig patientbehandling

Lægelig eller tandlægelig patientbehandling omfatter alle former for læge- og tandlægevirksomhed. Det omfatter virksomhed, som er forbeholdt læger og tandlæger, men hvor lægen eller tandlægen benytter medhjælp til at udføre virksomheden. Det kan være en klinik, hvor en medhjælp for en læge foretager undersøgelser af patienterne ved blodprøvetagning, eller hvor en medhjælp for en læge administrerer medicin. Det kan også være en klinik, hvor en medhjælp for en tandlæge foretager tandrensning.

Sygehuse, klinikker mv., hvor patientbehandling udelukkende foretages af andre end læger og tandlæger, er ikke omfattet af loven. Det kunne f.eks. dreje sig om sygehuse, klinikker mv., hvor patientbehandlingen udføres af fysioterapeuter, kiropraktorer og tandplejere.

Patientbehandling omfatter bl.a. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient2)

1.3. Sygehuse, klinikker mv. med kun én behandlende læge eller én tandlæge

Loven omfatter ikke sygehuse, klinikker mv., hvor der alene er en enkelt læge eller tandlæge, som udfører den lægelige eller tandlæge behandling mv. på sygehuset, klinikken mv. Det vil sige, hvis der på sygehuset, klinikken mv. alene udføres patientbehandling af én læge eller én tandlæge, vil sygehuset, klinikken mv. ikke være forpligtet til at anmelde en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge til Sundhedsstyrelsen. Det er i disse situationer ikke nødvendigt at fastlægge et overordnet ansvar for den lægelige eller tandlægelige patientbehandling, der foregår på sygehuset, klinikken mv., da det ansvar, som påhviler den enkelte læge eller tandlæge i henhold til autorisationsloven, er tilstrækkeligt til, at ansvaret for den sundhedsfaglige virksomhed kan placeres.

Det er uden betydning, om sygehuset, klinikken mv. ejes af lægen eller tandlægen. Det er også uden betydning, hvordan man er CVR-registreret eller registreret hos SKAT eller andre myndigheder.

Hvis flere læger eller tandlæger, som hver især ejer deres egen klinik, og hver især har deres eget ydernummer, har en fælles organisering, hvor de deler klinikpersonale eller journalsystem, vil de skulle udpege én virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Hvis læger eller tandlæger arbejder alene og kun har til huse på samme adresse uden nogen former for fælles organisering, vil de ikke skulle udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.

Hvis der på et sygehus, klinik mv. fast kun er én læge eller tandlæge, der udfører patientbehandling, men hvor der indimellem kommer en anden læge eller tandlæge, f.eks. en kirurg, og udfører bestemte operationer, skal sygehuset, klinikken mv. anmelde en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Det er essentielt for patientsikkerheden, at der bliver fastlagt et overordnet ansvar for den lægelige eller tandlægelige patientbehandling, der foregår på sygehuset, klinikken mv.

1.4. Overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Loven omfatter ikke sygehuse, klinikker mv., hvor læger, som foretager lægelig patientbehandling, virker efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Sygehuse, klinikker mv., hvor tandlæger foretager tandlægelig patientbehandling, der udføres efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er omfattet af loven. Tandlægernes overenskomst med regionen giver grundet patienternes høje egenbetaling ikke regionen den samme indflydelse og styring på tandlægernes virksomhed, som er tilfældet for lægerne. Loven gælder således for de sygehuse, klinikker mv., hvor tandlæger foretager patientbehandling uanset om den pågældende har en overenskomst.

2. Pligter for ejeren af sygehuset, klinikken mv.

Begrebet ejeren omfatter ikke kun fysiske personer, som direktøren i et selskab, men også juridiske personer. Der kan således være tale om en bestyrelse eller ejerkreds i et selskab.

Loven foreskriver alene en anmeldelsespligt for ejeren af sygehuset, klinikken mv. Men opfyldelse af loven forudsætter et nært samarbejde mellem ejeren og den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge. Ejeren vil således skulle sørge for at holde den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge orienteret om og om muligt inddrage den pågældende i ændringer i forholdene på sygehuset, klinikken mv. Det kunne f.eks. være ændring i personalet, ændringer i de behandlinger, der udbydes, eller ændringer i det medicinske udstyr, der benyttes. Det er den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, der har ansvaret for at påse, at sundhedslovgivningen overholdes, herunder at sikre den overordnede kvalitet på sygehuset, klinikken mv., hvilket forudsætter viden om ændrede forhold på sygehuset, klinikken mv.

2.1. Anmelde virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge

Ejeren af sygehuset, klinikken m.v. skal udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge i overensstemmelse med de krav, der er til en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.

Ejeren af et sygehus, klinik mv., som er omfattet af loven, skal meddele Sundhedsstyrelsen en række oplysninger, som er nødvendige for at kunne identificere såvel sygehuset, klinikken m.v., som ejeren og den virksomhedsansvarlige læge. Det drejer sig om følgende oplysninger:

1) Navn, adresse, CVR-nummer og P-nummer for sygehuset, klinikken mv. Når en virksomhed får tildelt et CVR nummer får alle virksomhedens fysiske lokaliteter tildelt et P-nummer. Du kan finde P-nummeret www.cvr.dk.

2) Navn, CPR-nummer og bopæl for ejeren af sygehuset, klinikken mv. Hvis sygehuset, klinikken mv. ejes af et selskab mv. (juridisk person), skal dettes navn og adresse samt eventuelle registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeles. Har selskabet mv. ikke et registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal navn, CPR-nummer og bopæl for selskabets stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører meddeles.

3) Navn, CPR-nummer og bopæl samt uddannelse for den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge tillige med den pågældende læges eller tandlæges underskrift, som bekræfter, at vedkommende har påtaget sig opgaven som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.

Meddelelsen til Sundhedsstyrelsen kan både ske per brev eller ved krypteret e-mail. Meddelelse kan også for lægers vedkommende ske ved registrering af det private lægelige behandlingssted, jf. Sundhedslovens § 215 a og bekendtgørelse.3) Formular hertil kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Ejeren af et sygehus, klinik mv. skal meddele Sundhedsstyrelsen de ovennævnte oplysninger, før der foretages lægelig patientbehandling eller tandlægebehandling på sygehuset, klinikken mv.

Hvis en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge enten planlæger længerevarende (over to måneder) midlertidigt fravær, skal ejeren af sygehuset, klinikken mv. udpege en ny virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Der kan f.eks. være tale om et udlandsophold, barsel eller et ufrivilligt længerevarende midlertidigt fravær, f.eks. ved sygdom. Der skal kun udpeges en ny virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge, hvis der fortsat er mere end én læge eller tandlæge, der udfører behandling på sygehuset, klinikken mv. Hvis der kun er ejeren tilbage på sygehuset, klinikken mv., og ejeren ikke ansætter en vikar, skal der ikke anmeldes en virksomhedsansvarlig læge. Perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det må stå den pågældende klart, at det er længerevarende. Ejeren af sygehuset, klinikken mv. skal meddele Sundhedsstyrelsen ændringen, jf. vejledningens pkt. 2.2.

2.2. Anmeldelse af ændringer

Ejeren af et sygehus, klinik mv. skal meddele Sundhedsstyrelsen ændringer i de forhold, som er meddelt initialt, senest fire uger efter, at ændringerne har fundet sted. Sundhedsstyrelsen er således hele tiden opdateret i forhold til, hvem der har det overordnede ansvar for patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde.

Hvis et sygehus, klinik mv. skifter ejer, skal den nye ejer af sygehuset, klinikken mv. skriftligt meddele Sundhedsstyrelsen ændringerne.

Hvis en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge meddeler ejeren af et sygehus, en klinik mv., at den pågældende ikke længere ønsker at være virksomhedsansvarlig, skal ejeren inden for fire uger underrette Sundhedsstyrelsen om, hvem der bliver den nye virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge. En ejer af et sygehus, en klinik mv. skal underrette Sundhedsstyrelsen om, hvem der bliver den nye virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, hvis ejeren beslutter at skifte den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge ud med en anden. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal selv senest én uge efter, at den pågældende har fratrådt erhvervet, skriftligt underrette Sundhedsstyrelsen om årsagen hertil, jf. vejledningens punkt 4.3.

3. Krav til virksomhedsansvarlige læger eller tandlæger

Den, der ejer et sygehus, en klinik m.v., som er omfattet af loven, skal udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Der er ifølge loven forskellige krav til den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge.

Der er et udtrykkeligt krav i lovgivningen, at den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge har tilladelse til selvstændigt virke.4) Dette krav skal ses i lyset af, at tilladelse til selvstændigt virke er en betingelse for, at den pågældende læge eller tandlæge kan virke i andet end en underordnet stilling.

Det er endvidere et krav til den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, at den pågældende skal have en relevant uddannelse i forhold til sygehusets, klinikkens m.v. virksomhedsområde. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at den pågældende tandlæge eller læge alene har autorisation og tilladelse til selvstændigt virke. Det vil sige, at på en klinik mv., hvor der primært foretages dermatologisk behandling, skal den udpegede virksomhedsansvarlige læge være dermatolog, og på en tandlægeklinik, hvor der primært foretages tandregulering, skal den virksomhedsansvarlige tandlæge være specialtandlæge i ortodonti. På sygehuse, hvor der foregår meget forskellig patientbehandling, vil det være naturligt at anmelde en virksomhedsansvarlig læge, der er relevant uddannet inden for det speciale, hvor patientbehandling fortrinsvis foregår, f.eks. hvis der primært foretages operative indgreb, vil den virksomhedsansvarlige læge skulle være uddannet i kirurgi eller anæstesiologi. Der skal fortsat alene anmeldes én virksomhedsansvarlig læge, selvom der på sygehuset er mange specialer repræsenteret.

3.2. Underlagt tilsynsforanstaltninger

I loven er der foreskrevet, at den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge ikke må være underlagt en tilsynssanktion fra Sundhedsstyrelsen, som efter styrelsens vurdering gør vedkommende uegnet som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.

Sundhedsstyrelsen vil konkret vurdere, om en læge eller tandlæge, der er underlagt tilsynssanktioner, vil kunne varetage hvervet som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Det kan drejer sig om læger eller tandlæger i skærpet tilsyn, der har påbud, har en virksomhedsindskrænkning eller er i egnethedstilsynet. Sundhedsstyrelsen vil i disse situationer vurdere, om lægen eller tandlægen vil kunne påse, at virksomheden, der udføres på sygehuset, klinikken mv., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen.

Det kunne for eksempel dreje sig om en læge, der har fået et påbud om at føre journal i henhold til reglerne, eller en læge der er sat i skærpet tilsyn for ikke at indhente informeret samtykke forud for behandling, eller en tandlæge der har fået indskrænket sin virksomhed og kun må arbejde under supervision af en anden tandlæge. Den pågældende læge eller tandlæge vil ikke kunne være virksomhedsansvarlig, da deres opgave som virksomhedsansvarlige læger eller tandlæger vil være at påse, at journalføringen og indhentelse af informeret samtykke er i overensstemmelse med lovgivningen, og at den faglige virksomhed er i overensstemmelse med god faglig praksis.

3.3. Tilknytning til sygehuset, klinikken mv.

Lægen eller tandlægen skal arbejdsmæssigt have en sådan tilknytning til sygehuset, klinikken mv., at lægen eller tandlægen som virksomhedsansvarlig kan påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken mv., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed, herunder for lægers og andet sundhedspersonales virksomhed.

Kravet om den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges arbejdsmæssige tilknytning skal ses i lyset af, at lægen eller tandlægen rent faktisk skal have mulighed for at opfylde sine forpligtelser i henhold til loven. Det betyder, at lægen eller tandlægen skal være knyttet til sygehuset, klinikken mv., på en sådan måde, at det er muligt dels at kontrollere den sundhedsfaglige virksomhed, dels at sørge for at den til stadighed udføres i overensstemmelse med de gældende normer.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge har sin faste - om nødvendigt daglige - gang på sygehuset, klinikken mv. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal være ansat på en sådan måde, at den pågældende kan tilkaldes inden for relativ kort tid.

4. Den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges pligter

Loven fastsætter pligter for den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge. Hensigten er at etablere en entydig sundhedsfaglig ledelse, således at det overordnede ansvar for patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde er fastlagt.

4.1. Påse den sundhedsfaglige virksomhed og overholdelse af lovgivningen

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal bl.a. kontrollere og til stadighed sørge for, at organisationen er indrettet og procedurerne er fastlagt i overensstemmelse med de gældende normer. Herved vil der være en skærpet opmærksomhed på de svagheder i virksomheden, som indebærer en risiko for utilsigtede hændelser i forbindelse med undersøgelse og behandling.

Med hensyn til indretningen af organisationen skal den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge sikre, såvel ved ansættelse som i forbindelse med efteruddannelse, dels at det anvendte personale har de nødvendige kvalifikationer i forhold til det sundhedsfaglige arbejde, som de udfører, og dels at der træffes de fornødne foranstaltninger i forhold til det personale, som ikke følger de opsatte normer og regler. Det vil i praksis betyde, at den virksomhedsansvarlige læge skal involveres i bl.a. ansættelsesprocedurer og medarbejdersamtaler.

Hvis sygehuset, klinikken mv. varetager formaliseret videreuddannelse af autoriseret sundhedsfagligt personale, skal den virksomhedsansvarliges sikre, at der er de nødvendige rammer for det, herunder at introduktion, vejledning, supervision og kompetencevurdering varetages i overensstemmelse med reglerne.

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal sikre, at der udarbejdes de instrukser, der findes nødvendige til sikring af en god og forsvarlig undersøgelse og behandling. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal også påse, at Sundhedsstyrelsens forskellige vejledninger, f.eks. vejledning om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv. i forbindelse med operationer5) eller vejledning om vågen sedation af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer i forbindelse med tandbehandling,6) er implementeret. Endelig skal den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge sikre, at der tages de nødvendige skridt til at ændre procedurer, som har vist sig at indebære risiko for utilsigtede hændelser.

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge har pligt til at træffe beslutninger om ændringer i organisationens indretning og procedurernes fastlæggelse, når forholdene tilsiger det, eller at anmode ejeren af sygehuset, klinikken mv. om at træffe disse beslutninger. Hvis virksomhedsejeren ikke efterkommer en virksomhedsansvarlig læges eller tandlæges anmodning om at ændre organisationen eller procedurerne, kan forudsætningen for den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges forpligtelser være bristet. Det kan derfor blive konsekvensen, at den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge må fraskrive sig hvervet som virksomhedsansvarlig. Sundhedsstyrelsen vil få meddelelse om det, da den pågældende læge eller tandlæge er forpligtet til at underrette styrelsen om årsagen til fraskrivelsen, jf. vejledningens punkt 4.3.

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæges forpligtelser efter loven berører ikke andre sundhedspersoners selvstændige ansvar efter lovgivningen. Det overordnede ansvar som virksomhedsansvarlige supplerer den enkelte sundhedspersons selvstændige ansvar i henhold til lovgivningen. Da der er tale om et supplerende ansvar, vil det kunne ske, at en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge kan pådrage sig ansvar, både i henhold til både lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger og til anden lovgivning.

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge kan anvende medhjælp til sine opgaver som virksomhedsansvarlig under overholdelse af reglerne om medhjælp.7)

4.2. Bistand til tilsynsmyndighederne

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal bistå Sundhedsstyrelsen i tilsynsarbejdet.

Det drejer sig især om Sundhedsstyrelsens faste udgående tilsyn med behandlingssteder, hvor der udføres lægelig patientbehandling. Men det gør sig også gældende, hvor Sundhedsstyrelsen i en konkret tilsynsundersøgelse har brug for at indhente journalmateriale. Det kan være, når Sundhedsstyrelsen vurderer, om forholdene på et sygehus, klinik mv. indebærer en risiko for patienterne. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge vil være den naturlige kontaktperson vedrørende oplysninger til brug for tilsynsarbejdet.

4.3. Meddele ophør som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge

En virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge, som ikke længere ønsker at være virksomhedsansvarlig, er ikke kun forpligtet til at meddele ejeren af et sygehus, en klinik mv. om dette. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal senest én uge efter sin fratræden skriftligt underrette Sundhedsstyrelsen om ophøret, lige som den pågældende læge eller tandlæge skal underrette styrelsen om årsagen til det.

Hvis den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæges er vidende om, at klinikken, sygehuset mv. står over for at skulle lukke, skal den pågældende orientere Sundhedsstyrelsen om det.

5. Tilsyn mv.

Sundhedsstyrelsen kan afvise udpegningen af en læge eller tandlæge, hvis den pågældende ikke opfylder kravene, jf. vejledningens punkt 3, og hvis styrelsen finder det begrundet i væsentlige hensyn til patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsen vil således kontrollere, dels om oplysninger er meddelt i overensstemmelse med bestemmelserne, dels om de meddelte oplysninger er korrekte, herunder om den udpegede læge opfylder kravene, når styrelsen finder konkret anledning til det.

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den lægelige og tandlægelige patientbehandling, der udføres på sygehuse, klinikker mv., herunder fører styrelsens tilsyn med, om den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge opfylder sin forpligtelse til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed. Hvorvidt den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge opfylder denne forpligtelse, vil bero på en konkret vurdering af de samlede forhold. Det vil i den forbindelse være naturligt bl.a. at lægge vægt på, hvor ofte den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge har sin gang på sygehuset, klinikken mv.

Sundhedsstyrelsen kan fratage en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge retten til at virke som virksomhedsansvarlig, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene til den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, eller hvis styrelsen finder det begrundet i væsentlige hensyn til patientsikkerheden.

Det kan være i situationer, hvor der er begrundet mistanke om, at en læge eller en tandlæge ikke vil kunne varetage erhvervet som virksomhedsansvarlig, fordi den pågældende læge eller tandlæge har fået en tilsynssanktion for ikke selv at overholde de pligter, der er fastsat i lovgivningen. Det vil også være i situationer, hvor en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge ikke efterkommer krav eller henstillinger fra Sundhedsstyrelsen, som styrelsen har stillet til virksomheden.

Sundhedsstyrelsen afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det er muligt at klage til Patientombuddet over virksomhedsansvarlige lægers eller tandlægers varetagelse af deres virksomhed.

Den, der gør sig skyldig i overtrædelse af lovens §§ 2, 4 eller 5, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, der gør sig skyldig i grovere eller gentagne tilfælde af overtrædelser af sin pligt til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Sundhedsstyrelsen, den 19. november 2013

Anne Mette Dons

/ Anna Murphy

Officielle noter

1) § 17 i bekendtgørelser nr. 877 af 04/08/2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) § 17.

2) § 5 i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13.juli 2010 af Sundhedsloven med senere ændringer.

3) Bekendtgørelse nr. 977 af 30. september om registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinkker og praksis.

4) §§ 29 og 48 i autorisationsloven.

5) Vejledning nr. 9091 af 13. marts 2013 om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv. i forbindelse med operationer.

6) Vejledning nr. 9310 af 26. juni 2013 om vågen sedation af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer i forbindelse med tandbehandling.

7) Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).