Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Et legat var rette indkomstmodtager vedrørende renteindtægter, der var anvendt til vedtægtsmæssige uddelinger efter en rentenydelsesforpligtelse.
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse af 7. august 2002 vedr. legat - rentenydelsesforpligtelse

 

 

 

A Legat klager over, at det er anset for rette indkomstmodtager vedrørende renteindtægter, der er anvendt til vedtægtsmæssige uddelinger efter en rentenydelsesforpligtelse.

 

Det er oplyst, at legatet er en sammenslutning af 3 tidligere selvstændige legater, og at dets kapital er delt i to afdelinger, hvor afdeling B består af den kapital, der tilhørte afdeling B i et af de tidligere selvstændige legater, ”A’s legat”, samt de kapitaler, der tilhørte de 2 andre tidligere selvstændige legater. Afdeling C består af den kapital, der tilhørte afdeling C i det tidligere ”A’s legat”. Af legatets vedtægter fremgår bl.a. følgende:

 

Ӥ 3.

Legatets formål er at støtte:

a)Værdige trængende personer, som har været knyttet til A/S D eller A/S E samt disses hustruer (eventuelt fraseparerede eller fraskilte) og enker.

b)Direktør A og hustru fru F’s slægtninge, derunder adoptivbørn.

c)Medlemmer af direktør A og fru F’s private husstand, som har været i deres tjeneste i mindst 10 år.

d)Institutioner og foreninger, som har tilknytning til X samt velgørende institutioner, som direktør A har haft interesse for og støttet.

§ 4.

 

Renteindtægten af afdeling B tjener straks til opfyldelse af legatets formål, fortrinsvis til det i § 3 a nævnte.

90 % af renteindtægten af afdeling C skal deles lige mellem direktør A’s 2 døtre, boende i hhv. Sverige og Danmark, så længe de lever. Dør en af dem efterladende sig børn (adoptivbørn), indtræder disse i deres afdøde moders ret. Efterlader den pågældende sig ikke børn, erholder den længstlevende af døtrene hele indtægten. Når begge døtrene er afgået ved døden, deles indtægterne mellem disses børn (adoptivbørn), således at de alle får lige meget. Når såvel døtrene som disses børn (adoptivbørn) er afgået ved døden, overføres afdeling C’s kapital til afdeling B.

Det bemærkes, at den ene af døtrene ikke har livsarvinger (adoptivbørn), og at den anden datter kun har én adoptivsøn.

Dersom ikke hele et års renteindtægt medgår til udredelse af legatportioner, anvendes den overskydende del enten til forøgelse af legatkapitalen eller til uddeling det følgende år.”

 

Det er oplyst, at legatet i 1997 dels udbetalte 30.759,84 kr. til den ene datter som rentenydelse, samt at legatet foretog uddelinger på i alt 30.000 kr., hvoraf en del hidrørte fra tidligere års hensættelser.

 

Det er endvidere oplyst, at den i Sverige bosiddende datter afgik ved døden i 2000, og at rentenydelsesretten herefter overgik til hendes søn. I forbindelse hermed blev der beregnet og betalt yderligere boafgift på 37.691 kr. i boet efter A, død i juli 1947.

 

De kommunale skattemyndigheder har anset de foretagne udbetalinger for uddelinger foretaget i henhold til legatets vedtægter, således at der er fradrag for dem i medfør af FBL § 4, stk. 2. Da den afdøde datter ikke er skattepligtig i Danmark, er beløbet ikke fradragsberettiget i medfør af denne bestemmelse. Skattemyndighederne har bl.a. anført, at der ikke er tale om en rentenydelsesret for de i fundatsens § 4 nævnte personer, men alene om bestemmelser om forpligtelse for legatet til uddeling. Legatet må ifølge fundatsen anses for rette indkomstmodtager af samtlige indtægter, der hidrører fra de legatet tilhørende formuegoder, og legatet skal heraf uddeles til opfyldelse af forpligtelserne ifølge § 3 og 4 i fundatsen. Der er herved videre lagt vægt på, at legatet frit kan omlægge kapitalen, og at der således ikke fra stifters side er foretaget en båndlæggelse til sikring af, at kapitalen giver et bestemt afkast. Af fondslovens § 29, stk. 1, fremgår det, at det påhviler legatets bestyrelse at anvende årets overskud til formål, der er fastsat i vedtægten. Uanset om der er tale om rentenydelsesforpligtelser eller uddelinger har bestyrelsen således ingen lovlige muligheder for at hindre udbetalinger fra legatet.

 

Der er på vegne legatet nedlagt påstand om, at indkomstansættelsen ændres til det selvangivne. Det er til støtte herfor bl.a. anført, at legatet ikke er indkomstmodtager for beløb omfattet af en rentenydelsesforpligtelse, idet det derimod er rentenyderen, som opfattes som indkomstmodtager. Der er ikke hjemmel til et krav om særskilt udskillelse/båndlæggelse af den del af legatets kapital, hvorpå der hviler en rentenydelsesforpligtelse. Der er herved bl.a. henvist til betænkning nr. 970 om fonde, s. 69, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Reglen er efter udvalgets opfattelse ikke til hinder for, at stifteren i fundatsen tillægger bestyrelsesmedlemmer eller andre en rentenydelsesret eller andre rettigheder, der ikke forudsætter en beslutning fra bestyrelsen.

 

I det omfang stifteren tillægger meget nære pårørende rentenydelsesret, afhænger det af almindelige regler, om der er foretaget den fornødne udskillelse fra stifterens formue. Dette spørgsmål må afklares ved fondens registrering.”

 

I betænkningen tages der stilling til, at det ved rentenydelse til meget nære pårørende skal sikres, at der er sket tilstrækkelig udskillelse fra stifterens formue. Det fremgår derimod ikke af betænkningen, at der i relation til rentenydelsesforpligtelser skal ske særskilt udskillelse/båndlæggelse af den del af kapitalen, der vedrører rentenydelsesforpligtelsen. Det fremgår endvidere af En Fondsbestyrelses arbejde, 1994, af Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard, s. 59-60, at:

 

”Set fra en fondsbestyrelses synsvinkel er der tale om en (i mange tilfælde væsentlig) beskæring i de midler, der kan anvendes til uddeling til fondens øvrige formål, og hvis der er tale om, at beløbene til rentenydere udgør en dominerende del af fondens overskud, er fondsbestyrelsen i almindelighed afskåret fra at foretage henlæggelser til konsolidering af fondens formue.”

 

En bestyrelse må således ikke foretage dispositioner, der forringer rentenyderens retsstilling, f.eks. ved at foretage hensættelser til konsolidering. Selve det forhold, at rentenydelsesforpligtelsen fremgår af legatets vedtægter gør, at bestyrelsen ikke kan disponere over hele kapitalen eller anvende hele indtægten til legatets øvrige formål, før rentenydelsen er ophørt. Dermed er udskillelse/båndlæggelse af en del af formuen indbygget i selve konstruktionen. Der er således hverken behov for – eller hjemmel til – at stille krav om, at den del af legatets kapital, der vedrører en rentenydelsesforpligtelse skal udskilles/båndlægges særskilt.

 

Der er yderligere bl.a. henvist til, at hvis der påhviler en fond en rentenydelsesforpligtelse, og rentenyderen dør, skal fonden betale arveafgift af den derved frigjorte kapitalarv. Dette må ligeledes medføre, at der ikke kan være tvivl om, at den forpligtelse, der påhviler legatet, er en rentenydelsesforpligtelse i overensstemmelse med skifterettens vurdering, og at legatet kan fradrage de udbetalte rentenydelser som en driftsudgift.

 

Landsskatteretten skal udtale:

 

Det må lægges til grund, at legatets formue er effektivt udskilt fra stifterens formue, således at det må anses for utvivlsomt, at formuen tilkommer legatet, som er omfattet af lov om fonde og visse foreninger og hermed skattepligtig efter fondsbeskatningsloven. Retten finder som følge heraf, at samtlige indtægter af denne formue må være skattepligtige for legatet efter de almindelige regler i fondsbeskatningsloven. Det er herved uden betydning, om der er betalt arveafgift af formuen ved udlægget til legatet, og det kan derfor ikke være afgørende, om de foretagne uddelinger betegnes som rentenydelse eller vedtægtsmæssige uddelinger, idet uddelingerne er personlig indkomst for modtagerne, når kapitalen er udskilt i et selvstændigt legat.

 

Den påklagede ansættelse vil derfor være at stadfæste.