Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om
erstatningsansvar og lov om kreditaftaler

(Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige
oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders
konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 413 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 435 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved en forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Selskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en forbrugerforsikring.«

2. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Selskabets afslag på at tegne en forsikring som begæret og selskabets opsigelse af en forsikringsaftale skal efter anmodning begrundes.

Stk. 2. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges. Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved forbrugerforsikring samt ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring kan det uanset stk. 1 og 2 bestemmes, at selskabet hæfter helt eller delvis, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om det forhold, hvorom der er givet urigtig oplysning, må antages at have haft indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse, på den af forsikringstageren udviste uagtsomhed og på den tid, der er forløbet fra afgivelsen af urigtig oplysning til forsikringsbegivenhedens indtræden.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§§ 5«: », 6, stk. 3,«.

5. §§ 12-17 affattes således:

»Præmien

§ 12. Præmien skal betales senest 21 dage efter selskabets påkrav herom.

Stk. 2. Forbehold om, at selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt eller policen er udleveret, er ugyldigt.

§ 13. Betales præmien ikke rettidigt, kan selskabet opsige forsikringsaftalen med den virkning, at aftalen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage efter opsigelsen. Opsigelse kan tidligst ske 14 dage efter udløbet af betalingsfristen efter § 12, stk. 1.

Stk. 2. Opsigelsen skal angive, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden den fastsatte frist, og skal oplyse om muligheden efter § 14 for at bringe forsikringsaftalen til at løbe på ny. Fristerne efter stk. 1, 1. pkt., og § 14, 2. pkt., regnes først fra det tidspunkt, hvor disse oplysninger er givet.

§ 14. Skyldes den for sene betaling af præmien særligt undskyldende omstændigheder, og betales præmien samt eventuelle renter og omkostninger uden ugrundet ophold efter betalingshindringens ophør, løber forsikringsaftalen på ny fra dagen efter, at betaling sker. Betaling skal dog ske senest 3 måneder efter udløbet af opsigelsesfristen efter § 13, stk. 1. Er forsikringsaftalen indgået for en bestemt periode, skal betaling tillige ske inden udløbet af denne periode.

§ 15. Indbetaling til et pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for fristerne efter §§ 12-14.

Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i §§ 12-14 omhandlede frister for betaling, i det omfang stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde gør det rimeligt, ligesom opsigelse efter § 13, stk. 1, kan ske tidligere end 14 dage efter betalingsfristens udløb, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.

§ 16. Opsiges en forsikringsaftale af selskabet i henhold til en bestemmelse i denne lov til ophør inden udløbet af den tid, som aftalen er indgået for, har selskabet ret til den præmie, som skulle have været betalt, hvis forsikringen kun havde været tegnet for den forløbne tid.

Stk. 2. Ophører aftalen af andre grunde, har selskabet ret til så stor en del af præmien, som svarer til den tid, der er forløbet indtil aftalens ophør.

§ 17. Ved forbrugerforsikring kan §§ 12-16 ikke ved aftale fraviges til skade for forsikringstageren eller den sikrede. § 12, stk. 1, kan dog fraviges som led i en løbende aftale om betaling af præmien ved betalingsoverførsel.

Stk. 2. For så vidt angår betaling af første præmie, kan det aftales, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden en rimelig frist efter selskabets påkrav om betaling. Fristen i § 14, 2. pkt., regnes i givet fald fra tidspunktet for aftalens ophør.

Stk. 3. § 16 gælder ikke for livsforsikringer.«

6. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Beløbet skal af selskabet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i 1. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.«

7. I § 24 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4 . Ved ansvarsforsikring gælder stk. 1-3 ikke for den skadelidtes erstatningskrav mod selskabet.«

8. Overskriften efter § 24 udgår, og der indsættes:

»§ 25. Selskabet skal senest 3 måneder efter anmeldelse af forsikringsbegivenheden vejlede sikrede om retten til at kræve betaling efter § 24, stk. 1, 2. pkt., medmindre sikredes krav på forsikringsydelsen inden da er imødekommet eller afvist. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan opstå spørgsmål om at kræve en sådan betaling.«

9. I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte, forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen.«

10. Overskriften til § 32 affattes således:

»Bistand ved forhandlinger med selskabet m.v.«

11. I § 32 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den sikrede kan i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav mod selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Ved ansvarsforsikring finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse med hensyn til den skadelidtes erstatningskrav mod selskabet.«

12. I § 33, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 8, 13, stk. 1, 2. punktum, 14, 31 og 48« til: »§ 8, § 12, stk. 1, og §§ 13, 31 og 48«.

13. § 51, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

14. I § 95 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den skadelidte indtræder endvidere i den sikredes ret imod selskabet, hvis skadelidtes krav på erstatning er omfattet af sikredes konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. I det omfang skadelidtes krav ikke er blevet dækket, kan det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet. Selskabet skal i de i 1. pkt. nævnte tilfælde uden ugrundet ophold underrette den sikrede om, at det har modtaget et krav på erstatning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 35 af 21. januar 2003, foretages følgende ændring:

1. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i 1. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.«

§ 3

I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 442 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. § 23, stk. 1, affattes således:

»Er kreditomkostningerne ikke oplyst i overensstemmelse med § 9, stk. 1, nr. 3, skal forbrugeren højst betale lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 5 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, 4, 8, 10 og 11, finder anvendelse på forsikringsbegivenheder, der indtræder efter lovens ikrafttræden, og § 1, nr. 5, på præmie, der forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 7, 9 og 14, finder anvendelse på skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 6, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2003 og gælder for rente af krav, der kan kræves betalt denne dato eller senere.

Stk. 4. Lovens § 3 træder i kraft den 1. juli 2003 og gælder for kreditaftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Lene Espersen