Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00547

Resumé

ekstrabladet.dk skrev Sigtelse: Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed og bragte et billede af en mand på en altan. Hans ansigt var sløret. Billedet blev også brugt ved flere efterfølgende artikler om sagen, men mandens ansigt var hver gang sløret. Pressenævnet finder, at billederne er tilstrækkelige slørede til, at han ikke kan genkendes.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt et navneforbud (efter retsplejelovens regler) er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Klagens rettidighed

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen efter medieansvarslovens § 34 er udløbet vedrørende artikler og billedmateriale bragt den 29. og 30. august 2013 samt den 5. september 2013. Klagen er derfor som udgangspunkt ikke rettidig i relation til disse artikler og billedmateriale. Derimod er klagen af 7. oktober 2013 rettidig i forhold til artiklen den 23. september 2013. I sidstnævnte artikel er der henvist til de tre andre artikler.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklen af 23. september 2013), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at alle de påklagede artikler har en så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklen af 23. september 2013, at der er grundlag for at behandle klagen over alle artikler.

Klagen over alle artikler realitetsbehandles, jf. medieansvarslovens § 34.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at de påklagede billeder er slørede tilstrækkeligt til, at klager ikke kan genkendes af læsere af artiklerne, der ikke i forvejen ved, hvem han er. Herudover fremgår klagers navn ikke af artiklerne.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af ekstrabladet.dk for overtrædelse af god presseskik.

[Klager] har ved advokat Poul Helmuth Petersen klaget til Pressenævnet over en række artikler og billeder bragt på ekstrabladet.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

ekstrabladet.dk bragte den 29. august 2013 artiklen ”Sigtelse: Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed” med underrubrikken ”Efterfest kørte af sporet og endte i voldtægt, ifølge sigtelsen. Tre er anholdt, men tallet kan stige”. Af artiklen fremgik blandt andet følgende:

”En introfest for nystartede 1.g'ere på Niels Brocks handelsgymnasium på Kultorvet i København mundede natten til lørdag ud i en privat efterfest, der imidlertid kørte af sporet og endte i en massevoldtægt af en 16-årig pige.

Det mener Københavns Politi, som det meste af ugen har efterforsket begivenhederne til efterfesten, som blev afholdt i en luksuslejlighed i det centrale København.

Foreløbig er tre unge mænd på henholdsvis 20, 17 og 17 år sigtet i sagen, men Ekstra Bladet erfarer, at politiet forventer at foretage yderligere anholdelser den kommende tid.

Mindst en af de sigtede går også på Niels Brock.

[…]

Mondæn udsigtslejlighed

Det var angiveligt den varetægtsfængslede 20-årige, som er beskyttet af navneforbud, der var vært ved selskabet i den mondæne københavnerlejlighed med havneudsigt natten til lørdag. Ifølge Ekstra Bladets kilder bor den 20-årige på adressen sammen med sine forældre, der imidlertid ikke var hjemme.

Fra politiets side ønsker man ikke at ikke at kommentere de nærmere omstændigheder omkring voldtægten, der fandt sted i tidsrummet mellem klokken to og fem om morgenen. Her skal ofret angiveligt have opholdt sig i et soveværelse i den 139 kvadratmeter store lejlighed, og ifølge sigtelsen mod de tre varetægtsfængslede var hun på det tidspunkt så beruset, at hun var ude af stand 'til at forhindre handlingerne'.

Den formodede massevoldtægt blev anmeldt, da den 16-årige pige betroede sig til sin mor, der alarmerede politiet.

De foreløbig tre sigtede blev efter mandagens grundlovsforhør i Københavns Dommervagt i første omgang varetægtsfængslet frem til 5. september.

Ifølge sigtelsen mod de tre Niels Brock-elever blev den 16-årige pige udsat for både voldtægt og anden kønslig omgængelse.”

Til artiklen var indsat et billede af en mand med en spiritusflaske i hånden på en altan med havneudsigt. Ansigtet var sløret. Af billedteksten fremgik følgende:

”Den formodede massevoldtægt skete i en luksuslejlighed, hvor den ene af de sigtede unge mænd bor med sine forældre. Foto: Privat”.

ekstrabladet.dk bragte den 30. august 2013 artiklen ”Kritik af rektor i sag om formodet massevoldtægt” med underrubrikken ”- Det er en dybt ulykkelig sag, siger rektor Flemming Hansen, og beklager, at hans mail til eleverne på Niels Brock handelsgymnasium på Kultorvet i København, kan misforstås”. Af artiklen fremgik blandt andet følgende:

”- Rektor har ikke håndteret sagen om den formodede massevoldtægt korrekt.

Det mener en række elever på Niels Brocks Handelsgymnasium på Kultorvet i København, som uafhængigt af hinanden har henvendt sig til Ekstra Bladet.

De er frustrerede over den måde, som rektor Flemming Hansen efter deres opfattelse har håndteret sagen om en 16-årig elev på skolen, som til en privat fest i København efter en introfest på skolen natten til søndag, ifølge politiets teori blev massevoldtaget.

Tre unge mænd, én på 20 og to på 17 år blev mandag varetægtsfængslet i 10 dage sigtet for i forening og med flere ukendte gerningsmænd at have skaffet sig samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med den 16-årige pige, som var så beruset af alkohol, at hun ifølge politiets sigtelse ikke var i stand til at forhindre handlingerne.

De tre unge mænd nægter sig alle skyldige.

[…]

De tre unge mænd er blevet fremstillet for lukkede døre. Og der er endnu ikke flere anholdte i sagen, erfarer Ekstra Bladet.”

Til artiklen var indsat det samme billede som i artiklen ”Sigtelse: Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed”. Af billedteksten fremgik følgende:

”Efter introfesten på Niels Brock handelsgymnasium på Kultorvet i København, blev der holdt afterparty i en luksuslejlighed i 10 millioner kroners klassen i København, som tilhører en af de sigtede, en 20-årig ung mands forældre. (Privatfoto)”.

ekstrabladet.dk bragte den 5. september 2013 artiklen ”Sigtede for massevoldtægt bliver bag tremmer” med underrubrikken ”Tre unge mænd sigtet for mulig massevoldtægt efter skolefest fortsat varetægtsfængslet”. Af artiklen fremgik følgende:

”Det var tre tydeligt brødbetyngede unge mænd på henholdsvis 20, 17 og 17 år, der i dag blev fremstillet til fristforlængelse i Københavns byret. Mændende er sigtet for at have voldtaget en pige under en privat efterfest, som blev holdt i forlængelse af en introfest for nystartede gymnasieelever på Niels Brock på Kultorvet i det indre København 24. august.

De tre mænds pårørende var mødt talstærkt op i byretten, og der blev uddelt mange kram og klap på skuldrene til de sigtede, der er beskyttet af navneforbud. Selve retsmødet blev holdt for lukkede døre, hvorfor såvel tilhørere som presse blev udvist fra salen.

Ekstra Bladet erfarer dog, at politiet fortsat ønsker at holde de sigtede bag tremmer af hensyn til sagens opklaring.

Det hænger blandt andet sammen med, at der foreløbig er afgivet divergerende forklaringer om sagen af både de sigtede og vidner til den formodede massevoldtægt, der fandt sted i en luksuslejlighed nær Københavns indre by.

Dommeren efterkom anklagerens ønske om fortsat varetægtsfængsling, og de tre mænd forbliver dermed bag tremmer i foreløbig 14 dage. Alle tre tog forbehold for at kære kendelsen til landsretten.”

Til artiklen var indsat det samme billede som i artiklen ”Sigtelse: Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed”. Billedteksten var den samme som i artiklen ”Kritik af rektor i sag om formodet massevoldtægt”.

ekstrabladet.dk bragte den 23. september 2013 artiklen ”Landsret løslader tre for massevoldtægt” med underrubrikken ”Politiet var utilfreds med løsladelsen af tre unge, der sigtes for massevoldtægt mod en 16-årig pige, og bad landsretten om at omstøde løsladelsen, men landsretten har stadfæstet”. Af artiklen fremgik følgende:

”Københavns Byret løslod i fredags tre unge mænd på 20, 17 og 17 år, der sigtes for en massevoldtægt mod en16-årige pige under en privat fest efter introfesten for nystartede gymnasieelever på Niels Brock i København natten til den 24. august.

Ifølge sigtelsen voldtog de tre pigen, mens hun var så beruset, at hun ikke kunne gøre modstand. Det skete i en luksuslejlighed i 10 millioner kroners-klassen, hvor en 20-årige sigtede bor med sine forældre.

Dommeren i byretten mente ikke, at der længere var risiko for, at de tre unge kunne påvirke efterforskningen i sagen, og afviste at fængsle dem alene på retshåndhævelsen.

Løsladelsen blev straks kæret af politiet til Østre Landsret, der i eftermiddag har stadfæstet løsladelsen af de tre unge.

Hvis politiet havde fået medhold betød det, at de tre unge igen skulle være anholdt og fremstillet i dommervagten med en ny fængslingsfrist. Men nu forbliver de tre sigtede på fri fod, mens anklagermyndigheden tager stilling til, om der skal rejses tiltale mod dem.

Deres forsvarer havde frist til klokken 12 i dag med at indgive kæreskrifter i sagen.

- Jeg har fået oplyst, at Østre Landsret har stadfæstet byrettens løsladelse, men har endnu ikke fået begrundelsen fra landsretten, siger sagens anklager Søren Harboe.

Politiet opretholder sigtelsen mod de tre unge.

Ifølge sigtelsen skete massevoldtægten mellem klokken 02.13 og 5.00 natten til lørdag den 24. august. De tre sigtede nægter sig skyldige. Der var en del gæster i lejligheden under ’efterfesten’, så politiet har foretaget mange afhøringer.

Alle retsmøder har hidtil været kørt for lukkede døre.”

Til artiklen var indsat det samme billede som til de tre andre nævnte artikler, jf. ovenfor. Af billedteksten fremgik følgende:

”Den formodede massevoldtægt skete i denne mondæne lejlighed, hvor den ene af de sigtede bor med sine forældre, som dog ikke var hjemme. (privatfoto)”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Klager har anført, at ekstrabladet.dk har overtrådt et navneforbud, der blev nedlagt ved grundlovsforhør i Københavns Byret, ved i forbindelse med en omtale af sagen at bringe et billede af klager fra klagers facebookprofil. Enhver med kendskab til klagers Facebook-profil kan således let genkende ham. Dette skal ses i sammenhæng med, at ekstrabladet.dk oplyser, hvilket handelsgymnasium der er tale om, og at klager bor i en luksuslejlighed med sine forældre. Lejlighedens beliggenhed kan nemt identificeres ud fra det pågældende billede. ekstrabladet.dk’s artikler har herved identificeret klager og sat ham i forbindelse med en straffeovertrædelse, som han nægter sig skyldig i. Dette har haft en betydelig skadevirkning for klagers personlige forhold, eftersom hans identitet er blevet almindelig kendt i vide kredse som følge af artiklerne.

2.2 ekstrabladet.dk’s synspunkter

ekstrabladet.dk har anført, at klagen bør afvises, da det ikke er op til Pressenævnet at tage stilling til, hvorvidt retsplejelovens bestemmelser om navneforbud er overtrådt. Dette henhører alene under domstolene.

ekstrabladet.dk har videre anført, at klagefristen er overskredet for artiklerne bragt den 29. og 30. august 2013 samt for artiklen bragt den 5. september 2013.

ekstrabladet.dk har herudover anført, at navneforbuddet ikke er overtrådt. ekstrabladet har ikke nævnt klager ved navn, og på det påklagede billede er klager sløret.

Klagers venner og andre med blot nogen kendskab til sagen eller klagers forhold er i forvejen bekendt med sigtelsen mod klager.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt et navneforbud (efter retsplejelovens regler) er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Klagens rettidighed

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen efter medieansvarslovens § 34 er udløbet vedrørende artikler og billedmateriale bragt den 29. og 30. august 2013 samt den 5. september 2013. Klagen er derfor som udgangspunkt ikke rettidig i relation til disse artikler og billedmateriale. Derimod er klagen af 7. oktober 2013 rettidig i forhold til artiklen den 23. september 2013. I sidstnævnte artikel er der henvist til de tre andre artikler.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklen af 23. september 2013), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at alle de påklagede artikler har en så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklen af 23. september 2013, at der er grundlag for at behandle klagen over alle artikler.

Klagen over alle artikler realitetsbehandles, jf. medieansvarslovens § 34.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at de påklagede billeder er slørede tilstrækkeligt til, at klager ikke kan genkendes af læsere af artiklerne, der ikke i forvejen ved, hvem han er. Herudover fremgår klagers navn ikke af artiklerne.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af ekstrabladet.dk for overtrædelse af god presseskik.

Afgjort den 19. november 2013