Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Vedrørende afstemning i forbindelse med indstilling til præstestillinger
Den fulde tekst

Vejledning om menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m.

1. Indledning

Med bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 har ministeren for ligestilling og kirke fastsat regler om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Med bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2013 har ministeren for ligestilling og kirke fastsat regler om stiftsråds og provstiudvalgs medvirken ved ansættelse i provstestillinger m.m.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har fastsat regler om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis i cirkulære af samme navn.

Reglerne i bekendtgørelserne og cirkulæret vedrører menighedsrådet, provstiudvalgets og stiftsrådets medvirken, biskoppens og stiftsadministrationens rolle ved ansættelse i præste- og provstestillinger. I denne vejledning er nærmere beskrevet indstillings- og afstemningsregler, regler for mindretalsbeskyttelse og for besættelse af præstestillinger uden opslag.

2. Indstillingsregler for præstestillinger

Ved besættelse af sognepræstestillinger (som ikke er knyttet til en provstestilling), stillinger som overenskomstansat sognepræst med mere end 1 års varighed og en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse samt ved konstitutioner i et år eller mere i sognepræstestillinger skal menighedsrådet afgive en indstilling til ministeren for ligestilling og kirke om stillingens besættelse.

Ved besættelse af stillinger i op til et år skal menighedsrådet afgive en udtalelse. Ansættelseskompetencen er delegeret til biskoppen. Ved disse ansættelser sondres der mellem ansættelser i op til et års varighed i en ny stilling og konstituering i op til et års varighed i en eksisterende tjenestemandsansat eller overenskomstansat sognepræstestilling.

Menighedsrådets indstilling afgives på baggrund af afstemning foretaget på et menighedsrådsmøde, hvor alene menighedsrådets valgte medlemmer og medarbejderrepræsentanten har adgang til at være til stede. Det er alene menighedsrådets valgte medlemmer, som har stemmeret, og stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig.

Efter indstillingsmødet tilføres indstillingsmødets resultat i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af menighedsrådet/ene, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning. Har flere menighedsråd medvirket ved indstillingen skal oplysningerne tilføres for hvert enkelt menighedsråd.

Afstemningen foregår på følgende måde:

   
1. afstemning
(skal altid foretages)
Ved denne afstemning kan der stemmes på alle ansøgerne.
 
En ansøger, der får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, indstilles som nr. 1.
 
Hvis ingen ansøger får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er der ikke ved denne afstemning taget stilling til, hvem der skal indstilles som nr. 1. Der er derimod ved denne afstemning foretaget følgende begrænsning i kredsen af ansøgere, der kan stemmes på ved de følgende afstemninger:
Hvis der kun er faldet stemmer på en ansøger, skal denne ansøger omfattes af den endelige indstilling, og der skal ved de følgende afstemninger inddrages yderligere ansøgere i afstemningsforløbet, indtil indstillingen omfatter to ansøgere.
Hvis der er faldet stemmer på to eller flere ansøgere, kan der ved de følgende afstemninger alene stemmes på disse ansøgere.
2. afstemning
(skal altid foretages)
Ved denne afstemning afgøres, hvem der skal indstilles som nr. 1 - eller som nr. 2, hvis nr. 1 allerede er udpeget ved 1. afstemning.
 
Den, der opnår flest stemmer, er indstillet som nr. 1 eller - hvis nr. 1 er udpeget allerede ved 1. afstemning - som nr. 2.
 
Ved stemmelighed bliver de pågældende indstillet sideordnet som nr. 1 henholdsvis nr. 2.
 
Hvis to ansøgere indstilles sideordnet som nr. 1 eller som nr. 2, foretages der ikke yderligere afstemning.
 
I pastorater med kun én præstestilling kan der stemmes på samtlige ansøgere ved 2. afstemning, dog ikke den som nr. 1 indstillede.
3. afstemning
Afstemningen foretages kun, hvis der ikke allerede ved 2. afstemning er indstillet de nødvendige ansøgere.
 
Afstemningen foretages, selvom der kun kan afgives stemme på én ansøger.
 
Den, der opnår flest stemmer, er indstillet som nr. 2.
 
Ved stemmelighed bliver de pågældende indstillet sideordnet som nr. 2.
   

Indstillingen skal omfatte to af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på en ansøger, afgøres det ved de følgende afstemninger, hvem der yderligere skal indstilles, jf. § 8, stk. 1, 1. – 2. pkt. Det betyder, at der altid skal foretages to afstemninger.

En ansøger, der ved første afstemning har opnået mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er dermed indstillet som nr. 1, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt.

Hvis der ikke er nogen ansøger, der ved første afstemning opnår mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er det ved denne afstemning alene afgjort, at den endelige indstilling skal omfatte to af de ansøgere, der er faldet stemmer på. Først ved de følgende afstemninger afgøres det, hvorledes prioriteringen skal være mellem disse ansøgere.

Menighedsrådets indstilling vedrørende besættelse af disse stillinger skal således omfatte en indstilling af to ansøgere i prioriteret rækkefølge.

Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på én ansøger, og indstillingen er bindende i medfør af ansættelseslovens § 11, stk. 2, skal menighedsrådet indstille to ansøgere i prioriteret rækkefølge. Årsagen til at der skal indstilles to ansøgere, selv om indstillingen er bindende for ministeren, er, at der skal være en kandidat til stillingen for det tilfælde, at den første kandidat trækker sig.

Dog kan menighedsrådet i tilfælde, hvor en ansøger får samtlige stemmer ved første afstemning, og menighedsrådet ikke kan finde flere egnede ansøgere at indstille, beslutte kun at indstille én ansøger. Beslutningen om kun at foretage én afstemning skal være enstemmig. Det vurderes, at der i et sådan tilfælde ikke er et mindretalshensyn at beskytte. Indstiller menighedsrådet kun én ansøger, skal menighedsrådet være opmærksom på, at hele ansættelsesproceduren med opslag mv. skal gå om, hvis ansøgeren trækker sig fra stillingen inden ansættelse.

I pastorater med kun én præstestilling er det muligt for menighedsrådet at stemme på samtlige ansøgere ved anden afstemning. Denne undtagelse sikrer, at flertallets ønske, om hvem der indstilles som anden prioritet, kan tilgodeses og at et mindretal i menighedsrådet ikke får en utilsigtet indflydelse på afstemningsresultatet.

I bilag I er nævnt en række eksempler på indstillingsreglernes anvendelse.

3. Menighedsrådets indstilling – hvornår er den bindende for ministeren?

fig Size: (655 X 610)

4. Mindretalsbeskyttelse

I den situation, hvor et teologisk retningsbestemt mindretal i menighedsrådet påberåber sig bestemmelsen i ansættelseslovens § 11, stk. 3, skal menighedsrådets indstilling både omfatte de ansøgere, som i medfør af indstillingsreglerne er indstillet som nr. 1 og 2, samt de øvrige ansøgere, der har opnået stemmer i første afstemningsrunde.

Med mindretalsbeskyttelsen foretages der en begrænsning af menighedsrådets kaldsret, idet ministeren i denne situation får mulighed for at ansætte en ansøger, som ikke er blevet indstillet som nr. 1 eller nr. 2.

Når der er flere præstestillinger i et pastorat, har biskoppen en forpligtelse til at overveje, om der er grundlag for at inddrage hensyn til mindretal i pastoratet i overvejelserne om, hvem der skal udnævnes, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

I de situationer hvor biskoppen finder, at hensynet til mindretallet er et af de hensyn, som skal inddrages i ministerens overvejelser, skal biskoppen påpege dette i forbindelse med sin indstilling til ministeren.

Tager biskoppen hensyn til mindretallet gælder der en høringspligt således, at menighedsrådet i disse tilfælde får lejlighed til at kommentere biskoppens udtalelse om mindretalshensyn, før denne udtalelse sendes til ministeren. Herved sikres det, at både flertal og mindretal har lejlighed til at udtale sig om mindretalsspørgsmålet, forinden ministeren træffer sin afgørelse.

I de mange tilfælde hvor der ikke er grundlag for at tage mindretalshensyn i forbindelse med udnævnelsen, berøres spørgsmålet efter fast praksis ikke af biskoppen i forbindelsen med indstillingen til ministeren, og biskoppen har ikke en forpligtelse til at høre menighedsrådet i disse tilfælde.

5. Besættelse uden opslag - § 3

Med bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., er der mulighed for, at en ledig stilling i et pastorat med flere præstestillinger kan besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet. Ansættelse uden opslag efter § 3, stk. 1, kan anvendes ved besættelse af stillinger som sognepræst (både tjenestemands- og overenskomstansatte).

Kun præster, der er ansat efter indstilling af menighedsrådet/ene eller er blevet ansat efter kåringsbestemmelsen kan blive ansat i en ledig stilling i pastoratet efter denne bestemmelse.

Det forudsættes således, at vedkommende præst som ansættes efter § 3 på et tidspunkt har fået ansættelse som præst i pastoratet på baggrund af et opslag. Med § 3 er der således ikke givet adgang til, at konstitution i en præstestilling kan give adgang til fastansættelse som præst uden om opslagsproceduren.

Der stilles ikke krav om, at den hidtidige ansættelse for den præst, der tænkes ansat, skal have en bestemt længde, karakter eller beskæftigelsesgrad. Dette indebærer, at både sognepræster og overenskomstansatte sognepræster kan blive ansat i en ledig stilling i pastoratet efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen i § 3 er indført for at undgå opslag af en præstestilling, hvor menighedsrådet på forhånd har besluttet, at en af de nuværende præster i pastoratet skal ansættes i stillingen. Opslag i denne situation opleves af de fleste menighedsråd som besværligt og unødvendigt, ligesom andre ansøgere til stillingen ofte får indtrykket af at der søges på skrømt.

For at en stilling kan besættes uden opslag efter § 3, stk. 1, kræves, at både den præst som tænkes ansat, menighedsrådet og biskoppen er enige herom, jf. § 3, stk. 2.

Menighedsrådets beslutning om stillingens besættelse uden opslag træffes ved stemmeflertal.

Vedrørende ansættelseslovens beskyttelse af teologisk retningsbestemte mindretal bemærkes, at mindretalsbeskyttelsen finder anvendelse ved besættelse af såvel tjenestemandsansatte som overenskomstansatte sognepræstestillinger, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 3, og § 13, 1. pkt.

Når der er tale om besættelse af en sognepræstestilling, skal biskoppen derfor ved behandling af ansøgninger om besættelse uden opslag efter bestemmelsen i § 3 være opmærksom på hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i pastorater med flere præstestillinger. Såfremt biskoppen finder, at der ved besættelsen af den ledige sognepræstestilling er grundlag for at tage hensyn til sådanne mindretal i pastoratet, og dette hensyn ikke kan tilgodeses, hvis stillingen besættes uden opslag, skal biskoppen afstå fra at anbefale, at bestemmelsen anvendes.

6. Ansættelse i provstestillinger

Når det skal afgøres hvilke regler, der finder anvendelse i forbindelse med besættelse af en provstestilling, skal antallet af præstestillinger i det pastorat, hvortil provstestillingen knyttes, opgøres. Det er afgørende hvor mange selvstændige stillinger, der er i pastoratet. Det er ikke det samlede antal årsværk i pastoratet, der er afgørende. Ved opgørelsen tælles provstestillingen med.

7. Menighedsrådets udtalelse ved ansættelse i provstestillinger

Ved besættelse af provstestillinger skal menighedsrådet afgive udtalelse om et antal ansøgere. Antallet af ansøgere, der skal afgives udtalelse om afhænger af hvilken type provstestilling, der er tale om.

Menighedsrådets udtalelse afgives på baggrund af afstemning/drøftelse foretaget på et menighedsrådsmøde, hvor alene menighedsrådets valgte medlemmer og medarbejderrepræsentanten har adgang til at være til stede. Det er alene menighedsrådets valgte medlemmer, som har stemmeret, og stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig.

Efter mødet tilføres afstemningsresultatet (eller menighedsrådets vurdering af ansøgerne) i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af menighedsrådet/ene, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning. Har flere menighedsråd medvirket ved indstillingen skal oplysningerne tilføres for hvert enkelt menighedsråd.

Kun ved ansættelse i henhold til ansættelseslovens § 14 a skal stemmefordelingen fremgå af selve udtalelsen.

7.1. Såfremt menighedsrådet skal afgive udtalelse om 3 (jf. ansættelseslovens § 14 a) eller mindst 3 (jf. ansættelseslovens § 14) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres 3 eller mindst 3 afstemninger.

Hvis der er færre end 3 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 1. afstemning er prioriteret som nr. 1. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 2 og eventuelt nr. 3 i udtalelsen.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 2. afstemning er prioriteret som nr. 2. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget den ansøger, der fik flest stemmer ved 1. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 3 i udtalelsen.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 3. afstemning er prioriteret som nr. 3. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget de ansøgere, der fik flest stemmer ved 1. og 2. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet.

Hvis pastoratets menighedsråd kan og ønsker at afgive udtalelse for flere ansøgere (jf. ansættelseslovens § 14) kan der gennemføres flere afstemninger jf. ovenstående regler.

7.2. Såfremt menighedsrådet skal afgive udtalelse om samtlige ansøgere (jf. ansættelseslovens § 14 b) kan menighedsrådet vælge at gøre udtalelsen prioriteret. Såfremt menighedsrådet vælger dette gennemføres et antal afstemninger svarende til antallet af ansøgere efter reglerne beskrevet i pkt. 6.1.

Såfremt menighedsrådet ikke ønsker at prioritere udtalelsen anføres en kort tekst om menighedsrådets vurdering af hver enkelt ansøger i udtalelsen.

8. Provstiudvalgets udtalelse ved ansættelse i provstestillinger

8.1. Forinden biskoppen træffer endelig afgørelse om placeringen af en ledig provstestilling gives provstiudvalget mulighed for at udtale sig om placeringen.

8.2. Ved besættelse af provstestillinger skal provstiudvalget afgive udtalelse om et antal ansøgere. Antallet af ansøgere, der skal afgives udtalelse om afhænger af hvilken type provstestilling, der er tale om.

Provstiudvalgets udtalelse afgives på baggrund af afstemning foretaget på et provstiudvalgsmøde, hvor samtlige provstiudvalgsmedlemmer har adgang til at deltage. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig.

Efter mødet tilføres afstemningsresultatet i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af provstiudvalget, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning.

8.3. Såfremt provstiudvalget skal afgive udtalelse om 3 (jf. ansættelseslovens § 14 a) eller mindst 3 (jf. ansættelseslovens § 14) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres 3 eller mindst 3 afstemninger.

Hvis der er færre end 3 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 1. afstemning er prioriteret som nr. 1. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 2 og eventuelt nr. 3 i udtalelsen.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 2. afstemning er prioriteret som nr. 2. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget den ansøger, der fik flest stemmer ved 1. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 3 i udtalelsen.

Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 3. afstemning er prioriteret som nr. 3. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget de ansøgere, der fik flest stemmer ved 1. og 2. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet.

Hvis provstiudvalget kan og ønsker at afgive udtalelse for flere ansøgere (jf. ansættelseslovens § 14) kan der gennemføres flere afstemninger jf. ovenstående regler.

8.4. Såfremt provstiudvalget skal afgive udtalelse om mindst 5 (jf. ansættelseslovens § 14 b) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres mindst 5 afstemninger.

Hvis der er færre end 5 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere.

Afstemningerne gennemføres efter samme principper som beskrevet i pkt. 8.3. , idet der dog skal gennemføres 2 afstemninger mere.

9. Prøveprædiken og samtale

Provstiudvalg og menighedsråd kan indkalde et antal ansøgere efter behov til samtale. Menighedsråd kan endvidere indkalde et antal ansøgere efter behov til prøveprædiken.

Disse ansøgere, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes af provstiudvalgskassen/kirkekassen.

10. Stiftsrådets medvirken i forbindelse med placeringen af provstestillinger

Biskoppen drøfter de overordnede planer for placering af provstestillinger i stiftet med stiftsrådet. Drøftelserne kan indbefatte overvejelser om fordelingen af provstestillinger i henholdsvis land og by samt anvendelsen af særprovstestillinger.

I forbindelse med besættelse af en ledig provstestilling drøfter biskoppen den endelige afgørelse om placeringen af stillingen med stiftsrådet inden stillingen opslås, såfremt biskoppen overvejer at ændre den eksisterende placering af provstestillingen

Stiftsrådet skal ikke afgive udtalelse om sagen og biskoppen træffer alene den endelige afgørelse om placeringen af stillingen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke, den 21. november 2013

Steffen Brunés
Afdelingschef

/ Christa Hector Knudsen


Bilag 1

Vedrørende afstemning i forbindelse med indstilling til præstestillinger

I

Proceduren i tilfælde, hvor der ved første afstemning er faldet stemmer på 2 eller flere ansøgere:

Eksempel 1: Der er 15 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning således på 2 ansøgere:

A: 7 stemmer og B: 8 stemmer – alle andre ansøgere fik 0 stemmer.

I dette tilfælde er det ved første afstemning afgjort at B er indstillet som nr. 1 med mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Det er endvidere afgjort, at der ved anden afstemning ikke kan stemmes på andre ansøgere end A.

Anden afstemning: A: 11 stemmer, 4 blanke stemmer.

Den endeligt prioriterede indstilling er herefter:

Som nr. 1: B (8 stemmer) og som nr. 2: A (11 stemmer).

Eksempel 2: Der er 15 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning på 5 ansøgere således:

A: 4 stemmer, B: 4 stemmer, C: 3 stemmer, D: 2 stemmer og E: 2. stemmer. Alle andre ansøgere fik 0 stemmer.

I dette tilfælde er det ved første afstemning kun afgjort, at den endelige indstilling skal omfatte 2 af de ansøgere, der er faldet stemmer på, mens det først ved de følgende afstemninger afgøres, hvorledes prioriteringen skal være. A og B har således ikke ved de højere stemmetal kvalificeret sig forud for nogen af de øvrige ansøgere. Ansøgere med 0 stemmer går ikke videre til 2. runde.

Anden afstemning: A: 4 stemmer, B: 0 stemmer, C: 7 stemmer, D: 2 stemmer og E: 2 stemmer.

I dette eksempel er C herefter indstillet som nr. 1, og der kan ikke ved de følgende afstemninger afgives stemmer på C. Der er derimod ikke ved denne anden afstemning afgjort noget om prioriteringen som nr. 2. Ansøgere med 0 stemmer går ikke videre til 3. runde.

Tredje afstemning: A: 4 stemmer, D: 9 stemmer og E: 2 stemmer.

Herefter er D indstillet som nr. 2, og den endeligt prioriterede indstilling er:

Som nr. 1: C (7 stemmer) og som nr. 2: D (9 stemmer).

II

Proceduren, hvor der ved første afstemning kun falder stemmer på 1 ansøger:

Eksempel: Der er 15 stemmeberettigede medlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning således:

A: 8 stemmer og 7 blanke stemmer.

I dette tilfælde er det ved første afstemning afgjort, at A er indstillet som nr. 1 med mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Anden afstemning:

Ved denne afstemning kan der afgives stemmer på alle ansøgere bortset fra A, selv om ingen af de øvrige ansøgere fik stemmer ved 1. afstemning.

B: 2 stemmer, C: 9 stemmer og D: 4 stemmer.

Herefter er C indstillet som nr. 2, og den endeligt prioriterede indstilling er:

Som nr. 1: A (8 stemmer) og som nr. 2: C (9 stemmer).

Uanset bestemmelsen i § 8, stk. 1, 1. pkt., kan den endelige indstilling komme til at omfatte mere end 2 ansøgere, jf. følgende eksempel (stadig 15 stemmeberettigede medlemmer).

Første afstemning: A: 8 stemmer, B: 5 stemmer, C: 1 stemme og D: 1 stemme.

Herefter er A indstillet som nr. 1.

Anden afstemning: B: 5 stemmer, C: 5 stemmer og D: 5 stemmer.

Herefter er B, C og D sideordnet indstillet som nr. 2.